Kommentar

Europa og Afrika takler migrationen i fællesskab

Hverken tvangsindgreb, undertrykkelse eller sikkerhedstiltag kommer til at få bugt med mennesker, der ønsker at tage en chance for at opnå en bedre tilværelse
Debat
8. oktober 2008

For ikke mere end et par uger siden blev i alt 311 illegale indvandrere - de fleste fra lande syd for Sahara - reddet ad af farvandet ved de Kanariske Øer. De satte livet på spil for en bedre tilværelse i Europa. De hører til de heldige. Utallige mænd, kvinder og børn har mistet livet på sådanne rejser mod håbet, rejser som kan ende i tragedier. Hvad enten det er ud for Spaniens, Italiens eller Maltas kyster, så sker det ulykkeligvis alt for tit.

Visse politikere ønsker at tro på, at vi kan få 100 pct. procent kontrol med dette fænomen gennem skrappere kontroller ved grænserne til 'Fort Europas'. Lad mig forsikre alle om, at der er tale om tomme løfter, beregnet på at aflede den chokerede offentlighed fra billederne af hundredvis af totalt udmattede afrikanere, som har været døden nær og er skyllet op på strandene som drivtømmer. Enhver europæer må spørge sig selv, hvori forskellen egentlig ligger mellem disse mænd og kvinder og vores egne forfædre - som forlod alt det de elskede for at finde et nyt og bedre live i et andet land, på et andet kontinent.

Det er ej trylleslag

Der er kun en anstændig og intelligent reaktion på dette migrationsmønster. Vi må sikre en tovejs dialog med oprindelses- og transitlandene. Vi må undersøge muligheder for øget retligt samarbejde og tilbyde bedre udviklingsbistand. I mandags den 6. oktober blev der i Mali åbnet et forsøgscenter for 'information og styring af migration'. Det er et konkret eksempel på, hvordan Europa og Afrika i et partnerskab forsøger at hjælpe ud/indvandrerne på lovlig, rimelig og hæderlig vis og derved gavner alle parter.

Lad mig straks fremhæve, hvad dette center ikke er. Det er ikke et jobcenter som dem, vi finder masser af i Europas byer. Malis borgere kommer ikke ind i dette center og når de forlader det, så står de - som med et trylleslag - med et job i en europæisk by. Påstande om, at dette center vil føre til at europæere mister deres arbejdspladser, er simpelthen forkerte.

Centret skal forsøge at give potentielle udvandrere oplysninger og hjælp. For eksempel skal der oplyses om faren ved at bruge ulovlige veje, som kontrolleres af en hensynsløs mafia; der skal informeres om visse lovlige indvandringsmuligheder til Europa og andre steder; der skal oplyses om de faktiske muligheder i selve Mali for at få erhvervsuddannelser og beskæftigelse. Centret vil også være i stand til at hjælpe Malis myndigheder i forhandlinger om aftaler om arbejdskraftmigration med enkelte EU medlemslande og andre tredjelande. Sådanne bilaterale aftaler vil i fremtiden åbne vejen for lovlig arbejdsmigration og sikre at - for eksempel - øget behov for sæsonarbejdere kan dækkes på rimelig, lovlig og sikker vis.

Noget vrøvl

Med et blik på verdenskortet viser Mali sig som det ideelle sted til at starte et projekt af denne slags. Regionen syd for Sahara får mere og mere øjnene op for de potentielle udviklingsfordele som følge af migrationen, eksempelvis de mange penge, som sendes hjem fra fremmede lande. Mali er det næststørste land i Vestafrika. Denne centrale beliggenhed samt de lange, ukontrollerede grænser gør det til et oprindelses-, transit og bestemmelsesland for migrationsstrømme. Det er vigtigt at bide mærke i, at befolkningen udgøres af 12 millioner mennesker. Skønsmæssigt er fire millioner heraf migranter. 3,5 millioner af dem bor i Vestafrika, og kun 200.000 i Europa. Derfor er det noget vrøvl at påstå, at de fleste afrikanere gerne vil til Europa. Det vil de nemlig ikke. Og derfor vil dette centers geografiske rækkevidde ikke været begrænset til Europas lande, men vil også se den regionale sammenhæng.

Dette center er en beskeden, men afgørende begyndelse i samarbejdet mellem Europa og Afrika om fænomenets behandling. Dette center bryder med den vanetænkning, der i mange år har tjent som skræmmebillede i visse kredse. Det byder på et ægte alternativ til doktrinen om repressive, sikkerhedsstyrede foranstaltninger til bekæmpelse af migration.

Jeg tror helt og fast på, at hverken tvangsindgreb, undertrykkelse eller sikkerhedstiltag nogensinde kommer til at få bugt med mennesker, der ønsker at tage en chance for at opnå en bedre tilværelse. Migration er ikke kriminelt. Den har eksisteret siden tidernes morgen. Store civilisationer har altid taget imod indvandring og - i det lange løb - profiteret af udvekslingen af talent og oplysning.

Dette center er en investering i Malis talent ligeså vel som en investering for Europa.

Når det kommer til stykket er det en investering i vores forståelse af migration som fænomen. At arbejde med migration i stedet for imod migration er på længere sigt til gavn for alle parter.

Louis Michel er EU's kommissær for udvikling og humanitær bistand

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Travis Malmzon

Udmærker initiv, men jo kun en prut i det egentlige dilemma i forbindelse med illegal indvandring.

Nemlig at Europa ikke har arbejde til alle afrikanere som vil arbejde heroppe, og at der derfor altid vil være nogen som prøver at komme illegalt ind i sydeuropa via farefulde bådfærde.

Og så lige en klassiker:
"Enhver europæer må spørge sig selv, hvori forskellen egentlig ligger mellem disse mænd og kvinder og vores egne forfædre - som forlod alt det de elskede for at finde et nyt og bedre live i et andet land, på et andet kontinent."
De kunne ved samme lejlighed tænke lidt over hvordan det gik de indianere og aboriginals, som fik denne indvandring i hovedet.

Jakob Lindblom

Det som er mest tænkevækkende ved dette indlæg, er den åbenlyse virkelighedsfornægtelse og forskellen mellem ord og handling i det EU foretager sig over ulandene, og så den måde EU omtaler sine handlinger og intentioner.

Af fagfolk er EU's udviklingsbistand blevet kaldt verdens dårligste, og samtidig gør EU alt, hvad de kan for at losse problemerne med migration over på fattige tredjeverdens lande gennem bilaterale aftaler, Dublin-konvention osv. Samtidig med at handelaftaler forsøges tvunget ned over ulandene, der kun gavner EU.

At Louis Mitchel nu åbner et center i Mail for lovlig migration lugter iøvrigt også mere af braindrain, end af et reelt alternativ til de desperate bådture til EU-land.

Jeg kan varmt anbefale alle, som ønsker at vide mere om EU og migration at læse Ole Sanbergs fortræffelige analyse af emnet på det gratis og internetbaserede tidsskrift Kritisk debat.

Her kan man også med fordel læse Henrik Bang Andersens analyse af EU's behandling af ulandene i diverse handelsaftaler mv.

Tidsskriftet er som nævnt gratis og kan læses (og tilmeldes) på:

www.kritiskdebat.dk

Venlig hilsen

Jakob Lindblom