Læserbrev

Kulturarven er en levende realitet

Når Kim Larsen & Kjukken synger -sange fra glemmebogen-, så ligner det et alment dannende folkeoplysningsprojekt. Det viser, at -kulturarv- er andet og langt mere end blot et politisk slagord.

Når Kim Larsen & Kjukken synger -sange fra glemmebogen-, så ligner det et alment dannende folkeoplysningsprojekt. Det viser, at -kulturarv- er andet og langt mere end blot et politisk slagord.

Jesper Kristensen

28. oktober 2008

Henrik Marstal, ph.d., forfatter

I Informations kronik i weekendudgaven 18.-19. oktober reflekterer lektor ved DPU, Bernard Eric Jensen, over kulturarven forstået som politisk slagord. Han hævder, at det er blevet anvendt i den borgerlige nationale kulturkamp på en måde, der gør det "muligt at relancere et etnisk-dansk folkefællesskab" og som kan "gøre det foreliggende folkestyre til noget i retning af et etnokrati snarere end et medborgerdemokrati".

Hvor meget rigtigt der end kan være i disse betragtninger, er de også udtryk for en forstemmende snæver opfattelse af begrebet. For kulturarven er primært en levende realitet i konstant udvikling, og den forandrer sig hele tiden i takt med hvordan den anvendes, tolkes, defineres og italesættes, vel at mærke også uafhængigt af ideologiske strømninger.

Mere end et slagord

Det er derfor problematisk at diskvalificere omgangen med kulturarven med snæver henvisning til dens eventuelle ideologiske konnotationer. I kronikken anføres kulturministeriets kulturkanon fra 2006 som et eksempel på, hvordan den siddende regering har anvendt kulturarven til aktivt at promovere ideologiske forestillinger om et etnisk-dansk folkefællesskab. Men denne kanon var måske snarere et nødvendigt indspark i debatten om historieløshed og dannelsestab. Og langt de fleste kanoniserede værker var i øvrigt præget af internationale strømninger i en grad, at enhver tanke om kulturarven som udtryk for en national enhedskultur forekommer absurd.

At beskæftige sig aktivt med kulturarven kan imidlertid også være udtryk for en positiv, ikke-ekskluderende besindelse på det kulturhistoriske (arve)gods, som nærer forestillingen om et dansk værdifællesskab. Et aktuelt eksempel på det er Kim Larsen & Kjukkens Sange fra glemmebogen-trilogi (henholdsvis 2001, 2004 og 2008), hvor Kim Larsen har afsøgt kendte såvel som mindre kendte sange fra den danske sangskat og endda inkluderet sange af udenlandsk oprindelse. Et sådant projekt har næppe nogen ideologisk baggrund, men ligner et almendannende folkeoplysningsprojekt, samtidig med at det fra Larsens side lader til at have været styret af lyst, nysgerrighed og måske en følelse af veneration over for den sangskat, han er vokset op med og selv har bidraget aktivt til.

Eksemplet viser, at kulturarven er andet og langt mere end blot et politisk slagord. Men Bernard Eric Jensens overvejelser peger i det mindst på nødvendigheden af konstant at være opmærksom på, hvorvidt kulturarven i sine mange anvendelsesformer tjener et inkluderende eller ekskluderende sigte, og hvorvidt den gør det med en underliggende præmis om udelukkende at være forbeholdt et etnokrati.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

hmmm... så ruller politiet igen ud, som majorinetter i politisk tjeneste, og bekæmper de farlige mennekser på Christiania....

Ulrik Høstblomst

Ja Lauritzen

Og vi betaler endda for at få krænket vores rettigheder af fascistoide betjente der ikke kan holde deres obskure ekstremistiske standpunkter i privaten men tager dem med på job og misbruger uniformen til at støtte deres egen private vendetta mod de anderledes og i særdeleshed mod dem der ovenikøbet insisterer på retten til at være anderledes.

DE = Politisk højreekstreme kræfter inden for politiet er "godt i gang med at ødelægge en del af vores kulturarv" som du så rigtigt skriver..

Det er noget fælt svineri og man må håbe at det en eller anden dag går grueligt galt for dem sådan at resten af de besindige betjente tør sige fra over for deres pervese misbrug af magten og uniformen.

Ulrik Høstblomst

Ja

Jeg ved det og det er skræmmende for der er masser af dygtige og demokratiske unge betjente der bliver taget som gidsler i den måde de højre ekstreme får lov til at køre med klatten på

Men så længe der ikke er kolleger der står åbent frem og siger fra -. så længe sker der ikke noget.

Så længe der ikke sker den enkelte betjent noget selv om vedkommende åbenlyst overtræder gældende lovgivning er der er rets-sikkerhedsmæssigt skred i gang som kan udvikle sig til en lavine.

Det er i sandhed den skræmmende del af den sag

Kulturarv. Jeg græmmes ved at læse kommentarerne til ovenstående artikel. Ikke en levende 'dyt' har de forstået af, hvad kulturarv er.
Men det er ikke første gang, at den slags sker:
Eksempel 1: I 1802 blev guldhornene stjålet, omsmeltet og solgt som smykker. Den direkte 'kulturrest' kan ses på Ringe Museum i form af to ørenringe, som forbryderguldsmeden lavede af det omsmeltede guld.
Den egentlige kulturarv har vi bevaret i Adam Oehlenschlægers digt 'Guldhornene', som kom til at danne den digteriske indledning til det, vi med national stolthed kalder 'den danske guldalder'
Minsyvsæl om ikke Danmark via dens historieløse presses uvidende 'gentlemen' (m/k) blev nærmest i oprør, da tyveknægte stjal guldhornene fra museet i Jelling. For det første var det ikke guldhornene, men billige kopier i messing, gjort efter hofjuvelér og kgl. guldsmed Dragsteds sølvefterligninger i 1970'erne (jeg ved det, for dem har jeg selv holdt i hænderne under et interview med Dragsted til 'Se og Hør'). De var højst 50 kroner værd, men blev omtalt som 'nationalklenodier'. Vorherrebevares!
Hvem læser i dag nationalklenodiet 'Guldhornene' højt for deres børn (hjemme eller i skolen) og forklarer dem den dybe sammenhæng?
Eksempel 2: Da Jeppe Aakjær i begyndelsen af 1900-tallet skrev sit sociale digt 'Jens Vejmand' og fik det trykt i en perifer avis, lød der ingen hyldest. Men da den geniale komponist Carl Nielsen kort efter satte melodi på, gik den lige ind. Musikanter og landlige bal-løver svang deres bondepiger i lystig dans og sang med på Aakjærs sang. De havde heller ikke forstået en døjt af vor kulturarv.
Men...
Så kommer en nutidssanger, som burde stå i bronce på alle landets torve, og som burde have pladser og gader opkaldt efter sig, Kim Larsen, og gavflaber "Sange fra Glemmebogen" ind i hovederne på os. Så kan den - ingen husker hvorfor - i årtier boycottede digter Harald Bergstedts uanselige lille vise "Jeg ved en lærkerede" komme til seriøs ære ogværdighed.
En dag vil man såmænd også kunne synge Valdemar Rørdams epos "Danmark i tusind år" , hvis den rette kulturarvstroubadur tager den op. Indtil da må Rørdam nøjes med fire linjer i kolofonen på Dansk Folkepartis medlemsblad. Dog uden at folkepartifolkene har vovet at anføre digterens navn under verset:
"Vi ved, at fjeld kan sprænges
og stemmes kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv"

Nej, nej og atter nej!!!

Kulturarv er museumsgenstande, antropologiske og etnologiske forskningsobjekter

... ellers hedder det Kanoner, Ideologiske Korstog (flertal) og moderigtig tilstræbt folkelig pseudo-postmodernisme i stil med den kommenterede artikel, og enden på det hele bliver vel et forslag fra Karen Jespersen om at indvandrere, der ikke kan redegøre for persongalleriet i TV-serien Matador , skal trækkes i kontanthjælpen.

OK, så lad gå (selv om ordbogen måtte være postmodernistisk og fra 2008) - men hvem har fundet på at vi selv - en ældgammel europæisk, vestligt civiliseret, kristen, industrialiseret og i øvrigt på enhver måde priviligeret nation - pludselig skal spejle os og opfinde eksempler på kulturarv, som om vi ikke vidste, hvem vi var. Svar: Det har globaliseringsforkæmperne, der vil gøre os til Disneyland-agtigt vedhæng til USA - og ikke, som ofte antaget, indført som værn mod "islamisterne".

Ulrik Høstblomst

Hvis ikke politiets adfærdskodeks er en del af vores kulturarv ?? så ved jeg ikke hvad kulturarv er.

Kulturarv er ikke kun gamle malerier våben digte bygninger og sten !

Det er mindst i lige så høj grad den sociale praksis vores institutionaliserede ordensudøvere praktiserer. Altså også den tolerance for afvigelse fra den etablerede/gældende lovgivning, vi tillader grupper af ekstremister i uniform at slippe afsted med under deres "ordensudøvelse".

Ja, men jeg er helt enig; for mig er Danmark i 1970'erne bl.a. med de af Dan Turell lovpriste venlige og tolerante, let langhårede betjente Danmark - schlechthin. Det mener de også i vore nabolande. Ingen kan forstå Foghs Danmark.

@Erik Haaest

Ja - der burde være mange statuer af Kim Larsen -
og muligvist følger han i sit virke egentlig bare "ordrer" :

Marxister påpeger jo bla.a. proletariatets ret og pligt,
til at overtage og vidreføre borgerskabets videnskab og digtning - Men det er selvfølgeligt også proletariatets ret og pligt også at overtage alle
borgerskabets penge og alle borgerskabets
faste værdier !

----

Muligvis skyldes det: At borgerskabet nu begynder en sådan promovering af borgerlig videnskab og digtning - at borgerskabet synes at proletarerne kun skal holde sig til den første del af ovenstående.
Og således får vi jo hver især tilkendegivet, hvad vi hver især finder er: Egentlige værdier.

Inger Sundsvald

"Kulturarv”?

Når jeg tænker på kulturarv, så er det ikke kun Kim Larsen eller et digt om Guldhornene jeg tænker på, men også f.eks. 50’ernes og 70érnes og hele Guldalderens (og endnu længere tilbage) forståelse af, hvad der er dansk.

Oehlenschlägers digt, Aladdin, som blev opført som skuespil, giver et hint om, hvad der var dansk (på den tid). Han inddrog ALT, fra de gamle sagn om Prometheus til Freuds teorier om moderens magt, og faderen som ’fjenden’ til en ungersvend og til naturen som den gennemgående kraft.

Jøder, muslimer og kristne indgik i en symbiotisk (og meget humoristisk) enhed, hvor alle og enhver blev forenet i en højere forståelse.

Først da mennesket (Aladdin) blev for hovmodig, og ønskede sig jorden ophængt som et trofæ i sit palads, som tegn på hans magt over himmelske og jordiske magter, var det lige ved at gå galt.
Her kom ydmygheden ind i billedet – men frem for alt var det en fortælling om, at jorden er en organisme, hvor det ikke går an at misbruge sin magt, bare fordi man har fået en pomerans i sin turban.

Som jeg ser det (vores ’kulturarv’), så bliver vi nødt til at indse, før eller senere, at vi ikke kan herske, og bruge uhæmmet af jordens ressourcer, eller at underlægge os andre kulturer - som kan være lige så gode som vores. Én eller anden forståelse må vi komme frem til.

Hans Jørgen Lassen

"Oehlenschlägers digt, Aladdin, som blev opført som skuespil, giver et hint om, hvad der var dansk (på den tid). Han inddrog ALT, fra de gamle sagn om Prometheus til Freuds teorier om moderens magt"

Man kunne nok anføre argumenter for, at den danske digter ikke inddrog Freuds teorier.

Det er specielt vigtigt at den er levende! Levende ting kan vokse, skifte, udvikle og forandre sig. Kun de overlever.

Når den først engang bliver kanoniseret og urokkeligt låst fast i en bestemt interpretation og politisk retning, så er den død.

@Thomas Holm

Ja: Stilstand er: Død.

Jævnfør parralleltråden:

http://www.information.dk/169112

---

Guldhornene er i øvrigt meget sigende symboler i denne sag: Er det selve guldet, eller selve ånden
udtrykt i materialet guld - som den og den finder vigtigst.
I en nærmest Fogh'sk lignelsestale, skilles fårene lige der fra bukkene.

Simon Kongshøj

Lassen,

Ja; et godt et af slagsen kunne være det forhold, at Oehlenschläger havde været død i flere år da Freud blev født. ;-)

@Simon Kongshøj

Som den vise Aladdin jo kunne have sagt:

"Der er intet nyt under månen"

Uden lige at udtrykke det i Freud's sprogbrug -
eller uden lige at være den helt samme indsigt -
var Freud's formodninger ( teorier ), jo ikke helt
uanede før Freud udtrykte dem. Så hvori bestod Freud's originalitet egentlig ?

Hans Jørgen Lassen

Sundsvald skrev faktisk, at digteren (hvis navn jeg ikke kan stave til) inddrog

"Freuds teorier om moderens magt"

Det gjorde han ikke.

K.G..

Guldhornene er jo interessante fordi der er det ikke længere hornene swelv der er kulturarven, men alle de historier omkring deres fund, forsvinden, genskaben, etc. Og den historie er allerdeles levende da den stadig udvides i dag, se bare på de nye Guldhorn-historier der blev dannet ved det nye tyveri i 2007.

Hans Jørgen Lassen

Ja, det kan jeg.

Freud levede fra 1856 til 1839.

Digteren (hvis navn jeg stadig ikke kan stave) levede fra 1779 til 1850.

Så det ville en smule svært for ham at gøre brug af Freuds teorier.

@Thomas Holm

Digtet: Guldhornene - slutter vist med:
Evig bortsvandt helligdommen.

-------------

Lidt ondskabsfuldt kan det jo tolkes som en beklagelse over at selve guldet blev hugget -
fordi selve tegnene på guldhornene jo var blevet optegnet - så det var jo ikke tegnene som bortsvandt.

K.G.,

en tanke jeg fuldt ud deler. Det er som om noget er kulturelt mere vigtigt når det er lavet i guld eller et andet værdifuldt materiale end når det bare er noget dagligdags stads.

Det samme med alle de 'Kulturforsvarere' der kan kongerækken uden af... og hvad så? Hvornår og muligvis hvordan kongen levede fortæller en ikke en døjt om hvordan danskerne levede. Og det er dem og deres liv der er kulturskabende, ikke en steril fødsels-, kronings- og døds-dato.

Inger Sundsvald

Hans

Hvornår, hvis nogensinde, begynder du at bidrage til debatten med noget væsentligt, og ikke kun med ’morsomme’ eller i værste fald helt uvedkommende bemærkninger fra dit elfenbenstårn?

Jeg kan ikke se andet i dine bemærkninger, end at du forsøger at jorde modstandere, f.eks. mig, med indlæg uden indhold – på trods af at du har bekendtgjort, at du ikke vil kommentere bl.a. mine indlæg mere.

Må jeg foreslå dig et kursus i almindelig tekstforståelse, og evt. et kursus i copy/past hvis du ikke kan stave til Oehlenschläger. Desuden et kursus i abstraktionsevne. Du kan eventuelt slå ordet ’organismetanken’ eller alternativt ’universalromantik’ op. Det er hverken en videnskab, religion eller filosofi, da hensigten netop er at nedbryde alle grænser. Det er måske også hensigtsmæssigt at kigge lidt på Heinrich Steffens, hvis du altså vil vide mere.

Hans Jørgen Lassen

Inger,

du mener altså stadig, at den der digter, hvis navn jeg ikke kan stave til, er inspireret af Freud, som jeg godt kan stave til, selv om Freud blev født efter denne navnkundige digters død?

Inger Sundsvald

Hans

Har jeg sagt at Oehlenschläger var 'inspireret' af Freud?

Jeg tror nok, jeg har sagt noget om nedbrydning af alle grænser - heriblandt grænserne mellem fortid, nutid og fremtid.

@Thomas Holm

Guldet's nuværende magt over menneskenes ånd -
kan kun opretholdes så længe de ulige bytteværdi-
forhold imellem mennesker , ikke er afskaffet.
( populært sagt: hvis guldet blev nogenlunde ligeligt fordelt, ville guldet's magt aftage meget ) - så hvem/hvad er det egentlig lige marxister stræber efter at frisætte? Menneskenes ånd.

Hans Jørgen Lassen

Inger,

og du fastholder altså, at digteren (hvis navn jeg ikke kan stave) har studeret Freud? På trods af de tidsmæssige problemer?

Inger Sundsvald

'Selektiv perception' er, hvor man kun opfatter de informationer, der passer til ens forudfattede meninger,

’Biased assimilation’ er, hvor man fortolker eller fordrejer en given information, så den kan integreres i ens allerede eksisterende opfattelse af virkeligheden.

Sov godt, Hans.

Hans Jørgen Lassen

Nej, Inger, problemet er netop, at din information om, at digteren (hvis navn jeg ikke kan stave) skulle have inddraget Freud, slet ikke kan integreres i min opfattelse af virkeligheden.

Min opfattelse af virkeligheden er nemlig, at Freud først blev født efter digterens død.

Men jeg kan forstå, at du er uenig. Du mener altså, at de gængse årstal er forkerte?

Simon Kongshøj

Lassen og Sundsvald,

Iøvrigt troede jeg at Oehlenschläger normalt blev kategoriseret under nationalromantikken, ikke universalromantikken?

(jeg er ikke litteraturhistoriker, og jeg må desværre indrømme at min gymnasietids dansktimer så småt er begyndt at fortabe sig i fortidens tåger.)

@Thomas Holm

Nu var det jo også Guld i den lidt bredere betydning: Mammon. Som jeg bla.a. også sigtede
til.

-------

@ I. Sundsvald

Måske bliver du bare drillet? Dine moddebattanter mener jo nok næppe deres udmeldninger alvorligt.

Niels Christensen

Bernard Eric beviser helt klart at hans baggrund i faget Historie, er af den mere teoretiske art.
"Regeringen fører en kamp med den del af befolkningen, der ikke er bærere af traditionel dansk kultur – alle dem, der gør det synligt i gadebilledet, at Danmark i dag er en flerkulturel statsdannelse".
Bernard Eric bygger sin opfattelse af at DK er et multikulturelt samfund, og følgelig en flerkulrel statsdannelse på 'hvad man kan se på gaden".
Gad vide hvordan Bernard ville have bedømt sådan et udsagn med sine skarpe metode øjne for 20 år siden.
Bernhard glemmer her at der aldrig har været identitet mellem befolkningens kultur og statens normative forsøg på at påvirke kommende borgere.
Men statens opgave er at give et bud på hvad der kan være fælles for borgerne. Bernhard og andre mangler stadigvæk at redegøre for hvilke kulturelementer 'fra gadebilledet' der skal indgå i en statslig medieret fælleskultur.
I det øjeblik hvor menneskene fra gadebilledet bevæger sig væk fra gaden og ind i kontakt med samfundet, det være sig institutionerne, arbejdspladser osv. så kommer de hvad enten de kan lide det eller ej i kontakt med et stykke af den danske kulturarv. Det som kunne være en opgave for en identitetsfoirsker kunne være at undersøge hvorledes der skabes nye identiteter og forståelser.

Simon Kongshøj

Hej Sundsvald,

Du skriver:
"Jeg tror nok, jeg har sagt noget om nedbrydning af alle grænser - heriblandt grænserne mellem fortid, nutid og fremtid."

Til trods for et par forsøg er jeg stadig ikke sikker på, om jeg forstår hvad du mener. Kan du forklare?

Jeg mener, jeg går ikke ud fra at du mener at romantisk filosofi satte Oehlenschläger i stand til rent faktisk at hente teorier fra fremtiden.

vh Simon

Simon Kongshøj

Gram,

Freuds originalitet bestod i hans forsøg på at videnskabeliggøre psykoanalysen og udviklingspsykologien (...og efter min opfattelse kvajede han sig gevaldigt i metoden, men det er en anden diskussion).

Freuds teorier eksisterede ikke før Freud selv, ganske ligesom teorien om arters udvikling ved naturlig selektion ikke eksisterede før Darwin, og teorien om gravitation ikke eksisterede før Newton. De *fænomener*, teorierne forklarer, eksisterede naturligvis længe før observationerne af de fænomener blev formaliseret til teorier --- og der er givetvis andre, der har observeret dem og har tænkt over dem.

Som sådan kan man måske sagtens forestille sig at Oehlenschläger har observeret noget om mødres magt, og har indarbejdet det i sine værker. Men det er altså ikke det samme som at han har inddraget Freuds teorier.

vh Simon

@Simon Kongshøj

"Som sådan kan man måske sagtens forestille sig at Oehlenschläger har observeret noget om mødres magt, og har indarbejdet det i sine værker. Men det er altså ikke det samme som at han har inddraget Freuds teorier. "

--------

Rigtigt - han har jo ikke inddraget Freud's teorier - i lige den form eller under navn af Freud's teorier.
Men før Freud var der jo også spor af lidt mere, end blot det at iagttage og beskrive virkningerne ( og som Freud jo selv skrev: Så er der jo i kunsten, litteraturen og i det virkelige liv, særdeles mange bekrivelser af virkningerne ) af det Freud kaldte ødipus/elektra- komplekser.

Komplekser som Freud mente var uundgåeligt arvelige. Man kan måske -før Freud- finde nogle enkelte spor af nogle forsøg på at FORKLARE sådanne mindre heldige egenskaber's væren. Hint: Nogle vil måske endda kalde dem for: Syndige.

Freud der jo ikke havde den store tiltro til fri vilje's
virkelighed - bruger jo så ikke ordet: Synd. Tværtimod: På en måde tager han faktisk hedenskabens opfattelse: At tingenes gang, er om ikke fuldt bestemte, så dog tæt på at være det, til sig.

----

Det var såmænd ikke på andre måder jeg opfattede Sundsvald's bemærkning - hun vidste da formodentlig også besked om at Freud først blev født efter at Oehlenschläger havde skrevet: Alladin.

Kulturarven
(Rødder)

Knallertlømler
i lillebyen's grillbar.
Men nu skal der
ske noget!
Fræser ud til
gravhøjene
på Hansen's mark.
Tusmørke og kold rimtåge,
hvirvler om
bronzealderbønderne's eftermæler.

Omstillingsparathed
eller rodløshed?

Lømlerne tænker sjældent sådan -
snakker om at de vil væk fra lillebyen -
hvor der et' sker en ski' !

Omstillingsparathed
eller rodløshed?

Skolelæreren fortalte
dem engang
noget om:
Folket i højene.
Grå, kedelig tale -
som de nu har glemt.

Men at se, er at tro !
I gamle, gamle dage,
havde de god tid -
og intet fjernsyn
at spilde tiden på.
Det de da bedrev -
meget af tiden,
kan vi nu købe os til at se,
på det der burde være
kanoniserede DVD'er:
Nordisk Film's
muntre Stjernetegnsfilmserier.

