Læsetid: 4 min.

Danskernes nye glæder

Regeringens 'både og'-politik er en moderne fortolkning af 'Kejserens nye klæder'
Debat
6. oktober 2008

Regeringens eksistensgrundlag er baseret på dens 'både og'-politik. Venstre og de konservatives egne ideologier - og Dansk Folkepartis mangel på samme - kan ikke samle stemmer til det flertal, der er nødvendigt for Anders Fogh Rasmussens måde at bedrive politik på. Følgelig må regeringsblokken sælge sig selv på et miks af samtlige partiers mærkesager. Kan den blive ved med det tilpas troværdigt til, at vælgerbefolkningen stadig vil købe varen?

Sådanne spørgsmål er der tradition for at stille ved Folketingets åbning. Denne gang, hvor udviklingen er inde i en afgørende vending, vil der nok blive lyttet specielt grundigt.

Hvis H.C. Andersens lille barn fra Kejserens nye klæder var blevet stillet over for Fogh-regeringens linde strøm af tiltag, ville dets uskyldige bedømmelse helt sikkert have lydt: "Men det hænger jo ikke sammen".

Og 'uskyldige' vurderinger, har vi skam fået.

Således Marianne Jelveds beskrivelse af Fogh som "en farlig mand for Danmark", fordi hans 'del og hersk'-filosofi, hans skelnen mellem fårene og bukkene eller, om man vil, mellem de, der (lod som om, de) kunne se de mageløse klæder, og de, der ingenting sagde - uundgåeligt vil splitte Danmark - uagtet regeringens utal af erklæringer om det modsatte.

Garderobeskabs taktik

Eller Mogens Lykketoft tilslutning ud fra en anden indfaldsvinkel - nemlig Foghs villighed til at "påtage sig snart sagt enhver forklædning" - hvor u(sand)synlig denne end var - "for at bevare magten".

Begge udtalelser vakte en del - afvisende - postyr, men i dag indser flere og flere, at advarslerne skam både var kloge og forudseende; blot var de lidt for tidligt ude til at trænge - rigtigt - igennem. Sandheden bliver jo for mange af os først rigtig klar - i bakspejlet.

Det, man skal være mere end politisk blind for ikke at nemme - i al fald nu - er, at Foghs indædte vilje til magt gør det meste andet til instrumenter eller, med Lykketofts ord, "forklædninger", i magtens tjeneste. Derfor har Fogh også - omtrent ordret - kunnet gentage Schlüters: "Ideologi er noget bras", og 'det store garderobeskabs taktik' er da også lykkedes - langt hen ad vejen.

Havde Fogh holdt sig strikt til den idéverden, han i 1993 skitserede i Fra socialstat til minimalstat, ville han helt sikkert ikke have vundet 2001-valget så relativt bekvemt, som han gjorde, og han havde nok måttet kæmpet betydeligt hårdere for at beholde flertalsgrundlaget helt frem til i dag.

Både og, hverken eller

Men medaljen har sin bagside. Føre man 'både og'-politik, er det så godt som umuligt helt at undgå selvmodsigende eller indbyrdes modstridende initiativer. Det er grunden til, at der for tiden popper flere og flere eksempler op på, at "det jo ikke hænger sammen".

Klassikeren er regeringsblokkens 'både' skattelettelse 'og' velfærdsfremme under 2007-valgkampen. Efterfølgende kan resultatet gøres op til, 'hverken eller'. Velfærdsressourcerne er blevet stadig færre, og skattelettelserne vil - ifølge finanslovsforslaget for 2009 - blive mere end ædt op af den påtænkte tvangsopsparing, hvis den nu er alvorligt ment.

Op i limningen

Og på det seneste har vi f.eks. oplevet, at regeringsblokken:

- 'både' vil poste milliarder af kroner i den kollektive trafik 'og' samtidigt forringe dennes konkurrencevilkår, så den bliver ved med at tabe markedsandele.

- 'både' lemper for udlændinges adgang til Danmark 'og' strammer vilkårene for at opholde sig her og 'blive dansk'.

- 'både' sender landets marine til fjerne vande for at fange pirater 'og' undlader at undersøge, hvordan disse efterfølgende kan retsforfølges, hvorfor marinen er nødt til at løslade dem igen.

Desværre er eksemplerne daglig kost i medierne.

Disse brister må få det til at krympe sig i vor statsminister, men ligesom H.C. Andersens kejser synes han at slå tingenes tilstand hen: "Nu må jeg holde processionen ud. 'Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var'."

Det er en dyr og dårlig måde at pynte samfundet på, og mængden af selvmodsigende og modstridende initiativer betyder, at det bestemt ikke er blevet lettere at være dansker, og slet ikke, en glad dansker. Kald det bare velfærdstab, og tilmed ét, der vil noget.

Læg hertil, at den usammenhængende 'både og'-politik, med sine snart syv år på bagen, grundigt har destabiliseret vor samfundsindretning. Danmark er ved at gå op i limningen - trods al den klistrede snak om sammenhængskraft. Derfor blev Danmark hurtigt inficeret med den finansielle krise, og derfor har landet reageret relativt kraftigt på smitten. Vil sygen mon, oven i hatten, holde sig længst hos os?

Heraf burde vi og især vore politikere lære, at en 'både og'_politik, hvis overhovedet, kun kan lade sig gøre, når der er en formildende økonomisk medvind - hvad der, som bekendt, ikke er længere.

Tom Elkær-Hansen er økonom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det virkelig tragiske er ikke regeringens både-og politik. Det virkelig tragiske er, at de har fået befolkningens mandat hertil hele tre gange.

Hvis den nuværende finanskrise med heraf følgende erosion af friværdi og forbrug når at fortage sig inden næste valg og regeringen holder fast i skattestoppet - så der er udsigt til, at man igen kan frådse - mon den så ikke bliver genvalgt, helt uanset, hvad det måtte have af yderligere ødelæggende konsekvenser for ældreplejen, for uddannelsessektoren, for den offentlige transportsektor, etc.?

Men Fogh vandt kun de to valg, fordi hans medier bragte en passende mængde skrækhistorier fra indvandrernes verden lige op til de to valg, mest tydeligt naturligvs de jublende voldtægts-frikendte ud for Vestre Landsret i Århus i september 2001. Desværre vil der altid være et eller andet, der kan bruges til at spille indvandrerkortet, ellers er der stramninger mod pædofili eller dyremishandling. Foghs medier og hans eksperter vil gøre alt - alt - for at han kan bevare magten; måtte det ikke ske!

Du siger det jo selv! Ja, det var derfor, han vandt.

David Laumann Hansen

Rigtig god artikel af Tom Elkær-Hansen(TEH)

Problemet er for mig se meget simpelt, det handler om spindoktorers alt for store i dansk politik, for med spindoktorer skabes denne 'både og' politik, som TEH så godt beskriver. For en spindoktor er ansat til at få vælgere til at stemme på enten partiet eller personen. Derfor sidder spindoktoren og nærstuderer div. meningmålinger og vælgeranalyser.
Derved kan styre dennes kandidat i retning af større vælgertilslutning.

Et meget tydelig eksempel på dette er Villy Søvndal der for bare få år siden både røg pibe og sagde hvad han mente. Nu er han blevet til et "brand" som det så moderne bliver kaldt. Altså en form for skuespiller der spiller den rolle som instruktøren har bedt ham om.

Dette medfører som artiklen rigtig nok konkluderer, at det ikke hænger sammen, for sammnhæng er ligegyldig i forhold til magt.