Læsetid: 4 min.

Klejner i kassen

- eller klima på dagsordenen. Er det nu valget? Eller er finans-krisen tværtimod alle tiders foræring til naturbeskyttelsen?
Debat
7. oktober 2008

Det første af ovennævnte spørgsmål blev Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard konfronteret med, da hun i går blev interviewet i den britiske tv-station BBC's hårdtslående program, der derfor hedder HARDtalk. Som en af verdens største udledere af CO2 må USA gå foran, hvis andre lande også skal engagere sig i at få nedbragt udledningen af drivhusgasser, sagde ministeren. "Man kan ikke forvente, at resten af verden bevæger sig, hvis ikke de ser, at USA tager de første skridt. Det er afgørende."

Men intervieweren, Stephen Sackur, påpegede, at demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, har været inkonsekvent, hvad angår sin klimapolitiske linje, og at republikanernes præsidentkandidat, John McCain, havde valgt en vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, "der dårligt kan få sig selv til at erkende, at klimaforandringer er en realitet, og at de er menneskeskabte". Han mente derfor, at Hedegaards diplomatiske gravearbejde forud for klimakonferencen i København næste år havde et problem i og med, at ingen ved, hvem der vinder præsidentvalget i USA, og at landet er ude i en gennemgribende finansiel krise. "Du har ret i, at med den igangværende økonomiske krise kan man sige, at opmærksomheden er andre steder. Men vi har nogle meget, meget høje oliepriser," svarede Connie Hedegaard og fortsatte i samme spor, som hun lagde ud i interviewet her i Information i fredags: "Klimaindsats kan godt forenes med finanskrisen":

"Tag McCains tale til partikonventet. Tag Obamas tale til partikonventet. De talte ikke så meget om klimaforandringer, men de talte om en anden ting, der er lige så vigtig: om energisikkerhed. Fordi de ved, at USA må være mindre afhængig af fossile brændstoffer fra udlandet. En af de bedste måder at takle den udfordring på er ikke alene at bore efter mere olie hjemme. Det er også at have mere vedvarende energi og blive meget mere energi-effektiv. Grundlæggende er det en god forretning at blive meget mere energieffektiv. Og jeg tror, at spørgsmålet i denne sammenhæng vil klatre op ad dagsordenen hos en ny amerikansk regering, uanset om det er en McCain-administration eller en, der ledes af Obama," sagde Connie Hedegaard ifølge flere medier.

Hun skulle i den forbindelse igen have fremhævet Danmark som bevis på, at flere klejner i kassen og klimasagen udmærket kan forenes.

Udenomssnak

Og så er det igen, at man må spørge, hvor meget udenomssnak en god sag kan tåle, før den bliver ulidelig at høre på? Også selv om det er selve Jordens evne til at bære levende væsener rundt i verdensrummet, der er sagen.

Det er rigtigt, at Energistyrelsens tal må læses som udtryk for, at der i Danmark siden begyndelsen af 1970'erne er foretaget, hvad man kunne kalde 'tekniske energieffektiviseringer' (i især boliger og virksomheder, men slet ikke i transportsektoren, hvor den kollektive trafik i en menneskealder jo som bekendt har været lagt direkte for had) i størrelsesordenen 25 procent eller mere. Men de effektiviseringer har slet ikke ændret på den kendsgerning, at samme Danmark stadig er en af verdens største CO2-terrorister i forhold til befolkningstallet. Forklaringen? Den Økonomiske Vækst, DØV.

Havde den ikke været så stor i sit naturmateriale-forbrug - herunder den del af naturen, der kan absorbere drivhusgasser - som den netop har været, havde energieffektiviseringerne naturligvis ført til besparelser i CO2-udslippet.

Hvordan kan Connie Hedegaard sammen med ufatteligt mange andre så blive ved med at påstå, at Danmark har bevist, at der ikke behøver at være en sammenhæng mellem den systematiske klima- og naturødelæggelse og de stadig flere klejner i kasserne, sparekasserne, forretningernes kassebeholdninger og hvad andre kasser, der måtte være på tale?

Tværtimod kunne man være fristet til at hævde, at finanskrisen er alle tiders foræring til naturbeskyttelsen. Fordi den dog rammer den egentlige skadevolder: Den Økonomiske Vækst, DØV.

Forleden kunne Berlingske Tidende melde, at væksten i udslip af CO2 overgår de værste scenarier fra FN's klimapanel. For ikke alene vokser CO2-mængden år for år, væksten selv vokser nu også! Ifølge Global Carbon Project er væksten i atmosfærens indhold i 2007 steget betydeligt i forhold til både 2006 og hele perioden fra 2000 til 2007. Samtidig er udslippet af CO2 fra menneskelige aktiviteter som kraftværker, industri og skovrydning de seneste syv år steget fire gange hurtigere end i det foregående årti. En stor vækst i udslippet af CO2 fra eksplosive vækstøkonomier som Indien og Kina har naturligvis bidraget til udviklingen.

Men det er jo netop for dem, Connie Hedegaard gang på gang - med rette - forsvarer retten til økonomisk vækst. Efter at vores sjettedel af verden har haft naturmaterien under konstant overforbrug i umindelige tider. Derfor kunne en finansiel opbremsning vel være på tide og på sin plads?

Men den skulle i så fald ikke ledes af bankfolk og finanseksperter. Den skulle i stedet for at drive folk fra hus og hjem, som den nuværende, give os alle sammen et bedre liv.

Hvornår begynder nogen mon på det? Connie Hedegaard?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Ejvind Larsen påpeger, at selve det, som det moderne samfund har ophøjet til sit primære succeskriterium, den økonomiske vækst, er blevet sit eget største problem.

Budskabet til det moderne samfund må handle om dets paradokser.

Forstod det moderne sig selv, ville sandheden være en anden, for intet kan forstå sig selv, uden at miste den entydige rigide udgave af sit selv.

Det moderne samfund lider af volumensyge. Som alt andet, der har vokset sig tilstrækkeligt stort, kan det kun gå under for sig selv. Spørgsmålet er, om vi er syge eller sunde nok til at glæde os over det, om det er et sundhedstegn, at det syge går under for sig selv, fordi det er er sygt nok til det. Er finanskrisen et sundhedstegn? Kan vi differentiere billedet på succes ved at mediere det negative i det positive og det positive i det negative? Finanskrisen kan måske bruges til noget godt.

Hvornår lærer vi at differentiere og opløse rigiditeten i den paradoksi, der umærker det modernes forsøg på at opnå succes. De isolerede økonomiske succeskriterier må relativeres, differentieres og sættes ind i en større kontekst. Måske kan det være en fordel for den moderne selvforståelse, hvis finanskrisen for alvor kan afsløre begrænsningerne i gyldigheden af den kun økonomiske rationalitet. Hvis det for alvor går op for samfundet, at den økonomiske rationalitet er alt andet end garantien for at det går den rigtige vej.

Bankernes likviditetskrise skal ses i forlængelse af markedets irrationelle adfærd. F. eks. afhænger bankernes likviditet helt af om folk tror på, at den vil fortsætte med at være der. Tror de på at den er der, lader de deres penge blive i banken, og banken bevarer sin likviditet. Mister folk troen på bankernes likviditet, hæver de deres penge, og så mister bankerne deres likviditet.

Både tilliden til systemet og mistilliden til systemet bekræfter sig selv. Psykologien er markedets primære realitetsprincip.

Markedet kan performativt bekræfte sine værste anelser og sine hedeste ønsker for fremtiden. De nominelle værdier og kurserne er nemlig i høj grad resultat af psykologi. Forestillingen, om den adækvate relation mellem nominel pengeværdi og det pengene refererer til, er udtryk for en illusion om den ”rigtige pris”. Det økonomiske system refererer til alt andet i kraft af pengenes symbolik, som ikke danner mening i andet end økonomisk forstand. Det kan ses via andre anskuelsesformer end dem, der hersker internt i de økonomiske system ved dets symbolik/priser/nominelle værdier. F.eks. betjener jeg mig ikke af økonomer, når jeg forholder mig til det økonomiske system. Der er dog nogle økonomer, der er begyndt at øve sig på at se det økonomiske system i sin kontekst og på systemets indre logik som alt andet end rationel:
http://borsen.dk/blog/214/234/301/Per_H_Hansen?treeid=2565&offset=&threa...