Læsetid 2 min.

Konventioner i Danmark - kun til pynt?

Danmarks 'faste og fair' udlændingepolitik omsorgssvigter de børn, vi har ansvaret for at beskytte
11. oktober 2008

24. oktober er det FN-dag, hvor Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp og andre ngo'ere vil holde skåltaler for de FN-konventioner, vi har underskrevet. I den praktiske hverdag får de mennesker, der har størst behov for, at organisationerne hjælper dem mod konventionsbrud, imidlertid ingen støtte. Til de grupper, der svigtes af alle, hører børn, der lever i en familie, som rammes af vores udlændingepolitik. Asylbørn er længe blevet omtalt, uden at deres situation er bedret. En gruppe, der hidtil har fået mindre bevågenhed, er børn ude i samfundet, hvor udlændingemyndighederne og politiet finder det nødvendigt - oftest på meget brutal vis - at udsende den ene af forældrene til en uvis skæbne. Børnekonventionen kræver, at vi beskytter børns ret til et støttende familieliv, men disse børn nyder ikke konventionens beskyttelse, selv om vi har afgivet et løfte deom.

En nedslidt mors historie

Et eksempel: I Malmø sidder således i dybt fornedret tilstand en 24-årig hidtil velfungerende mor til tre - indtil 2. juli - velfungerende børn på et, fire og fem år. Familiefaderen, der søgte asyl i Danmark for otte år siden og giftede sig med en dansk statsborger, fik afslag på familiesammenføring med sin hustru og sine børn. Familien nåede ikke at få afslaget fra Udlændingeservice lige så hurtigt som Rigspolitiet, og blev derfor chokerede, da et opbud af politifolk tidligt om morgenen hentede faderen. Få dage senere blev han uden hustruens vidende transporteret i et privatfly til Beirut.

Hun blev rådet til at flytte til Sverige, at finde sig et arbejde og derpå søge ham familiesammenført dér.

Lyder det som en overkommelig og mulig opgave?

Hun har udført en umenneskelig indsats for at løse opgaven, idet hun ved, at kun faderens tilbagekomst til familien kan sikre børnenes udvikling.

Status for familien er i dag den, at faderen må skjule sig i håb om at overleve.

Uforstående svenskere

I Malmø sidder en mor, der er slidt ned, som ikke kan være væk fra børnene i det omfang, et arbejde kræver, da de er svært traumatiseret af forløbet. De er så angstprægede, at selv professionelle, der er trænede i at være i kontakt med kriseramte børn, bliver rystede. Medarbejdere i det svenske sundheds- og socialsystem er uforstående over for, at det danske samfund med fuldt overlæg bringer en hidtil velfungerende familie i en så ødelæggende situation. Børnenes psykiske lidelser har antaget et omfang, som psykologer og børnepsykiatere ikke kan gøre noget virkeligt helbredende ved. Alene faderens tilbagevenden kan rette op på ulykken.

Familiens økonomi ligger naturligvis nu i ruiner, og de vil snart stå uden tag over hovedet. Familien er havnet i en labyrint uden udgange.

Vores såkaldt 'faste og fair' udlændingepolitik medfører, at samfundet omsorgssvigter de børn, vi har ansvaret for at beskytte.

Så længe de ngo'er, der skal overvåge konventionsbrud, kun beskæftiger sig teoretisk med emnet og undgår den direkte kontakt med de ramte, gøres konventionerne meningsløse. Disse børn kan ikke selv kræve den konventionsbeskyttelse, som de er berettiget til.

Bente Rich er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Thomsen

"Danmarks 'faste og fair' udlændingepolitik omsorgssvigter de børn, vi har ansvaret for at beskytte."

Der er ikke noget at komme efter...

Brugerbillede for AAge  Øhle

Disse børn er udsat for grov omsorgssvigt, og de svenske myndigheder bør omgående fjerne børnene fra hjemmet.

Jeg er sikker på, at det havde vi gjort i Danmark!

Disse børn må straks fjernes grundet omsorgssvigten uanset om de opholder sig i hjemmet eller på et asylcenter.

Barnets tarv kommer absolut i første række!

Brugerbillede for Per Thomsen

Åge Øhle:

"Disse børn er udsat for grov omsorgssvigt, og de svenske myndigheder bør omgående fjerne børnene fra hjemmet. Jeg er sikker på, at det havde vi gjort i Danmark!"

