Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
11. oktober 2008

Godhedsindustriens første række

Emil Nielsen, talsperson for Luk Lejren

Hver dag er Dansk Røde Kors (DRK) med til at legitimere dybt kritisable og diskriminerende vilkår for asylansøgere i Danmark. Hvis DRK trak sig fra asylcentrene og krævede dem lukket - ville de ikke efterlade noget spiseligt asylpolitisk alternativ. Desværre er DRK ikke en neutral og apolitisk organisation. Hvor er DRK's kritik af politikernes systematiske angreb på asylansøgers retssikkerhed? Deres kritik af nedskæringer på asylområdet, kuponordninger og ventetiden i lejrene? I stedet for at kæmpe asylansøgernes sag - har DRK desværre valgt, at se stille til, mens det politiske flertal systematisk diskriminere og krænker en minoritets rettigheder. DRK skal for alvor til at handle, hvis de fortsat skal kunne retfærdiggøre deres plads på godhedsindustriens første række.

De stakkels rige

Søren Blaabjerg, Hørning

Forleden var der et indslag i tv om en mand, hvis pensionsformue var svundet ind med to mio. kr. på grund af finanskrisen, og som derfor var blevet nødt til at justere forventningerne til luksusforbruget i den kommende pensionisttilværelse en smule i nedadgående retning.

Arme stakkel! Må jeg kondolere med en passende aktuel gendigtning af en kendt strofe:

Sådan er kapitalismen

Utak er de riges løn

De't de armes paradis, men

Jeg syn's fa'me det er synd.

Cepos har ret

Robert Refby, Vanløse

Hr. Ågerup fra Cepos bekendtgør under store armbevægelser en ny opdagelse: Beatles var ikke venstreorienterede, men liberale, og nu vil han have dem ind i den liberale fold. Men han løber åbne døre ind, hvilket vel er naturligt, nu hvor hans egentlige, økonomisk/idéhistoriske, evangelium er under hårdt pres fra virkeligheden.

For os venstreorienterede var Beatles aldrig nogen del af 'fløjen', men klart anarkistiske, og dermed ikke til at lokalisere på en liberalistisk-socialistisk skala. Men vi var, karakteristisk nok for fløjens unge, frisindede nok til også at tage både musik, samlivsformer, hårlængder og andre æstetikker ind i vort liv, det kalder vi at gå på to ben ... og vi var, indtil det smertelige, ganske klar over, at Sovjetunionen, eller DDR, ikke var idealer for socialismen. Der blev man eksempelvis 'tvangsklippet', hvis frisuren var langhåret. Og det var ikke dér, Beatles blev spillet, men i USA.

At hr. Ågerup først nu opfatter virkeligheden er helt naturligt for folk, der som bornert borgerlige ikke kan se den faktiske virkelighed. Eksempelvis som Bertel Haarder, der alvorligt har forfulgt Christiania og kaldt det - og Jakob Ludvigsen - for kommunistisk (sic). At dyrke den slags verdensfjerne romantisme, nostalgi er et borgerligt særtræk. Så god vind fremover med at løbe de åbne døre ind, men pas på, at du ikke snubler i farten.

Island velkommen i EU

Søren Winther Lundby, Nyt Europa

"I vore dage er intet land en ø," skrev Thomas Friedman forleden i New York Times. Selv USA's benhårde liberalister har erkendt, at det er sådan, det er. Langt mod nord, i Island, er samme erkendelse slået igennem. Alle kan se det. Island er ikke længere en ø. Island er i den grad hvirvlet ind i den globale finanskrise. Den almindelige islandske families levestandard var netop steget med 45 pct. på kun fem år. Nu er eventyret slut. Den islandske krone har mistet 30 pct. på ganske få dage. Det er katastrofalt, ikke mindst i lyset af, at mange islandske lån er optaget i udenlandsk valuta.

Løsningen ligger ikke lige om hjørnet. På den mellemlange bane bør islændingene imidlertid ikke betænke sig. Landet bør hurtigst muligt blive medlem af EU, og efterfølgende søge sikker havn i den fælles europæiske valuta, euroen. Budskabet fra Bruxelles er, at såfremt islændingene sender en ansøgning, så kan meget nås inden for det kommende år. Island kan dermed det 28. medlemsland af det forpligtende samarbejde i EU. Det vil være en god ting i en verden, hvor ingen lande kan klare alting selv.

Ikke engang en lillefinger

Søren Søndergaard, MEP (Folkebevægelsen)

Arne Thøgersen fra Europabevægelsen kalder EU's nyåbnede immigrationscenter i Mali for "En hjælpende hånd fra EU" i et læserbrev i Inf. 9. oktober.

Hvis EU virkelig er interesseret i at give en "hånd til Afrika", så burde EU gøre op med nogle af migrationens årsager, f.eks. den massive landbrugsstøtte til EU-bønder; dumping af varer på det afrikanske marked og urimelige handelsaftaler.

Ser man på de handelsaftaler (EPA), som EU presser Afrika til at indgå, så er der tale om en ny kolonisering. Midlet er ikke længere kanoner og soldater. I stedet fratager man kontinentet muligheden for at beskytte bønder og spæde industrigrene mod konkurrencen fra EU. Resultatet er, at kontinentet aldrig vil blive industrialiseret, men fastholdes med en forældet landbrugssektor.

EU's bidrag til den ekstreme fattigdom i Afrika er en vigtig årsag til migrationen. Det er naivt at tro, at et eller flere immigrationscentre vil være en del af løsningen på dét problem.

Metro til Operaen

Jacob Borup Nørløv, Frederiksberg C

Ligesom Søren Falk i sit læserbrev om Metroen og Rigshospitalet bragt i Information 8. oktober efterlyser en station ved Rigshospitalet, kan man også undres, hvorfor der ikke anlægges en i havneløbet mellem Operaen og Skuespilhuset.

Således vil der etableres en 'gratis' gangforbindelse mellem de to scener gennem stationen. Og ikke mindst vil det være den mest fornuftige løsning på de trafikale og parkeringsproblemerne forbundet med de to huse.

Foghs manglende handlekraft

Elisabeth Degn, Stenløse

Kan landets statsminister kun slå til, når det gælder krig? Man savner hans indsats, når det gælder den aktuelle situation for bankerne. Han er jo netop økonom af uddannelse og burde have sin force her i det mindste.

Hans ensidige økonomiske sans, hvad man hidtil har troet, at han dog besad, er jo også gået ud over en manglende indsats på det kulturelle områder, hvor også kulturelle bygninger, herunder skoler, lider hårdt.

Nu har vi så en situation med den 30 milliarder store hjælpepakke til bankerne for at højne bankernes likviditet, så udlandet får lyst til at investere i dem, men hvor ledende danske økonomer nu siger, at denne hjælpepakke er kommet 14 dage for sent, og erhvervsminister Lene Espersen kunne ikke have det fulde overblik her, da hun netop tiltrådte for fjorten dage siden. Derfor er hovedansvaret statsministerens - men hvad med f.eks. finansministeren, der udtaler sig meget vævende - vel for ikke at blive hængt op. Anders Fogh burde have forudset dette, han har simpelthen klokket i det med denne forsinkelse. Han burde have udvist tilstrækkelig force og ikke skuffet vore forventninger til hans økonomiske kunnen i det mindste.

Besidder han ikke den tilstrækkelige snilde og handlekraft?

København kan stoppe normalisering

Morten Kabell, medlem af borgerrepræsentationen for Enhedslisten

Regeringen har afvist Christianias seneste udspil, og konfrontationen synes nu uundgåelig. I første omgang i retssalene og i anden omgang måske via politi og bulldozere. Men der er en anden løsning, der ikke har fået meget opmærksomhed.

Hvis regeringen skal kunne gennemføre sin normaliseringsplan for Christiania, er de nemlig afhængig af, at Borgerrepræsentationen vedtager en ny lokalplan for området. Ellers kan f.eks. planerne om omfattende nybyggeri ikke gennemføres.

Hvis de københavnske politikere stemmer lokalplanen ned, vil det tvinge regeringen tilbage til forhandlingsbordet. Det vil afværge en konfrontation. Og sidst men ikke mindst vil det bane vejen for en løsning, der bevarer Christiania som mangfoldig bydel i København.

Lokalplanen er i øjeblikket i høring og skal besluttes endeligt i Borgerrepræsentationen til efteråret. Ved førstebehandlingen i foråret var det kun Enhedslisten der stemte imod. Men flere andre partier har tidligere ytret sig positivt om Christianias bevarelse.

Ritt Bjerregaard udtalte i april 2007, at hun ikke ville stemme for en lokalplan, med mindre, der eksisterede enighed mellem Christianitterne og staten. Det løfte er det vigtigt, at holde Overborgmesteren fast på nu.

Krisetider

Ib Jensen, Søborg

Lad os alle sende en tanke til alle dem, der nu risikerer at miste deres formue. F.eks. stakkels Henning Dyremose, som kom til at få hundrede millioner, så Tele Deutchland Compagnie kunne undslippe skattevæsnet. Min pædagog løn rækker dog ikke til et støttebidrag, men varme tanker skal tilflyde familien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu