Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
8. oktober 2008

Har kapitalismen spillet fallit?

Sacir Camo, Hjørring

En af grundsætningerne i den neoliberale markedsøkonomi, som i sin hardcore version praktiseres i eksempelvis USA, er, at markedet skal klare sig selv, og at staten aldrig må blande sig i markedet. Alligevel ser vi nu, at den amerikanske såvel som den danske nationalbank - og dermed også staten - går ind og opkøber de dårlige banker.

Sidste år tjente de danske banker således 50 milliarder kroner efter skat. Dengang var der ingen, der snakkede om, at denne gevinst skulle deles med borgerne og kunderne. Hvorfor skal de danske skatteydere nu spytte milliarder af kroner i det grådige bankvæsen? Enten er der tale om en hidtil uset svinestreg fra politikernes side, ellers er der tale om begyndelsen på enden for den vestlige kapitalistiske samfundsøkonomi. Havde man således studeret Marx' kritik af den kapitalistiske markedsøkonomi, var denne alvorlige krise, vi nu befinder os i, aldrig kommet bag på nogen. Begge af disse to mulige forklaringer skræmmer og efterlader dybe spor af mistro og angst i befolkningen.

Metroen og Rigshospitalet

Søren Falk, Valby

Lige nu er der meget hysteri om et tåbeligt metrostop på Gl. Strand. Men et langt mere alvorligt problem er manglen på et stoppested ved Rigshospitalet. Nærmeste stop er Trianglen, som i sig selv er et irrelevant stop, og som nærmest udelukkende er til gavn for en mindre skare af det forbrugende folk. Rigshospitalet ligger langt fra alle hovedstadens toglinjer, og parkeringsforholdene er så elendige, at selv ansatte ikke kan sikres en plads.

Det kan ikke være rigtigt, at en af Danmarks største arbejdspladser fyldt med syge mennesker, gangbesværede, pårørende og ansatte ikke kan få lov at tage metroen direkte herind. I stedet skal de først med tog, så med metro, så med bus og så gå det allersidste stykke. Gl. Strand-brøleren er peanuts i forhold til denne brøler.

En uspiselig ret

Carsten Skov Teisen, Slagelse

I politisk arbejde kan det ikke bare betale sig at tone rent flag med hensyn til hensigter og økonomisk bagland. Det er simpelt hen selve forudsætningen for et redeligt politisk image. Liberal Alliance etablerer en rådgivningsgruppe af erhvervsfolk, der skal rådgive 'partiets' folketingsgruppe og ikke mindst stå for indsamling af penge. Desværre for partiet selv vælger man at lade være med at lægge navnene på de cirka 100 personer i denne gruppe ærligt og redeligt frem.

På den måde har Naser Khader og Liberal Alliance blot understreget, at de ser politik som ren og skær markedsføring. Spørgsmålet er bare, om 'retten' har nogen chance for at glide ned hos en efterhånden hovedrystende vælgerskare, når man holder opskriften og skaren af kokke hemmelig.

Hemmelig Alliance

Morten Sebber, Harpelunde

Naser Khader, vor tids Kennedy, havde denne svada i på side 3 i mandags: "Når man tror på noget, skal man ikke holde sig tilbage af frygt for eventuelle konsekvenser."

Sådan taler kun en stor statsmand. Beviserne for hans heltemod mangler dog. Knap en måned efter folketingsvalget i 2007 sad han med de afgørende mandater i forhold til asyl og flygtningene - Ny Alliances daværende mærkesag. Af lutter frygt for sit eget skind solgte han sig selv og sin sag til stanglakrids. Men på den igen. Hans nyeste påfund er en 'HA' værdig. En Hemmelig Alliance mod islamisme lig med nazisme. Bare hans løvemod dog holder denne ene gang.

Da smagsdommere blev et skældsord

Anne Marie Løn, forfatter

Tak for Christian Haves (CH) gode kronik 30. september.

Veloplagt og rammende beskriver CH DR 2's kulturprogram Smagsdommerne, hvor gæsterne i studiet udtaler sig om kulturfrembringelser, som ligger uden for deres eget felt.

Smagsdommer er et erhverv, som udøves på akkrediterede laboratorier på Slagteriernes Forskningsinstitut og Bioteknologisk Institut til sikring af fødevarers kvalitet. Relanceringen af ordet som et skældsord skyldes statsministeren, da han i november 2001 for åben skærm hånede enhver, som kan deres metier og udøver den inden for alle tænkelige grene af samfundet fra kultur og teknik over videnskab og forskning til praktisk anvendelse på social- og sundhedsområdet.

Snart opstod det såkaldte kulturprogram under det navn, der var blevet gjort til et skældsord. Da jeg for en del år siden første gang blev spurgt, om jeg ville medvirke, sagde jeg, at det kunne jeg ikke drømme om. Hvorfor ikke? Fordi navnet er et skældsord opfundet af statsministeren. "Det ved vi godt, det er ironisk ment," sagde stemmen i røret. Hallo. Hvordan ironisk?

Ingen fornuftige mennesker vil være med til det, tænkte jeg, men jeg tog fejl. År efter år har mennesker, man respekterer for det, de kan på deres områder, siddet og slået ud med armene i det dygtigt ledede panel og ført sig frem om emner, de har ringe eller ingen forstand på, velvidende at ekspertisen findes, men at man ikke gider høre på den. Snart otte års foragt for enhver ekspertise af ikkeborgerlig observans og en politisk udrensning, som skulle være uhørt i et demokrati, har efterladt en blødende smerte overalt i samfundet, mens nationen hygger sig med Smagsdommerne.

Cirkus Khader

Carsten Kofoed, København N

Den radikale afhopper Naser Khader er igen klar med en forestilling i Cirkus Khader. Nu vil han i spidsen for en international forening imod islamisme, hvis medlemmers navne er hemmelige, afholde såkaldte ytringsfrihedskonferencer i København. Den første i 2009.

Hvis det går, som det plejer med Khader, så lykkes det ham alligevel - trods massiv medvind i massemedierne - at skvatte over sine egne ben. Sådan gik det nemlig med Demokratiske Muslimer i 2006. Sådan endte det i 2007 med farcen Ny Alliance, undskyld Liberal Alliance.

Det er én ting, at selvmordspolitikeren Khader ikke fatter, at hans politiske evner ikke rækker længere end til at være 'præmieperker', som han var det hos De Radikale. Det kan til tider være underholdende at følge. Men det er en anden og langt alvorligere sag, at han med sit politiske cirkus vil gøre Danmark til et internationalt centrum for had mod islam og muslimer.

Målet helliger midlet

Jens-Kristian Lütken, EP-kandidat for Venstre

Det hører sig til sjældenhederne, at en venstremand offentligt forsvarer en socialdemokrat. Normalt ville jeg være fuldstændig enig med Hanne Dahl, som i Information 29. september beskylder socialdemokraten Erik Boel for at have en tvivlsom omgang med sandheden. Som regel plejer socialdemokraterne at have en alternativ virkelighedsopfattelse, imidlertid rammer Erik Boel plet i sin analyse af JuniBevægelsens besynderlige samarbejde med og hyldest af irske ekstramister. F.eks. har den yderligtgående Declan Ganley modtaget Frode Jakobsen-Prisen af JuniBevægelsen.

Under folkeafstemningen om Lissabontraktaten så jeg med egne øjne i Irland, at målet så sandelig helliget midlet for den irske nej-side. Her er blot nogle af de mest farverige argumenter mod Lissabontraktaten: Børn ned til tre år vil kunne komme i detentionen, den lave selskabsskat vil blive tvunget i vejret, Irland vil blive tvunget til at genindføre dødsstraf, og irske soldater vil blive sendt til Irak under engelsk kommando. Alt sammen hevet ud af den blå luft, men faktum er, at taktikken har virket upåklageligt. Det er sådanne venner, JuniBevægelsen har, og som de hylder. Med sådanne forbilleder skal man vist ikke beskylde socialdemokrater eller andre for at have en tvivlsom omgang med sandheden.

Regeringens pinlige bortforklaringer

Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Lidt under et år efter folketingsvalget har en række aviser og andre medier endelig sat fokus på de absurde forhold på landets folkeskoler. Uden at lede længe har journalister og andre interesserede nemt fundet frem til forhold, der mildest talt minder mere om Hviderusland end om verdens bedste velfærdssamfund. I forlængelse heraf har der været en del diskussion om, hvor ansvaret for den sørgelige tilstand lå. Kommuner og regering har været i en højlydt diskussion, og 'aben' er forsøgt sendt videre. Decideret patetisk blev det dog i mandags, da Bertel Haarder (V) udtalte, at "eleverne er nogle svin", som ikke passer på tingene. Jeg ved godt, at unge mennesker kan være lidt vilde, og at nogle sikkert kunne passe bedre på deres skoler, men er det virkeligt beskeden til Danmarks ungdom? I folketingsvalgkampen lovede statsministeren, at det skulle være slut med "nedslidte skoler og uhumske toiletter". Hvad er der blevet af dette løfte? Hvor er de nødvendige midler til at gøre noget? Indtil regeringen gør noget ved den uholdbare situation, må vi tolke løfterne som en ordentlig omgang valgflæsk. Og indtil regeringen gør noget ved problemet, må elever, lærere og forældre affinde sig med, at skolerne stadig er uhumske, at lokalerne stadig er nedslidte, og at landkortene stadig er fra før murens fald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En Metro til området omkring Rigets hospital lyder som er ualmindeligt klogt og gennemtænkt forslag.

.Desværre vil en placering på dette velvalgte sted kun servicere (det fattige) folk og ikke kapitalen, så man skal ikke forvente at metroen anlægges andre steder, end der hvor driftige forretningsfolk kan få sine indtægter fra.

Ak ja,- det kunne være så godt..

Bertel Haarder (V) udtalte (mandag 6-10-2008), at "eleverne er nogle svin", som ikke passer på tingene.

Til den svada er der blot at replicere:.

Regeringen er nogle svin som ikke passer på samfundet.