Læsetid: 2 min.

KU mangler grøn profil

Debat
1. november 2008

Københavns Universitets talskvinde, prorektor Lykke Friis, talte i P1 Morgen den 16. oktober om 'byrderne' for EU-landene ved at stille om fra kul og olie til vedvarende energi. Men hun tager fuldstændig fejl. Der er tværtimod meget store økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele ved at lade kullene og olien forblive i undergrunden foruden de miljømæssige. Den er et bedre og sikrere CO2-depot end visse energiselskabers drømme om at fortsætte med at brænde kul af og bagefter pumpe kultveilten ned i undergrunden. Der er da heller ikke forskningsmæssigt bevis for, at CCS-teknikken er sikker nok eller samfundsmæssigt set økonomisk. Så Lykke Friis går et politisk ærinde, når hun gør sig til talerør for dem, der taler om byrder ved at stille om til vedvarende energi og det er ikke godt for KU's troværdighed.

Arbejder oprigtigt

Også foromtalen af KU's store klimakonference i foråret 2009 viste et eksempel på at være forudindtaget på et politisk følsomt område. Emissionskvoter blev fremhævet som et af konferencens temaer, hvor erfaringerne viser, at kvotesystemet har spillet fallit. Det bekræfter sammendraget fra det Internationale Energi Agentur, IEA Summary: Deploying Renewables.

Kvoter er de store energiselskabers foretrukne løsning. De har oven i købet kunnet køre frihjul i årevis, fordi kvoterne er gratis for dem, medens andre skal betale. Men det er ikke kvoter men såkaldte feed-in tariffer, som er vejen frem. De fører til lavere elpriser og meget mere vedvarende energi, siger nu også IEA, som man ellers ikke har kunnet beskylde for at være specielt positiv overfor vedvarende energi. Men en ny erkendelse presser sig på, når det vindfattige Tyskland har 12 gange flere vindmøller end det vindrige kvoteland UK. Tyskland indførte feed-in tariffer i 1991 og har derigennem skabt over 300.000 nye arbejdspladser.

Siden er 47 andre lande fulgt efter til stor gavn for solenergi- og vindmølleproducenterne.

Forhåbentlig arbejder KU oprigtigt for energimæssigt bæredygtige løsninger. Men så må bestræbelserne på at fremtræde som 'grøn' ikke i realiteten være partsindlæg, som belyst tidligere, for reaktionære interesser på energiområdet. Lad nogle progressive og visionære forskere tegne KU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lomborg:

"..Vi kunne i princippet skaffe al vores (jordens) energi med solceller på et område på 24,6 km2 på hver led - svarende til Bornholm (350 .."

Det er jo ikke sludder alt hvad manden har sagt (jeg har selv regnet efter og muligvis skal vi vælge et område i Sahara)

Vedvarende og alternativ energi - solceller , vindmøller, bioethanol,a-kraft plus det som vi opfinder fremover - er noget alle ønsker.

Det sikrer vores økonomi mod "malkning" af et energikartel som OPEC, og det vil gøre bl a mellemøsten politisk aldeles uinteressant. Og så er der den helt afgørende miljøgevinst..

Når det er sagt, så skal man ikke lade sin begejstring "forføre" en til at tro, at der ikke er omstillingsproblemer - det er en byrde at stille om - det koster en masse penge, og der er en række socio-økonomiske hensyn at tage i både i-lande og u-lande. Folk finder sig ikke i at blive skåret alt for meget i levestandard, så bliver der bare stemt nogle andre politikere ind.

Mange sympatiske NGO'er har det med at oversælge deres sag og lukke øjnene for virkeligheden - eller have "filter-briller" på, når de ser ud. Det tjener ikke sagen i den åbne debat.

Robert H
"..Mange sympatiske NGO'er har det med at oversælge deres sag og lukke øjnene for virkeligheden.."

Jeg kan endnu høre ekkoet af olie og kul-mafiaens rungende latter her i landet når man i 80'erne sagde vindenergi: Tvind-fantasterne fra Ulfborg HA HA, men den nærliggende Thisted kommune har gjort noget ved sagen:

Cirka 82 procent af al el kommer fra vedvarende energi
Cirka 85 procent af al varme kommer fra vedvarende energi
Næsten 90.000 tons CO2 er sparet hvert år
En del nye virksomheder og arbejdspladser er skabt med baggrund i den vedvarende energi
Den vedvarende energi kommer fra mange forskellige kilder: vindmøller, biogas, biomasse, rapsolie, geothermisk energi, solenergi og overskudsvarme fra industrien.

Imponerende ikke!

Michael Stoltze

Ovenstående tal omkring solceller er skrubforkert - ca. 500 gange for lavt sat. Hvis området skal forsyne hele Jorden med energi (nuværende forbrug) skal det være ca. 400x400 km, dvs. ca. 160.000 kvadratkilometer. Det er dog stadig et tankevækkende lille areal, nemlig kun omkring 1/10.000 af Jordens overflade. Flader på f.eks. eksisterende bygninger rækker så rigeligt.

Den ideelle beregning (uden tab) er:

Verdens årlige energiforbrug i joule = 3,5E+20 j (Lomborg)

Forbrug i sekundet = 1,1E+13 j

Solarkonstanten er på 1.350 W/m2.

Svarende til 8.221.057.181 m2
Svarende til 8.221 km2
Svarende til 91*91 km

eller et område på størrelse med Sjælland.