Læserbrev

Et grundkursus i magtens tredeling

Når vi nu bryster os af at have verdens bedste uddannelsessystem, var det så ikke på tide at sende Inger, Anders og alle de andre på skolebænken til et kursus om magtens tredeling, mener denne læserbrevsskribent.

Når vi nu bryster os af at have verdens bedste uddannelsessystem, var det så ikke på tide at sende Inger, Anders og alle de andre på skolebænken til et kursus om magtens tredeling, mener denne læserbrevsskribent.

Keld Navntoft

31. oktober 2008

Flygtningenævnet har vurderet, at en tunesisk mand, der er mistænkt for at ville myrde Muhammed-tegneren Kurt Westergaaard, ikke skal udvises til hjemlandet Tunesien, fordi der er risiko for, at han der vil blive udsat for tortur, eller at han vil blive forfulgt.

I den forbindelse udtaler Venstres politiske ordfører Inger Støjberg, at det skal undersøges, hvilke muligheder der er for at gøre den tunesiske mands tålte ophold i Danmark så utåleligt som muligt. Selv foreslår hun at påføre manden fodlænker og at indskrænke hans mulighed for at bruge internettet.

Politisk udenomssnak

På spørgsmålet om, hvorfor hun vil straffe en person, der ikke er dømt for noget, svarer hun frit efter hukommelsen: "Jeg føler mig krænket. Manden har konspireret et mord mod Kurt Westergaard. Det er ikke en ligegyldig sag."

Det er et glimrende eksempel på politisk udenomssnak på højeste niveau. Inger Støjberg svarer ikke på spørgsmålet om, hvorfor hun vil gøre livet surt for en person, der ikke er dømt for noget. Det er en meget alvorlig sag, men til Inger Støjbergs forsvar skal det nævnes, at hun ikke er den eneste i regeringen, der måske hellere skulle have overvejet en karriere i Flygtningenævnet eller hos domstolen.

Torsdag den 23. oktober idømte Venstre Landsret en 16-årig ung mand syv års fængsel for at have sparket en 48-årig mand ihjel på en mørk sti nær Aalborg Stadion sidste år. Det var en skærpelse af byrettens dom på fire års fængsel.

Hvis landsretsdommer Svend Bjerg Hansen og co. følte et vist politisk pres for at dømme hårdere end byretten, er det ikke så underligt. Efter byrettens afgørelse udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen: "Når man lige ser det, kan man godt blive forbløffet over, at en så alvorlig forbrydelse kan ende med en så mild straf."

Regeringen taler ofte om, at vi skal have verdens bedste uddannelsessystem. Måske skulle den starte med at bevilge sig selv et grundkursus i magtens tredeling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Personer der bliver dømt af efterretningstjenesten ved hemmelige retssager kan vel bedst og mest præcist karakteriseres som politiske fanger eller samvittighedsfanger om man vil.

Tænk at vi skal opleve den slags i vores førhen så fredelige og civiliserede Danmark…

Heinrich R. Jørgensen

Folketingets medlemmer er sandsynligvis de eneste personer i Danmark, der giver en højtidelig forsikring om at ville overholde Grundloven. Det er et krav til folketingsmedlemmer, som det tydeligt fremgår af Grundloven selv (§ 32, stk. 7).

Besynderligt nok, virker det som om langt de fleste folketingsmedlemmer hverken kender Grundloven særligt godt, og heller ikke gør sig nogle bestræbelser på at holde hvad de ellers højtideligt har måtte forsikre os alle om.

Et grundkursus i Grundloven ville bestemt være på sin plads, både til folketingsmedlemmer, og befolkningen i almindelighed.

Første lektion kunne bestå i, at selv om Grundlovens § 3 nævner den klassiske opdeling af magten mellem en lovgivende magt, en udøvende magt og en dømmende magt, betyder det ikke, at disse tre er adskilt.

Hvis magtens tredeling er en lakmusprøve på om man har et værdigt folkestyre eller ej, er konklusionen desværre, at vi lever i en bananrepublik. En trist konklusion, folketingsmedlemmer alt for ofte demonstrerer gyldigheden af.

Rasmus Popenda er muslim?? Hvor har du nu den fra
? Eller er det bare din sædvanlige modus operandi, "alt ondt er udenlandskt"?

Ralph Sylvestersen

At foreslå, at AFRs bliver omfattet af sit eget forslag om fodlænker til pers. på "tålt ophold", ville være uden effekt da manden er vild med at være "på".

Ralph Sylvestersen

En ide...

Vestas, Siemens og hvad de ellers hedder, må da, nu de er så utilfredse med den nye aftale om erstatning, kunne indgå en aftale med Mærsk om at bruge rederiets nu snart oplagte containerskibe som flydende fundament for vindmøller - og, når AFR inden så længe bliver ført for en domstol, kunne en mild dom være, at lade AFR være opsynsmand på en sådan offshore-installation, selvfølgelig iført fodlænke.

Hans Hansen:

"Så kunne vi måske også blive fri for at høre på de "alle perkere ud af landet - idioter" det flyder med."

Typer som dig selv, Hans Hansen?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen,

du har meget langt hen ad vejen ret i dine kommentarer vedr. magtens manglende tredeling.

Vores grundlov taler ganske rigtigt intet steds om folkestyre. Derimod fastslår § 2 at vi har et monarki der forpligtes af en forfatning (= Grundloven), således at monarkiet hverken er enevældigt eller despotisk.

De tre magter er lidt anderledes fordelt end du beskriver. § 3 oplyser, at den lovgivende magt er hos kongen (monarken) og folketinget i fællesskab, hvilket praktiseres ved at monarken fungerer som gummistempel for folketingets vedtagelser. Den udøvende magt er hos kongen (monarken), med udøver denne magt udelukkende via sine ministre, som krævet i § 12.

Allerede i § 3 falder illusionen om magtens tredeling på gulvet. Kongen deltager både som en del af den lovgivende magt og som den udøvende, og ergo er magten ikke reelt delt pga. dette personsammenfald.

At domstolene er ikke uafhængige, beviser også tydeligt, at tredelingen ikke er reel. § 64 erklærer at dommere er uafsættelige, hvilket blot en meget lille del af vejen mod domstolenes reelle uafhængighed.

Domstolene er styret af den udøvende magt (konkret Justistsministeret), så her harmonerer illusionen om magtens tredeling heller ikke med virkeligheden. Udnævnte dommere har desuden ofte været ansat hos Justitsministeriet før deres udnævnelse, hvilken i sig selv er lidt betænkeligt.

I tidens løb har der været mange retssagen mod den danske stat, og i mange tilfælde har det været oplagt, at domstolene ikke har været upartiske, bl.a. ved at stille andre krav til bevisførelse for statens vedkommende, ligesom statens (og statens embedsmænds) påstande per definition er tillagt end højere sandhedsværdi end andres udsagn.

Højesteret er i tidens løb blevet bedt om at tage stilling til, om de love folketinget har vedtaget, er forenelige med grundloven. Højesteret har en lang tradition for ikke at ville realitetsbehandle sådanne sager, oftest med det konfliktsky og absurde argument om, at domstolene ikke må være hævet folketinget. Den holdning medfører, at folketinget dermed får lov til at hæve sig over domstolene, og dermed opnås ingen ligeværdighed eller balance mellem magtens tre ben, der ville være formålet med en tredeling.

§ 59 handler om rigsretter, og sammensætning heraf harmonerer ikke ligefrem med magtens påståede tredeling.

Folketinget har udviklet en uvane med at blande sig i enkeltsager, og har derved blandet sig regeringens magtudøvelse. Regeringen har også nogle gange valgt at tolke lovene på en måde, der harmonerer meget dårligt med lovenes ordlyd og/eller intentioner, hvilket bestemt ikke harmonerer med intentioner om en ligeværdig tredeling af magten. Grundloven burde vel have forhindret sådanne sammenblanding?

I klassisk forstand, burde vores grundlov være vores mest basale lov, som alle andre love bør overholde. Det er som bekendt meget vanskeligt at fastholde det billede af grundloven, idet EU's forskellige bestemmelser og forordninger i meget vid udstrækning dikterer dansk lov. At Danmark er forpligtet til at indarbejde EU bestemmelser og forordninger, er substantielt et udtryk for, at regeringen som aktiv i EU's beslutningsprocesser reelt er blevet lovgivere, dvs. har gigantisk indflydelse på den lovgivende magts domæne.

Ergo har (den danske) regering sandsynligvis større indflydelse på dansk lovgivning end folketinget har - også her falder illusionen om magtens tredeling til jorden, ikke pga. Grundloven, men på trods af Grundloven, som pga. Danmarks medlemskab i vid udstrækning er sat ud af kraft.

At regeringens ministre samtidigt kan være folketingsmedlemmer, er det mest konkrete eksempel på, at magten ikke er tredelt. Grundloven burde have sikret, at en sådan sammenblanding ikke var mulig. Hvis magtens tredeling var Grundlovens intention, må § 40 høre til blandt verdenshistoriens største svipser: "Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget."

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen:
"For det tredje er det at planlægge et mord en alvorlig forbrydelse, og straffen bør være derefter."

Lad dog domstolene dømme i denne sag. Hvis PET ikke ønsker at få afsløret kilder, metoder o.a., kan de jo blot begære retssagen ført for lukkede (evt. dobbelt) døre.

At vores lovgivere i terrorlovene opererer med administrative udvisninger, i stedet for at have sikret mulighed for at domstolene kunne fungere under hensyntagen til domstolene diskretion, demonstrer lovgivernes talentløshed.

I øvrigt kan terrorlovene næppe anvendes i forbindelse med mordplanerne mod Kurt Westergaard. Terrorlovene kan benyttes ved trusler mod staten sikkerhed. De konkrete mordplaner har intet med statens sikkerhed at gøre, med med KW personlige sikkerhed.

Send dog tuneseren for en dommer, og bliver han dømt (og det gør han sikkert - PET har givetvis vægtige indicier og beviser), så vi alle kan være enige om, at han er en skidt fyr. Den slags plejer også at udløse en straf, skulle jeg mene?

Med mindre det strider mod internationale konventioner at udstyre dømte personer på tålt ophold med fodlænke, så herfra ingen alarm.

Der findes stater, der praktiserer overgreb mod civilbefolkningen der ikke er dømt for forbrydelser. Jeg ser meget nødigt, at Danmark også på dette område tilslutter sig bananrepublikkernes rækker.

Dorte Sørensen

Terrorlovene har mindsket landets borgeres retssikkerhed, i det aflytning overvågning osv nu kan ske uden en dommer har været indover.
PET har fået vide beføjelser uden kontrollen er skærpet af PET - altså en slags stat i staten med vide beføjelser over den enkelte borger.
Juristministeren skal i følge Terrorloven bestemme om en sag om mistanke i forbindelse med Terrorloven skal rejses. Her er der sket et direkte brug på 3. delingen, da det tidligere var Statsadvokaten, der rejse sådanne sager.
Bare et par eksempler på at vi er kommet et stykke ud på glidebanen.

Casper Kennild

Mærkeligt at råbe op om perkere og samtidig benytte sig af leksikon.org, der er den digitaliserede udgave af PAX-leksikon...

For øvrigt er justitsministeren ikke udråbt som minister på baggrund af at denne er udråbt af statsministeren, der er valgt af kongen/dronningen; men siden 1901 har vi i praksis haft parlamentarisme, hvilket har betydet, at den reelle vinder af et folketingsvalg som regel er den, der forhandler med de andre partier om grundlaget for at danne regering... Men det hele er mere uformelt end grundlovens ordlyd og er vedtaget i en selvstændig valglov, hvilket grundloven også nævner; at selve valgbarheden og valghandlingerne er ordnet som en del af anden lovgivning. At man så ikke går ind for dette cirkus er da en anden sag, men generelt er der mange tilfælde af sammenblanding i denn kronik...

Casper Kennild

Rettelse: For øvrigt er justitsministeren udråbt som minister på baggrund af at denne er udråbt af statsministeren. Ministeren behøver ikke være valgt, men kan sidde som lerder af et forretningsministerium.

Heinrich R. Jørgensen

Enig, Dorte Sørensen, terrorlovene bruges til at terrorisere befolkningen med.

Det vi kunne have brug for, er nogle antiterrorlove, der sigtet mod at befolkningen er mindre angste, at retsprincipper cementeres yderligere, at efterretningstjenester har relevante beføjelser, men er underlagt civil kontrol, og gerne at parlament og regering tager skridt til at sikre, at deres mulighed for at narre befolkningen til at afgive deres rettigheder, mindskes.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Andersen:
"[...] de steder i grundloven, hvor der står 'kongen', skal læse teksten som om der stod 'regeringen'. Det kan i den forbindelse nævntes, at grundloven intet steds anvender ordet 'regeringen'. "

Der er ikke helt korrekt. § 12 klargører, at kongen i alle anliggender er rigets højeste myndighed, men skal udøve sin magt gennem ministrene. Ergo kan kongen ikke selv udøve magt, dvs. føre regeringen.

I de tilfælde hvor Grundloven taler om kongen eller den udøvende magt, kan dette i praksis derfor læses som "ministrene", selvom der er klare definition af statsråd (alle ministre + konge + tronfølger), ministerråd (alle ministre) og regering (det statsrådet eller ministerrådet fører).

Ordet "regeringen" anvendes så vidt jeg kan tælle, tretten gange i Grundloven.

Derimod optræder ord og begreber såsom "folket", "folkestyre" og "demokrati" ikke i Grundloven. Det skyldes velsagtens, at sådanne begreber ingen relevans har, må det formodes?

Politiske partier omtales heller ikke i Grundloven, men er altdominerende politiske magtfaktorer, der i praksis vha. partidisciplin forhindre de folkevalgte i at overholde Grundlovens § 56, om at de ene er bundet ved deres overbevisning.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis de nævnte ord ikke indgår i vores forfatning, er det IMHO et tvivlsomt postulat at hævde at der overhovedet er tale om et demokrati.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Andersen:
"[...] selv om det vel ved grundlovens affattelse i 1849 var meningen, at ordet skulle forstås helt bogstaveligt."

Jeg har nu vanskeligt ved at acceptere, at Grundloven ikke skal forstås bogstaveligt. Når der står "Kongen", burde det betyde "Kongen", og ikke noget andet.

At Grundlovens fædre (og de der siden har ændret loven) ikke har været synderligt forudseende fremgår alene af deres brug af ordet "Kongen". I stedet ville "monarken" sikkert havde været bedre, idet landets royale overhovede pt. er Dronning, og ikke Konge.

Ordlyden betyder noget, og hvis Grundlovens ord ikke længere afspejler det vi ønsker af en forfatning, burde nogen forlængst have taget initiativ til at få revideret teksten. Det er nærmest umuligt at vride meningsfulde principper og instrukser ud af lovteksten, hvilket i sig selv indikerer, at lovteksten burde ændres. Ideelt set burde ethvert større skolebarn være i stand til at forstå landets forfatning - og det er ikke tilfældet i dette kongerige.

Dorte Sørensen

Denne debat viser tydeligt hvor nødvendig en kritisk gennemgang af Grundloven både sprogligt og indholdsmæssigt havde været i forbindelse med ændringen i Tronfølgeloven. Men det ønskede Fogh Rasmussen og DF IKKE og de havde desværre flertallet i Folketinget i øjeblikket

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen,

jeg henviser til den seneste version af Grundloven, fra 5. juni 1953, hvor § 2 henviser til tronfølgeloven af 1953.

§ 2. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

Ikke desto mindre henviser resten af Grundloven stadig til Kongen...

Og nej, § 3 fordeler rollerne således:

§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Netop § 3 er et fremragende eksempel på, at "kongen" ikke ukritisk kan erstattes med "regeringen". I så fald ville Grundloven bestemme, at den lovgivende magt er hos regeringen og folketinget i forening.

Heinrich R. Jørgensen

Apropos den påtænkte revision af tronfølgeloven, er det lidt sjovt, at Grundloven i juni 1953 blev ændret for at henvise til en tidligere lov (marts 1953)

Nu påtænker statsministeren at ændre loven fra marts 1953, men har tilsyneladende tænkt sig, at den nye lov stadig skal kaldes trofølgeloven af 27. marts 1953, således at Grundloven kan henvise til nye (men tilbagedaterede) tronfølgelov.

Det hænger ganske ikke sammen. I 1953 kunne de naturligvis have ændret Grundloven, således at den erklærede, at tronfølgen blev bestemt ved lov, og altså ikke ved at henvise til den specifikke lov. Grundloven henviser i mange andre sammenhænge til, at noget kan eller skal ordnes ved (separat) lov.

Hvordan tronfølgeloven kan ændres i 2008/2009 men egentligt retsvirkning, uden at Grundloven ændres, har jeg (sikkert som så meget andet) vanskeligt ved at forstå.

Dorte Sørensen

Heinrich R
Det bliver værre endnu , når ændringen til Tronfølgeloven bliver endeligt vedtaget efter den har været ude til folkeafstemningen for så vil Grundloven henvise til Tronfølgeloven af 1953. Helveg Petersen og Svend Auken havde ellers et forslag om i det mindste at rette i Grundloven så den henviste til den nye Tronfølgelov. Men det nægtede Fogh Rasmussen purer.

Heinrich R. Jørgensen

@ Dorte Sørensen

Helt enig. En ny tronfølgelov kan ikke have nogen reel retsvirkning, da Grundloven dikterer, at det er tronfølgeloven af 27. marts 1953 der gælder.

Anders Fogh Rasmussen er både intelligent og snedig, så det ved han naturligvis udemærket. Han ved også, at det næppe har noget hastværk at få ændret tronfølgeloven - loven får sandsynligvis ingen betydning de kommende 40 år eller så...

Intentionen med folkeafstemningen om en meget lidt aktuel lov der i øvrigt ingen retsvirkning får, synes udelukkende at være, at mobilisere vælgersegmentet der går mest op i det royale, til stemmeurnerne, hvor V og K har opstillet to meget kendte politikere til EU valget.

Er der ingen grænse for hvor lavt politikere kan synke? How low can you go, Limbo Anders?

Inger Sundsvald

Det kan godt være lidt svært, selv efter dette grundkursus, at finde ud af hvad demokrati egentlig betyder, og om det virkelig er det vi her i landet roser os af at praktisere. Er det et spørgsmål om ytringsfrihed, reel lighed eller noget helt andet.

Min opfattelse har altid været, at demokrati betyder folkestyre, hvor flertallet samarbejder med mindretallet (!?). For at opnå flertal, skal der som et minimum være to partier (ligesom i USA).

Efterhånden er der ikke ret meget samarbejde med mindretallet. Hvis man kan forhandle sig frem til et flertal, ved at smide nogle lunser råhed, kan man i princippet bestemme hvad som helst – lave om på enhver lov, så den passer til de herskendes mening. Således kan man gennemføre en lov, som siger, at mistænkelige personer, uden rettigheder, kan udvises uden rettergang, eller subsidiært tvinges til at gå rundt med en fodlænke, på samme måde som straffefanger i USA. Sådan en lov er muligvis på vej.

Her i landet bliver man ikke landsforvist uden rettergang eller tiltalt for at opildne til terror ved at tegne og trykke Muhammed med en bombe i turbanen. Heller ikke for at brænde et hus ned, ejet af en ’udenlandsk’ familie, eller for at brænde Nørrebro af p.g.a. utilfredshed med en religiøs sekt og kommunens dispositioner. – De er jo ikke terrorister.

Men hvordan kan to tunesere være så farlige for rigets sikkerhed, at de uden videre kan udvises, eller - uden dom for noget som helst - tvinges til at bære fodlænke, når den tredje bare kan slippes fri og i dag går frit rundt? (For nu lige at henvise til artiklen).

Det er jo ren utopi, hvis man forestiller sig, at Danmark er et demokrati, hvor de folkevalgte - flertallet samarbejder med mindretallet, og hvor de overholder Grundlovens § 56, om at de ’ene er bundet ved deres overbevisning’.

Heinrich R. Jørgensen

I. Sundsvald:
"Det er jo ren utopi, [...]"

Hvis man tror, at parlamentarikerne reelt har en interesse i at respektere og lytte til mindretal, bestræber sig på at opnå brede forlig, eller at det ikke forventes af folketingsmedlemmer at de mestendels skal være lydige partisoldater, må man være både blind og naiv.

Ikke desto mindre er det hvad vi burde forvente af de personer, der vises den tillid, at de kan fungere som folketingsmedlemmer. Hvis det var tilfældet, var det relevant at diskutere, om vi havde et folkestyre (dvs. at folket styrer, ikke styres som nu).

At befolkningen hvert fjerde år har mulighed for at sætte et kryds for at tilkendegive hvilket politisk parti de mener bedst vil tilgodese deres interesser, og at disse politiske partier og deres medieavatarer dernæst overlades til sig selv i årevis for at indgå alskens studehandler, hvis væsentligste rationale lader til at bringe sig i position til at opnå endnu flere stemmer ved kommende valg, har i min optik intet med demokrati at gøre. End ikke den lidet flatterende betegnelse "skin-demokrati" fortjener det...

Heinrich R. Jørgensen

Demokratur er ikke helt ved siden af.

Ret beset er styreformen vel en videreførelse af traditionerne fra enevældens tid, hvor magtfulde ministre og embedsmænd kører showet uden at give andre indsigt eller indflydelse i deres dispositioner?

Inger Sundsvald

Heinrich R

Nu er jeg jo heldigvis ikke født i går, men når jeg troligt stemmer hver eneste gang, er det fordi håbet fortsat findes, og engang imellem får man en illusion af at det er nyttigt.

Inger Sundsvald

Og jeg har endnu aldrig stemt efter, hvad jeg mente ville tilgodese mine egne interesser. Havde jeg og dem som tænker som mig gjort det, så var PK statsminister i dag.

Heinrich R. Jørgensen

I. Sundsvald:
"Og jeg har endnu aldrig stemt efter, hvad jeg mente ville tilgodese mine egne interesser."

Tak for det.

Mange vil gerne reducere repræsentativt demokrati om at kunne stemme på nogen, der dernæst varetager ens interesser (i konkurrence med andres interesser, forstås), hvilket uvægerligt medfører repræsentativt diktatur og hvad den slags vil medføre af magtmisbrug, kleptomani, nepotisme og andre perversioner.

Selv møder jeg også troligt op til valghandlinger, og skulle jeg synes at nogen politiker har gjort sig fortjent til et kryds, får de et fra mig. Jeg er næsten sikker på, at mindst halvdelen af de stemmesedler jeg har haft i hånden, ikke er blevet tilføjet et kryds. Desværres optælles den slags proteststemmer ikke, og er derfor tomme og usynlige protester...

Inger Sundsvald

Tænk engang:

Hvis alle pensionister og alle med bare en lille skepsis overfor ’de fremmede’ hoppede på den, at PK ville være den, der bedst varetog deres interesser – så ville partiet ikke kun have ca. 14% af vælgerne.

Hvis samtlige millionærer, børsspekulanter m.v. mente, at V + K ville varetage deres interesser bedst, og ingen andre end dem hoppede på vognen, så ville partierne være meget små.

Problemet er, at der mangler oplysning – f.eks. i skolerne. Når en hjemmehjælper tror, at man er venstreorienteret, hvis man stemmer på V, så er der noget galt. Når han/hun oven i købet tror at DF vil være garant for en rimelig betaling for det arbejde de udfører og for efterlønnen, er der noget helt ravruskende galt.

Det er fan’me uhyggeligt.

Heinrich R. Jørgensen

V og K rekrutterede engang vælgere på deres ideologiske visioner og principper. Nu har (primært V) bestukket vælgerne med et skattestop, resulterende i galoperende prisstigninger og nul skattestigninger på fast ejendom, og derfor har det været nemt at fremmane skræmmebilleder på økonomisk deroute for alle boligejerne, såfremt andre kom til roret.

Nu er finanskrisen over os, og det vil sikkert få mange boligejere til at foretage et realitetstjek. Det kan langfra være alle AFR regimernes støtter der er blevet beriget af de seneste års ecstacy-økonomi. Næste valg bliver sikkert mere spændende end de seneste...

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke lade være at bemærke, at Fogh Rasmussen har selv forladt sit eget statiske skattestop og overtager S og Rs skatteloft fra valget 2005. Den enest forskel på S pg Rs skatteloft er navnet, da Fogh Rasmussen stadig kalder sir skatteloft for et skayyestop.
Det kan undre mig at medierne ikke har skrevet om denne overtagelse af S og Rs skatteloft.

@Søren Andersen
"Den såkaldte racismeparagraf - staffelovens § 266 b - der gør det strafbart at udtale sig negativt om bl.a. indvandrene og støtte repatriering, kan vanskeligt betragtes som andet end en pæl i kødet på demokratiet. Også lovgivningen om kønskvotering til offenlige råd og nævn og regeringens såkaldte 'kønsmainstreaming' er helt uforenelig med grundlæggende demokratiske principper, da alle borgeren i et demokrati har ret til at blive behandlet ens af offentlige myndigheder. - Når feministerne og de venstreorienterede støtter idéen om statsdikterede kvindekvoter i børsnoterede selskabers bestyrelser, er det blot et udtryk for, at de mener sig berettigede til at skalte og valte med andre andre mennesker efter forgodtbefindende, og at de er ligeglade med det grundlæggende demokratiske princip om borgelig lighed."

Nu er Grundloven jo ikke en fribillet til at øve vold - verbal eller fysisk - over for andre mennesker. Derfor er det også præciseret at ytringsfrihed sker under ansvar.
Grundlovens ytringsfrihed er en garanti for at man ikke bliver forfulgt fordi man kritiserer Kongens (regeringens) politik - ikke en opfordring til dårlig opførelse. Derfor er dommen mod Frank G. en angreb på ytringsfriheden. Racismepragraffen er ikke.

Som du selv skriver sikre Grundloven at der skal være lige adgang for alle.
Når man ved at kvinder systematisk er forfordelt i en lang række steder, er det vel lovgivernes pligt - for at opfylde Grundloven - at sikre dem lige adgang evt. via kvotering. Lige adgang betyder jo ikke automatisk adgang fordi man er mand. (Selvom grundlovsFÆDRENE nok mente at det var sådan).

Hej Inger, Dorte og Heinrich
Hvis jeg må blande mig lidt i jeres dejlige orddyst

Jeg kan forstå at jeres diskussion blandt andet går på hvorfor vi er så mange der stemmer V, K og DF - underforstået at mange stemmer mod egne interesser.

Mit bud er baseret på en karakteristik af mig selv, som typisk frustreret borgerlig vælger. Primært tænker jeg på:
Gud, konge og fædreland, naturligvis med visse moderniseringer:

Gud, er udskiftet med, Guld.
Konge, er udskiftet med, Mærsk og de øvrige topchefer.
Fædreland, er udskiftet med, Kampplads (Vallhalla)

Altså jeg dyrker:

Guld, Storkapitalen og Kamppladsen med et lille stænk samvittighed (trods alt). Denne samvittighed retter jeg mod min familie og liv, således at mine børns fremtid er forklaringen på alle mine svigt overfor solidariteten og sammenhængskraften. Bjørn Lomborg forklarer mig hvorfor al landets 'løse fællesguld' (en ide fra de forpulede socialdemokrater) skal kastes efter ét udvalgt problem her i verden - "verdens børn skal have vitaminpiller" - men jeg kan styre diskussionen ved familiemiddagene med dette mantra - "Vitaminpiller, for satan". Cepos fortæller mig at vi bare skal lade den usynlige hånd regere - væk med staten - vi har sgu for meget stat siger jeg ved familiemiddagene.

I tror måske at jeg ikke tænker på vores natur. Jeg elsker en tur ud i bøgeskoven - men så møder jeg satame den ene fremmedarbejderfamilie efter den anden alle rastepladser er optaget - næh så må jeg hjem bag havemure.

Min livskvalitet er først min firehjulstrækker, som jeg kører min børn i - projekt 1, 2, og 3 (2 kan blive en eminent tennisspiller).
Dernæst min løn. Årshonorarer, virksomhedsaktier, pensionsopsparing og sygesikring for hele familien. Offentlige hospitaler og busser - de smitter sgu.
For det tredje min indflydelse. Pædagoger og lærer skal fandeme krybe når jeg viser mig (især matematiklærer). Mine børn skal sgu ha det bedste...

Forstår I det ....

Nu er det jo også lige præcis uddannede pædagoger, der har studeret sig til hvordan børn i grupper, skal motiveres og udvikles - og ikke forvirrede stressede forældre, der gennem deres egne børns liv ,skal have udløsning for egen nederlag i det opskruede rotteræs ...

Er jeg den eneste som føler at det er hovedrystende at Rasmus Popenda skal straffes med 7 års fængsel for omfattende omsorgssvigt og en svært dårlig barndom, hvor selv statsministeren ikke mener straffen er hård nok, mens en person som Kurt Westergaard koster tusindvis af skattekroner dagligt af at blive overvåget 24 timer i døgnet af PET.

Jeg forstår i øvrigt heller ikke hvorfor man kan udvise en tuneser med begrundelsen 'til fare for statens sikkerhed', når den eneste 'sikkerhedstrussel' var at han havde planer om at myrde en harmløs karikaturtegner som næppe har nogen politisk betydning i Danmark ud over at være frontkæmper for (racistisk) ytringsfrihed.
Hvis folk laver planer om at slå mig ihjel og bliver anholdt for det, bliver de så også 'administrativt' udvist og frihedsberøvet uden rettigheder?

Danmark er et forfærdeligt land. Det er et sygt samfund vi lever i!

Magtens firedeling:

1. Den lovgivende magt er folketinget
2. Den udøvende magt er regeringen
3. den dømmende magt er domstolene og

4. Folkemunde

@Lars G. Jørgensen
Jeg betragter ikke 180Grader som en troværdig kilde pga. bevidst mediefordrejning og generel lav, populistisk sensationsjournalistisk kvalitet.

I skraldespanden med den avis ligesom Ekstra Bladet.

Markus Lund
Kæft, trit og retning - øje for øje - er smidt på historiens mødding til fordel for retfærdig genopdragelse. Jeg skal understrege at genopdragelse, hvis ikke det udføres af eksperter, er psykisk tortur.

DDR var et resultat af en ulykkelig krig, nærmest et krigsoffer, men alligevel er der østtyskere der savner den sikkerhed for det stille liv DDR kunne tilbyde.

Lars G. Jørgensen
"Tænk lokalt handel globalt" kunne have været DDR's økologisk bæredygtige motto.

Uanset hvad vil udviklingen presse os tilbage i DDR-lignende samfund.

Verden bliver aldrig et Las Vegas - Det er der ikke plads til - og forhåbentligt ikke lyst til.

Hvis man har oplevet en god juleaften kan den vare hele livet - sådan er det stille liv.

Hvad gider vi egentlig?
Evig solenergi
Enorme højhuse
Omkransende skov og natur med dyr og liv.

Ret enkelt, ikke?

Jorden fylder snart 10 mia. lad os give de skabninger der har fulgt os til dørs en gave .-)

Sider