Kommentar

Fødevarekrise i skyggen af den globale krise

I dag er det FN's 'World Food Day'. Dagen bør påkalde sig særlig opmærksomhed, idet vi befinder os i en eskalerende fødevarekrise, hvor en fjerdedel af verdens befolkning lever uden fødevaresikkerhed
16. oktober 2008

Hvor den globale finansielle krise har fået verdenssamfundet til at reagere og fået verdens ledere til at lægge milliardbeløb på bordet, har verdens ledere ikke for alvor udvist handlekraft til at intensivere indsatsen for at afbøde fødevarekrisen på trods af, at vi taler om en krise, hvor 300.000 mennesker dagligt dør af sult, fejlernæring eller fattigdom.

Ifølge Verdensbanken er fødevarepriser i løbet af de sidste tre år steget med op til 83 procent, og verdens fattigste rammes hårdest, idet de bruger en relativ stor del af deres indkomst på mad.

En række faktorer bidrager til at opretholde fødevarekrisen. De eksisterende handelsvilkår, der favoriserer vestlig landbrugsproduktion, klimaforandringer og finansspekulation i råvarer, er eksempler på det. Dertil har stigende oliepriser, og heraf stigende efterspørgsel på biobrændsel, medvirket til, at jord til fødevareproduktion bliver erstattet af produktion af biobrændsel. Dette har betydet større importafhængighed og yderligere prisstigninger på fødevarer i mange ulande.

Den finansielle krise forstærker denne negative udvikling i kraft af faldende efterspørgsel, tabte arbejdspladser og lavere prioritet til at løse fødevarekrisen, der ofte distancerede betegnes 'den anden krise'. Der er en tendens til at fødevarekrisen overskygges af og afkobles fra den finansielle krise, men i bund og grund er begge kriser symptomer på ét og samme globale system i fundamental krisetilstand.

Mangel på omfordeling

Det slående paradoks er, at der på kloden er kapacitet til at producere den tilstrækkelig mængde mad til at brødføde verdens befolkning, og alligevel går en fjerdel af verdens befolkning i seng hver dag, i uvished om der kan skaffes mad næste dag.

Problemet er ikke mangel på mad men mangel på omfordeling. Omtrent 20 procent af verdens befolkning forbruger og konsumerer i dag 80 procent af verdens ressourcer.

Det nuværende økonomiske system baserer sig på tilliden til, at de frie markedsmekanismer automatisk regulerer at udbud tilpasser sig efterspørgselen i samfundet. Men fødevarekrisen har vist, at virkeligheden ikke stemmer overens med klassisk økonomisk teori. Udbuddet har ikke fulgt efterspørgslen på fødevarer, og prisen på mad fortsætter opad.

Dertil yder det frie marked ingen kompensation til de, der rammes af såvel kriser som krige, naturkatastrofer eller epidemier - alle forhold, der bidrager til at opretholde fødevarekrisen. Der er der brug for et grundlæggende opgør med det eksisterende økonomiske system, der alt for længe har favoriseret de i forvejen stærkeste og ladet verdens fattigste i stikken.

Nye globale visioner

Den globale krisetilstand burde være et wake up call for verdens ledere til at igangsætte en tiltrængt reform af det system, der ikke har efterlevet diverse hensigtserklæringer om at mindske fattigdom. Der er brug for et opgør med de grundlæggende skævvridende strukturer, hvor verdens fattigste betaler prisen for elitære fejlslagene politiske beslutninger.

Det eksisterende finansielle system, domineret af snævre økonomiske interesser, påvirker grundvilkårne for millioner af mennesker, men menigmand har ingen mulighed for at påvirke beslutninger truffet i eksempelvis Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen (WTO) eller i G8 landenes regi.

Dette er et eklatant udtryk for fravær af globalt demokrati. Der er brug for en ny vision for globalt samarbejde i form af et gennemsigtigt system, hvor alle har adgang til at påvirke samfundets beslutninger, hvor alle har retten til at bestemme over eget liv, og hvor alle har adgang til mad, sundhed og uddannelse.

Såvel fødevarekrisen som den finansielle krise er ikke 'naturlige', men en konsekvens af politiske beslutninger og prioriteringer.

Verdenssamfundet har, i forbindelse med vedtagelsen af 2015-målene, givet hinanden et løfte om at halvere antallet af fattige inden år 2015, men for længe har verdens ledere været utilstrækkelige i deres indsats for at afbøde sult, fejlernæring og fattigdom; problemstillinger der er menneskeskabte og kan løses. Den økonomiske krise er en oplagt mulighed for at ændre kurs og etablere et globalt system, hvor alle har adgang til indflydelse og til verdens ressourcer - et nyt globalt samarbejde til fordel for det store flertal af verdens befolkning.

Ingeborg Overby Gaarde er stud.scient.pol. og medarbejder hos Global Policy Forum i New York

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu