Kommentar

Forbrydelser uden straf

Det er alment kendt, at et mafiøst netværk har infiltreret Kroatiens magtelite og statsinstitutioner - nationens chok over sidste uges drab på en kritisk journalist klinger derfor hyklerisk
29. oktober 2008

Jeg bryder mig ikke om, når mit land skaber overskrifter i verdenspressen, medmindre det da drejer sig om sportspræstationer. Men i sidste uge eksploderede en bil i det centrale Zagreb blot få hundrede meter fra parlamentsbygningen. To personer blev myrdet ved den mafialignende henrettelse. Den ene var magasinudgiveren og journalisten Ivo Pukanic, den anden hans nære medarbejder.

Og hvorfor skulle verdenspressen så interessere sig for disse to drab?

Fordi de er et symptom på noget større og mere alvorligt - nemlig på en omfattende organiseret kriminalitet, som i årevis har fået lov at passere straffrit. Hvad der fulgte efter bilbomben, var en febrilsk strøm af udtalelser fra politikere, forvirring, gætteværk osv. Som vort lands præsident så dramatisk erklærede: "Nu er det enten dem - eller os!"

Dus med mafiaen

Kort sagt opførte regeringen sig, som var den helt og aldeles blevet taget på sengen - som var noget tilsvarende aldrig hændt tidligere. Men det er kun end to uger siden, at datteren til en kendt, aktivistisk advokat blev skudt ned på klos hold og ikke længe siden, at en erhvervsleder blev hårdt kvæstet efter et voldsomt overfald. En journalist er desuden stadig indlagt efter et drabsforsøg. Fælles for disse seneste eksempler er, at de, som gav ordrerne til de forbryderiske handlinger, aldrig er fundet. Ydermere giver politiets hidtidige undersøgelser det indtryk, at ingen for alvor leder efter dem.

I løbet af de seneste år er der sket flere drab på mafialedere i centrum af hovedstaden, men ingen af disse var øjensynlig tæt på magtens inderkreds. Anderledes forholder det sig med dette drab. Ivo Pukanic var kendt for at sine særdeles gode forbindelser og for at have det ene ben solidt plantet i den kriminelle verden og det andet lige så solidt i den politiske. Skønt hans avis skrev udførligt om korruption og organiseret kriminalitet, var han også personligt tæt på en af de store mafiabosser og på samme tid dus med præsidenten selv. Intet under, at mordet på ham har rystet regeringens øverste top og er blevet udlagt som et politisk budskab.

Overlagte forsømmelser

For første gang blev det skræmmende indlysende, at de statsinstitutioner, som har til opgave at beskytte borgerne, ikke er i stand til at varetage denne forpligtelse. Eksplosionen i Zagrebs centrum er resultatet af næsten to årtiers overlagte forsømmelser. Problemet - som langtfra er unikt for Kroatien - er det vidtforgrenede netværk af kriminelle, politikere, erhvervsmatadorer og politiet. Det vakte opsigt, da selveste den kroatiske rigsadvokat for nyligt beklagede sig i pressen over mafiaens involvering i det politiske og juridiske system. Støtte fik han fra formanden for parlamentets nationale sikkerhedsråd, som erkendte, at kriminelle har infiltreret selve magtens kerne.

Ude af kontrol

Tilsyneladende er denne indsigt blev almen viden for ikke at sige en banalitet. Derfor er problemet ikke, at alle kender til disse forbindelser, men det modsatte - at alle søger at profitere af dem. Lammelsen af statens institutioner er sket med forsæt. Hvis alt for mange personer på højeste sted er korrumperet, hvem tør så kaste den første sten? Der skal en voldsom begivenhed - som mordet på Pukanic - til at fremmane truslen om afsløring af disse begivenheder.

I Zagreb råder nu en atmosfære af frygt. Hvor anspændt situationen er, afspejles i, at selv gårsdagens fjender fra oppositionen nu erklærer deres fulde støtte til premierminister Ivo Sanader, som nu lover at slå hårdt ned på den organiserede kriminalitet. Få dage efter mordet på Pukanic blev et særligt antimafiakorps oprettet og 250 politifolk fra provinsen overført til hovedstaden. Samtidig er hovederne begyndt at rulle i såvel indenrigs- og justitsministeriet, hvor flere medarbejdere er blevet fyret og erstattet fra den ene dag til den anden.

Men vil disse forholdsregler virkelig virke? Ud over politisk beslutsomhed og vilje til at bekæmpe kriminalitet og korruption, er der også behov for et effektivt sikkerhedsapparat. Man kan kun håbe på, at frygten for et sammenbrud for det kroatiske samfund, hvor begivenhederne kommer helt ud af kontrol, kan være en tilstrækkelig stærk motivation for statsinstitutionerne til denne gang at tage deres opgave alvorligt.

Et pinagtigt spørgsmål bliver dog tilbage: Hvordan kan man rette alle disse kræfter imod - sig selv?

Slavenka Drakulic er kroatisk forfatter

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Det lyder som det der kan forventes i et nyt demokrati, med en moderne befolkning.
Dem der havde magt, kapital og indflydelse udenfor det politiske liv, før indførelse af demokratiforsøget, vil naturligvis gøre hvad der er muligt og hensigtsmæssig, for at bevare og udbygge denne magt, når de gamle magthaver eliter, bliver erstattet af nogle nye.
Den sorte økonomi, har altid været en vigtig brik i magtfordelingsforholdet, når demokratier fremstod ef kriser og krige.

Spørgsmålet er vil hvorvidt den sorte økonomi er offentlig anerkendt, offentlig kendt, offentligt skjult, eller skjult ift. et lands styreform, og dermed også hvorvidt den sorte økonomi er legaliseret og et statsinstrument, eller om den er ekstralegal, og er accepteret af befolkningerne, men ikke indskrevet i landets love.

Jeg kan derfor ikke lade være med at tænke på, at de manøver som den kroatiske regeringer foretager er ren showoff, for om en uge har medierne glemt det, et faktisk forsøg på at bekæmpe mafiaen eller om det er mafien, der rydder op i de svage lede, og strammer nettet?