Det er interessant, at Morten Korch er blevet rehabiliteret i en sådan grad, at den bærende artikel i "Nyt fra Nationalmusèet" prøver at sælge sig selv til læserne ved at hævde, at det var den tåbelige film med Peter Malberg og Poul Reichhardt "Det Gamle Guld" (Reichhardt er lige kommet ud af fængsel, men får straks ordinært arbejde alligevel!), der satte gang i "Danskernes" søgen efter danefæ.

Hans Jørgen Lassen

Simon skriver:

"Iøvrigt troede jeg at Oehlenschläger normalt blev kategoriseret under nationalromantikken, ikke universalromantikken?"

Ja, man må konstatere, at Sundsvald ikke lægger synderlig vægt på præcisionen i sine udtalelser.

"Der er et yndigt land" kan anføres som et vægtigt argument i denne sammenhæng.

Inger Sundsvald

Universalromantik: organismetanken 1800-1807 (alt hænger dybest set sammen, splittelse skyldes menneskets rationelle tankegange, intuition/drøm/litteratur giver indblik i sammenhængen, panteisme).

Nationalromantik: 1807-30 (national fortid hyldes, modersmål, landskabet, folket, historien idealiseres).

Det var ikke ligefrem ødipuskomplekset Oehlenschläger benævnte tilstanden mellem mor/søn/far i ’Aladdin’. Ikke desto mindre var det den situation, som bliver beskrevet i skuespillet. Måske fik Freud ligefrem sin idé fra Oehlenschläger, som havde en livlig forestillingsevne.

http://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=527851
(om universalromantik og organismetanken).

Simon Kongshøj

Sundsvald,

Jeg havde egentlig forestillet mig at Freuds idé om et "ødipuskompleks" først og fremmest kom fra ... ja, sagnet om Ødipus. Både Freud og Jung (sidstnævnte i mere udtalt grad end førstnævnte) mente jo, at sagn og overleveringer var antikkens modsvar til moderne psykologi, og at spørgsmål omkring menneskers sind i antikken netop blev behandlet pr. allegori i sagn og myter (ikke mindst igennem guddomme og helte, der repræsenterede forskellige aspekter af mennesket).

Iøvrigt er idealiseringen af fortiden og historien da, med mindre jeg husker helt galt, et kendetegnende træk for romantikken i det hele taget. Romantikkens forestilling om en tilbagevenden til en glorværdig fortid er da også et af de aspekter i romantikken, som både konservativ og fascistisk ideologi senere har ladet sig inspirere af --- og iøvrigt har begge ideologier jo også formuleret deres egne varianter af netop organismetanken.

Universalromantikere havde mig bekendt også et billede af en svunden "guldalder"; deres var blot ikke bestemt af nationalgrænser, men var en verdensomspændende ur-tilstand, hvor guder (el. "naturånder") vandrede frit på jorden, blandt mennesker.

vh Simon

Inger Sundsvald

Simon Kongshøj

”et af de aspekter i romantikken, som både konservativ og fascistisk ideologi senere har ladet sig inspirere af”

Netop!

”en svunden "guldalder"” – Universalromantikerne befandt sig lige midt i den, som alle andre romantikere.

Stort set kan jeg altså kun give dig ret i dine betragtninger, som jeg også selv opfatter dem.

For lige - i disse tider, hvor fjenden jo unægteligt er i landet - at fortsætte den uforbeholdne støtte til
VKO's kulturgenrejsningsprojekter:

----------------

Om Love

Dansk er immer kærlighed;
til det: For dansk at gælde -
dertil rækker kærlighed.
Danske love - der kærligheden stækker,
sig selv fra danneånden borttrækker.

Syn for sagen

En lov - hvis ædle agt
( så er jo ofte sagt ) er:
Tvang i kærligheden at afværge,
men som rammer alt for bredt -
til sådan lov, bør Lofn,
søge, til loven: Undtagelsen, at tilføje:
At hver som søger
i salen ind at komme,
har ret: For Syn og hendes domme,
at få sin sag bedømt,
og ses i bryllupsagten ej tvang at være,
må intet da skille de kære,
og ingen udgift ved sagen,
skal parret da bære.