Kommentar

Hvem underminerer den danske model?

Den danske arbejdsmarkedsmodel er i det forløbne år blevet sat under kraftigt pres, som følge af en række EU-domme. Regeringen bebudede før sommeren en lovændring, som skal sikre retten til faglig konflikt. Spørgsmålet er dog om ikke det vil gå lige modsat
17. oktober 2008

Mens debatten om den danske udlændingepolitiks holdbarhed i mødet med EF-Domstolen har raset sommeren over, er en mindst lige så principiel debat blevet sat en del i baggrunden.

Tilbage i juni udkom den danske regering med Laval-betænkningen. En betænkning, der skal danne grundlag for et forslag om lovændring her i det netop påbegyndte folketingsår. Med denne lovændring mener regeringen at kunne bevare retten til faglige konflikter på det danske arbejdsmarked, en ret, der er blevet sat under pres, som følge af den såkaldte Vaxholm-dom.

I Vaxholm-dommen fra december sidste år underkendte EF-Domstolen, med henvisning til et EU-direktiv om udstationering af arbejdskraft, det svenske bygningsarbejderforbunds konflikt mod det lettiske firma Laval - en arbejdskonflikt der var blevet ført med krav om en fuldgyldig svensk overenskomst.

Social dumpning

Flere kritikere mener at EF-Domstolen dermed blandede sig i nationale arbejdsmarkedsforhold og at Vaxholm-dommen, samt en række andre EU-domme, sætter spørgsmålstegn ved, om fagforeninger og lokale myndigheder kan forlange, at overenskomster også skal gælde fuldt ud for udenlandsk arbejdskraft. Blandt andet har EF-Domstolen tidligere i år dømt imod den tyske delstat Niedersachsen samt EU-medlemsstaten Luxembourg, der begge havde indført love, som pålagde alle virksomheder at følge de kollektive overenskomster og leve op til den gældende arbejdsmarkedslovgivning. Sådanne love blev dømt i strid med EU-retten, herunder princippet om tjenesteydelsernes fri bevægelighed.

EF-domstolens praksis på dette område har således medført udbredt bekymring i både faglige og politiske kredse for at der hermed åbnes op for social dumpning, med forringede lønvilkår og opsplitning af arbejdsmarkedet i et A og B-hold som mulige konsekvenser.

Konfliktret ikke uændret

Tilbage i juni måned fastslog regeringen så med sin Laval-betænkning, og med støtte fra Socialdemokraterne, LO og arbejdsgiverne, at en ændring i den danske lovgivning om udstationering ville være nok til at sikre den danske model og retten til at konflikte. Forslaget går på at der tilføjes en ny bestemmelse i loven, som sikrer at der fortsat kan konfliktens overfor udenlandske virksomheder for at sikre udstationerede lønmodtagere den samme løn, som danske arbejdsgivere er forpligtet til at betale for tilsvarende arbejde.

Dele af fagbevægelsen, bl.a. Fagligt ansvar og LO Storbyerne, har dog sået stærk tvivl om holdbarheden af lovforslaget, samtidig med at LOs formand Harald Børsting i sin støtte til lovforslaget også erklærede, at der var tale om en løsning på den "korte bane", mens en løsning på den "lange bane" var nødt til at ske på europæisk niveau. En sådan løsning har både regeringen såvel som Socialdemokraterne imidlertid vist sig uvillige til at diskutere, endnu engang stik modsat af sagen om dansk udlændingelovgivning.

En del kunne dog tyde på at konfliktretten netop ikke vil være sikret alene gennem national lovgivning, snarere tværtimod.

Vokse i uhørt grad

Det vil nemlig fremover være en betingelse, at der før en konflikt skal kunne henvises til at der konfliktens for en overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og som gælder på hele det danske område. Problemet er blot, at få overenskomster kan leve op til dette, eftersom løndannelsen i øget grad foregår gennem lokal forhandling. Et andet problem er at lovforslaget i forlængelse af EU-direktivet om udstationering, udelukkende taler om løn og ikke om alle de andre ansættelses- og arbejdsvilkår, som normalt fremgår af danske overenskomster. Risikoen for at der fremover alene vil kunne konfliktens for minimumbestemmelser og at der hermed ikke vil kunne laves fuldgyldige overenskomster med udenlandske virksomheder, vil derfor vokse i helt uhørt grad med dette lovforslag.

På papiret står konfliktretten ganske vist uantastet, men i realiteten vil det straks være mere usikkert hvad denne ret så kan bruges til.

Alligevel er det en anelse svært at svare helt entydigt på spørgsmålet om det er EF-Domstolen, der gennem sin praksis underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel. De kritisk anlagte kan med lige så stor ret fæstne deres blik på de hjemlige politikere, der har været med til at gennemføre de EU-direktiver, som domstolen baserer sine afgørelser på.

Det vil så i en dansk kontekst betyde de selv samme politikere, der for tiden værger sig ved at anerkende følgerne af det opholdsdirektiv, som har indflydelse på den førte udlændingepolitik, men som omvendt nu ser ud til at ville gennemføre en lovændring, der i bedste fald gør den danske arbejdsmarkedsmodel usikker, i værste fald komplet irrelevant.

Marc Grønlund studerer journalistik på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu