Kronik

Den almene interesse og pressefriheden

De er overalt og holder øje med alt. De er med til at præge vores holdninger og verdensopfattelse, og de påvirker, hvilke historier der er oppe i tiden, og hvilke samfundsforhold, der skal debatteres. Medierne har stor indflydelse på danskernes hverdag, da medierne i høj grad bestemmer, hvad eller hvem der skal være genstand for den offentlige debat
Debat
13. oktober 2008

Konkurrencen mellem de danske nyhedsmedier er benhård for tiden. Gratisaviserne lukker næsten lige så hurtigt efter hinanden, som de åbnede. Og hos de største danske nyhedskanaler, DR og TV 2, hedder dagsordenen fyringsrunder og besparelser. Derfor er der en indædt kamp om læsernes og seernes opmærksomhed. En kamp for at øge omsætningen og for at overleve. Det gælder om at være først med det seneste nye og om at have de mest spektakulære historier.

Konsekvensen bliver, at det opskruede tempo langsomt tager livet af den seriøse, grundige og gravende journalistik. Den journalistik, der gør, at medierne kan være en vagthund over for politikerne og alle de andre, der har indflydelse på den almindelige borgers hverdag.
Konkurrencen betyder, at grænsen for, hvilke historier medierne kan tillade sig at bringe, bliver testet dagligt. Skræmmeeksemplet er den britiske presse, der uden at tøve bruger paparazzi-billeder og bringer grove, uunderbyggede sladderhistorier om kendte personer.

Helt så slemt kommer det næppe til at stå til herhjemme inden for den nærmeste fremtid. De seneste 10 år har godt nok budt på en eksplosion i antallet af gossip-historier, men det lader ikke til, at medierne generelt opfører sig grovere nu. Det kan man blandt andet se på antallet af klager, Pressenævnet modtager. Selvom tallet svinger fra år til år, ligger det altid omkring 150 sager.

I den slags sager skal Pressenævnet, der både består af jurister, journalister og repræsentanter fra offentligheden, tage sig af spørgsmål som, hvad begrebet almen interesse dækker over, og hvordan det hænger sammen med pressefriheden. Det kan for eksempel være i sager, hvor borgere føler sig krænket over, at de er blevet omtalt i en artikel, eller hvor en kendis oplever, at medierne udstiller ham. Hvis nævnet vurderer, at et medie har bragt en historie, der ikke har nogen almen interesse, kan nævnet udtale kritik af mediet, men nævnet kan ikke uddele rigtige straffe.

Det fælles bedste
Hvis man nøjes med at se på, hvad ordene betyder i sig selv, er det tydeligt, at almen interesse har noget at gøre med det fælles bedste. Men den forståelse af begrebet kommer man ikke langt med. For politikernes endeløse debatter i Folketinget vidner om, at det langtfra er let at blive enig om, hvad det fælles bedste er, og hvordan man arbejder for det.

Inden for det socialvidenskabelige felt er der flere bud på, hvad almen interesse betyder. Nogle teoretikere mener, at almen interesse har at gøre med hensynet til interesser eller grupper, der ikke kun er ens egne. Den opfattelse lægger sig tæt op ad den simple idé om, at almen interesse blot betyder det fælles bedste. Andre teoretikere mener, at almen interesse kun er knyttet til visse typer af offentlige goder, mens andre igen mener, at begrebet hænger sammen med nationale målsætninger og goder i det hele taget.

Inden for den medieetiske tankegang er opfattelsen, at almen interesse bygger på liberalistiske værdier som ytringsfrihed og individets frihed. Det betyder, at alle mennesker har ret til at gøre, hvad de har lyst til, så længe det ikke forhindrer andre i at udøve den samme ret, og så længe det ikke bidrager til at undergrave vigtige, fælles interesser. Hverken socialvidenskaben eller medieetikken har en klar definition af begrebet. Med andre ord er det lidt af en opgave, Pressenævnet bliver sat på, når det skal forholde sig til de mange klagesager, der handler om den almene interesse. Nævnet har en vigtig rolle i indsatsen for at opretholde en seriøsitet og professionalisme blandt landets journalister.

Grund til krænkelse
Pressenævnets etiske kodeks tillader faktisk, at medierne krænker folk. Der skal bare være en god grund til det. Og det er her, den almene interesse kommer ind i billedet igen. Pressenævnet træffer dets afgørelser ud fra et overordnet etisk regelsæt, der hedder Vejledende regler for god presseskik. I de regler står der blandt andet, at medierne skal undgå at forstyrre privatlivets fred, medmindre der er en klar almen interesse i at gøre det. Det vil sige, at enkelte personer må finde sig i, at journalister går lidt tæt på, hvis de gør det for at få stof til en historie, der er vigtig at få frem, fordi den netop har almen interesse. Lad os se på et konkret eksempel:

I en sag fra 2002 klagede Anja Andersen, daværende træner i håndboldklubben Slagelse FH, over nogle artikler i Se og Hør, hvor det fremgik, at hun var kæreste med klubbens nye spiller, Mette Melgaard. Anja Andersen mente ikke, at historien på nogen måde havde almen interesse. Ikke overraskende var Se og Hør uenig. Bladet påpegede, at der kunne opstå habilitetsproblemer i klubben, når træneren åbenlyst var i et forhold til en af spillerne.

Pressenævnet anerkendte, at sager om habilitetsproblemer på arbejdspladser ofte har almen interesse. Alligevel udtalte nævnet alvorlig kritik, fordi Se og Hørs journalister slet ikke havde beskæftiget sig med, om det påståede forhold mellem træneren og spilleren rent faktisk medførte habilitetsproblemer. I stedet handlede artiklerne udelukkende om kæresteforholdet, men et sådant forhold er af så privat en karakter, at det ikke har nogen almen interesse. At der så er mange, der sikkert vil læse den slags historier – det er en helt anden snak.

Vagthunden
Når man gennemgår Pressenævnets afgørelser, er det tydeligt, at der er bestemte emner, som har almen interesse. Det drejer sig, som nævnt, for eksempel om sager om habilitetsproblemer. Andre eksempler er, når medierne agerer vagthund og kontrollerer, om politikere og offentlige instanser overholder gældende regler og love, eller når journalister følger politiets arbejde. Når medierne beskæftiger sig med de historier, kan det altså være i orden at krænke folk.

Der har gennem tiden været mange sager, hvor medierne har testet grænsen for, hvad de kan tillade sig. I et tilfælde foregav en journalist fra TV 2 at sælge cd’er så billigt, at ingen kunne være i tvivl om, at der var tale om hælervarer. Borgernes forskellige reaktioner blev optaget med skjult kamera. Alt sammen god underholdning i bedste sendetid. Men har det almen interesse at fremtvinge situationer, hvor folk på den måde bliver udstillet?

Hvorfor er det, at nogle folk i mediebranchen mener, at de har en særlig ret til at udforske, hvor grænsen går for, hvor det er rimeligt at skrive eller producere, når blot man bruger argumentet om, at sagen har almen interesse? For at svare på det, er det nødvendigt at se på pressens særlige position i samfundet.

I 1956 formulerede den amerikanske medieteoretiker Fred S. Siebert den sociale ansvarsteori, der byggede på konklusionerne fra flere rapporter om pressen. Teorien beskriver et ideal om, at pressen ikke skal krænke folk og skrive løgne, men i stedet opføre sig ansvarligt. Det ideal eksisterer stadig i dag, men spørgsmålet er, om medierne lever op til deres ansvar.

Ifølge teorien skal pressen være med til at uddanne folk og sørge for, at de er rustet til at deltage i den politiske diskussion. Tanken er, at pressen kan bidrage til at højne den samlede viden i befolkningen og dermed arbejde for det fælles bedste.

For at pressen skal kunne leve op til de krav, skal den selvfølgelig have frihed til at udføre sit arbejde. Det vil sige, at hverken staten, politikerne eller annoncørerne skal have indflydelse på medierne. Ytringsfriheden var og er et af pressens vigtigste arbejdsredskaber. Og i forlængelse af den grundværdi er det vigtigt for udviklingen af et demokratisk samfund, at der er pressefrihed. Men den frihed bliver ofte brugt til at krænke enkeltpersoner i almeninteressens hellige navn, og det er ikke uproblematisk.

Taus Bøytler og Søren Hellerung er begge nyuddannede cand.comm. i journalistik fra RUC. Kronikken er skrevet på baggrund af deres speciale, der har titlen ’Pressenævnet og den almene interesse’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg husker din afskedssalut :-) .. Jeg hygger mig over den endnu.

- og med socialister mener jeg naturligvis også socialdemokrater, og så udgør vi jo ca. halvdelen af befolkningen så jeg mener en fair presse bør leve op til

"..Ifølge teorien skal pressen være med til at uddanne folk og sørge for, at de er rustet til at deltage i den politiske diskussion.."

Hans Jørgen Lassen:

”det er svært at skabe et økonomisk grundlag for landsdækkende socialistiske aviser - der er jo ikke ret mange socialister her i landet.”

Lassen reproducerer her det samme gammelliberalistiske argument som Taus Bøytlers tidligere har forsøgt at sælge til os, nemlig at markedet er garant for at forbrugerne får det de ønsker sig.

Efter at den globale kapitalisme er imploderet om ørerne på os, kan man simpelthen ikke længere anvende den type semi religiøse argumentation om at markedet skulle være en demokratisk og usynlig hånd, der sikrer at tingene går ordentlig for sig.

Som lakmusprøve kunne man forestille sig hvad islændingene eller de amerikanske boligejere ville sige, hvis man sagde til dem, at markedet garantere at forbrugerne får de ønsker sig. Eller man kan tænke på I. Sundsvalds udmærkede eksempel med underlødige fødevarer som kødpølser uden kød. Den slags bras ville man jo ikke kunne sælge, hvis markedet sikrede forbrugernes interesser.

Anders Fogh Rasmussen, Hans Jørgen Lassen og Taus Boytler er nød til at købe sig en helt ny ordbog. De gamle liberalistiske floskler vil nemlig fremover ikke længere være gangbare endsige blive taget alvorligt…

Til Bill H
Jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg er en frisk fyr:) Det lyder spændende med radioprogrammet den 19. oktober, det har jeg tænkt mig at finde og høre ved lejlighed.

Til Per Thomsen
Du skriver:

"Anders Fogh Rasmussen, Hans Jørgen Lassen og Taus Boytler er nød til at købe sig en helt ny ordbog. De gamle liberalistiske floskler vil nemlig fremover ikke længere være gangbare endsige blive taget alvorligt…"

Jeg har sagt det før, men ligesom andre her på debatten er jeg ikke bange for at gentage mig selv: Prøv nu at få styr på, hvordan man staver til "nødt til", før du beder andre om at købe en ordbog.

Ulrik Høstblomst

Nu er der en del indicier på at tvang ikke er nogen specielt langtidsholdbar løsning set i forhold til samfundskonstruktioner..

Så tvangsabonnement på Arbejderen vil næppe forandre de basale problemstillinger..

Men en seriøs reduktion af muligheden for at overforbruge vil eventuelt kunne skærpe interessen for at kvalificere sine forbrugsvalg ?

Ydermere kunne man begynde at se på varens reelle pris i forhold til dens miljøomkostning !

Så ville forholdet mellem udbud og efterspørgsel eventuelt kunne reguleres til fordel for bæredygtighed

Om det budskab skal tvinges ned i halsen på befolkningen eller bevidstheden om en nødvendig forandring af de nuværende vilkår for produktion skal opstå spontant er der næppe entydige svar på

Men det "frie" valg du plejer at abonnere på har so far ført os tættere på afgrunden og dermed vores egen sandsynlige udslettelse som art end alle vores tidligere historiske valg har -

Det er altså værd at tænke over om individuel valg "frihed" står over klodens eler i det mindste menneskehedens overlevelse...

børs spekulanten:

"skal befolkningen tvinges til abonnere på "Arbejderen" eller hvordan vil du sikre, at de får det, som de ikke anede indgik i deres behov."

Det kunne være man skulle forsøge sig med en fjernsynsreklame i TV2?

Her forsøger herrelandsholdet i håndbold efter bedste evne at bilde forældrene ind at Nutella er sund kost for børn.

Længe leve det frie marked!

børs spekulanten

"men selvfølgelig det frie marked kan klare meget."

Jå så længe det er skatteyderne der betaler for risikoen er der ingen grænser.

Det er jo sådan med kapitalismen og det frie marked, at vi alle betaler for risiokoen når det går galt på børsen, men at det samtidigt kun nogle få der får gevinsten når det går godt.

Den har i sgu regnet godt ud...

Hans Jørgen Lassen

Thomsen:

Du er tilsyneladende uenig med mig i, at det er vanskeligt at skabe økonomisk grundlag for et socialistisk dagblad.

Så jeg synes da absolut, at du skulle følge dit synspunkt op med handling og gå i gang med at grundlægge eller videreudvikle et sådant blad.

Du har måske selv startkapitalen?

Hans Jørgen Lassen:

"Du er tilsyneladende uenig med mig i, at det er vanskeligt at skabe økonomisk grundlag for et socialistisk dagblad."

Naturligvis ikke. Jeg anholder imidlertid dit argument om at markedet skulle være en objektiv og rimelig målestok for, hvad forbrugerne har behov for og ønsker. Tanken om at markedet nærmest er en slags Gud, en usynlig hånd der regulerer vores samfund til alles store tilfredshed holder ikke en meter.

Du påstår at vi ikke har progressive aviser, fordi befolkningen ikke ønsker det. Det er udtryk for en gammeldags liberalisme "classic", som jeg bestemt ikke abonnerer på...

Det er vanvittigt dyrt at producere aviser, og bortset fra små (og ubetydelige) oaser som ”Den Mindst Ringe” er der ingen alternativer til den borgerlige presse. Det betyder ikke at befolkningen ønsker sig et borgerligt mediemonopol, sådan som du påstår, men derimod at de er de borgerlige der sidder på pengene.

Sagt på en lettere karikeret måde, kan man sige, at man har næsten ubegrænset ytringsfrihed i Danmark, hvis man vel at mærke har råd til at købe en avis eller et andet medie til at formidle disse "frie" ytringer…

børs spekulanten du skriver

skal befolkningen tvinges til abonnere på "Arbejderen" .. og det lykkes dig faktisk at afspore pointen:

at en fri pressen har en morask forpligtigelse til at afspejle demokratiets facetter ellers kan den vel ikke kaldes fri elle hvad?

og Per Thomsen
kan du ikke reglerne for hvornår det er t efter nød
- ka' du så se at komme ud af debatten.
hilsen en ægte cand.comm'er

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen,

har du overvejet at få dig en blog? Du har ofte skarpe betragtninger og analyser, der er både læseværdige og tankevækkende. Særligt generelle betragtninger kunne sikkert fremtræde velargurmenterede og pædagogiske på en blog, og måske vil du have held med at tiltrække læsere? Samtlige debatindlæg på dette site ville f.eks. blive et link til din blog. Din blog kunne også henvise til artikler du fandt relevante i forskellige medier, med dine kommentarer dertil, hvorved læsere af de oprindelige artikler måske får (on-line) henvisninger til dine kommentarer på din blog.

Næppe verdens mest originale ide, eller en epokegørende ændring af mediebilledet i kongeriget, men måske værd at overveje...

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

ligesom Lauritzen har jeg en aldeles anden vurdering af Thomsen. Han er fanatisk, fundamentalist, argumenterer aldrig, fordrejer folks indlæg, kommer med dumsmarte bemærkninger, skældsord en masse og som en selvfølge, og nuancer evner han slet ikke at opfatte og derfor heller at give udtryk for.

Bill,

journalisterne er jo i sagens natur forpligtede over for dem, der har ansat dem. Og så selvfølgelig over for straffeloven/presseloven, og hvis de har en samvittighed, da så også over for den.

Men en abstrakt forpligtelse til at afspejle demokratiets facetter - hvor skulle den komme fra?

Jeg kan forstå at min opfattelse af hvad en fri presse er moralsk forpligtiget til under hensyn til pressens institutionelle opgave i et demokrati - bedst udtrykt ved det i artiklen anførte:

"..Ifølge teorien skal pressen være med til at uddanne folk og sørge for, at de er rustet til at deltage i den politiske diskussion. .."

- at en sådan opfattelse er bund naiv.

Men så mener jeg at staten burde sikre alsidigheden i befolkningens politiske orientering, gennem tilskud til partiaviser.

Hans Jørgen Lassen

Bill,

pressen har ikke nogen institutionel opgave i et demokrati, ikke mig bekendt. Hvem skulle have givet pressen den opgave?

Hans Jørgen Lassen

Nej ikke anden end den moralske forpligtigelse som også fremgår af

"den sociale ansvarsteori formuleret af amerikanske medieteoretiker Fred S. Siebert "

Hans Jørgen Lassen

Ja, man kunne da godt ønske, at pressen følte en sådan forpligtelse, og dele af den gør vel også, i hvert fald somme tider, og inden for afgrænsede områder.

"den sociale ansvarsteori" af Siebert - er det en teori, eller en ønskedrøm?

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen, Hans Jørgen Lassen,

mit kommentar til Per Thomsen vedrører ikke indlæggene i denne tråd. Ej heller er det en tilkendegivelse af, at samtlige Pers synspunkter er fuldkomne guldkorn. Kommentaren handler om, hvordan Per Thomsen o.a. måske kan kompensere for manglen af socialistiske medier.

Når Per er bedst, formår han både at holde en sober stil, er skrive skarpt, skrapt og ofte bidende ironisk/sarkastisk. Beklager, hvis denne opfattelser støder nogen :-)

Jeg har en slags overenskomst med Per om ikke lege hverken Emma Gad eller moderator, når den lødige debat afløses af personangreb og des (s)lige. Det arrangement fungerer som regel ganske fint for os begge, er mit indtryk.

I forlængelse af forslaget om en blog, kan jeg blandt venner da godt afsløre, at jeg tror blog-formen vil være befordrende for at Pers bedste egenskab ville blive fremherskende, og at gadedrengemanererne måske ville tilsvarende mindsket.

Men det er måske ilde set, at jeg af et godt hjerte forsøger at være venlig, hjælpsom og konstruktiv?

Jeg takker for opmærksomheden, ikke mindst de pæne ord fra Heinrich R., men så interessant er jeg altså heller ikke.

Jeg synes vi skulle få diskussionen tilbage på sporet og koncentrere os om et mere vigtigt emne, nemlig de fantasifulde påstande Taus Bøytler fremsætter i sit speciale, og den danske presses jammerlige forfatning i al almindelighed.

Hans Jørgen Lassen
"den sociale ansvarsteori" af Siebert - er det en teori, eller en ønskedrøm?

I Taus Bøytlers speciale er det en lov som hæver det danske presseniveaut til noget nær det uangribelige..

Hans Jørgen Lassen

Teorien har en højst mystisk status, og det kunne godt se ud, som om forfatterne (altså de to danskere) ikke har gjort nok for at afklare denne status:

"I 1956 formulerede den amerikanske medieteoretiker Fred S. Siebert den sociale ansvarsteori, der byggede på konklusionerne fra flere rapporter om pressen. Teorien beskriver et ideal om, at pressen ikke skal krænke folk og skrive løgne, men i stedet opføre sig ansvarligt."

Altså, "teorien" beskriver et "ideal". Hvad er hvad? Skal det forstå sådan, at teorien går ud på, at op til flere amerikanske journalister har dette ideal, idet mindste når man spørger dem? Men en beskrivelse af, hvad folk mener og siger, og en teori er jo ikke helt det samme.

Eller er teorien ikke en beskrivelse, men opstillingen af et ideal, Sieberts ideal?

Nej, det er temmelig uklart. Hertil kommer, at beskrivelsen/teorien åbenbart er 50 år gammel. Der er sket meget siden 1956; jeg er f.eks. blevet en del ældre.

Inger Sundsvald

Thomsen taler om ’liberalistiske floskler’, altså nærmest en fremmedordbog som forklarer de ideologiske termer – men naturligvis kommer det til at dreje sig om at stave. Ikke alene er det den laveste form for argumentation, men også den værste form for fordrejelse.

Der er ikke noget at sige til, at man af og til forfalder til at bide fra sig, når f.eks. en kommende kommunikator forfalder til den slags tricks, eller når mesteren i fordomme (han henviser bl.a. til den danske jødelobby) og fordrejning af debatten (han har aldrig selv været sort) henviser til andres altoverskyggende fordomme og fordrejninger.
Det er naturligvis klogest ikke at lade sig provokere af personangreb, men af og til er det fristende og lidt fornøjeligt at give igen og fordreje en smule på samme måde. Og her hygger jeg mig ofte med Thomsens svar.

Taus Bøytlers, hvis du ikke forstår sammenligningen med kødpølse uden kød, må du forhøre dig hos en lidt ældre og mere erfarin person. Jeg tror ikke jeg vover at begive mig ud i en forklaring.

Hans Jørgen Lassen

Lauritzen,

der er jo, her som andre steder, folk, der mener, at alt i Danmark er ringere end i andre lande, pressen, måden at behandle udlændinge på, danskerne selv er fantasiløse og autoritetstro.

Men de glemmer alligevel at anstille en sammenligning med diverse andre lande, hvor det aldeles oplagt står langt værre til i mange henseender.

En mærkelig form for selvhad.

Hans Jørgen Lassen

Inger,

hvad er der galt i at henvise til den jødiske lobby?

Et af deres medier er dette:

http://www.nuerdetnok.dk/

Hans Jørgen Lassen

Eller tror du virkelig af princip, der ikke eksisterer en jødisk lobby, ligesom du ikke tror, at muslimer prøver at påvirke pressen og debatten i Danmark?

Heinrich R. Jørgensen

Hov hov, ikke svine mine kammerater til, Blue Leader ;-)

Inger Sundsvald

Hvordan får du ”undertrykkelsen af det skrivende folk” til at passe med at ”Der er selvfølgelig udenlandske medieforhold af kritisabel karakter”? Når du nu er nærmest enig med Taus Bøytler.

Eller er det en helt anden dagsorden du har?

Inger Sundsvald

Det var til Hans

Hans Jørgen Lassen

Inger, jeg forstod ikke dit sidste spørgsmål?

Du bringer et citat fra mig, og et fra Taus. Og hvad så?

Jeg refererer min erfaring her hjemme fra, og han refererer til visse udenlandske forhold. Hvad er problemet i den sammenhæng? Der er da ikke nogen modstrid.

I øvrigt kan jeg fortælle, at jeg så gar med posten modtog en dødstrussel fra en af disse jødiske fanatikere. Egentlig ville jeg blot smide den væk, men min kone var chokeret. Så jeg overgav kuvert og brev til kriminalpolitiet, der også så ud til at tage sagen alvorligt, men de fandt nu ikke manden.

Inger Sundsvald

Nu kan der være mange (ofte fornuftige) grunde til ikke at ville optræde med fuldt navn på disse sider. Men den mest lusede er, efter min mening, når folk får sig et pseudonym, med hvilket de forsøger at få sig et image, som kan bekræfte dem selv i deres opfattelse af sig selv. Altså et forsøg på identifikation med f.eks. en Trist Fører, eller en, nu snart, stakkels pengespekulant

Inger Sundsvald

Hans

Jeg tænkte nok at du havde mere på hjerte.

Inger Sundsvald

Endnu en fordrejning.

Hans Jørgen Lassen

Ja, kvantitativt er Thomsen uovertruffen på det felt. Måske ikke kvalitativt.

Inger Sundsvald

Her udstiller man sig selv dagligt på disse debatsider, i håb om at give indtryk af et tænkende og reflekterende (kvinde)menneske, med øje for andre end sig selv, og så skal man hænges ud for at ville have modstanderes navn og adresse, måske med skumle hensigter.

KH
Tante Sundsvald

Inger Sundsvald

Hans, du får prisen i kvalitativ fordrejning

Hans Jørgen Lassen

Inger,

hvis du virkelig gerne vil give indtryk af at være et tænkende og reflekterende menneske, så burde du nok forholde dig en smule mere kritisk til Thomsens udgydelser.

Hans Jørgen Lassen

Kvalitet har jeg altid gået ind for.

Jeg kører således Raleigh, naturligvis med original lædersaddel.

Hans Jørgen Lassen:

"Eller tror du virkelig af princip, der ikke eksisterer en jødisk lobby, ligesom du ikke tror, at muslimer prøver at påvirke pressen og debatten i Danmark?"

Hvad mener du egentlig med det? Mener du, at det kun at det er statsministeren og andre racerene arier der har en legitim ret til at benytte deres ytringsfrihed, og forsøge at påvirke pressen og debatten i Danmark, Lassen?

Heinrich R. Jørgensen

Bølle Bløder, du har bestemt ret i, at dit konspiratorisk nonsens balkaniserer denne tråd. Hvis du gerne vil tages alvorligt, så var det måske hensigtsmæssigt at droppe den infantile jargon?

Venligst...

Hans Jørgen Lassen

Typisk for hans fordrejninger.

Hans Jørgen Lassen

Thomsen,

du mener altså, at det er i orden, at f.eks. jøder og muslimer bruger alle metoder, inklusive dødstrusler, til at lukke munden på folk, der siger noget, som er uvelkomment?

Anderledes kan dit sidste indlæg ikke forstås.

Du bliver mere og mere rabiat.

Inger Sundsvald

Heinrich R
”Bølle Bløder” – den var go’!

Per Thomsen
Du ved jo nok, at selv småveje på Anholt tilhører danskerne – undskyld, tilhører Hans og hans rustne Raleigh med lædersaddel.

Hans Jørgen Lassen

Thomsen,

jeg vil gøre dig opmærksom, at du hermed er i opposition til i hvert fald straffelovens § 266.

Mener du, at den bør ophæves, altså for jøder og muslimer, og kun gælde for os gammeldanskere?

Inger Sundsvald

Hans kan ikke kende forskel på kriminelle og ikke kriminelle. De er alle jøder eller muslimer, og dermed kriminelle.

Hans Jørgen Lassen

Inger,

ja, jeg vil gerne have, at der plads til mig og min Raleigh, også på småvejene på Anholt.

Er der nu noget racistisk, xenofobisk og nationalromantisk i det?

Inger Sundsvald

Hans

Der er afgjort noget galt med din opfattelse af at der ikke er plads til dig og din Raleigh.

Michael Skaarup

Taus..

ja. jeg synes den danske medier lider under manglede obejktivitet ift hensyn til ledelsen af virksomheden.

Det er ikke de samme problemstillinger der vægter lige tungt, for hvert medie.

Lad mig starte med gratis aviserne.

Journalistik er det skraldespande. De fleste artikler er afskrifter fra de store nyhedsbureauer, som Reuter og associated press, som ejes af kapital fonde. Deres dækning er ikke objektiv, jf. den seneste krigshandling imellem Georgien og Rusland. Hvem angreb hvem?.
- skal man tro de amerikanske medier, var det russerne der angreb, skal man tro uafhængige og russiske medier, var det georgien der var aggressoren.
Historien som blev kørt i de danske medier, fuldte den amerikanske linie.

købe aviserne har til formål at tjene penge. dette gøres igennem reklamerannoncer, løssalg og abonnementer.

