Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
20. oktober 2008

P2 - nu er det slut

Claus Münchow, Sønderborg

I Information har der de seneste par uger været en række P2-kritiske læserbreve fra lyttere, som helt åbenbart har et engageret og seriøst forhold til den musik som P2 skulle formidle.

Den 15. oktober kommer så Torben Schmidt Hansen, chefredaktør for P2, på banen. Han forstår slet ikke kritikken og forklarer dermed, hvorfor P2 har udviklet sig som det har.

Jeg genkender i høj grad kritikken. Og for et par år siden holdt jeg helt op med at lytte til såvel P2 som DR klassisk. Jeg lader ikke bare musikken glide lige igennem - og det er nok fejlen - og efter hyppige meget store skuffelser (manglende eller forkert efterannoncering, afbrydelse midt i værker for at give plads til Radioavisen som de alvorligste) måtte jeg beskytte mig selv. Jeg er holdt op.

Og det er meget trist. Den klassiske musik i radioen har nok været en endnu større kilde til gode og især overraskende oplevelser end min pladesamling, helt afgørende for min musikalske udvikling. Men nu er det slut.

Hvor er det trist.

Atom og vind - svar på kritik

Henning Sørensen, Holte

Udtryk som 'ynkelig' og 'atomelskermanipulation' i debatindlæg fra Søren Tafdrup (27-28. september) og Philip C. Stone (2. oktober) i anledning af min kronik om akraft (24. september) viser, at dette emne stadig kan bringe sindene i kog. Atommodstandsveteranen Niels Henrik Hooges indlæg viser et forhold til akraften (13. oktober), der har karakter af ønsketænkning.

Af pladshensyn må jeg begrænse mit svar til kritikken af min omtale af vindenergi.

Som skrevet står, går jeg ind for vindenergi, hvor det er muligt og forsvarligt. Det er det ikke i tæt beboede byområder med 10 eller flere millioner indbyggere, hvor det på sigt vil blive umuligt at skaffe materialer og plads til hundred- og tusindvis af vindmøller. Energiforsyningen vil i stedet blive leveret af solenergi og geotermisk energi, hvor det er muligt, af fusionsenergi, hvis det bliver muligt, og af akraft. Mere end tyve lande deltager i projektet INPRO, der bl.a. har udvikling af akraft, som kan levere el og varme til store bysamfund, på programmet.

Ingen af de tre kritikere kommenterer kronikkens påvisning af, at en konsekvens af atommodstandens succesfulde standsning af byggeriet af akraftværker i USA, Danmark og mange andre lande for ca. 30 år siden er, at den globale opvarmning har taget fart. En yderligere konsekvens er, at det uden akraft næppe bliver muligt at forhindre, at klimaet kommer ud af kontrol. Set i det perspektiv var standsningen af akraften for 30 år siden en fejltagelse, der ikke skal gentages. Det har bl.a. den mangeårige leder og medstifter af Greenpeace Patrick Moore indset. Han har skiftet holdning til kernekraft og har forladt Greenpeace.

Faner til alle, der vil

Michael Sandfort, Brønshøj

Dansk Folkeparti anklages ofte for at 'tage patent' på danskheden og at 'stjæle' Dannebrog. Anklagerne fik yderligere næring i forbindelse med kulturnatten den 10. oktober på Christiansborg, for Folketingets partier måtte tilsyneladende deles om en enkelt fane. Næste år bør der stilles flere faner til rådighed, så alle partier, der vil, får mulighed for at fejre kulturnatten med et stænk rødt og hvidt.

Privatiseringsbølgen kan vendes

Per Clausen, MF for Enhedslisten

Information har ret i, at den finansielle krise har givet venstrefløjen gode muligheder for at komme i offensiven. Det forudsætter imidlertid, at man ikke forveksler magt over den finansielle sektor med mere regulering og kontrol. Der skal mere til.

I første omgang kunne vi jo tage Helle Thorning-Schmidts ord fra åbningsdebatten om, at noget er for vigtigt til, at vi kan overlade det til markedskræfterne, alvorligt.

Finansiering af byggeri og virksomheder er en af de vigtigste opgaver i samfundet. Det burde være forholdsvis indlysende, at vi ikke kan lade denne opgave bryde sammen på grund af spekulation og grådighed. Det virker heller ikke holdbart at privatisere fortjenesten og kollektivisere tabet, som vi ser det ske i disse år. Derfor har Enhedslisten foreslået at vi sikrer eksistensen af en finansiel sektor, der er uafhængig af spekulanterne. Vi har tidligere haft kollektiv eller statsligt ejede kreditinstitutioner, banker og forsikringsselskaber, som havde det formål at stille deres ydelser til rådighed - ikke at tjene så mange penge, som muligt.

Modstanden mod en sådan alternativ finansiel sektor skyldes således ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men at kapitalen ønsker at underordne sig alle dele af økonomien, sådan at den direkte mulighed for at trække profit ud af sektoren sikres. Det er også baggrunden for den massive privatiseringsbølge af den danske stats ejendom, som vi har se de seneste 20 år.

Denne privatiseringsbølge kan nu vendes, sådan at vi i stedet udvider det område af økonomien, som er underlagt fælles demokratiske beslutninger. Det ville være den oplagte politiske lære af den finansielle krise.

Flere betjente på Strøget - nu

Eva Lindblad, København K

Jeg forstår godt, at borgerne i København er bange for kriminaliteten i byen. Du ser f.eks. aldrig en gående politibetjent på Strøget i København.

Strøget er en af de værste gader i København, med spandevis af lommetyve, overfald, ulovligt salg, ulovligt spil, tiggere m.m. Men hvor er betjentene?

Hvis borgerne kan gå på gaden, så kan politiet da også - eller tør de ikke?

Giv nogle flere penge til politiet, så de kan få deres skudsikre veste, så de tør gå på gaden sammen med borgerne.

Forslag: Spar én milliard kroner på metrostationen på Gammel Strand og giv til Politiet, så borgerne og turisterne kan gå i fred på Strøget. Det er vigtigere med sikkerhed end en overflødig luksus metrostation på Gammel Strand.

Politi(ske) dobbeltstandarder

Robert Refby, Aut. SoSuAss

Når 14 politibetjente samlet truer med opsigelse som led i en faglig kamp for deres kammeraters arbejdsforhold, så er der tale om et ulovligt kampskridt, idet dette ikke er tilladt for statens tjenestemænd.

Når et stort antal FOA medlemmer og sygeplejersker truer med en helt overenskomstmæssigt set lovlig regelret strejke, så hyler politikere op om det uansvarlige og kræver regeringens indgriben.

Når de tjenestemandsansatte politibetjente truer med deres ulovlige kampskridt, så støtter Folketingets retsudvalgs formand deres ulovligheder, i stedet for at trække dem i Tjenestemandsretten, hvor denne form for faglig kamp rettelig skal pådømmes.

Sammenkitningen af den udøvende og den lovgivende magt - og fagbevægelsen med det formål at øve pres på den dømmende magt - er som bekendt et kendemærke for fascistiske statsformer, hvor det statslige magtapparat (kvælende) omfavner de nederste lag af embeds- og tjenestemandsinstitutioner og fagforeningerne.

Trygheden ved at have en repræsentant for DF som formand for Folketingets retsudvalg kan efterhånden ligge på et meget, meget lille sted.

Kunstkritik med 'kant'

Leif Dalgaard, Snekkersten

I en tid, hvor man hele tiden bliver præsenteret for sine værste idiosynkrasier, både her og der, idiosynkrasier som man hele tiden skal leve sig ud af, er det en befrielse hver uge at blive præsenteret, ikke for en idiosynkrasi, men for Michael Jeppesen, selv om vedkommende nok er en sten i skoen for mange.

Han skriver om kunst i Information hver fredag. Når jeg skal forny mit abonnement på bladet til februar, så er det næsten helt sikkert på grund af ham.

Han skriver, for nu at bruge jeres eget udtryk, kunstkritik med 'kant'. Alene udtrykket er hele årsabonnementet værd.

Hele den borgerlige presse, hvor der næppe findes én eneste blasert læser, hvad kunstkritik angår, kan godt gå hjem og lægge sig. Hos Jeppesen er høflighed erstattet med karakter, åndelig korruption med skuldertræk og vanetænkning med nysgerrighed. Det er det, jeg forstår ved holdninger.

Jeg har i overført og åndelig betydning afsendt en flaske Jack Daniels til Jeppesen i håb om, at han ikke er afholdsmand med et stort tillykke til avisen.

Bubbers halve sandhed

Kai Dalsgaard, Ulfborg

I fjernsynet kører en serie med den børnepopulære Bubber, der optræder som en ivrig camoufleret deltager i dansk militærtræning - delvist betalt af skatteyderne til forsvaret.

Det har vel altid været en gylden journalistisk regel, at en sag skal belyses fra flere sider. Efter at have overværet beskydningerne på skærmen, forventer jeg derfor, at fjernsynet vil følge op på udsendelsen ved at sende Bubber til de skadelidte sårede og døde soldater og civile i Afghanistan, så det hele ikke skal opløses i drengedrømme, fjernt fra virkelighedens verden. Militær er ikke legetøj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer