Jeppesen skriver sig selv ud af samtidskunsten ...

Informations nye stærkt profilerede kunstanmelder og -samler, Michael Jeppesen, har en vision. Han vil "bedrive kunstkritik, som ingen her i landet hidtil har gjort," lød det 29. august i Dagbladet Information. Og den vision er allerede indenfor rækkevidde.

For det er personen Jeppesen, der er i centrum: "Jeg har jo mange dybe ting, jeg gerne vil sige," fremfører han samme sted. Jamen, er der tale om et personligt projekt? Skønt. Det var da lige det, man havde gået og savnet, og noget ingen her i landet har gjort hidtil. Senest er Jeppesens projekt så kollideret i anmeldelsen: "Moralske pegefingre i måsen" (Inf. 26. september).

"Erstat frygten for det ukendte med nysgerrighed," lyder undertitlen til samtidskunstfestivalen 'U-Turn', og den opfordring er Jeppesen ikke åben for. Den tilgang er "belærende uden at være kunstnerisk stimulerende, kort sagt en manifestation af det delvise selvmål i Carlsberg Tap E, hvor kuratorerne har valgt det sikre," lyder dommen i hans anmeldelse den 26. september.

Uden for rækkevidde

'Det sikre' er i denne forbindelse kuratorernes masterplan: At præsentere en samtidskunst, som sjældent finder vej til de danske udstillingssteder og gallerier, den mere teatrale (performative) kunst og den, der vil blande sig i samfundsdebatten. Den kunst er enten irriterende, belærende eller bare helt forfejlet ifølge Jeppesen. Og her ryger han uden for samtidskunstnerisk rækkevidde. For det er ikke 'U-Turn', der har opfundet denne samtidskunst. Den er derude. Men manglen på nysgerrighed præger tydeligvis Jeppesen.

Grænserne

Når John Kørners malerier af danske soldater i Afghanistan bliver konkrete og politiserende, står han af: "Der er nemlig noget malplaceret over Kørners malerier, når de bliver for konkrete, lidt ligesom hvis man skulle lave poesi over fodboldresultater."

Ja, det gør kunsten efter postmodernismen.

Når Kirstine Roepstorff iscenesætter sine malerier i en hidtil uset form for dramatik, er det også for grænseoverskridende: "Overfor er der teater uden mennesker af Kirstine Roepstorff." Man fornemmer allerede utrygheden, og dommen falder: "Det burde da være muligt at præsentere selv den mest tossede idé på en elegant og 'kunstnerisk' måde, så beskuerens sind holdes i ave."

I kritisk dialog

Jamen, det er netop det samtidskunsten ikke vil. Den vil rykke rundt på dig som beskuer og netop i kraft af de etiske, samfundsmæssige spørgsmål og iscenesættelsen.

Det er personlig harme, der præger forsøget på en kritik af 'U-Turn'. Og ja, man må kalde det et forsøg, fordi det ikke handler om samtidskunst, men om Jeppesens personlige møde med den samtidskunst, som unægteligt vil andet og mere end at blive ved sin læst.

Men nu kan vi forhåbentlig også følge med i hvordan Jeppesen langsomt modnes i mødet med samtidskunsten? Et fremtidigt interview på bagsiden af Information kunne bære titlen: "Jeg vil gerne gå i kritisk dialog med kunsten." Det vil jeg gerne læse. For så kan det være, at det kommer til at handle om kunsten og ikke Jeppesen selv.

Matthias Hvass Borello er redaktør ved netmagasinet kunsten.nu (www.kunsten.nu)