Jeg mener at profitformålet, fordrejer den redaktionelle linie, og forringer journalistikken. Der er ikke plads til længere artikler, da hensynet til spaltemilimeter vægtes ift. salgsværdi. dvs. er det en "god" historie, får den mere plads end reklameannoncerne pr.side, og hvis det er en mindre "god", så mindre plads, og flere reklamer pr. side. (ved god menes "sælger lortet eller sælger det ikke")
Dvs. at besværlige og kompliceret emner fravælges, eller forsimples af hensyn til ovenstående, hvorimod peter lundins nye eks-kone nummer ?, paris hilton i københavn, kongelige trivialiteter som bryllup, skilmisse, dåb, bliver prioriteret højere end en evt. kommende finanskrise...
Så kan det godt være at man beskriver postyret om hilton, lundin, mary objektivt. Men man fravælger eller forsimplere "vigtigere" historier, til fordel for,..ja. sladder.

Når man forsimpler historier, fravælger man dybden, og vælger det ud, som man finder mest relevant, eller hensynsfuldt. Dermed bliver skildringen af de kompliceret historier subjektive.
jf. igen mediernes rolle før invansionen af irak.

Det er selvfølgelig en generalisering.

Når du så spørger mig, om jeg har kendskab til historier, som ikke bliver kørt pga. hensyn til ejerforhold i Danmark, er jeg dig svar skyldigt.
Det skyldes sagens natur, da det er rigtig svært at få kendskab til historier, der er blevet syltet i af en eller flere af landets medier. Hvis man ikke selv har direkte eller indirekte indsigt i sagen. Derudover har flere at de danske medier, den samme ejerkreds, hvilket helt objektiv vil gøre det sværre at finde et medie, der vil bringe historien. jf. igen italien som skræk eksempel.

Men fordi jeg ikke kan pege på en række eksempler eller blot et, kan jeg alligevel konkludere, at der selvfølgelig er historier, som ikke bliver bragt.

Jeg er sikker på at mange journalister ligger inde med historier, de gerne ville bringe, men som deres redaktør ikke vil.

Ligesom jeg har historier fra mit arbejde, om yderst kritisable forhold, samt kendskab til kritisable forhold for patienter, klienter, ofre og brugere i andre faggrupper.
De historier når ikke pressen pga. loyalitet overfor arbejdspladsen samt frygten for personlige eller arbejdsmæssige konsekvenser.
Prisen som "whistleblower" kan være for høj. Så er det lettere at vende ryggen til, eller finde et andet arbejde.

Hans Jørgen Lassen

Inger,

du har vist ikke oplevet turistsæsonen på Anholt.

Hans Jørgen Lassen:

(1) "du mener altså, at det er i orden, at f.eks. jøder og muslimer bruger alle metoder, inklusive dødstrusler, til at lukke munden på folk, der siger noget, som er uvelkomment? Anderledes kan dit sidste indlæg ikke forstås."

Nu må du lige styre dig Lassen. I det indlæg jeg kommenterede skrev du:

(2) "Eller tror du virkelig af princip, der ikke eksisterer en jødisk lobby, ligesom du ikke tror, at muslimer prøver at påvirke pressen og debatten i Danmark?"

Vil du være sød at fortælle hvor der står noget om dødstrusler og sager? I det indlæg jeg kommentere skriver du blot at jøderne og muslimerne "... prøver at påvirke pressen og debatten i Danmark", hvorefter jeg forundret spørger hvad der dog skulle være galt i det.

Det ser ud som om du er ved at være lidt rundtosset, Lassen. Jeg tror, at du for din egen skyld skal lade være med at sende flere indlæg før din puls atter er normal...

Hans Jørgen Lassen

Thomsen, så gentager jeg spørgsmålet:

"du mener altså, at det er i orden, at f.eks. jøder og muslimer bruger alle metoder, inklusive dødstrusler, til at lukke munden på folk, der siger noget, som er uvelkomment?"

Du kan jo bare svare ja eller nej.

Han Jørgen Lassen:

"Mener du, at den bør ophæves, altså for jøder og muslimer, og kun gælde for os gammeldanskere?"

Der hvor jeg kommer fra, er Gammel Dansk noget man drikker. Og så gammel er du da vel i øvrigt heller ikke, Lassen?

Inger Sundsvald

Hans

Nej, men jeg kan forstå, at du er 'temmelig stor', når du finder det nødvendigt at skræmme livet af uskyldige turister med en udansk baggrund, for at få plads nok på din vej i et kamikaze-raid.

Sider