Kronik

Virksomheden som 'statsborger'

I dag indledes i København en international konference om økonomi og etik med 200 deltagere. Det handler bl.a. om virksomheders såkaldte sociale ansvar, der både skal gavne omdømmet udadtil og motivere indadtil. En af arrangørerne trækker linjerne op
Socialt ansvar er udemokratisk, fordi det er lederne og ikke medarbejderne, der skal bestemme, hvad der er ansvarligt for firmaet.

Socialt ansvar er udemokratisk, fordi det er lederne og ikke medarbejderne, der skal bestemme, hvad der er ansvarligt for firmaet.

Nicolaj Howalt

12. september 2008

På en stor international konference, der er arrangeret i et samarbejde mellem Goethe-instituttet, Handelshøjskolen i København og Roskilde Universitet i denne weekend, og som afholdes på Copenhagen Business School, vil man diskutere forholdet mellem etik og markedsøkonomi. Virksomhedsetikken danner grundlag for formuleringen af begrebet om virksomhedens ansvar, dens sociale ansvar eller dens samfundsansvar, som begrebet oftest betegner.

Definitionen af begrebet om virksomhedens ansvar er i sig selv en vanskelig diskussion. Taler man helt generelt om dens ansvar, er der tale om virksomhedens grundlæggende eksistens som en ansvarlig organisation.

Dette ansvar begrundes i virksomhedens magt og evne til at handle og retter sig mod alle dens interessenter.

Man kan imidlertid kritisere en term som corporate responsibility for at være for vag og alt for omfattende i sammenligning med intentionen om at udpege specifikke ansvarsområder for virksomheden, særligt med henblik på en indsats, der går ud over allerede givne ansvarsområder.

Dette har været et af argumenterne for at benytte begrebet om virksomheders sociale ansvar (corporate social responsibility - CSR), der har vundet stort indpas, ikke mindst på grund af den Europæiske Unions arbejde med begrebet i Green Paper on Corporate Social Responsibility fra 2002, som er en del af EU's officielle politik på området.

I den seneste tid er mange dog begyndt at hævde, at begrebet CSR er for snævert, eftersom der er en tendens til at forstå ansvaret som rettet udelukkende mod sociale forhold. Derfor foretrækker nogle at bruge begrebet 'samfundsansvar' for at understrege, at det sociale ansvar skal forstås mere generelt, så det ikke kun indbefatter sociale spørgsmål, men rettes mere bredt mod alle typer af ansvarsrelationer i samfundet.

Denne definition kan dog omvendt betragtes som ufokuseret, og derfor kan det hævdes, at begrebet om virksomheders sociale ansvar egentlig er bedre. En mulig løsning kunne være at benytte begrebet om det sociale ansvar, men samtidig understrege, at det skal forstås bredt og altid står i tæt forbindelse med virksomheders grundlæggende samfundsansvar.

Respekt

Vi kan definere virksomhedens økonomiske ansvarsdimensioner på følgende måde: Virksomheden skal producere varer, der kan købes og sælges med profit på et marked. At være økonomisk vil sige at se virksomheden såvel på mikrostrategisk niveau, men også på langt sigt som et led i samfundsøkonomien. Virksomheden skal agere ud fra et økonomisk hensyn til bundlinje og ressourcer.

Virksomheden har også et juridisk ansvar for at følge samfundets love og regler og for at leve op til alle sine nationale og internationale retslige forpligtelser. Det gælder om at følge love og regler med den største omhu på alle samfundets niveauer, dvs. både statsligt, regionalt og internationalt. Ansvarlige juridiske handlinger drejer sig om at følge lovens ånd og ikke kun reglernes umiddelbart pålydende bogstav.

Virksomhedens etiske ansvar dækker over det økonomiske og juridiske ansvar, eftersom det betinger såvel økonomisk som juridisk handling. Samtidig udgør det etiske ansvar den institutionelle forudsætning for den korrekte udøvelse af ansvaret inden for disse områder.

Det etiske ansvar indebærer respekten for almindelige etiske værdier og adfærdskodekser, og det får sin legitimitet ud fra hensynet til de etiske principper om fair ligebehandling, integritet og værdighed m.v.

Virksomhedens filantropiske ansvar omhandler dens filantropiske gaver og donationer eksternt og internt. Dette ansvar er motiveret af samfundets forventninger om, at virksomheden agerer som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet og handler for at fremme det fælles gode. Ansvaret går ud på at donere gaver og hjælpe samfundet på en måde, der også tjener det fælles bedste.

Bæredygtighed

Af principielle argumenter for og imod virksomheders sociale ansvar, der spiller en rolle i diskussionen, kan nævnes følgende: Det sociale ansvar skaber en bedre og mere bæredygtig forretning, der er et godt udgangspunkt for langsigtet innovation og udvikling. Socialt ansvar giver også virksomheden en god profil i offentligheden. Virksomheden bliver en god statsborger, bidrager med selvregulering til samfundsudviklingen og skaber sammenhæng i samfundet ved at være socialt ansvarlig.

Det sociale ansvar er endvidere avanceret reputation og risk management, der danner grundlag for krisehåndtering og giver virksomheden et godt ry i omverdenen. Virksomheden får større social legitimitet og anerkendelse igennem socialt ansvar. Ved at være socialt ansvarlig kan virksomheden fastholde gamle og få nye og motiverede medarbejdere og samtidig skabe et mere tillidsfuldt forhold til kunderne. Virksomheden bliver en del af samfundet, og derfor kan den holdes kollektivt ansvarlig som helhed over for samfundet.

Virksomhedslederne skal ikke kun være ansvarlige over for virksomhedens aktionærer eller investorer, men tage hensyn til alle virksomhedens forskellige interessenter i beslutningerne. Der er en tæt sammenhæng mellem virksomheders sociale ansvar, stabile investeringer og økonomisk gevinst.

Ikke demokratisk

Virksomheders sociale ansvar er en sofistikeret form for long term shareholder value. Virksomheder kan ikke undgå at være politiske. At forholde sig til det sociale ansvar er at tage den politiske side af erhvervsøkonomien alvorligt og refleksivt være med til at definere værdier og etik. Det sociale ansvar er udtryk for en nødvendig byrde, som virksomhederne bør være med til at bære i et demokratisk samfund, der vil bekæmpe social eksklusion og give de svageste i samfundet ordentlige livsbetingelser.

Argumenterne mod det sociale ansvar er, at kun menneskelige personer og individer og ikke virksomheder og ting kan have ansvar. At tale om socialt ansvar kan aldrig være mere end markedsføring af virksomheden. Socialt ansvar gør tilmed, at virksomhedslederen bruger pengene til eget formål og ikke i virksomhedens interesse. Derfor er det ulovligt. Socialt ansvar risikerer at føre til socialisme, hvor man ikke længere søger at opnå profit til aktionærerne, og virksomheden bliver en politisk aktør. Socialt ansvar betragtes som ikke andet en form for økonomisk tænkning, der inddrager det som enhver god leder alligevel gør, når virksomheden profitmaksimerer.

Det sociale ansvar opløser dermed det kapitalistiske økonomiske system og fører til indstiftelsen af en ny og ikke særlig effektiv økonomi, der ikke længere følger markedskræfterne. Socialt ansvar er udemokratisk, fordi det er lederne og ikke medarbejderne, der skal bestemme, hvad der er ansvarligt i samfundet.

Det sociale ansvar betegnes derfor som en opløsning af den demokratiske beslutningsproces. Det sociale ansvar bliver dermed ideologi og religion. Det har ikke noget at gøre med konkret forretning i virksomheden. Det kan ikke påvises, at det sociale ansvar giver økonomisk gevinst. Det er ren filantropi, hvor pengene ikke investeres rationelt. Der er i øvrigt store omkostninger forbundet med at udvikle socialt ansvar, f.eks. i forbindelse med administration, personaleuddannelse, samt regnskaber, rapportering og udvikling af codes of conduct.

Socialt ansvar er ikke bundet op på reelle etiske hensigter, men er et strategisk koncept, der kun tjener til at give virksomheden et godt ry i offentligheden. Socialt ansvar er således ikke til fordel for de svage, fordi der skabes en kunstig filantropisk økonomi, hvor de virkeligt konkurrencedygtige ikke kan slå igennem.

På trods af disse gode argumenter imod det sociale ansvar kommer man ikke uden om nødvendigheden af at være ansvarlige, og jeg er ikke i tvivl om, at argumenterne for det sociale ansvar opvejer argumenterne imod.

Jacob Dahl Rendtorff er lektor på Institut for Kommunikation i virksomhed og informationsteknologier samt forfatter til bogen 'Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu