Kronik

Og vinderen er: Demokratiet!

I dag markeres den internationale dag for demokrati over hele verden. Trods tilbageslag i lande som Zimbabwe og Kenya er væsentligt flere af verdens lande i dag at regne for demokratiske i forhold til for 20 år siden
Demokrati kan ikke eksporteres, importeres eller indføres gennem brug af magt, trusler eller tvang, men skal vokse indefra og defineres i forhold til det land eller den region, der er tale om.

Demokrati kan ikke eksporteres, importeres eller indføres gennem brug af magt, trusler eller tvang, men skal vokse indefra og defineres i forhold til det land eller den region, der er tale om.

JEGAT MAXIME

15. september 2008

Til trods for dystre nyheder om anslag mod demokratiet bliver der flere - ikke færre - demokratier i verden.

Mens vi i 1985 regnede blot 60 stater for at være demokratiske, var tallet i 2007 vokset til over 140 (målt på afholdelse af valg, flerpartisystem og fungerende parlamenter). Det er gode nyheder.

Ikke kun fordi demokrati er et mål i sig selv, men fordi demokrati er et af de vigtigste redskaber, vi har for at bekæmpe fattigdom og skabe menneskelig udvikling.

Derfor er det vigtigt, at Danmark fortsætter sin stærke støtte til langsigtet udvikling og demokratisk styreform.

Og derfor er det vigtigt, at Danmark ikke fristes til at prioritere en kortsigtet indsats på felter, hvor resultater er mere umiddelbare, men desværre ikke lige så langtidsholdbare.

Det svære valg nr. to

Den indiske økonom og professor på Harvard University Amartya Sens teori om, at demokratiske stater har bedre forudsætninger for at bekæmpe sult og fattigdom, støttes af talrige eksempler.

For blot at nævne to er både Sierra Leone og Madagaskar udviklingslande, hvor ledere er blevet sat fra magten efter et valg, fordi folk var utilfredse med de resultater, lederne havde leveret. I stadig flere reelle demokratier kan befolkningerne i dag holde deres ledere ansvarlige for valgløfter om for eksempel sundhed, uddannelse og arbejde.

I gennemsnit hjælper FN's udviklingsprogram, UNDP, hver anden uge med gennemførelsen af et valg et sted i verden.

For stater som for nylig har lagt krig bag sig, er valg ofte det første skridt, som markerer overgangen til fred.

I 2005 støttede UNDP landet Liberia i at gennemføre valget, hvor Ellen Johnson-Sirleaf blev valgt til Afrikas første kvindelige præsident.

I 2006 arbejdede UNDP tæt sammen med Congos valgkommission for at opbygge den nødvendige kompetence til at gennemføre det første frie valg i over 40 år.

Vi fortsætter med støtten - også til det svære valg nummer to, hvor folks forventninger til lederne ofte har vokset sig endnu større - og hvor verdens opmærksomhed og økonomiske hjælp har flyttet sig til et nyt konfliktområde. Det er netop ved det andet valg, at potentialet til konsolidering af fredsaftaler og demokrati er stort, sådan som vi så det ved valget i Sierra Leone i august i fjor; der resulterede i et fredeligt magtskifte og forbedrede udsigter for befolkningen.

Statsledere beriger sig

UNDP fortsætter med denne type bistand. Samtidig handler demokrati om mere end valg.

Da præsidentvalget var gennemført i Afghanistan i 2004 med parlamentsvalg året efter, mente nogle, at målet var nået. Et par år senere har vi fået bevist, at gennemførelsen af et valg kun er en lille del af at opbygge et demokrati.

Desværre har vi set mange eksempler på, at demokratisk valgte statsoverhoveder ikke lever op til de demokratiske principper, men derimod beriger sig på befolkningens bekostning, strammer ytrings- og pressefriheden, marginaliserer etniske eller politiske grupper og lægger pres på parlamenterne for at få fjernet begrænsningerne på, hvor længe en præsident kan sidde.

Den officielle begrundelse for den slags udemokratisk politik er ofte argumentet om, at det bidrager til stabilitet og kontinuitet.

Men reelt demokrati handler om, at mennesker har medbestemmelse og muligheder, at menneskerettighederne overholdes, at kvinder kan deltage i samfundet på lige fod med mænd og at ikke de få beriger sig på bekostning af de mange gennem korruption.

Når FN gør sig upopulær

FNs udviklingsprogram, UNDP, arbejder med alle disse aspekter af demokrati - også i lande, som få vil kalde demokratiske eller som fortsat har langt at gå, før globalt anerkendte principper for demokrati bliver overholdt fuldt ud.

For skal vi udrydde fattigdom, har vi ikke råd til kun at arbejde i de lande, som allerede har velfungerende demokratiske institutioner. UNDP er sine medlemslande, og vi er i dialog med alle medlemmer af FN, selv om de repræsenterer regeringer, hvor der er meget at gøre, før de med rette kan kalde sig demokratier.

Vi gør os nogle gange upopulære ved at tale med statsledere i diktaturer. Erfaringen er imidlertid, at det ofte er bag om scenen, at UNDP virkelig har været i stand til at trække i tråde, som kan skabe ændringer til det bedre.

Samtidig fører dialogen i lande som Sudan og Burma/Myanmar til, at vi fortsat kan være i landet, støtte græsrodsorganisationer og bidrage til, at et lokalt ønske om demokrati vokser frem.

Vores erfaringer fra arbejdet med demokratisk styreform i mere end 130 lande er, at demokrati ikke kan eksporteres, importeres eller indføres gennem brug af magt, trusler eller tvang.

Demokrati skal vokse indefra og defineres i forhold til det land eller den region, der er tale om.

Men vi kan støtte processen - for eksempel gennem bistand til myndigheder så de, sammen med civilsamfund, akademikere og statistikere, kan tage beslutninger, som kan danne grundlag for politiske beslutninger.

Fordi FN repræsenterer alle nationer og alle religioner, bliver vi en partner, landet har tillid til i de vanskelige processer frem mod demokrati. Vores udgangspunkt er, at demokrati ikke er et vestligt ideal, men derimod et universelt ideal - en værdi som findes i alle kulturer.

Dette i modsætning til grelle, aktuelle eksempler, hvor enkeltaktører mener, at de kan bringe demokrati til Irak og Afghanistan.

Uhyggelige tilbageslag

Selv om vi hylder, at flere og flere demokratier vokser frem, kan ingen være blind for tilbageslagene.

Zimbabwe er måske et af de mest uhyggelige eksempler, hvor den positive politiske og økonomiske udvikling - som fulgte i kølvandet på de første demokratiske valg efter landets selvstændighed i 1980 - fra 1999 gradvist er blevet erstattet med et magttyranni. Et tyranni, som har påført enorme lidelser på et folk, som førhen levede i det, der er blevet kaldt Afrikas brødkurv.

I Kenya - tilsyneladende et af de mest stabile lande i Østafrika gennem flere årtier og hvor flertalsdemokratiet blev indført allerede i 1991 - markerede kampene, som fulgte præsidentvalget, en dramatisk start på 2008.

Urolighederne er i vestlige medier stort set blevet forklaret som etniske modsætninger, men de var også en påmindelse om betydningen af demokratiske principper såsom magtfordeling, mediernes rolle og fordeling af landets ressourcer.

Demokratier vil sejre

Alligevel er der ingen vej tilbage for demokrati. Zimbabwe er eksemplet, som bekræfter demokratiets betydning for udvikling. Alternativet til demokrati er katastrofalt.

I Kenya var det ikke et alternativ at gå tilbage til etpartistyre, og med hjælp fra landene i regionen og FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan forhandlede parterne sig frem til en mere bæredygtig politisk styreform med mere deling af magten. Et valgresultat, hvor vinderen tager alt, er ikke bæredygtigt.

Alle, der arbejder med demokratisk styreform og udvikling, ved, at ting tager tid. For at et demokrati skal kunne konsolidere sig, blive levedygtigt og udvikle sig til gavn for befolkningen, må det ernære sig og vokse skridt for skridt i den rigtige retning.

For mange er det store D i demokrati altafgørende.

For UNDP er det de mange små d'er, som er afgørende. Det skal vi huske, når vi i dag over hele verden markerer den internationale dag for demokrati og fejrer de mange sejre.

Jakob Simonsen er direktør for UNDP's nordiske kontor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu