Kronik

Den almene interesse og pressefriheden

De er overalt og holder øje med alt. De er med til at præge vores holdninger og verdensopfattelse, og de påvirker, hvilke historier der er oppe i tiden, og hvilke samfundsforhold, der skal debatteres. Medierne har stor indflydelse på danskernes hverdag, da medierne i høj grad bestemmer, hvad eller hvem der skal være genstand for den offentlige debat
13. oktober 2008

Konkurrencen mellem de danske nyhedsmedier er benhård for tiden. Gratisaviserne lukker næsten lige så hurtigt efter hinanden, som de åbnede. Og hos de største danske nyhedskanaler, DR og TV 2, hedder dagsordenen fyringsrunder og besparelser. Derfor er der en indædt kamp om læsernes og seernes opmærksomhed. En kamp for at øge omsætningen og for at overleve. Det gælder om at være først med det seneste nye og om at have de mest spektakulære historier.

Konsekvensen bliver, at det opskruede tempo langsomt tager livet af den seriøse, grundige og gravende journalistik. Den journalistik, der gør, at medierne kan være en vagthund over for politikerne og alle de andre, der har indflydelse på den almindelige borgers hverdag.
Konkurrencen betyder, at grænsen for, hvilke historier medierne kan tillade sig at bringe, bliver testet dagligt. Skræmmeeksemplet er den britiske presse, der uden at tøve bruger paparazzi-billeder og bringer grove, uunderbyggede sladderhistorier om kendte personer.

Helt så slemt kommer det næppe til at stå til herhjemme inden for den nærmeste fremtid. De seneste 10 år har godt nok budt på en eksplosion i antallet af gossip-historier, men det lader ikke til, at medierne generelt opfører sig grovere nu. Det kan man blandt andet se på antallet af klager, Pressenævnet modtager. Selvom tallet svinger fra år til år, ligger det altid omkring 150 sager.

I den slags sager skal Pressenævnet, der både består af jurister, journalister og repræsentanter fra offentligheden, tage sig af spørgsmål som, hvad begrebet almen interesse dækker over, og hvordan det hænger sammen med pressefriheden. Det kan for eksempel være i sager, hvor borgere føler sig krænket over, at de er blevet omtalt i en artikel, eller hvor en kendis oplever, at medierne udstiller ham. Hvis nævnet vurderer, at et medie har bragt en historie, der ikke har nogen almen interesse, kan nævnet udtale kritik af mediet, men nævnet kan ikke uddele rigtige straffe.

Det fælles bedste
Hvis man nøjes med at se på, hvad ordene betyder i sig selv, er det tydeligt, at almen interesse har noget at gøre med det fælles bedste. Men den forståelse af begrebet kommer man ikke langt med. For politikernes endeløse debatter i Folketinget vidner om, at det langtfra er let at blive enig om, hvad det fælles bedste er, og hvordan man arbejder for det.

Inden for det socialvidenskabelige felt er der flere bud på, hvad almen interesse betyder. Nogle teoretikere mener, at almen interesse har at gøre med hensynet til interesser eller grupper, der ikke kun er ens egne. Den opfattelse lægger sig tæt op ad den simple idé om, at almen interesse blot betyder det fælles bedste. Andre teoretikere mener, at almen interesse kun er knyttet til visse typer af offentlige goder, mens andre igen mener, at begrebet hænger sammen med nationale målsætninger og goder i det hele taget.

Inden for den medieetiske tankegang er opfattelsen, at almen interesse bygger på liberalistiske værdier som ytringsfrihed og individets frihed. Det betyder, at alle mennesker har ret til at gøre, hvad de har lyst til, så længe det ikke forhindrer andre i at udøve den samme ret, og så længe det ikke bidrager til at undergrave vigtige, fælles interesser. Hverken socialvidenskaben eller medieetikken har en klar definition af begrebet. Med andre ord er det lidt af en opgave, Pressenævnet bliver sat på, når det skal forholde sig til de mange klagesager, der handler om den almene interesse. Nævnet har en vigtig rolle i indsatsen for at opretholde en seriøsitet og professionalisme blandt landets journalister.

Grund til krænkelse
Pressenævnets etiske kodeks tillader faktisk, at medierne krænker folk. Der skal bare være en god grund til det. Og det er her, den almene interesse kommer ind i billedet igen. Pressenævnet træffer dets afgørelser ud fra et overordnet etisk regelsæt, der hedder Vejledende regler for god presseskik. I de regler står der blandt andet, at medierne skal undgå at forstyrre privatlivets fred, medmindre der er en klar almen interesse i at gøre det. Det vil sige, at enkelte personer må finde sig i, at journalister går lidt tæt på, hvis de gør det for at få stof til en historie, der er vigtig at få frem, fordi den netop har almen interesse. Lad os se på et konkret eksempel:

I en sag fra 2002 klagede Anja Andersen, daværende træner i håndboldklubben Slagelse FH, over nogle artikler i Se og Hør, hvor det fremgik, at hun var kæreste med klubbens nye spiller, Mette Melgaard. Anja Andersen mente ikke, at historien på nogen måde havde almen interesse. Ikke overraskende var Se og Hør uenig. Bladet påpegede, at der kunne opstå habilitetsproblemer i klubben, når træneren åbenlyst var i et forhold til en af spillerne.

Pressenævnet anerkendte, at sager om habilitetsproblemer på arbejdspladser ofte har almen interesse. Alligevel udtalte nævnet alvorlig kritik, fordi Se og Hørs journalister slet ikke havde beskæftiget sig med, om det påståede forhold mellem træneren og spilleren rent faktisk medførte habilitetsproblemer. I stedet handlede artiklerne udelukkende om kæresteforholdet, men et sådant forhold er af så privat en karakter, at det ikke har nogen almen interesse. At der så er mange, der sikkert vil læse den slags historier – det er en helt anden snak.

Vagthunden
Når man gennemgår Pressenævnets afgørelser, er det tydeligt, at der er bestemte emner, som har almen interesse. Det drejer sig, som nævnt, for eksempel om sager om habilitetsproblemer. Andre eksempler er, når medierne agerer vagthund og kontrollerer, om politikere og offentlige instanser overholder gældende regler og love, eller når journalister følger politiets arbejde. Når medierne beskæftiger sig med de historier, kan det altså være i orden at krænke folk.

Der har gennem tiden været mange sager, hvor medierne har testet grænsen for, hvad de kan tillade sig. I et tilfælde foregav en journalist fra TV 2 at sælge cd’er så billigt, at ingen kunne være i tvivl om, at der var tale om hælervarer. Borgernes forskellige reaktioner blev optaget med skjult kamera. Alt sammen god underholdning i bedste sendetid. Men har det almen interesse at fremtvinge situationer, hvor folk på den måde bliver udstillet?

Hvorfor er det, at nogle folk i mediebranchen mener, at de har en særlig ret til at udforske, hvor grænsen går for, hvor det er rimeligt at skrive eller producere, når blot man bruger argumentet om, at sagen har almen interesse? For at svare på det, er det nødvendigt at se på pressens særlige position i samfundet.

I 1956 formulerede den amerikanske medieteoretiker Fred S. Siebert den sociale ansvarsteori, der byggede på konklusionerne fra flere rapporter om pressen. Teorien beskriver et ideal om, at pressen ikke skal krænke folk og skrive løgne, men i stedet opføre sig ansvarligt. Det ideal eksisterer stadig i dag, men spørgsmålet er, om medierne lever op til deres ansvar.

Ifølge teorien skal pressen være med til at uddanne folk og sørge for, at de er rustet til at deltage i den politiske diskussion. Tanken er, at pressen kan bidrage til at højne den samlede viden i befolkningen og dermed arbejde for det fælles bedste.

For at pressen skal kunne leve op til de krav, skal den selvfølgelig have frihed til at udføre sit arbejde. Det vil sige, at hverken staten, politikerne eller annoncørerne skal have indflydelse på medierne. Ytringsfriheden var og er et af pressens vigtigste arbejdsredskaber. Og i forlængelse af den grundværdi er det vigtigt for udviklingen af et demokratisk samfund, at der er pressefrihed. Men den frihed bliver ofte brugt til at krænke enkeltpersoner i almeninteressens hellige navn, og det er ikke uproblematisk.

Taus Bøytler og Søren Hellerung er begge nyuddannede cand.comm. i journalistik fra RUC. Kronikken er skrevet på baggrund af deres speciale, der har titlen ’Pressenævnet og den almene interesse’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Taus Bøytler og Søren Hellerung:

"Teorien beskriver et ideal om, at pressen ikke skal krænke folk og skrive løgne, men i stedet opføre sig ansvarligt. Det ideal eksisterer stadig i dag,..."

Hvor???

Michael Skaarup

"En kamp for at øge omsætningen og for at overleve. Det gælder om at være først med det seneste nye og om at have de mest spektakulære historier.

Konsekvensen bliver, at det opskruede tempo langsomt tager livet af den seriøse, grundige og gravende journalistik. "...

- Det er sket...

...kom med et eksempel på et massemedie, der bare bringer 10% seriøs, grundig, og gravende journalistisk, ift. resten af mediets indhold.. (reklamer, sladder, propaganda, og tv-guider)

Per Thomsen skriver:
---------------------------------
"Teorien beskriver et ideal om, at pressen ikke skal krænke folk og skrive løgne, men i stedet opføre sig ansvarligt. Det ideal eksisterer stadig i dag,..."

Hvor???
----------------------------------
Svar: Jeg mener da, at vi generelt har en ansvarlig presse i Danmark. For eksempel synes jeg ikke, at medier som Information, Politiken, JP, Berlingske Tidende, Weekend Avisen, Børsen og sidst men ikke mindst HK´s Kommunalbladet bevidst sigter efter at krænke folk. Jeg mener derimod, at de nævnte medier som hovedregel producerer ansvarlige journalistiske historier.

Michael Skaarup skriver.
------------------------------------------
...kom med et eksempel på et massemedie, der bare bringer 10% seriøs, grundig, og gravende journalistisk, ift. resten af mediets indhold.. (reklamer, sladder, propaganda, og tv-guider)
----------------------------------------
Hvorfor nøjes med et enkelt eksempel? Efter min mening kan du starte med at tage alle de medier, jeg nævnte i mit svar til Per Thomsen. Og der er mange flere end dem.

Michael Skaarup

Taus Bøytler

ok.. hvis du synes det., men vil man undersøge om din teori holder, så tror jeg at har ret.

forsøget kunne opstilles påledes.

fra imorgen og til næste fredag indsamles aviser. og artikler klippes ud. resten af aviserne samles i en bunken.

artiklerne sorteres i kort, lange og opfølgninger på tidligere artikler.

de 4 bunker vejes dagligt.

efter en uge, vil det vise sig om der er hold i teorien, eller om den må falde.

Michael Skaarup

ps. man kan selvfølgelig opstille andre kritiere, der er mere skrappe. f.eks lix-tal for artiklerne. vil være endnu en refereceramme, der kunne anvendes.

Taus Bøytler:

”Svar: Jeg mener da, at vi generelt har en ansvarlig presse i Danmark. For eksempel synes jeg ikke, at medier som Information, Politiken, JP, Berlingske Tidende, Weekend Avisen, Børsen og sidst men ikke mindst HK´s Kommunalbladet bevidst sigter efter at krænke folk. Jeg mener derimod, at de nævnte medier som hovedregel producerer ansvarlige journalistiske historier.”

Du skal nok blive en god journalist, Taus Bøytler. Du demonstrerer i hvert fald at du har lært journalistens grundregel nummer et til UG, kryds og slange. Den regel går som bekendt ud på, at journalisten altid kun nævner de oplysninger der understøtter vedkommendes egen holdning og ideologi (subsidiært chefredaktørens), og samtidigt bekvemt ignorer de data, der ikke bekræfter journalistens verdensbillede.

I min første kommentar gengav jeg to af de påstande der fremføres i artiklen:

1) At pressen lever op til et ideal om ikke at krænke folk.

i sit "svar" nævner Bøytler så de medier han mener, opfører sig nogenlunde anstændigt og ignorerer samtidigt på ægte journalist manér Ekstra Bladet, B.T. og Se & Hør osv. For disse medier er det jo nærmest deres raison d'être at foretage rituelle slagtninger af levende mennesker så ofte som muligt. Så dem ignorere Bøytler bare meget bekvemt.

2) At pressen lever op til et ideal om ikke at lyve.

Når en journalist skriver den slags, er det ganske overordentligt vanskeligt for læseren ikke at udstøde et lille undertrykt fnis. Hvis pressen lever op til et ideal om ikke at lyve, er min moster gul, har hjul og er en sporvogn i Århus.

På ægte journalistmaner undlader Boytler da også helt at forholde sig til denne påstand i sit ”svar”. Det er helt sikkert også det klogeste.

Alt i alt viser Boytlers ”svar” til undertegnede, at han allerede nu, mestrer de vigtigste håndgreb indenfor journalistikken. Jeg spår Boytler en stor og glorværdig karriere på en ad de store multinationale løgnefabrikker han med så stor entusiasme lobhudler i sin artikel og i sit ”svar” til undertegnede…

Niels-Holger Nielsen

Så, er han her igen denne Per Thomsen med sine underholdende og velplacerede sarkasmer. Jeg brænder efter at høre hvad du får ud af denne gang vrøvl fra dagens avis: http://www.information.dk/168934
Desværre er der nok ingen at skose: Artiklen er uden byline.
Jeg venter i spænding
Niels-Holger

Til Michael Skaarup
1) Jeg glæder mig meget til at høre om dit lille forsøg, og jeg håber, du vil dele med os andre her på debatten, hvad du kommer frem til. Uanset hvad skal man nok passe på med ikke at drage forhastede konklusioner på baggrund af så lidt materiale.
Den debatterede kronik er skrevet på baggrund af et speciale, og altså ikke "rigtig forskning", men materialet stammer trods alt fra en periode på 16 år, og vi har brugt syv måneder på at se på det.

2) Det er fint nok at se på lix-tal, men lix-tal siger jo ikke noget om, hvor vidt indholdet krænker en person eller ej.

Til per Thomsen
1) jeg ignorerer hverken Ekstra Bladet, BT eller Se. og Hør. Tidligere i tråden skriver Michael Skaarup

------------------------------------------
...kom med et eksempel på et massemedie, der bare bringer 10% seriøs, grundig, og gravende journalistisk, ift. resten af mediets indhold.. (reklamer, sladder, propaganda, og tv-guider)
------------------------------------------
Det er jo sådan set bare det jeg gør. Han beder mig om at komme med et eksempel, og jeg vælger så at komme med en del flere. Det har jo ikke noget at gøre med at ignorerer de andre medier.

Når det er sagt, så mener jeg da helt seriøst, at Ekstra Bladet og BT dagligt indholder mere end 10 % seriøst stof. Det er nok mere, end man kan påstå om Se og Hør, men folk køber jo netop det blad for at læse de useriøse historier, så det er vel ikke et problem?

2) Hvis din moster er gul, har hjul og er en sporvogn i Århus bør du kontakte en fotograf - du kan helt sikkert tjene en god skilling på den historie.

3) Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår forskellen på et svar og et "svar".

Du snakker uden om Taus Bøytler, og bekræfter på den måde én gang til, de forhold jeg har påpeget i mine tidligere kommentarer.

Det er eksempelvis anden gang du let og elegant undlader at forholde dig, til din grinagtige påstand om at pressen ikke lyver, eller som du selv formulerer det:

"Teorien beskriver et ideal om, at pressen ikke skal krænke folk og skrive løgne, men i stedet opføre sig ansvarligt. Det ideal eksisterer stadig i dag, ..."

Jeg forsøger at gøre mit bedste for at svare på det, du skriver, men jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om tonen i dine indlæg.

Jeg respekterer selvfølgelig, at du er uenig, men at du kalder min påstand for grinagtig, og alt det nedladende du skriver med, at jeg nok skal blive en god journalist og lar, lar, lar - det gider jeg ikke bruge min tid på.

Held og lykke med at svine andre til her på debatten.

Interessant, men man kunne ønske en større vægtning af mediernes positive roller og deres udfyldning af rollerne som offentlig vagthund, fremfor eksemplet Anja Andersen.
Hvor er den kritiske journalistik? Hvor er den skrappe politiske journalist, der analyserer den førte politik og retter skarpe spørgsmål til beslutningstagerne? Hvor er den journalistiske kritik af mange ministres fravær i den offentlige debat, ikke mindst statsministerens?
Jeg tror, det er jer, mange føler, at pressen i de seneste år har svigtet sin opgave: den har druknet samfundsandragender i sager som Anja Andersens kæresteforhold, eller Anja Andersens virke som træner, mens samfundet er undergået en revolutionær udvikling, som forlængst kunne have været afdækket, men som først nu - i en bog af Mogens Lykketoft og Marianne Jelved - for alvor behandles.

