Læsetid: 2 min.

Dagpengereformer bygger på fiktive tal

Debat
6. oktober 2008

Henrik Herløv Lund, økonom, cand.scient.adm.

Anders Fogh Rasmussen har udviklet en 'recept' for velfærdsforringelser. Nyliberale økonomer spiller en hovedrolle i Foghs 'reformrecept'. De bruges til at begrunde velfærdsforringelser som samfundsøkonomisk nødvendige. Denne metode afprøvede regeringen første gang med succes med Velfærdskommissionen. Nu genbruges recepten med Arbejdsmarkedskommissionen.

Ved at lade økonomer træde i politikernes sted ikke alene afspores debatten fra at handle om politikker til at handle om, hvad der er samfundsøkonomisk uomgængeligt. Og befolkningen kobles politisk ud for økonomisk nødvendighed er jo hævet over diskussion.

Et andet element i den Fogh'ske reformrecept er, at befolkningen 'skræmmes til at sluge kamelen' gennem skrækscenarier for den økonomiske udvikling.

Fremtiden som gidsel

De udvalgte økonomer maler et billede af, at det danske samfund i fremtiden falder i den økonomiske afgrund, hvis ikke der strammes.

Fremtiden tages dermed som gidsel i bestræbelsen på at skræmme befolkningen.

I tilfældet Velfærdskommissionen maledes ligefrem et katastrofescenario med et kæmpe statsunderskud i 2040 på 60-70 mia. kr. Det samme gør nu Arbejdsmarkedskommissionen, hvor der er beregnet et nyt stort underskud i statskassen, denne gang på 14 mia. kr. i 2015.

Helt i skoven

Men skrækscenarierne har været baseret på fiktive beregninger. For Velfærdskommissionens vedkommende var det fiktivt, at underskuddet byggede på, at stigende levealder blot ville medføre "flere år på plejehjem og sygehus" og dermed ville blive enormt dyrt. Det var naturligvis helt i skoven. Den afgørende faktor for stigende levealder har været og vil også fremover være, at pensionisterne er mere raske og dermed mere raske længere op i livet, hvilket ikke koster. Også Arbejdsmarkedskommissionens underskud er fiktivt. Underskuddet på 14 mia. kr. skyldes en valgt forudsætning om, at overhovedet intet af de senere års beskæftigelsesfremgang på 140.000 personer lader sig fastholde. I løbet af få år skulle den såkaldte 'strukturelle' arbejdsløshed falde tilbage på fire procent af arbejdsstyrken.

Dette er imidlertid en meget fiktiv antagelse. De senere års udvikling med pres på arbejdsmarkedet har rykket niveauet for beskæftigelsen vedvarende op. Dermed vil en del af de 140.000 flere beskæftigede blive fastholdt og vil dermed give højere skatteindtægter til staten. Hvis f.eks. den såkaldte 'strukturelle ledighed' i stedet ligger på tre procent, bliver kravet til beskæftigelsesforøgelsen omkring 30.000 personer lavere end arbejdsmarkedskommissionens krav. Og kan opfyldes uden drastiske velfærdsforringelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ordbogen:
Demagogi er evnen til at forføre andre med sine taleevner...

Ok! Anders Fogh Rasmussen er ikke 'Demagog'. Han lover bare et - og gør det stik modsatte.

Og det kan ikke undre at oppositionen ikke tager debatten op omkring metoderne ... de kommer jo stort set ikke til orde i de borgerlige medierne.

Demokratiet er under press

Thomas Bolding Hansen

Enig I kritikken, men er dog nød til at spørge, hvilken fremgang af flere beskæftigede på 140000 de sidste år?

Beskæftigede ud af arbejdsstyrken i 3. kvartal 2001 ( under Nyrup) = 2742.000

I 1. kvartal i 2004 under Fogh = 2679.000

Nå ja og så har de været heldige det sidste kvartal:

2. kvartal 2008 = 2 842.000

Men 1 kvartal = 2 792.000

100000 flere på det højeste for Fogh

Median for Nyrup regeringen over 27 kvartaler fra 1 kvartal 1995 = 2675,074074

Median for Fogh over 27 kvartaler til og med 2 kvartal i år = 2743,777778

Forskel = 68000 flere beskæftigede.

Forklaring på det store fald i "arbejdsløsheden" =
1. Økonomisk opsving og byggeboom, grundstenene lagt før regeringen kom til, byggeboom næppe regeringens fortjeneste.
2. Fald i arbejdsstyrken til ledighedberegning på 45000 siden 2001 til 2006.
3. Stigning i antallet som er pensioneret af danskere på 100000, som har overladt pladsen til de yngre.
4. 10000 flere uden for beskæftigelse i alderen 16-66 end under Nyrup, altså en stigning i arbejdsløse med andre titler. ( Dette er også et mediantal 1995 til 3 kvartal 2001, Nyrup, og derfra til 3 kvartal 2007, Fogh,)

Men det lyder flot når regeringen praler af sine færdigheder ud i at afskaffe arbejdsløsheden. Mindst et tital i spin:)

Thomas Bolding Hansen

Ups en enkelt fejl, en stigning i alle pensionister i alt på 100000 ikke alene i aldersgruppen 16-66 årige men også dem som har krydset 67.

Thomas Bolding Hansen

Kilder:

Statistikbanken:

RAS3: Befolkningen efter socioøkonomisk status (16-grp), alder (1-års) og køn

AKU1: Befolkningen (15-66 år) i 1000 efter beskæftigelsesstatus, alder og køn (1995K1-2008K2)

Regeringens "uafhængige" ekspert hedder vist professor Jørgen Søndergaard, formand for Velfærds- og Arbejdsmarkedskommisionerne samt primus motor i nedlæggelsen af amterne, den såkaldte strukturreform, hvis frygtelige konskvenser, befolkningen først er begyndt lidt efter lidt at mærke, inden det endelige sociale og strukturelle sammenbrud, der skal bringe os ned på niveau med USA.

Dorte Sørensen

Ja Fogh Rasmussen har været dygtig til at bjergtage medierne og befolkningen, men har det været i samfundets interesse.
Et eksempel: Det var uheldigt at medierne ikke interesserede for Strukturreformen før den trådte i kraft . I de 3 måneder Løkke Rasmussen og regeringen havde sat af til få reformen igennem Folketinget på kom mange af de problemer, som kommunerne, regionerne og borgerne nu står med, til en kritisk debat i Folketinget og mange organisationer havde givet bekymrede høringssvar. Desværre ville regeringen og DF ikke høre på disse bekymringer , men de havde jo også flertallet og kunne gennemføre reformen uden de øvrige partier, hvilket reformen også bære præ af..
Strukturreformen i byggede også i høj grad på fiktive tal. Ja regeringen og DF påstod ligefrem at gennemførslen af reformen ville være udgift neutral , hvilket reformen IKKE har kunnet levet op til.

martin sørensen

Hold fingerene fra vores 4 årige dagpenge ret. gør i ikke det så kræver vi 6-12 månders opsigelses varsel ved næste overenskomst forhandling og nu har i nyliberale cepos, borgerlige fjolser ødelagt hele vores Danske ”Flexicurity”-modellen væk.

I Tyskland er de dybt misundelig over vores danske model. deres arbejdsmarkdet er stift og uflexibelt. pga lange nærmest umuliige opsigelses varsler det koster kassen for virksomhederne at fyre folk i tyskland, dette har skabt dansk vægst, den normale tysker betaler næsten det samme i direkte skat som en dansker for lægger vi de tyske sygekasse udgifter til skatte betalingen så er dansk og tysk skat nærmest sammenligenlig.

Vi må lægge maximalt press på DF.Der indtil nu har vist sig som være en ægte forsvar af den danske ”Flexicurity”-modellen. De har nægtet at skære i dagpenge retten. og dette faktum skal DF faktisk ha ros for. DF er reelt den sidste bastion der sikre vores danske Flexicurity”-model.

Så skriv til DF´s folketings medlemmer, og kræv at de overholder deres løfter. Det er din og min velfærd der afhænger af at DF overholder deres løfter overfor vælgeren.

Det officielle arbejdsløshedstal er i øvrigt også ret fiktivt, idet det kun omfatter de 44.000 forsikrede ikke-aktiverede ledige, mens de ikke medtager de ca. 16.000 aktiverede forsikrede ledige og de ca. 115.000 kontanthjælpsmodtagere som ikke er i revalidering.

Det reelle antal arbejdsløse er altså mindst 175.000 og deri er ikke engang medtaget sygedagpengemodtagere.

