Læsetid: 5 min.

Hun gav gode råd

Tine Bryld efterlader et savn, mens Jens Rohde kvajer sandheden frem - samt en ny fortiet fædrelandssang
4. oktober 2008

I ugen der gik, gik Tine Bryld og efterlod sig et tomrum i Tværs, hvor Tine Bryld - eller Trine Byld som radioens velforberedte interviewer i et uhørt bøvet og retningsløst indslag kaldte den med rette så berømte ungdomsrådgiver - gennem så mange år har talt med ulykkelige og deprimerede, ensomme og forvirrede unge mennesker.

Udsendelse efter udsendelse har Bryld afdækket realiteterne for ungdomsårgang efter ungdomsårgang og for den sags skyld også ældre og ved sin kloge rådgivning påvist omgivelsernes betydning for menneskenes adfærd, samt analyseret den sociale sammenhæng og afhængighed, som alle er produkter af.

I begyndelsen af hendes virksomhed rumsterede det skam på højrefløjen. Her sad jo et uansvarligt kvindemenneske og talte ud fra præmisser, der var ungdommens egne og, som en af kritikerne ophidset hævdede, tvang de unge til at gå i seng med hinanden på kryds og især tværs. Fis og ballade.

Metoden i Tine Brylds rådgivning var altid empirisk. Bryld har stædigt og ihærdigt, vedvarende og til bunds skaffet sig præcise oplysninger om de rådvildes forhold og ud fra disse udsagn beskrevet de pågældendes ofte smertefulde situation og ad den vej fundet ind til deres ægte behov. Samt stillet krav til de knækkede om at handle frem for at lade tingene vakle videre på andres betingelser. Forsøget på at gøre verden en lille smule bedre for de ulykkelige har været den indlysende drivkraft. I ren og pur kulturradikal tradition som jo ifølge de rasende har medført så megen ulykke og fordærv.

Ifølge rå og hjerteløse folk runden af den nye politiske korrekthed skal man jo ikke forsøge at forbedre noget som helst, men klappe kajen i og takke sin skaber for den konkrete virkelighed, i hvilken han har været så venligt at anbringe én. I kald og stand, som Luther siger så nænsomt.

Dannebrogskip

Bryld blev dog hurtigt i karrieren i DR en så stærk institution at ingen rigtigt turde røre hende. Selv Erhard Jakobsen måtte stikke piben ind, hvad der i sig selv var lidt af en bedrift. Man kommer altid, når talen er om Tine Bryld, til at tænke på den vidunderlige sætning i Njals saga: Njal var vis og forudseende, gav gode råd og gav dem gerne. Kan det siges bedre om en af vor tids store og uselviske heltinder.

Hvis klummen her rådede over et ukompromitteret dannebrogsflag, hvilket efterhånden kan være svært at opdrive i betragtning af grovbefamlingen af nationalsymbolerne, ville klummisten kippe med fanen og ønske Tine Bryld alt godt og pas nu godt på hende selv!

En person som aldrig offentligt har gjort noget uselvisk og storartet, men gerne fører sig frem, som det man normalt forstår ved en bralrerøv, har for en gangs skyld sagt noget fornuftigt. Og bemærkelsesværdigt sandt. Kun med det resultat at han skyndte sig at hævde sig fejlfortolket, fordi der gik ild i lokummet, og han fik et fuck med en flagstang. Man kan jo ikke have at folk ligefrem siger sandheden!

Venstres spidskandidat til EU-Parlamentet, den fallerede radiodirektør Jens Rohde, der i sin tid som medieordfører ganske åbenbart fik onduleret medieforliget, så han selv kunne få den favoritstilling, der altså blev en dunderfiasko, fik sagt i en bog i et efterkontrolleret citat, at Fogh Rasmussens og Per Stig Møllers begrundelse for at gå ind i den mislykkede og ulyksalige krig i Irak så absolut var Saddams masseødelæggelsesvåben. Det vidste sådan set enhver, men regeringen har, siden det ikke kunne svare sig at fastholde forklaringen fordi det var løgn, lodret benægtet. Alle med blot en vandrende pinds hukommelse kan huske, og alle kan slå efter at Fogh Rasmussen stod på Folketingets talerstol sekunderet af sin udenrigsminister og klart og tydeligt udtalte: Masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget vi tror, han har, det er noget vi ved! Hvis det ikke var begrundelsen, er det rigtigt som Rohde siger, så er det noget juristeri.

Danskheden og DF

I denne spalte hører det til sjældenhederne at Dansk Folkepartis Søren Espersen ligefrem bliver rosende omtalt; løftet afgives her at det ikke sker igen, med mindre denne DF's svar på Rasputin får en forstandighedens åbenbaring. Men roses skal Espersen i dag, fordi han klart støtter evidensen i Rohdes udtalelser. Selvfølgelig var det masseødelæggelsesvåbnene, der var afgørende for argumentationen dengang og ikke noget med at fjerne Saddam, fordi han ikke rettede sig efter FN og ikke var demokrat.

DF er ideologisk i klemme i den såkaldt aktivistiske udenrigspolitik - især når statsministeren eller udenrigsministeren bliver fromme i betrækket og taler om demokratisering af andre lande, respekt for FN-resolutioner og andet de inderst inde ikke mener.

DF har kun følgende motiver: danskerne, danskheden - og DF. Kun hvad der truer disse størrelser har relevans, og de vil i øvrigt med Espersen som den første i geleddet - akkurat som de amerikanske republikanere der er Espersens helte - skide FN en hatfuld. Der er sådan set politisk logik i Espersens standpunkt, hvis man i den sammenhæng kan tale om noget så ophøjet som logik.

Statsministerens og Venstres bortforklaringer kan kun betegnes som kreativ bogføring, sekunderet af udenrigsordfører Søren Pind helt oppe i overtonelejet, hvor hans i forvejen enerverende sangstemme kan åbne dåser. Pind føler på sigt sin position som coming man på feltet truet af Rohde og benytter anledningen til at sparke rivalen i skridtet. Pind ville have at Rohde trak citatet tilbage! Det er jo guddommeligt morsomt, hvis det ikke var så sørgeligt og durk igennem lurvet.

Og nu til noget næsten helt andet eller bare en anden lille spandfuld lurvethed:

På Spil Dansk Dagen i radioen, bliver lytterne snydt for den ene af de tre sange der har vundet KODA-konkurrencen. Sangen er af Hans Kragh-Jacobsen med melodi af Stine Kongsted. Betingelserne i konkurrencen var at vindersangene blev sendt i DR. Hans Kragh-Jacobsens fædrelandssang bliver ikke sendt i radioen, det har DR besluttet. Hvorfor mon?

O, Danmark

Vi bringer digtet her som et led i en langsigtet, nu igangsat oprustning af nye danske nationale sangtekster i overensstemmelse med den virkelighed, hvori danskerne og danskheden befinder sig lige netop nu. Hans Krag-Jacobsen:

Det land der rummer alle jordens farver

Fra kornets guld til skovens klorofyl

Hvor hvide storke, sorte skarver

har redeplads og ræven har asyl

Her bor der folk, der tror de er så ens

O, Danmark

Det land med drømmeduft af sommerhylden

og gøgefuglens fjerne ekko-kuk

Hvor bøgen spejler sig i gyllen

Og bølgen skummer salt til sidst kluk

Her bor der folk, der tror de er så ens

O, Danmark

Det land med knuste spejle under gulvet,

der vogter på hvert fremmed element

Med tapre brøl fra musehullet

får mørke tunger vores mistro tændt

Her bor der folk der tror, de er så ens

O, Danmark

Det land med blikket rettet stift mod checken

og plomben sat i hjertets fri ventil

Med visumtvang for vintergækken

Der kræves brugsanvisning for et smil

Her bor der folk der tror, de er så ens

O, Danmark

Det land, der rummer alle jordens farver

er blindt af rødgrødsrødt og mælkehvidt

Husk sommerfugle først er larver

før alle farver svæver sammen frit

Her vil vi bo i vor forskellighed

O, Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oh,

og O

Georg

Hvor du dog ,

lever ,

bestandigt ,

og

stadigt lykkeligere

og mere selvtilfreds,

i dine narcistiske,

til alle tider

uovertrufne,

journalistiske selvsving

happy landings

Travis Malmzon

Nå Georg.

Så fik du skræmt nogle flere med behov for et nationalt fællesskab over til DF.

Fatter venstrefløjen ikke at alle har behov for et fællesskab for at vise solidaritet.

Så kan de vælge at søge fællesskabet i DF, eller droppe solidariteten.

Niels Møller Jensen

Kære Georg! er det ikke DF du hentyder til? Jeg har tit tænkt på noget af det samme, dog på en lidt anden måde:

For det er vel sådan at det var Fremskidtpartiet med Pia og de andre medløbere der appelerede til den svinehund der, tror jeg, er indbygget i os alle, men som vi også dagligt må bekæmpe - og så er der altså andre der betragter en sådan hund som et kæledyr der kun trives i et nationalt fællesskab og alle andre må ud. De er ikke stuerene, men elsket er de jo af Fogh og de andre dyrevenner for hvad gør man ikke for at sole sig i magtens centrum.

Igen og igen disse sælsomme lyde

som tynger min tanke med ængstene magt

når blodt jeg dog visdste hvordan dem at tyde

så jeg imod min skæbne kunne stå vagt

Jeg skikkede bud til de dybeste gange

at finde og forske det ængstende gny

men de kom tilbage forvirrede og bange

den uløste gåde mig tyngede på ny.

O,Danmark

Og tak for alle dine klummer.

Travis Malmzon

@Niels Møller Jensen

"og så er der altså andre der betragter en sådan hund som et kæledyr der kun trives i et nationalt fællesskab og alle andre må ud."

Hvorfor dette had til nationale fællesskaber ????

Hvad med religiøse fællesskaber, hvor man jo rask væk fordømmer alle med anden tro til evige pinsler i helvede ???
Eller blot smider bomber i hovedet på hinanden som i Indien, Pakistan, Irland, Palæstina... Du fortsætter bare listen.

Eller etniske fællesskaber på Balkan, Baskerlandet, Sri Lanka, Kaukasus.... ??

At skabe et fællesskab som rummer mindre end hele verden, må jo nødvendigvis excludere nogen, og denne exclusion rummer jo en fare for at mindre befæstede sjæle begynder at hade dem udenfor fællesskabet.

Skal vi da blot forkaste fællesskabet som institution ????

Fordi DF (og deres vælgere) perverterer solidariteten i Danmark, behøver der jo ikke være noget galt med tanken om er nationalt fællesskab.

Det er at give dem en magt de ikke fortjener.

Husk på at det samfund som er bygget op i Danmark gennem generationer, bygger på en meget rodfæstet solidaritet mellem indbyggerne.

Denne solidaritet er nu både under pres fra DF (og Fogh) på den ene side og folk som dig og Georg Metz på den anden.

Hvilket socialt fællesskab kan få deres medlemmer til at give halvdelen af deres indkomst fællesskabet uden fysisk tvang, for bare at tage et eksempel ???

Hvis i vil afmontere den nationale solitaritet, fortjener vi at få et bud på hvad i vil sætte istedet.

Chris David Bonde Henriksen

Sure Georg har jævnlig mulighed for at udøse sin galde over alle, som ikke lever op til hans standard.
Hvis ikke det var så sørgeligt, er hans komiske klumme udtryk for en mand med en strålende fremtid bag sig. Det er jo som oftest de mindste mænd, som går i de mindste sko og er størst i slaget.