Læsetid: 2 min.

Flere midler og åbne scener til den uafhængige scenekunst

Kommerciel scenekunst får støtte af Kunstrådet, mens ukonventionel scenekunst bliver overset
Debat
7. oktober 2008

Den årlige uddelingsrunde fra Scenekunstudvalget under Kunstrådet er netop overstået. I scenekunstmiljøet bliver det nu gjort op, hvem der har fået støtte og i så fald hvor meget, og hvem der ikke har fået. Der er ikke nok frie midler til scenekunsten, og der er ikke nok åbne scener for den uafhængige scenekunst.

Teatrene er blevet til virksomheder, der køber og sælger varer. Teatrene står for driften af bygningerne og betaler deres husleje til det offentlige system med de penge, som de scenekunstnere, der har fået støtte fra Kunstrådet, betaler i afgift for at få lov at bruge teatrene. Det vil sige, at bevillinger til scenekunst bliver til bevillinger til husleje og teknik. På den måde kan man fra regeringen sige, at "man giver flere penge" selv om det, man har gjort, er at ændre på bogføringen af midlerne.

Varen skal omsættes

Samtidig afkræves vi som scenekunstnere, at vores værker har markedsrelevans, sådan som den svenske dramatiker Jacob Hirdwall påpeger det i sit nye stykke Det Osynliga, der for nylig havde premiere på teatret Får 302. Man forlanger, som inden for andre virksomheder, at der er sikkerhed for, at varen kan omsættes, bliver en succes etc. Da scenekunsten behøver et publikum for at kunne aktualiseres, skal der naturligvis sælges billetter, men det kan aldrig være forestillingens mål i sig selv. Et scenekunstnerisk værk må have et ærinde, der er af en anden karakter, f.eks. æstetisk eller erkendelsesmæssigt. Underholdningsværdi er ikke nødvendigvis det samme som kunstnerisk værdi.

For kunstens egen skyld

Kunstens formål er ikke at tjene markedet, og markedets mål er ikke at skabe kunst eller at være kunstens tjener. Markedet er ifølge sin definition optaget af at gøre kunsten til en så god vare som muligt, og derved kan markedet fratage kunsten dens autonomi. Kunstneren skal ikke naivt tro, at markedet er optaget af kunsten for kunstens egen skyld. Men markedet kan også vise sig at være en hjælper for kunsten, ved at være en prøvesten for kunstneren selv. Hvis f.eks. et kunstværk ikke indoptages af markedet, kan kunstneren vælge at fortsætte for kunstens egen skyld. Kunstneren må da stille sig spørgsmålet, om hun kan lide sin egen kunst og finder den værdifuld, når nu markedet ikke gør det? Der er mange kunstnere, der - i kunstens navn - i virkeligheden er optaget af at tjene markedet. På den måde kan der opstå forvirring.

Den uafhængige scenekunst bidrager til markedet ved at opfatte sig selv som "scenekunstens udviklingsafdeling". Vi anser scenekunsten for en nødvendig del af det moderne samfund, et sted hvor der åbnes for de samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål, som næppe er formuleret endnu, i en her-og nu-dialog mellem scene og publikum.

Der er brug for flere frie midler og flere åbne scener med støtte fra Scenekunstudvalget, som sikrer muligheder for den scenekunst, der ligger uden for de vedtagne paradigmer og konventioner, også selv om markedet ikke reagerer på den endnu.

Gritt Uldall-Jessen er dramatiker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her