Taus Bøytler:

"Jeg respekterer selvfølgelig, at du er uenig, men at du kalder min påstand for grinagtig, og alt det nedladende du skriver med, at jeg nok skal blive en god journalist og lar, lar, lar - det gider jeg ikke bruge min tid på. "

Dit ad hominem angreb på undertegnede, ændrer ikke det mindste ved det forhold, at du nægter at forholde dig til din påstand om at pressen i Danmark lever op til et ideal om ikke at lyve.

Og helt er ærligt, Taus Bøytler, det ER en grinagtig påstand at skrive at pressen ikke lyver i Danmark, og defor kan det ikke nytte, at du bliver fornærmet over, at nogen gør opmærksom på, at det er sådan det forholder sig.

Hvis det ikke havde været tilfældet, havde du vel sandsynligvis forsøgt at tilbagevise min argumentation, i stedet for at gå til angreb på min person?

Hans Jørgen Lassen

Thomsen,

jeg er fuldstændig enig med dig i, at man gennem pressen får et fordrejet billede af virkeligheden.

Men du ville jo ikke desto mindre styrke din argumentation over for Taus, hvis du smækkede et par saftige eksempler på avisernes direkte løgne på bordet.

Det er jo som oftest og i hvert fald her nemmere at demonstrere, at der bliver løjet, end det er at bevise, at der bliver talt sandt. Det første kan gøres med få kontante, slagkraftige eksempler, mens det sidste ville kræve en minutiøs gennemgang af artikel efter artikel.

Hvordan skulle Taus kunne argumentere imod dig, når du ikke har fremlagt så meget som et eneste eksempel på en løgn? Hvad forestillede du dig?

Enig med Peter H. Vi har en presse i Danmark der er så dårlig, at det kan næsten være vanskeligt at finde ord til at beskrive det.

Derfor må man naturligvis også reagere og protestere når skrivebenter i "den Mindsr Ringe", begynder at lobhudle den danske presse. Det er der sandelig ingen gode grunde til...

Hans Jørgen Lassen:

"Hvordan skulle Taus kunne argumentere imod dig, når du ikke har fremlagt så meget som et eneste eksempel på en løgn? Hvad forestillede du dig?"

Jeg forestillede mig, at nu kan det da vist ikke vare længe før Hans Jørgen kommer forbi med sit sædvanlige forsøg på at afspore en spændende diskussion med et krav om dokumentation for at jorden er rund. Some things never change...

I lige måde Lassen. Det er jo fuldstændigt pjattet og barnagtigt når du forlanger eksempler på at pressen i Danmark lyver. Der går jo ikke en uge uden at vi ser eksempler på det.

Lotte Mejlhede fra TV2 var for nogle få år siden leder for en gruppe journalister der simpelthen opfandt en fuldstændig fiktiv historie om en kriminel indvandrebande med det dramatiske navn ”Tripple-A”. Det var hovedhistorien i TV2s Nyheder flere aftener i træk. De sagesløse indvandrerdrenge der blev hængt ud som gangstere fik efterfølgende tilkendt store erstatninger af retten. TV-avisen ”skærmtrold” Jeppe Nybroe blev fyret efter at han havde løjet og manipuleret med sine reportager fra Irak. Se & Hør bliver flere gange om året dømt til at betale erstatning når de har løjet og krænket diverse personer og sådan kunne man jo blive ved med i timevis at nævne eksempler på at de danske journalister ikke lever op til et ideal om ikke at lyve og et ideal om ikke at krænke folk.

Det er helt utroligt at Lassen insisterer på at trække debatten ned på dette niveau ved i en uendlighed at forlange beviser og eksempler på forhold der er fuldstændig banale og elementære.

Når jeg denne gang undtagelsesvis imødekommer Lassens krav om at dokumentere at jorden er flad, er det fordi jeg ikke ønsker at risikere, at nogen kunne få en mistanke om at de kunne være noget om snakken, når Lassen hver gang jeg skriver en kommentar straks kommer drønende og hævder, at jeg ikke kan dokumentere det jeg skriver…

Det er med dyb undren at jeg læser denne 'afhandling' om "Den almene interesse og pressefriheden" skrevet af cand.comm. i journalistik fra RUC og med stikord som ytringsfrihed, verdensopfattelse, offentlige debat, sladderhistorier, pressenævnet, samfundets vagthunde m.m.m - alt sammen baseret på analyser af de gamle medier: Tv, Radio og "De sidste 18" borgerlige papirforbrugende trykte medier.

Internettet ignoreres totalt.

Martin Krasnik havde denne analyse fra USA (i koncentreret gengivelse):
Mainstreamen aviser taber til annonceaviserne. Folk søger på nettet, de højreorienterede til Blog-guruer og Radioværter hvor de får leveret latterliggørelse af de venstreorienterede og de venstreorienterede søger til gengæld til debatfora. Den egentlige taber er kvalitetsjournalistikken. Se det var interessante nyheder.

Forleden hørte jeg en i radioen kalde RUC "for bollerummet på sletten" - Ok, men rejs nu hovederne og se jer omkring. Det 21. århundrede er en realitet.

Velkommen til overfladen.

Til PeterH
Jeg er enig med dig i, at der sagtens kunne være en større vægtning af mediernes positive rolle. Du spørger, hvor den kritiske journalistik er. Den har jeg nu ikke svært ved at finde.

På forsiden af Politiken i dag (søndag den 19. oktober) er der for eksempel en artikel (titel: Radikale lægger pres på Vestager), der går bag om al postyren omkring Simon Emil Ammitzbøll. Artiklen bliver fulgt op med en stor artikel om Margrethe Vestager på side 2 i PS-sektionen (titel: Dronning Margrethe). Det synes jeg er god journalistik, der hjælper mig til at forstår den aktuelle konflikt i partiet.

I den seneste udgave af Weekendavisen har jeg heller ikke svært ved at finde seriøse, kritiske historier. Et eksempel kunne være artiklen på side 5: "Kronen var et dårligt valg", der handler om den nok så omtalte finanskrise.

Jeg siger ikke, og har aldrig sagt, at al journalistik i DK er top seriøst, men omvendt har jeg heller ikke problemer med at finde eksempler på netop den seriøse journalistik.

Endelig skal i huske på, at også medierne i sidste ende skal give overskud. De producerer derfor det, medieforbrugerne vil have. Derfor er vi som forbrugere dagligt med til at præge pressen i vores valg af medier.

Til I. Sundsvald
Point taken! :)

Til Bill H
Nu er det jo ikke min specialemakker og jeg, der har valgt at se bort fra internettet. Vi har fuldstændigt objektivt set på samtlige klager til Pressenævnet i perioden 1992-2008, hvor ordene "almen interesse" eller lignende indgår. Og de 267 netsteder, der har anmeldt sig til Pressenævnet, og som der derfor kan klages over, fylder ikke ret meget i den sammenhæng.

Det er da meget interessant, at der er en fyr i radion (jeg går ikke ud fra, at det var Martin Krasnik?) har kaldt RUC for "bollerummet på slettet", men jeg forstår ikke, hvad der har med den aktuelle debat at gøre?

Jeg har aldrig påstået, at det 21. århundrede ikke er en realitet. Eller for den sags skyld, at jorden ikke er rund.

Kære Taus Bøytler, tak for kommentaren. Historien om Vestager og Ammitzbøll er for mig et godt eksempel på ret ligegyldige forhold i den politiske dækning, der må handle om den førte politik fremfor personfnidder. Faktisk vil jeg mene, at utrolig meget af den hoppen omkring i partierne, vi har set knapt et år efter sidste folketingsvalg, har en hel del at gøre med pressens fokusering på udenomsværker fremfor magtkontrol og -kritik.
Økonomiske analyser er ikke helt det samme, de har et skær af respektabilitet over sig; men de er på den anden side ikke langt fra kaffegrums og krystalkugle og derfor egentlig heller ikke så interessante. Økonomi er kommet til at fylde for meget som selvstændigt område, på bekomstning af alt det, som den skal tjene til at virkeliggøre for samfund og borgere.

Inger Sundsvald

Det kan godt være, at en artikel som ’Dronning Margrethe’ hjælper mig med at forstå den aktuelle konflikt i partiet. Og lidt personfnidder er måske ikke af vejen.

Men den omtalte artikel er efter min mening nærmest et karaktermord på Margrethe Vestager.

Helt ærligt, så ved jeg ikke hvad i alverden det er for kartofler journalisterne hypper. Artiklen har jeg svært ved at henregne under ’seriøse, kritiske historier’.

Taus Bøytler
Det gik faktisk ikke op for mig, at det er pressenævnets klagesager, der danner rammen for jeres artikel. Måske skulle overskriften have været "Den almene interesse og pressenævnet", men artiklen ramte lige ned i et problem, som jeg synes præger alle professionelle debatter om danske medier - nemlig et totalt fravær af Internettets betydning for det fremtidige mediebillede.

og lige nu ser jeg det - nede i bunden:

"Kronikken er skrevet på baggrund af deres speciale, der har titlen ’Pressenævnet og den almene interesse’.

Sorry

Men du ved som læser er man meget opmærksom på selvcensur, som i sig selv er et tabubegreb, i de professionelle mediedebatter.

Og netop i den artikel du peger på i Weekendavisen er der et eksempel der lugter meget af selvcensur, nemlig

"den danske stat går ganske vist ind med en garanti...
... men skal der trækkes på garantien skal bankerne selv dække de første 35 mia kr."

Ikke et ord om at garantien dækker indlån og interbankindskud for 3000 mia. kr. (altså en selvrisiko på 1 pct.) og at Danmark ikke - som det ellers er tilfældet for resten hjælpepakkerne i Europa - får værdisikring i de banker der trækker på garantibeløbet.

Det er ikke godt nok når overskriften er "Kronen var et dårligt valg"

og nej det var ikke Martin Krasnik.

Taus Bøytler:

"Endelig skal i huske på, at også medierne i sidste ende skal give overskud. De producerer derfor det, medieforbrugerne vil have."

Den slags gammelliberalistiske floskler om markedet som den synlige hånd der garanterer at alt går rigtigt for sig, lyder ikke så lidt hult vis-a-vis den globale kapitalismens igangværende implosion.

Man kan simpelthen ikke bruge den slags argumentation længere , Taus Bøytler. Du er simpelthen nød til at købe dig en helt ny ordbog.

Taus Bøytler, du skulle prøve at fortælle islændingene og de amerikanske boligejere at markedet garanterer at forbrugerne får det de gerne vil have.

Det er lige så langt ude, som når Bøytler hævder, at de danske medier lever op til et ideal om ikke at krænke enkeltpersoner og et ideal om ikke at lyve…

Inger Sundsvald

"De producerer derfor det, medieforbrugerne vil have."

Det er lige så sygt som at sige, at det er forbrugerne, der vil have kødpølse uden kød.

Hans Jørgen Lassen

"Det er lige så sygt som at sige, at det er forbrugerne, der vil have kødpølse uden kød."

Men hvorfor fanden køber folk så det lort? Altså, hvis de ikke vil have det? Man kan da købe andre fødevarer.

Der er da heller ingen, der tvinger folk til at købe Ekstrabladet, BT eller Se & Hør.

Inger Sundsvald

"Men hvorfor fanden køber folk så det lort?"

Måske fordi de er uvidende om indholdet, og fordi pressen ikke passer sin opgave med at bringe ’seriøse, kritiske historier’.

Hans Jørgen Lassen

Man har mulighed for at læse varedeklarationen.

Og med hensyn til Ekstrabladet, BT og Se & Hør er der da vist ikke mange, der er uvidende om indholdet.

Inger Sundsvald

Der bruges millioner på at fremstille fødevarer der ’smager’. Hvis uddannelsesniveauet blev højnet, ville det sikkert se anderledes ud, og så ville folk bedre kunne vurdere en varedeklaration og det underlødige ved Ekstra Bladet, BT eller Se & Hør, med mindre de helt bevidst ville bekræftes i deres fordomme og trang til at snage.

Hans Jørgen Lassen

Det er altså, fordi folk er for dumme, at de vælger kødpølse eller Ekstrabladet, BT eller Se & Hør?

I modsætning til dig og mig, der hverken spiser kødpølse eller læser de der underlødige organer.

Hans Jørgen Lassen
En hel del af de sminkede madvare kan sælges netop på smagen, da de 'forkælede møgunger' bestemmer en hel del af indkøbene, der midt i ulvetimen - og vanens magt du ved - vi flaskes op med lortet. Men du har ret det vores eget valg..

Michael Skaarup

Til Taus...

tak fordi du svarer på mine og andres sprøgsmål.

pointe med at medierne skal give overskud, er netop den vigtigste brik, når man skal se hvorvidt, et medie er troværdigt.
dvs. at man kan bringe nok så mange artikler om verdens tilstand, men hvis man kun lader enkelte parter, der tjerne mediets interesse, komme til orde, mister artiklerne objektiviteten.

Når profit kommer før obejktivitet, tjener medierne ikke andre formål, end at sprede den propaganda/nyhed, som tjener mediets formål. Nemlig profit.
Den almen interesse, bliver således ikke dækket.

eksemplerne er på at investingsselskaber/internationale kapitalfonde har købt medier, og mediehuse, ud fra perspektiv, at det er gode forretninger, og ikke fordi de ville drive troværdig journalistik.
Det betyder også, at historier der kan skade andre af kapitalfondens investeringer ikke bringes. Og det er jo rigtigt fåkt, når andre af kapitalfondenes forretninger, bl.a. gå ud på at tjene penge krigen i Irak, farlig kemikalieproduktion, ulovlig våbentransport, ulovlig træhugst i regnskovene, ulovlige medicinforsøg i udviklingslandene, osv..
Dermed ryger objektiviteten.

Så kan det godt være at jeres speciale, har taget udgangspunkt i data, af klager modtaget og behandlet i pressenævnet. Og at derfra har kommet til en konkret konklusion på baggrund af jeres data.

Men i kommer slet ikke i nærheden, at kunne konkludere det, som i giver udtryk for i artiklen. Nemlig at den almen interesse og pressefriheden, faktisk har det meget godt. Og at medierne generelt lever op til idealerne for god journalistik, mv., når i ikke har undersøgt sammenhængen imellem selskabsinteresser (primær og sekundær profit) og objektivitet.

Inger Sundsvald

Så kom vi ind på det såkaldt ”frie valg”. - Du vælger selv om du vil gå fallit, fra hus og hjem eller evt. i hundene.

Tror du ikke du skal finde dig et nyt psuedonym, Hr Børs Spekulant?

Dit nuværende borger vist ikke ligwfrem for den helt store troværdighed vis-a-vis den globale kapitalismens igangværende implosion.

Inger Sundsvald

Lars G. Jørgensen

Nu ville jeg jo ikke have troet, at sådan en som dig kom i Dagli' Brugsen, og holdt øje med hvad en ærlig arbejder puttede i kurven. En sådan ringeagt som du lægger for dagen skal man (heldigvis) lede længe efter.

børs spekulanten:

"et godt råd: hvis du ligger inde med likvide midler er det nu, du skal gå ind i markedet."

Jamen det har jeg jo allerede gjort!

Alle de penge jeg i dyre domme har betalt i skat til pension, sundhedsvæsen og sager, har statsministeren jo lige foræret kvit og frit til bankdirektørerneog spekulanterne...

Sikke en spændende udvikling debatten har taget:)

Til PeterH
Jeg synes, du har nogle fine pointer. Jeg er dog ikke enig i, at historen om Vestager vs. Ammitzbøll ikke er interessant. Jeg synes, det er spændende læsning, og uroen er trods alt opstået på baggrund af den førte politik i sidste valgkamp, blandt andet Vestagers håndtering af 24-års-reglen. På sigt kan de interne radikale forhold få indflydelse på Helle Thorning-Schmidts chance for at blive statsminister efter næste valg. Derfor er det spændende læsning.

Jeg er til delvist enig med dig i, at tilfældige journalisters fabuleren over eksempelvis den aktuelle finanskrise nok ikke er skoleeksemplet på den fremragende journalistiske historie. Omvendt går jeg ud fra, at du vil give mig ret, at det ikke bare er løgn og latin.

Til I Sundsvald
Når journalistikken er for slap, bliver den kedelig og uinteressant. Når journalistikken er for kritisk, bliver den til karaktermord? Skal vi ikke bare blive enige om, at det er mere end meget svært at komme med en præcis definition af, hvor grænen går?

Jeg forstår ikke billedet med kødpølsen.

Til Bill H
Tak for din kommentar. Og jeg vidste selvfølgelig godt, at det ikke var Martin Krasnik, der spillede smart på RUCs bekostning.

Til Per Thomsen
Hvordan staver man til "nødt til"? Det ville jeg nok lige få styr på, inden jeg bad andre om at købe en ordbog.

Til Hans Jørgen Larsen
Jeg er meget enig i din betragning om, at der ikke er nogen, der tvinger folk til at købe Ekstra Bladet, B.T. eller Se og Hør. Personligt køber jeg fra tid til anden en af aviserne, fordi deres sportssektioner er klasser bedre end Politikens.

Til Michael Skaarup
Jeg er enig i din betragtning om, at medierne kan miste deres objektivitet, hvis de ikke selv har total kontrol over, hvilke historier, de vil dække. Jeg siger heller ikke, at sådanne forhold slet ikke eksisterer i DK, men synes du, det er et stort problem?

Jeg er også enig i din kommentar om, at det er nødvendigt at se på sammenhængen mellem selskabsinteresser og objektivitet, hvis man vil undersøge, om der reelt er tale om en fri presse. Umiddelbart virker det som en opgave, der ligger ud over, hvad man kan forvente sig af et speciale.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at min specialemakker og jeg i kronikken skulle have brugt mere krudt på at forklare baggrunden, deriblandt den anvendte empiri, for vores konklusioner. Så er det sagt.

Michael Skaarup

Til Taus...

Du spørger om jeg synes at det er stort problem, at medierne er ejet kapitalfonde med andre interesser end god journalistik.???

Ja....jf. Italien....

og så tænk på krigen i irak.

Hvis det er ikke var for løgn, propaganda, og bedrag i stramt kontrolleret medier som f.eks. FOXnews, ville ingen i verden snakket om "weapon of mass destruction", og "chemical og biological weapons of mass destruktion", som Saddam hussein med garanti havde. Jeg tror heller ikke historien om Osama og nedrivningen af WTC, vil have fløjet som den gjorde, hvis der havde været overtal af uafhængige medier.

Der var ingen der stillede spørgsmål ved "uomtvstelige fakta", der blev fremført. Og dem der gjorde, var blot fjender af verdensfreden og gik i terroristerne ærinde.

Det er sådan en stor sag, at det rigtige mange medier havde interesse for den.Og derfor kender vitil den.
Det som jeg frygter, er de historier, som embedsmisbrug, korruption, mord, vold, politisk forfølgelse, osv, omverden ikke bliver fortalt, fordi journalisterne ikke må bringe dem, hvis de vil forsætte med at have deres arbejde, eller beholde livet og helbrdet i behold....

Taus bøytler:

”Umiddelbart virker det som en opgave, der ligger ud over, hvad man kan forvente sig af et speciale.”

Ja man kan åbenbart ikke forvente sig meget nu om dage. Det er utroligt at man kan skrive et speciale, hvor man i konklusionen påstår at den danske presse generelt lever op til et ideal om ikke at lyve og om ikke at genere enkeltpersoner, og på trods af det bestå sin eksamen.

Det viser med al ønskelighed at der må være noget, der er rav ruskende galt på journalistuddannelsen, og det er sandsynligvis en af forklaringerne på at standarden i den danske presse generelt er så fortvivlende ringe…

Til Per Thomsen
Jeg vil da godt medgive, at jeg er meget glad for, at det ikke er dig, der er censor på opgaven:) Hvis det var tilfældet skulle der nok bare have været to fede streger under "samtlige journalister i DK tilhører en taberkultur af løgnere og bedragere, hvis eneste formål i livet er at misinformere folk. Desuden er jorden rund. Færdig, basta!".

Det undrer mig, hvordan du overhovedet er havnet på Informations hjemmeside, når nu samtlige medier er så elendige...

Og hvorfor er du i øvrigt så sikker på, at jorden er rund??? Du kan jo ikke have læst/set/hørt det i et medie, for de er jo fulde af fis alle sammen. Så hvad er din kilde? Hvorfor er du så sikker i din sag? Kan du rent faktisk bevise, at jorden er rund?

Til Michael Skaarup
Point taken! Der er selvfølgelig udenlandske medieforhold af kritisabel karakter, der mere eller mindre direkte har indflydelse på danske forhold. Det er jeg enig i. Og Italien? Ja, det er godt nok lidt af et mediecirkus, Hr. Berlusconi har gang i der...

Anyways, det jeg forsøgte at spørge om, var sådan set, om du synes, at de danske medier isoleret set er så påvirket af deres ejerforhold, at det over en bred kam er et problem for den objektive journalistik i DK? Jeg siger ikke, at der ikke eksisterer kritisable ejerforhold, men er det et stort problem her i andedammen? Hvis du synes, det er tilfældet, vil jeg selvfølgelig gerne høre nogle eksempler.

børs spekulanten:

"ha ha, som vi siger på børsen, den kloge narrer den mindre kloge."

Ja de må da have fået sig et godt grin på alverdens brørser, da de fandt ud af, at nationalstaterne står i kø for at forære de respektive statskasser bort til bankdirektørerne og spekulanterne.

Til gengæld kan det godt være at de mennekser der skulle have haft pengene i pension, de mennesker der skulle have været behandlet i sundhedsvæsnet, de mennesker der skulle have haft en uddannelse osv. bliver godt sure, når det går op for dem, at pengene i statskassen er blevet foræret bort til spekulanterne.

Taus Bøytler:

"Jeg vil da godt medgive, at jeg er meget glad for, at det ikke er dig, der er censor på opgaven:) Hvis det var tilfældet skulle der nok bare have været to fede streger under "samtlige journalister i DK tilhører en taberkultur af løgnere og bedragere, hvis eneste formål i livet er at misinformere folk. Desuden er jorden rund. Færdig, basta!".

Jamen, du kan jo godt, Taus Bøytler!

Hvis du på den måde havde været modig nok til at skrive sandheden, og jeg havde været censor, havde du helt sikkert fået et 13 tal. Og en krammer.

Du ville sikkert også have haft det meget bedre med dig selv, hvis du ikke havde følt dig tvunget til at gøre dig selv til grin ved at skrive i konklusionen på dit speciale, at de danske journalister efterlever et ideal om ikke at lyve og et ideal om ikke at forfølge enkeltpersoner.

Det må være frygtelig pinagtigt at føle sig presset til at skrive den slags. Et det ikke det man på Jyllands Posten kalder for selvcensur?

PS
Jorden er rund, for det siger Hans Jørgen Lassen.

Hans Jørgen Lassen

Det komiske (eller tragiske) med Thomsen er også, at han ubevidst (eller bevidst?) meget ofte læser forkert (fordrejer), idet han kun får øje på det, der svarer til hans altoverskyggende fordomme. Hvad der ikke svarer til hans fordomme, enten ser han ikke eller udelader.

I artiklen ovenfor står:

"Teorien beskriver et ideal om, at pressen ikke skal krænke folk og skrive løgne, men i stedet opføre sig ansvarligt. Det ideal eksisterer stadig i dag, men spørgsmålet er, om medierne lever op til deres ansvar."

Det vil sige forfatterne slår fast, at der findes et ideal i teorien (og formentlig også hos nogle praktikere, men det fremgår ikke), men passagen slutter af med at stille spørgsmålstegn ved, om medierne nu også lever op til dette ideal.

Da Thomsen indledte sit frådende angreb med netop dette citat, var han derfor nødt til at fordreje udsagnet ved at udelade sidste del, altså netop nuanceringen, den antydede kritik:

"spørgsmålet er, om medierne lever op til deres ansvar."

En klassisk form for citatfusk. Sidste sætning i artiklen passer heller ikke i Thomsens kram, så den forbigås også i tavshed:

"Men den frihed bliver ofte brugt til at krænke enkeltpersoner i almeninteressens hellige navn, og det er ikke uproblematisk. "

Hans Jørgen Lassen:

"Da Thomsen indledte sit frådende angreb med netop dette citat, var han derfor nødt til at fordreje udsagnet ved at udelade sidste del, altså netop nuanceringen, den antydede kritik:"

Den er god med dig Lassen. Hvis min fortolkning af citatet er forkert, hvad er det da så det Bøytler skriver betyder? Det må vel betyde noget eller hvad?

Taus spørger:

"..Er det et stort problem, at medierne er ejet kapitalfonde med andre interesser end god journalistik.."

og konkludere efter en debatudveksling:

"..Der er selvfølgelig udenlandske medieforhold af kritisabel karakter.."

Taus den er for friskfyragtig.

Der er i Danmark ingen socialistiske landsdækkende aviser og det lider den daglige politiske orientering stærkt under.

Det er den borgerlige pressens ansvar - og mål ? - at den socialistiske oppositionen i Danmark virker fraværende og usynlig mellem valgkampene. De få artikler der bringes, har udelukkende fokus på personfnider og fløjkrige, og intet om politik.

Det er i allerhøjeste grad et demokratisk problem.

Og for lige at give et eksempel på at det kan forholde sig sådan, at pressen styre demokratiet,er vi desvære nød til igen at ty til udlandet, men jeg kan anbefale at genhøre udsendelsen fra orientering søndag den 19. oktober hvor engelsk politik er til debat og ordene falder nogenlunde sådan:
"Hvorfor er de Liberale så stærke lokalt, når de ikke kan slå igennem landspolitisk?"
"De har en elendig presse ... og det er egentlig forbavsende hvordan pressen afgør om det skal være toryerne eller labour der skal til magten her i England. Pressen afgør hvornår pilen svinger over."

Ovenstående forhold er også gældende i Danmark.

Godt nok påstår Seidenfaden at han aldrig ser eksempler på selvcencur - han må jo være blind - men der sker jo også en redaktionel tilrettelæggelse af stoffet og det går stærkt ud over et af dine principper:

"..Ifølge teorien skal pressen være med til at uddanne folk og sørge for, at de er rustet til at deltage i den politiske diskussion.."

Jeg får lyst til at citere Casten Jensen:
"Det er påfaldende hvordan journalister til møderne kan berette om deres frihed til at skrive hvad de vil og så deres raseri mod redaktørernes styring når de står i baren og har fået nogle drinks"

God fornøjelse med dit levebrød.

Hans Jørgen Lassen

Bill,

det er svært at skabe et økonomisk grundlag for landsdækkende socialistiske aviser - der er jo ikke ret mange socialister her i landet.

I øvrigt har jeg personlig erfaring med undertrykkelsen af det skrivende folk. Jeg var i tyve år ansat på Weekendavisen, hvor jeg stod for skakspalten. Der var ingen censur; min spalte røg ubeset i bladet direkte fra computeren. Men en uge skrev jeg nogle kritiske bemærkninger om Israel; det medførte øjeblikkelig fyring efter pres fra den danske jødelobby.

Sider