Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
16. oktober 2008

Licens

Claus Schou, Broby

De mediepolitiske ordførere fra Venstre og Socialdemokratiet Ellen Trane Nørby og Mogens Jensen var for nylig fremme med, at licensen burde inddrives via skatten og ikke som nu ved, at pengene bliver betalt særskilt efter, hvad en person selv har opgivet. Begrundelsen var, at man på den måde ville komme de mange 'sortseere' til livs. Jeg er helt uenig:

I mange år har jeg ikke haft fjernsyn, fordi jeg synes, at udsendelserne hovedsagelig er spild af tid. Min internetadgang er samtidig af en sådan art, at jeg heller ikke derfor skal betale licens. Jeg kan derfor hvert år glæde mig over at spare godt et par tusind kroner.

Jeg vil nødigt se min begrænsede skat gå til andres underlødige fjernsynskiggeri. Min holdning er dog mere af principiel art.

Jeg kunne sagtens finde på bedre måder, hvorpå det offentlige kunne bruge sine midler. Hvis pengene stadig forblev mine egne, skulle de hellere gå til Læger uden Grænser eller en anden humanitær organisation.

Lige løn i udsigt

Ingrid Stage, formand for DM

I DM glæder vi os over, at kommissionen endelig skal i gang med at kigge arbejdsmarkedet efter i sømmene. Og kommissoriet for arbejdet ser fornuftigt ud. Vi er særligt glade for, at kommissionen skal kigge på det kønsopdelte arbejdsmarked, ligeløn og løn sammenlignet med uddannelsesniveau.

Jeg har længe undret mig over, hvordan arbejdsgiverne kan slippe af sted med at aflønne akademiske funktioner forskelligt eller bryde ligelønsloven, uden at det får konsekvenser.

Jeg håber, at lønkommissionens arbejde er første skridt i den rigtige retning mod reel ligeløn på arbejdsmarkedet. Det næste skridt kunne passende være oprettelsen af en uafhængig ligestillingsinstans.

Fire vælgerbedrag

Niels H Hansen, Kruså

Fra tid til anden må man prise sig lykkelig over, at man ikke har en akademisk uddannelse, idet man nemt kunne komme i den risikogruppe, der næsten dagligt forårsager vælgerbedrag.

Første vælgerbedrag består i påstanden om, at vi mangler og kommer til at mangle arbejdskraft pga. de små årgange. På grund af den tekniske udvikling kan disse fremstille ter til fire gange så stor en produktionsmængde som de store årgange, og ingen ved sine fulde fem tror vel på, at vi af hensyn til klima og miljø kan fortsætte dette produktionsvanvid.

Andet vælgerbedrag består i påstanden om, at vi har en sund og velfungerende finansstruktur, hvor man med politisk bistand har fremmet spekulationsøkonomien med låneformer, der kun kunne ende i en finansiel krise.

Tredje vælgerbedrag består i påstanden om, at man ved at sænke topskatten kan få mennesker på arbejdsmarkedet til at arbejde mere, på trods af undersøgelser der viser det modsatte. Dette koster 16 mia. kr. i skatteprovenu, og vil for en stor del for de berørte store indkomster blot betyde ekstravagante ferier, rejser og forbrug. Velfærdssamfundet vil komme til at mangle mindst 12 mia. kr. på den bekostning.

Fjerde vælgerbedrag opstår, når udenrigsministeren påstår, at vores situation havde været bedre såfremt vi havde været med i eurosamarbejdet.

Hvor længe mon vi vil bedrages af de bonede gulves slipsedrenge og damer?

Metromatias

Nanna Nørregård-Nielsen, København V

På metroselskabets hjemmeside findes nu en hel side tilegnet Gl. Strand. Selskabets argument for hvorfor stationen placeres her er dog ikke-eksisterende. Cityringen skal betjene folk i yderkanten af city - fra forstæderne henvises stadig til S-tog og bus. For at komme på og af cityringen skal der skiftes på enten Hovedbanegården eller Kgs. Nytorv. Incitamentet for at ødelægge Gl. Strand med en metrostation er, at betjene strøgets kunder: fra Strøget til perronen 25 meter under jorden på Gl. Strand er strækningen uhensigtsmæssig, når næste station ligger max. 500 meter væk. Metroselskabet skal ikke bilde mig ind, at kunder på cityringen falder bort, hvis stoppet spares væk (og en mia. kan vist bruges mere fornuftigt).

Selvsalig kristenhed

Eskil Romme, Nibe

Det er indimellem beskæmmende at være en del af det kristne koncept, især når det gang på gang - godt nok hidtil mest fra de højtråbende sorte fætre - bliver fremhævet som værnet mod denne tids største trussel; islam. Men nu også af ellers reflekterende folk som Jan Lindhardt.

Hvad er det egentlig den 'kristne' del af verden hidtil har gjort så ypperligt? Var det slaveriet, kolonikrigene i bl.a. Afrika, hvad med de to verdenskrige, fordrivelsen af palæstinenserne, eller hvad med apartheid systemet i Sydafrika? Blot nogle få eksempler på 'kristne suverænitet' i nyere tid. Og med baggrund heri er det jo fantastisk, at man skal opleve at veluddannede teologer slipper af sted med igen og igen at fremstille religiøs fanatisme/terrorisme som et udpræget islamisk fænomen.

Og så på det lige nu og her mellemmenneskelige plan: "Men det værste er, at vi er gået ud fra, at de er ligesom os. Gu er de ej. Mange af dem foragter os, og det er der ikke så meget at gøre ved," siger Jan Lindhardt i interviewet.

Hvem er det egentlig, der foragter hvem? Hvem er det som med kvalmende arrogance fremhæver sig selv og sit som værende alt andet overlegent?

I øvrigt tak til Rune Lykkeberg for en gedigen leder 13. oktober om samme emne.

Jan Lindhardt

Doris Dethlefsen, Frederikssund

Tak til Information for at bruge en leder mandag den 13. oktober på at imødegå Jan Lindhardts usympatiske råberi, som desværre fra tid til anden får for meget spalteplads i medierne.

Fotovalg i 'den mindst ringe'

Hans Otto, pressefotograf

I Information 13. oktober bringes en kronik om mediernes indflydelse på vores hverdag.

De to kronikører bruger som eksempel, at Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af et ugeblads omtale af Anja Andersen og en muligvis kæreste på håndboldholdet.

Jeg ser den travle redaktion på Information for mig: Hvad skal vi nu bruge som illustration? Anja Andersen nævnes, så guderne hjælpe mig, om man så ikke anvender et billede af hende sammen med en spiller! (Og vi får ingen gang at vide om det er kæresten).

I samme udgave af avisen bringes på læserbrevsiden et billede af to kvinder, der står i kø til et toilet, eller hvad de står i kø til. Billedet skal illustrere arbejdsløsheden, og er taget af en fotograf ved navn 'Colourbox'. Mon det er fra Danmark?

Som illustration til en omtale af at Nordkorea skrotter atomanlæg, bringes et foto af klappende kvinder i uniformer, hvilket så skal illustrere "... den ønskede virkning ..." af, at landet er fjernet fra USA's terrorliste. Fotografiet er taget af en fotograf ved navn 'Scanpix', hvem det så er.

Når I så i øvrigt laver en fortræffelig avis, der er stærkt vanedannende, må I altså tage jer sammen og ansætte en billedredaktør. Ovennævnte eksempler nærmer sig det uanstændige, og det har vi som læsere ikke fortjent.

Flexlånerne må bløde

Michael Elmshøj, Valby

I tirsdags meldte parcelhusejerne sig i flokken af hyklere, der kræver økonomiske statsgarantier. Landsformanden for Parcelhusejernes Landsforening krævede i Radioavisen, at staten skal garantere flexlånerne mod rentestigninger forårsaget af den finansielle krise. Flexlån er som bekendt en finansieringsform, hvor man spiller på en lav her-og-nu rente mod risikoen for rentestigninger senere. Dette har givet flexlånerne store gevinster de seneste mange år, og blandt andet medført en eksplosion i friværdien, resulterende i et overforbrug for lånte penge.

Nu er verdensøkonomien vendt, og flexlånerne kan se frem til betydelige rentestigninger. Pludselig kan parcelhusejerne ikke tage på charterferie to gange om året, bygge nyt samtalekøkken, og købe det femte fladskærms-tv. Det er dybt urimeligt, at parcelhusejerne skal have udstedt statsgarantier i et spil, de indtil nu kun skummet fløden af; for hvor mange statsgarantier blev der givet til folk, der ikke deltog i friværdifesten?

Der må tænkes anderledes. Vi må væk fra en verdensøkonomi, der er drevet af lånefinansieret forbrugerisme, og stræbe efter en verdensøkonomi baseret på reelle værdi og bæredygtighed. I vejen mod denne balance, må dem, der har levet over evne, givetvis bløde. Dette gælder også flexlånerne.

Damagecontrol

Hans-Henrik Ekner, Slagelse

Det er lidt beskæmmende at se med hvilken lethed, der udstedes hjælpepakker med rigtig mange nuller til den finansielle sektor. Selvfølgelig er det nødvendigt og ovenud vigtigt at få økonomien til at køre igen. Men parallelt hermed har vi en økologisk krise, hvor vi er i færd med at underminere selve grundlaget for artens og alle de andres overlevelse. Hvis vi, i et øjebliks klarsyn, kiggede lidt op over den kollektive fortrængning og proportionsforvrængning, ville checks med mange nuller til den nødvendige overlevelsesstrategi være mere rimeligt - og det ville virkelig batte noget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Hej NHH, Kruså
Det var dog en vældig masse sandhed, som du kan få ned i så'nt bette læserbidrag! Din respekt for de akademisk uddannede er ikke stor. I hvert fald ikke når de udøver deres arbejdsfunktion, som meningsdannere. Med rette forekommer det mig, men det er jo ofte en af deres roller - at være stikirenddreng for diverse dunkle interesser. Det er bare ret inerverende at høre på i længden. Det er åbenbart så indarbejdet for disse højtuddannede at påtage sig rollen som ideologisk pusher, at man nok bliver nødt til at se i øjnene, at denne attitude til en vis grad ligger i selve fagligheden; altså, er indlært som en del af pensum på studiet?
Desværre tror jeg ikke du har mulighed for at blive fast kommentator på en af de hjemlige tvaviser. Vi slipper nok ikke for kleresiet, for som Marx sagde: Den herskende ideologi er den herskende klasses ideologi. I virkeligheden er det en uhyre banal konstatering, men den forklarer hvorfor dette snylterlag vokser i størrelse dag for dag og får stedse mere plads.
Lige nu er det på mode blandt kleresiet at tildele centrum/venstre føretrøjen. For nu at citere en anden hedengangen: De vifter med den røde fane for at bekæmpe den røde fane. Vi skal have en New green deal, men først skal vi altså lige have BAU repareret, så der er noget at bygge på. Det kan da ikke være svært at se hvis ideologi, der er på spil her? Mere af det, der fører til krise! Uden finansmarkedets hegemoni og lejlighedsvise pisk, ville vore dages storkorporativisme (i gamle dage kaldte vi det monopolkapitalisme, men det må man ikke i dag og ingen forstår hvad det betyder) falde sammen som et korthus, som den absurditet den er.
Jeg læser med stor fornøjelse dine læserbreve og har lige lavet et overslag, der siger, at hvis du skriver et læserbrev om dagen med fire nye løgne i (der er nok at tage af), så kan du nok nå det vigtigste i løbet af et halvt års tid;-0 LOL
God vind
NHN, Hellerup

Niels-Holger Nielsen

Hej ER, Nibe
Som ateist forstår jeg, at du som en sand kristen må lide ved din kirkes udskejelser. Jeg kan kun give dig et råd: Meld dig ud, og forbliv gerne en sand kristen. Organiseret religion kan være noget af det farligste at have med at gøre. I hvert fald er det godt, at du tager kampen op. Du har jo ret.
God vind
NHN, Hellerup