Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
29. oktober 2008

Radikal ansvarlighed

Ole Thorbek, Værløse

Margrethe Vestager understreger, at de radikale her på tærsklen til en økonomisk krise er garanter for en ansvarlig økonomisk politik. Men hvad mener de radikale egentlig med begrebet en 'ansvarlig økonomisk politik'? I 1987 gennemførte de radikale sammen med Schlüter en kartoffelkur, der medførte en voldsom stigning i arbejdsløsheden, der kulminerede med 350.000 arbejdsløse. Samfundet tabte den produktion, de arbejdsløse kunne have skabt, der kom en massiv social udstødning, statens udgifter til understøttelse voksede, og staten tabte skatteindtægter. Var det en ansvarlig økonomisk politik? I 90'erne gjorde de radikale det stik modsatte, og sammen med Socialdemokraterne iværksatte de en økonomisk kickstart, så arbejdsløsheden faldt, staten sparede understøttelse og fik flere skatteindtægter, og sporene til den fulde beskæftigelse, vi i nogen har haft, blev lagt. Så når de radikale taler om en ansvarlig økonomisk politik, mener de så en politik, der indebærer arbejdsløshed med store tab for samfundet, eller en politik, der fastholder den fulde beskæftigelse?

Den enes død ...

Søren Blaabjerg, Hørning

I de fleste af de lande, som vi normalt sammenligner os med, sætter man renten ned for at afbøde virkningen af krisen. I Sverige devaluerer man.

Herhjemme er man klogere. Her sætter man renten op for at forsvare den stærke danske krone, som det hedder sig, og det er jo fint nok, hvis man er ved muffen.

Hvad gør det også, hvis der kommer lidt mere arbejdsløshed som følge af denne 'Rasmus-modsat'-politik, anbefalet af ni ud af ti hjemlige 'økonomiske vismænd'? Og hvad gør det, om der så kommer lidt mere gang i tvangsauktionerne, så boligpriserne på den måde kan finde et mere naturligt lavt leje?

Den enes død - den andens brød, som man siger

Djævle-dyrkelse

Kamma Ankjærø, Århus C

Djævlehorn med blinkende lys. Rødt djævlekostume, skræmmende ondt. Djævlefork i skumgummi. Djævel, dragt med kjole, horn og bælte. Djævlehandsker med lange negle. Dæmondragt med hætte og bælte. Kniv med lys og lyd. Manden med leen. Le i skumgummi. Sort heks, skræmmende ondt.

Dette er et lille udvalg af, hvad BR Legetøj lokkede børnene med i en speciel Halloween-reklame til efterårsferien. Hvordan kan nogen finde på at lave så hæslige dragter til børn? Men hvorfor er der også en side med kostumer til voksne med titlerne 'ondskabens djævel med maske' og 'troldkvindedragt med hat og to onde øjne'?

Det er ubegribeligt, at nogen voksen kan have lyst til at klæde sig ud som 'ondskabens djævel' eller bære 'onde øjne', når der i den virkelige verden er så megen djævelsk ondskab, og der er børn, der lider under, at voksnes onde øjne hviler på dem?

At udhule et græskar er en uskyldig fornøjelse, men som Halloween er udartet i efterårsferien - også i forlystelsesparkerne - er det ren djævledyrkelse. Det kan der desværre tjenes tykt på ved skruppelløst at markedsføre uhyggen som hygge. Er det ikke det, man kalder falsk varebetegnelse? Og er det ikke at føre børnefamilierne bag lyset? Eller er underholdning blevet et rusmiddel, der har gjort børn og voksne afhængige?

Over åen efter vand

Jan Krag Jacobsen, Farum

De amerikanske soldater i Vietnam var dopede med alskens stoffer. Det er soldater af gode grunde ofte. Derfor er der ingen grund til at blive forarget over, at danske soldater i Afghanistan slapper af med en joint. Men man kan undre sig over, at de importerer den hjemmefra. Det tyder på, at forholdet til lokalbefolkningen ikke er så tæt og fortroligt, som forsvaret og dets minister forsøger at give os indtrykket af.

Frygten for 'Uncle Sam'

G. Petersen, Hornslet

Hvis ikke valget af en sort, venstreorienteret søn af en muslim kan få 'Uncle Sam' til at tage riflen ned fra væggen, er der intet der kan. Hos midaldrende og ældre vælgere lever frygten for det halvmytologiske væsen 'Uncle Sam', der tilskrives skylden for begge Kennedy-mord og mordet på Martin Luther King i bedste velgående. Man er tilbøjelig til at tale om racefaktoren som den eneste, der kan snyde meningsmålingerne, men det er ikke meget mere end et år siden DR P1 en aften havde et indslag, hvor kommentatoren fortalte, at frygten for "det gamle højre", som historisk har rødder tilbage til Ku Klux Klan og som utvivlsomt i 60'erne havde gode forbindelser langt ind i sikkerhedstjenesterne, stadig lever i bedste velgående. Konspirationsteorier er ganske udbredte blandt menigmand, og frygten for at blive konfronteret med det faktum at 'Uncle Sam' stadig lever, kan få nogle til at afstå fra at stemme på Obama.

Hvis Obama rent faktisk bliver skudt lige før eller efter valget - og sikkerhedstjenesterne igen enten ikke kan opklare sagen, eller kommer med utroværdige/sindsforvirrede syndebukke, kan de psykologiske konsekvenser for USA og resten af verden blive enorme. Bedre ikke at løbe risikoen.

Per Stig anno 1942

Ib Jensen, Søborg

"Vi har jo sagt til Hitler, at vi går ud fra, at han respekterer os. Da der ikke er aftale om jødedeportationer, er konklusionen, at de ikke foregår."

Jævnfør udenrigsministerens svar til en journalist om USA's torturfly (Information 24. oktober). Ministerens opfordring til journalisten om at tage sig sammen og sammen med regeringen gå bersærk på andre nationer - som en sand viking - lader vi ligge.

Usaglig kritik af S

Carsten Elert, Frederiksberg

Forleden kunne man i en leder af Bent Winther læse, at "S har tilsluttet sig store dele af regeringens (udlændinge)stramninger".

Georg Metz mente nogen tid forinden ligefrem, at S har "leflet for DFs vælgere".

Poul Nyrup søgte som statsminister i SR-regeringen at fremme en vis regulering af indvandringen, fordi mange indvandreres unge ikke fik nogen skoleuddannelse, de voksne fik ikke noget arbejde, ghettodannelsen tiltog, og det samme gjorde de unges kriminalitet og radikalisering - trods SR-regeringens integrationspolitik. Men mange i S, SF og R gik imod. Efter valgnederlaget i 2001 fik Nyrup flertal i S-gruppen for en regulering - og blev voldsomt kritiseret af SF og R. Disse to partier så en chance for at sikre sig stemmer, hvis de kunne få bildt S' vælgere ind, at partiet var blevet lige så fremmedfjendsk som VK og DF.

Det lykkedes som bekendt - på trods af, at S afviste starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 300-timersreglen. I forbindelse med valget sidste år foreslog S en normalisering af forholdene for de afviste asylansøgere, og S støtter fuldt ud EF-Domstolen, når den fastslår enhver EU-borgers ret til at bo i et hvilket som helst EU-land med en ægtefælle som ikke er EU-borger.

Hvad er mon Bent Winthers og Georg Metz' formål med at sammenligne S' og VK's/DF's udlændingepolitik?

Terrorist eller frihedskæmper?

S. Hari, Glostrup

Hvem definerer, hvem der er terrorister? Var danske modstandsfolk under Anden Verdenskrig terrorister? Nej, de var jo frihedskæmper, som kæmpede mod undertrykkelsen og derfor ikke terrorister. Hvorfor skal tamilsk frihedsgruppe LTTE (bedre kendt som de Tamilske Tigre) stemples som terrorister? De kæmper da også bare for et undertrykte folks rettigheder ligesom danske modstandsfolk. Hvorfor bliver de ikke anerkendt som frihedskæmper?

Er det pga. geopolitik at LTTE er blevet stemplet som terrorister? Er det pga. vellykket lobbyisme at tamilernes talerør er blevet stemplet som terrororganisation?

Hvorfor tier Danmark, som ellers taler højt om retten til ytringsfrihed? Hvorfor lukker Danmark øjnene, der ellers går ind for menneskerettigheder? Hvorfor tier danske medier, som ellers går ind for pressefrihed?

Ændringer i satspuljen

Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Torben Kjær kritiserer i et læserbrev i Information 27. oktober, at jeg i et interview den 22. oktober ikke forholdt mig til hvorfra midlerne til satspuljen kommer, men kun til måden midlerne fra puljen tildeles de aktiviteter, som finansieres over satspuljen. Men det var nu tildelingsprocessen og eventuelle ændringer i denne, interviewet drejede sig om, og det er bestemt ikke en uvæsentlig problematik at diskutere.

TK har ret i, at det er lige så vigtigt at diskutere hvor pengene kommer fra. Alle der modtager overførselsindkomst, hvad enten det er pension, kontanthjælp eller dagpenge, får langsomt udhulet deres indkomst, fordi der løbende bliver skåret en lille bid af, som samlet bliver til et beløb på omkring 600 mio. kr. årligt. De uddeles så til forskellige sociale formål.

Midlerne i puljen burde naturligvis komme fra statens almindelige indtægter, så vi alle solidarisk var med til at betale, og i Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2008 foreslår vi da også sådan en omlægning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu