Læsetid: 2 min.

Urimelig Metz-kritik af S

Det er lige stærkt nok, at S skal finde sig i at få at vide, at de gør alt for at ligne DF mest muligt.

Det er lige stærkt nok, at S skal finde sig i at få at vide, at de gør alt for at ligne DF mest muligt.

Debat
30. september 2008

Forleden beklagede Georg Metz' Socialdemokraternes "leflen for DF's vælgere". Det ville vel ikke være så sært, hvis det skete. Mange forhenværende socialdemokrater har som bekendt ladet sig besnakke først af Glistrups skatteløfter og kritik af de offentlige papirnusser og skrankepaver - denne sidstnævnte kritik ramte i øvrigt ikke helt galt; mange som søgte offentlig bistand blev ikke behandlet ordentligt - og siden hen af hans og Pia Kærsgaards og ikke at forglemme mange mediers kritik af indvandrere fra ulande.

Hvordan har Metz forestillet sig, at Socialdemokraterne skulle kunne magte at gå op imod denne mediehetz? Avisen Aktuelt forsøgte. Men det var jo kun en dråbe i mediehavet - rent bortset fra, at kun få af partiets kærnevælgere læste denne avis. Metz står imidlertid ikke alene med sin påstand om, at S lefler - ikke blot for VK's, men også for DF's udlændingepolitik. Den 20. juli oplyste Politiken f.eks. på forsiden, at S "har gjort alt for at ligne DF (...) mest muligt" med hensyn til udlændingepolitikken.

En åben ladeport

Nyrup gjorde ihærdige forsøg på sikre en bedre integration af indvandrerne fra ulande. Alligevel fik mange af disse indvandreres unge ikke afsluttet deres skoleuddannelse. Deres fædre fik ikke arbejde, og deres mødre blev holdt hjemme. Ghettodannelsen, de unges kriminalitet og radikaliseringen tiltog. I den situation søgte han at vinde flertal for en vis regulering af indvandringen fra ulande. Men han stødte på modstand - både i sit eget parti, i SF og R. For mange på venstrefløjen var en sådan regulering dengang ensbetydende med racisme.

Efter nederlaget i 2001 fik Nyrup omsider flertal i S-gruppen for en regulering af indvandringen - og blev voldsomt kritiseret af SF og R. Begge partier så en chance for at stjæle stemmer fra S, hvis det kunne lykkes dem at få bildt vælgerne til venstre for midten ind, at S nu var blevet lige så fremmedfjendsk som VK og DF.

Aktionen lykkedes som bekendt over al forventning - på trods af, at S krævede en ordentlig behandling af indvandrere og asylansøgere, ligesom S efter 2001 afviste indførelsen af starthjælpen og siden hen kontanthjælpsloftet og 300-timers bestemmelsen, der nu skal strammes yderligere. Op til det seneste valg foreslog S en normalisering af forholdene for de afviste asylansøgere - hvad der kostede Helle Thorning-Schmidt valgsejren. S havde stigende tilslutning frem til den dag, hvor Anders Fogh og Birthe Rønn besluttede sig til et frontal angreb på S for at ville "åbne en ladeport" for flygtninge.

På denne baggrund er det lige stærkt nok, at S skal finde sig i at få at vide, at det lefler for, ja, gør alt for at ligne DF mest muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det er lige stærkt nok, at S skal finde sig i at få at vide, at de gør alt for at ligne DF mest muligt."

Sandheden viser sig atter en gang at være ilde hørt...

S er et program-parti - DF er et enkeltsags-parti - S peger blot på hvor deres program matcher DF's få reele pointer.

Hvad er problemet?

Dorte Sørensen

Ja regeringen og DF er gode til skræmmekampagner.
Men hvorfor og hvornår var det at der komme mange indvandre til landet. De første inviterede vi selv herop, fordi ingen dansker ønskede de dårligste ufaglærte job. Her havde vi nok ikke regnet med at indvandrerne blev samt ønskede at blive forenede med deres familie. I 1980 under Schlüter blev Danmark et indvandreland. I 1990érne var det mere flygtninge fra Balkan krigene, der fyldte vores asyl og flygtningecentre. Var det for øvrigt ikke det DF siger, at flygtningene skal hjælpes i nærområderne, det må man vel også sige at Europa var i forbindelse med Balkan krigene.

Er beskyldningen fra regeringen og DF om at en S - ledet regering vil åbne som en ladeport ikke mere at sammen ligne med regeringens og DFs rygter om at en S – ledet regering er lig med skattestigninger. Hvilket kan afkræftes ved et opslag i Danmarks Statistik skatteopførelser tilbage til 1970érne, hvor det ses at skattetrykket steg og steg under Schlüter og holdt sig konstant under SR - regeringerne og Fogh - regeringerne.
Ligeledes viste Danmarks Statistiks nyeste fødselstal at indvandrerkvinder i dag kun føde lidt flere børn end danske kvinder, hvilket må siges at være en vellykket integration.

I mine øjne ligner DF mere Det Konservative med deres Gud, Konge og Fædreland . Det er måske derfor ,at samarbejdet mellem VOK blokken har knirket lidt mellem de konservative og DF.

Dorte Sørensen:

"Ligeledes viste Danmarks Statistiks nyeste fødselstal at indvandrerkvinder i dag kun føde lidt flere børn end danske kvinder, hvilket må siges at være en vellykket integration."

Hvorfor?

Dorte Sørensen

Ja Per Thomsen, det kan du jo spørge om, når Europa står med det problem med at der fødes for lidt børn.
Men som integrationen normalt beskrives ses den jo mere som assimilation.

Georg Metz har jo ret.

Dette her er et bevis på at politiken ikke er død.

Politik som forstået som en kampplads hvor forskellige interesser møder hinanden.

Skal man tilgodese de fattige undertrykte mennesker i Mellemøsten.

Eller skal man tage hensyn til de den økonomiske underklasse af gammeldanskere.

Og her har social demokraterne ikke formået at finde en konsensus løsning.

Længe leve politiken

Torben Madsen ?

"..Skal man tilgodese de fattige undertrykte mennesker i Mellemøsten.
Eller skal man tage hensyn til de den økonomiske underklasse af gammeldanskere.."

Danmarks ulandsbidrag er ca. 15 mia. kr årligt og mig bekendt er der er ikke tanker om at kræve beløbet hævet, selv om regeringen nedskar beløbet med 20% kort efter sin tiltrædelse..

Skal lige sige at jeg ikke har læst alt hvad Metz har skrevet -( og er meget enig i hans kritik af at nogle politikere fisker i rørte vande ), men fra Metz side savner jeg en udtrykt forståelse for at mange i utrygge tider søger tilflugt hos deres nation -
at de håber at nationens egen kapitalisme vil være lidt mindre rå overfor dem, end en helt uhæmmet international kapitalisme vil blive. Hvis man vil argumentere imod de som søger en sådan tilflugt, bør man ikke moralisere imod dem, men forsøge at sandsynliggøre/begrunde for dem at de ved det træk, på sigt sandsynligvis ikke tjener deres egne interesser.