Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
17. oktober 2008

Kritisk debat om landbruget

Gert H. Larsen, Knud Gammelgaard og Inga Holst Lind, Landsforeningen for Gylleramte

Man kan i Information fra den 10. og 13. oktober læse om fødevareminister Eva Kjer Hansens interesse for kritiske debatindlæg om dansk landbrug.

Det er lidt uklart, hvordan ministerens interesse manifesteres. Med henvisning hertil beder Landsforeningen for Gylleramte fødevareministeren besvare følgende: Kan ministeren bekræfte eller afkræfte, at ministeriets embedsmænd er blevet pålagt at indsamle alle negative debatindlæg om landbruget, og at ministeriet i samspil med landbruget holder opsyn med borgere, der beskæftiger sig med kritisable forhold i dansk landbrug?

P2 lytter ikke

Julie Fabricius, Frederiksberg

I chefredaktørens svar på bl.a. mit indlæg om P2's dilettantiske formidling skriver han, at når værterne "snakker om andet end den klassiske musik hænger det sammen med, at P2 er en radiokanal." Øh, at det er en radiokanal, er jo ikke et argument for, at værterne skal sidde og sludre om ingenting. Torben Smidt Hansen (TSH) ønsker også, at "kanalen skal være for alle, der holder af klassisk musik uanset alder, adresse eller uddannelse".

Værterne har trods alt - som TSH skriver - i gennemsnit fem til syv minutter pr. time. Så der burde være tid til at fortælle noget relevant om den musik, der bliver spillet. Man kan sige meget fornuftigt - og meget ligegyldigt - på fem minutter.

Det er beklageligt, at Torben Smidt Hansen som chef ikke har øre for sine medarbejderes utilfredsstillende formidling af den klassiske musik. Det bekræfter desværre bare min fornemmelse af, at den dilettantiske formidling ikke bare skyldes medarbejderne, men at der ligger en programpolitik bag som siger, at det, der bliver sagt i radioen, endelig ikke må være 'videnstungt'. Er det tilfældet, må man sige, at den politik er lykkes.

P2's overraskelser

Mogens Jørgensen, Roskilde

(...) Komponist, titel og udøvende musikere, evt. lidt historiske fakta vedrørende musikken. Bring dette før serveringen i stedet for de tåbelige overraskelsesangreb, man ofte bliver udsat for. Jeg tror nok, at enhver seriøs musiklytter vil sætte pris på et par sekunder til at indstille sig på, om der skal lyttes til Bach eller Mahler. Og gør så seriøse lyttere den tjeneste at bringe hele værker. Beethoven skrev sin violinkoncert i tre satser. Hvorfor mon? For sjovs skyld? Og Mozart havde nok heller ikke regnet med, at man kun skulle spille sidstesatsen af klarinetkoncerten.

Det glade vanvid

Anne Lea Landsted, Frederiksberg C

Afghanistan for sin fornøjelses skyld. Det lyder jo som det glade vanvid. Og det er det vel også. Sådan starter Charlotte Aagaard sin rejseartikel fra Afghanistan i Informations rejsetillæg den 11.-12. oktober.

Alligevel fortsætter hun ufortrødent sit glade vanvid med at anbefale en rejse til et land i krig og lur mig om der ikke er et par krigsromantikere i dette land, som synes det kunne være spændende at udfordre skæbnen og livet med en rejse til Taleban-land.

"Se Helmand og dø" eller hvad med "slalomkørsel mellem vejside bomber" eller "Her boede Osama bin Laden". Jeg er sikker på, at der også er mulighed for at en god gang 'hit and run' på turen fra Kabul til Mazar-i-Sharif og Herat.

Og det er såmænd slet ikke så farligt, hvis man overholder en stribe sikkerhedsregler såsom at iklæde sig burka (vist mest for kvinder) eller for mændenes vedkommende, moderne safari udstyr - læs hjelm og skudsikker vest og så i øvrigt undgår 'for enhver pris at stoppe, løbe tør for benzin eller punktere på landevejen'.

Sidst men ikke mindst anbefaler rejseleder Aagaard, at man aldrig fortæller nogen, hvor man rejser hen. God fornøjelse og må din Gud være med dig - det sidste bliver der vist hårdt brug for.

Ensidig udenrigsdækning

Lars H. Dideriksen,

Selv om man må erkende, at USA's indflydelse afspejler sig stedse mere i alle forhold, det være sig politik, kultur, sprog, adfærd m.m. er det et knæfald at det i nyhedsdækning skal overskygge de tilsvarende forhold for andre dele af verden.

Det er efterhånden mere end sjældent, at der er et eksemplar af Information, der ikke indeholder 'noget' om USA med fokus på et af de just nævnte forhold . Ikke at omtale heraf bevidst skal undertrykkes, men er det efterhånden ikke ved at tage pladsen op for omtale af tilsvarende fra andre dele af verden?

At der lige har været valg i Canada, har vel nærmest ikke været nævnt - og utallige eksempler af lignende karakter kan nævnes.

Det ville være velgørende og vel egentlig en chance for Information hvis man valgte at orientere sig bare en smule mod andre dele af verden.

Jeg føler mig efterhånden temmelig dårligt orienteret om 'verden udenfor Verona', hvorfor jeg ved mere om det amerikanske præsidentvalg end jeg ved om den politiske situation i Sverige og Norge - og desværre gør den samme tendens sig gældende for næsten alle andre seriøse medier, hvorfor det ikke rigtig er nogen løsning at købe en anden avis.

Ved at vende sig mod den øvrige del af verden kunne Information gøre den forskel. der faktisk er et ganske stort behov for. Prøv.

Lykketoft sludrer

Johan Keller, Kgs. Lyngby

Mogens Lykketoft hævder i et interview onsdag, at Socialdemokraterne skam længe har beskæftiget sig med de finansielle problemer, der kunne true verdensøkonomien og dansk økonomi, men det passer simpelthen ikke.

Det var jo Lykketoft selv, der tog initiativ til salget af det nuværende TDC, og det var ham, der indførte den stressende New Public Management med Ny Løn osv. til nedslidning af det offentlige arbejdsmarked.

Socialdemokraterne har privatiseret mere end de borgerlige, og selv om de sidste har stor appetit på at gå videre den vej - ikke mindst på sundhedsområdet - så kan man altså ikke prøve at tage initiativet ved at starte med en løgn. Herregud, de sidste yngre, talentfulde socialdemokrater har jo forladt partiet under Helle Thorning-Schmidt, så måske har I ikke kapacitet til at gøre mere end at skæve til CEVEA's platform om styrkelse af velfærdsstaten, men det er dog klart en god begyndelse.

Lars: penge betyder noget

Esben Korsgaard Poulsen, medlem af DSU's Uddannelsespolitiske Udvalg

Finansminister Lars Løkke Rasmussen har moderniseret sig selv elektronisk; det er nu muligt at smide en to-krone i munden på Lars, hvorefter han automatisk popper op med de samme, gentagne ord.

Selv om finansministeren og såmænd også den øvrige regering konsekvent giver kommunerne og eleverne skylden for de nedslidte folkeskoler og den blødende uddannelsessektor, så er der ingen tvivl: den offentlige sektors bidrag betyder rent faktisk noget.

Kære Lars, Anders og Bertel; tag og kig skråt op mod højre. Der ligger et yndigt lille land ved navn Finland med en dejlig socialdemokratisk regering. Finland er uden sammenligning kendt som indehaver af verdens mest veludviklede og faglige uddannelsessektor - samtidigt er Finland det land, der bruger flest penge pr. elev. Ser I pointen? Hvis ikke, så tag i skole!

Lommesmerter

Knud Held-Hansen, Aalborg SØ

Finanskrisen giver ondt i likviditeten. Virksomhederne er ilde stedte, hvis de ikke har adgang til finanser, og som privatpersoner er vi det også, hvis vore penge på bankbogen er i fare. Filosofien i redningspakken er da også at sikre begge kategorier, så samfundet ikke falder fra hinanden af mangel på likviditet.

Alle er glade. Mest glade er bankdirektørerne. De har nemlig fået den bedste kautionist, som tænkes kan, nemlig Staten til at garantere for alles indskud i næsten alle banker for tab som følge af bankkrak. Nu kan bankerne tiltrække sig store indskud, med statsgaranti, til en særlig favorabel indlånsrente.

I en situation, som den vi befinder os i, træder solidariteten i karakter. Alle hjælper alle; men derved kommer vi jo også til at hjælpe nogle af de forkerte. Det siger sig selv. Her tænker jeg på volumensygen i bankerne, som næppe er forduftet og på skeletterne i skabene, som sikkert heller ikke er forsvundet. De står og rasler og om to år, når statsgarantien udløber, er situationen nok blevet bedre eller værre, når kautionisten, staten, vi skal forny redningspakken.

Den såkaldte (f)redningspakke virker i praksis retfærdig kun derved, at Finanstilsynet og danske bankbestyrelser nu tager skeen i den anden hånd og udviser omhu og et større ansvar, end det vi har set nogle skrækkelige eksempler på. Dette ønske må vi, som indskydere, samfundsborgere og gidsler i Statens kautionsforpligtelse, stille som et berettiget krav.

Kunstigt åndedræt er ikke patentmedicin mod lommesmerter. Naturen må gå sin gang; lad falde hvad ikke kan stå.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Gert H. Larsen m.fl.
Det er selvfølgelig ulækkert ud over alle grænser, at en uendelig lille men magtfuld klike af nye herremænd (og i tiltagende grad -kvinder) har været i stand til, at omdanne vores natur til et svinelokum. Men det kan der vel gøres noget ved? De er jo trods alt ikke så mange, og har i forvejen et dårligt ry for dyremishandling, naturødelæggelse og klimaforværring. Jeg støtter jer ubetinget, og håber, at I også vil støtte mig og ligesindede i at blive fri for den dræbende privatbilisme, som er vi byboeres gylletanke. Bortset fra at den er meget farligere, og at vi er oppe mod en hjernedød majoritet, som sætter dagsordenen så selvfølgeligt som noget. Hvis I vil love mig at tage de offentlige, når I skal til staden, så vil jeg til gengæld love at begrænse mit indtag af svinekød til et absolut minimum, selvom jeg elsker frikadeller.
;-)

Vidensbelastet P2 og fordummende P1...

Christine Marstrand siger "Nu er det slut"! - Ja, vi er mange der følger hende, men jeg må desværre sige at jeg gik den anden vej. Altså fra P1 til P2 fordi jeg fandt P1 fordummende med utallige gentagelser og konstante 'reklame indslag' for kommende udsendelser. - Disse indslag kommer mellem hver udsendelse op til mange, mange gange i løbet af dagen, så det virkelig er til at blive tosset af, og når endelig en udsendelse kommer, gider man ikke høre mere om den - eller også er det en genudsendelse. - Der er gode udsendelser på P1 og P2, og dem har jeg efterhånden lært at finde, hvorefter jeg skynder mig at slukke!
Der har tidligere været en del kritik af Danmarks Radio i den anledning, men heller ikke her har man villet lytte.
Danmarks Radio er en skuffelse, og jeg tror du må forlade dig på dine CD'er.