Jørgen Søndergaard har i øvrigt i årevis været offentligt ude og tale for en kortere dagpengeperiode, så det er ikke en neutral ekspert, som regeringen har fået ind og se på tallene, men derimod en person med en helt klar forudfattet dagsorden, som han forsøger at køre igennem.

Inger Sundsvald

martin sørensen

Den nuværende regering kunne sagtens finde på at skære i dagpengeretten.

Det letteste sted at ’skrue’ for staten er på overførselsindkomster. Selv om det ikke er disse, der belaster betalingsbalancen, så erkendte Marianne Jelved allerede i 90’erne, hvor arbejdsløshedskurven knækkede, at hvis det gik helt galt med betalingsbalancen, så måtte man ’skrue’, og det kunne godt komme til at betyde f.eks. 40.000 flere arbejdsløse.

Den nuværende regering har andre gode idéer på vejen mod Minimalstaten.

Jeg tror dog ikke, at du skal hælde dit hoved til DF ’som ægte forsvar af den danske ”Flexicurity-model”. Det er kun ved festlige lejligheder at DF stiller sig op i medierne og lover støtte til f.eks. hjemmehjælpere og sygeplejersker. Når det kommer til stykket, retter de ind efter regeringen, for at få mest mulig indflydelse på deres hjertesag: ’De fremmede’. Og DF vil blæse dagpengereglerne en hatfuld.

Når det er sagt, så tror jeg, at Fogh i disse krisetider vil tænke sig om mere end én gang, før han vover sig ud i at gamble. Folk er ved at få øjnene op, og V’s meningsmålinger ser ikke for godt ud. Det er slet ikke utænkeligt med en generalstrejke – men Fogh er jo ikke dum. Man skal nok snart til at holde lidt øje med, hvis han begynder at love noget, eller lovgiver om sympatiske ting. Så er der nok et valg i farvandet.

Så man skulle have inviteret eksperter, der taler for længere dagpengeperioder? Så var var neutraliteten sikret?

Inger Sundsvald

Henrik Jensen

Hvad er det for en argumentation? Og så fra en professor!

Til I. Sundsvald:

Det var et spørgsmål foranlediget af Jean Thierry's udtalelse "Jørgen Søndergaard har i øvrigt i årevis været offentligt ude og tale for en kortere dagpengeperiode, så det er ikke en neutral ekspert".

Så det var ikke en argumentation. (Og professorer må gerne stille spørgsmål, må de ikke?)

Inger Sundsvald

Ja, det må en professor gerne, og jeg var godt klar over hvad du sigtede til.

Men hver fugl synger med sit næb, og enhver må vel fremføre netop sit synspunkt i tråd med sin opfattelse. Der er rigtig mange forskellige synsvinkler på Information især på netavisen – og heldigvis for det.

Jean Thierry har sin, Jørgen Søndergaard har sin, og du har evt. din, på samme måde som jeg har min. Og det er ikke, i alsidighedens navn, nødvendigt hver gang at finde modstridende opfattelser.

martin sørensen

Vedtager Fogh sin 2 års. dagpenge reform udelukkede med DF´s stemmer og liberal aliance i folketinget. Så vil jeg være blant dem der står forest i general strejken på slots pladsen. Lad os bare samle skal vi sige minst, 500.000 på slotspladsen mens vi lukker Danmark. indtil at denne skrækkelige lov er væk.

Tro mig dagens 11% tab på c20 indexet vil sætte sine spor på vores land´s økonomi i løbet af meget kort tid. tør i lægge jer ud med den danske arbejder klasse i et tid hvor arbejdsløsheden stiger jeg tror at dette er en sag der kan samle alle tør fogh virkeligt give dansk fagbevægelse den gave ?.

@ Bill H

"Demagogi er evnen til at forføre andre med sine tale evner... Ok! Anders Fogh Rasmussen er ikke 'Demagog'. Han lover bare et - og gør det stik modsatte."

Ja, mon ikke. Det burde være strafbart., burde det ikke ? Kunne man ikke vedtage en slags "Starffelovstillæg" (à la 1945) med tilbagevirkende kraft (à la 1945), og med en meget høj strafferamme (à la 1945 - eller måske snarere hængning). Han fortjener ikke bedre, ham Rasmussen.

Voldtægt af demokratiet, skulle jeg mene. Og det er sgu da groft.

Forunderligt iøvrigt, hvordan medierne de sidste dage (!) svømmer over med "kritik" af regeringens (= Rasmussens) embedsførelse.