Ja, det ville i sandhed være meget dansk. Først piner og plager vi forældrene indtil de mister deres forældreevne, og når det er sket, kommer vi så og stjæler deres børn. Sa kan de fanme lære det!

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Jeg fik det dårligt, at jeg læste dagens Påtale.
Dels fordi jeg havde glemt sagen, der et kort øjeblik blev omtalt i medierne . Dels fordi jeg under mig over, at fx de konservative, der i debatten om enlige og lesbiske par måtte få kunstigbefrugtning på samme vilkår som en mand og kvinde, der lever sammen som et par. Her hørtes igen og igen, at et barn har ret til BÅDE en far og en mor. Men i uvisningssager betyder dette hensyn åbent bar intet for de konservative.

Brugerbillede for martin sørensen
martin sørensen

Der er ikke fejet noget under gulvtæppet ja vi har selv hørt fogh sige det.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/10/10/10135625.htm

Alle gode gange 2 kommer vi til at se en borgerlig statsminister gå af pga sin administration af familiesammenførings sager. det er nærmest skæbnes ironi, at vi også har en nærmest ens det går ufatteliggodt tale, en ens fianskrise nu også snart en ens høj arbejdsløshed til at gøre enden på et elendigt styre der efterlader en elendig økonomi som vi socialister og humanister nu må bruge mist 10 år på at ryde op efter, jo paralellerne til slütter regerigen er mange og de holder i kø på motorvejen.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Guderian H. og Jesper Haarlev, hvor står det at en asylansøger ikke må gifte sig . Ligeledes skulle manden ikke kunne udvises ifølge EU –reglerne og det direktiv ,som regeringen og Folketinget selv har nikket ja til og som EF-domstolen har dømt de seneste sager ud fra. Husk kvinden er dansk statsborger.

Brugerbillede for Thor Hansen

Paragraf 11A er blevet ændreit i 2004.

I teksten fremgår det at manden giftede sig for 8 år siden.

Hvad er det det lugter ketchupgeneral?

Derudover står der: "§ 11 b. I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 f, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås, uden at hver af parterne har afgivet erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-11."

Brugerbillede for Thomas Holm

Med Dansk lovbrud henviste jeg til den Danske stats brud på Børnekonventionen.

Ikke et ord om sharia, det talte kun du om.

Og nu hvor vi snakker om Dansk lov og navne og dit, har du også et Dansk navn du er modigt nok til at stå frem med, eller vil du altid være så fej og gemme dig bag et pseudo-nym?

Brugerbillede for Thomas Holm

I stedet for bifalder du a tDanmark bryder konventioner det Danske folketing har erklæret til gældende Dansk lov.

Godt gemt.

Brugerbillede for Thomas Holm

De færreste læger har en politisk dagsorden. Det er et af de sædvanlige afledningsmanøvre, ligesom når man hører fra visse MF'ere at en retssag og dens dom er politisk motiveret.

Og det er altid de samme der gør det.

Og mærkeligvis så også altid de samme der fremhæver at Dansk lov gælder og at domstolene, ikke gaden, sætter straffen, etc...

Brugerbillede for Ole Falstoft

Blue:
'Forældre, læger og psykologer der bruger børnene hhv som våben og skjold, afhængig af deres behov og politiske dagsorden'
'Våben' det vil sige de fortæller hvad der foregår
'Skjold' det vil sige at de appellerer om medmenneskelig forståelse
'dagsorden' ja den der handler om at vi behandler mennesker anstændigt i dette land

Brugerbillede for Thor Hansen

Du har ret i der ikke står eksplicit at de blev gift for 8 år siden, så det kan jeg selvfølgelig ikke vide.
Vi kan ligeledes heller ikke vide om de blev gift inden paragrafen blev ændret. F.eks. da kvinden var 18 år gammel.

Derudover står der i stk. b, at det er muligt at at gifte sig, hvis man erklærer at man er bekendt med nogle paragrafer i udlændingeloven.
At udlændingeloven så tilsyneladende ikke er i overensstemmelse med de traktater vi har skrevet under på, siger jo lidt om hvad denne regering er villig til for at blive siddende på taburetterne.

@ Blue Leader:
Fordi du mener det er sådan, er det ikke nødvendigvis i overensstemmelse med virkeligheden, at det rent faktisk ER sådan som du siger.
På samme måde kan jeg heller ikke dokumentere, at statsministeren og kammeradvokaten havde en politisk dagsorden, da det blev vedtaget at statsministeren ikke kunne stævnes for grundlovsbrud i forbindelse med Irakkrigen, og denne stævning blev affejet med at det ikke var i offentlighedesn interesse awt vide om statsministeren havde brudt grundloven.

Lugter jeg en borgerlig dobbeltstandard?
I så fald vil det ikke være første gan.

Brugerbillede for Thomas Holm

Nu er kvinden af den Danske "kulturkreds", så det indeholder så ifølge dig at hun har hjemme her.

Bare lige for at bruge din egen "Blut und Boden" argumentation.

Brugerbillede for Thomas Holm

Tja, let's see: bosat i Danmark før halvtvangsflytningen til Sverige, Dansk statsborgerskab, Danske myndigheder og organisationer der kappes om hendes sag, en Dansk avis der omtaler det.

Nok indicier?

Brugerbillede for Kim  Vibe

Langt fra, hun kan sagtens være fra Timbuktu.

Det her er jo den sædvanlige tudehistorie, der kommer i aviserne 4-5 gange om måneden.

Brugerbillede for Thomas Holm

Ud fra hvad? At hun har børn? At hun giftede sig med en Libaneser? At hun bliver skubbet frem-og-tilbage mellem Danske myndigheder der ikke vil løse problemet men bare forlænge det?

Brugerbillede for Niels Christensen
Niels Christensen

Et af problemerne med tudehistorierne er at de sjældent referer hele historien. Men kun de dele, der giver tårer i øjenene.
At det pågældende par har valgt at sætte 3 børn i verden under de eksisterende omstændigheder, kan kun skyldes de vil bruge børnene som pression.
Den pågældende mor sætter børnene i verden erformodentlig uden uddannelse, og har forventning om at det danske samfund vil financiere
hendes liv.
Problemet med historien er at kun det danske samfund har ansvar, de individer der beskrives tildeles ingen ansvar for egne handlinger.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Undskyld Guderian H. er det TV2 du kalder DDR-tv for de kommer næsten kun med lovprisninger af den siddende regering.
Mht. dagens Påtalen, mener jeg, at det er et sygdomstegn for vort samfund, at sådanne begivenheder kan finde sted i et samfund, der ønsker at fremstille sig som et ordentligt og retfærdigt land.

Brugerbillede for Niels Christensen
Niels Christensen

Thomas Holm, jeg ved ikke om 'welfare mothers'.
Mener du ikke at mennesker et langt stykke ad vejen selv har et annsvar for deres liv.

Brugerbillede for Peter Hansen

Niels Christensen, det er vel egentlig en god og fornuftig idé at forsøge at afbøde skadevirkninger af de handlinger, mennesker begår, vil du ikke mene det?

Brugerbillede for Kim  Vibe

Ikke hvis det er skadevirkninger på dem selv. Folk må tage ansvar for deres eget liv.

Familien her har haft otte år til at skabe sig en tilværelse i Libanon. I stedet har de valgt at sidde her på sociale ydelser vel vidende, at den fest måske ville stoppe en dag.

Brugerbillede for Niels Christensen
Niels Christensen

Peter H,
Det mener jeg også. Nu har jeg sat mig ind i sagen, den er ret veldokumenteret, bl.a. i TV og Politikken.
Og jov, den pågældende unge kvinde, har ikke opført sig særlig smart. Hun kunne formodentlig bare have valgt ikke at få det sidste barn, og istedet have fundet sig et arbejde. Så havde de formodentlig opfyldt reglerne for familiesammenføring, nu hvor hun er blevet 24.
Men reglerne er 'desværre' jo lige lavet for den her situation. Det er en holdning blandt et stort flertal i befolkningen, at kvinder eller mænd skal have en uddannelse og et arbejde inden de får en familiesammenføring.
Grunden hertil kan jo let aflæses i beskæftigelsesstatestikkerne. Og ikke mindst hos gruppen med palæstinensisk baggrund. Lovene er jo rettet mod en strukturel adfærd hos visse indvandrergrupper, der har vist sig som meget uhensigtsmæssig og meget kostbar for det danske samfund. Og strukturelle love af den her type vil altid ramme nogen. Det er det samme med 300 timers reglen (nu 450-).
At afgørelsen her så følelsesmæssig set kan synes urimelig er noget helt andet.