Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
7. oktober 2008

De lykkeligste?

Claus Schou, Broby

Jeg er træt af i medierne altid at høre om, at Danmark er førende, og at danskerne er de dygtigste og bedste på snart sagt de fleste områder.

For et par dage siden fik man endda at vide, at mere end halvdelen af de arbejdende ligefrem var lykkelige i deres job.

I forbindelse med dette indslag blev en kvinde interviewet for at illustrere, hvad det handlede om. Hun var selvfølgelig lykkelig for sit arbejde, men fortalte også, at man som hende nok skulle igennem en del job for at nå dette mål.

Er det egentlig ikke lidt selvmodsigende? Der skal da ikke være ret mange, der gør hendes erfaringer for, at det ikke længere er halvdelen, der er lykkelige for deres arbejde? Det må, hvis statistikken skal holde, være sådan, at de fleste arbejdende marcherer lykkelige, fleksible og omstillingsparate fra det ene drømmejob til det næste.

Jeppesen er en gevinst

Nikolaj Zeuthen, redaktør på Den Blå port

Jeppesen møder kunsten i øjenhøjde. Han er ikke default imponeret eller underdanig, men heller ikke bange for at få et sug i maven eller for at overgive sig til det originale. Han akademiserer ikke, og dog kan han sagtens udtale sig præcist om både den tekniske og konceptuelle side af sagen. Han stiller høje krav til kunstnerne og kuratorerne, fordi der ikke er andre muligheder. Det er kunst det handler om. Og så skriver han godt og underholdende.

Altså: Jeppesen er en klar gevinst for Information. Og det er vi mange der mener!

Børn på Nørrebro ofres

Michael Lambæk Nielsen, på vegne af forældrebestyrelsen i udflytterbørnehaven Spanager

Nørrebros børn og forældre er på vej til at miste to af bydelens grønne lunger.

Det sker, hvis Københavns Borgerrepræsentation på torsdag den 9. oktober godkender Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling om at 'overflytte' to udflytterbørnehaver fra Nørrebro til andre distrikter i kommunen, hvor der mangler børnehavepladser - men vel at mærke ikke udflytterpladser.

Vi er som forældre til børnene i udflytterbørnehaven Spanager rystede over, at vores velfungerende institution er i overhængende fare for at blive taget fra vores børn og os. Hver dag kører Spanagers i alt 40 børn med bussen til Lille Skensved, hvor ungerne boltrer sig på engen hele dagen, inden de vender hjem til Nørrebros stenhårde charme. Efter den tur vælter glade og tilfredse børn ud af bussen, med røde kinder og mod på livet på Nørrebro, et de mindst grønne områder i København.

Vi vil simpelt hen ikke finde os i at blive kastet rundt med i politiske kvoteordninger. Det handler om børn og voksnes trivsel. Det handler om Nørrebros fremtid som et sted, hvor det er rart at bo - også som børnefamilie. Derfor, kære politikere, tænk jer om, inden I ødelægger det, som virkelig har værdi for os - og tvinger os til at flytte ud af byen. Det er et uværdigt forslag, I skal sige 'ja' eller 'nej' til på torsdag. Vi flytter os ikke. I skal være velkomne til at komme forbi og lære os at kende.

Stop hundseriet

Ole Thorbek, Værløse

Under henvisning til mangel på arbejdskraft ønsker regeringens arbejdsmarkedskommission at afskaffe efterlønnen. Men der har inden for de sidste 30 år været hundrede tusinder af arbejdsløse, hvis arbejdsindsats samfundet åbenbart ikke ønskede at bruge.

For 14 år siden var der således 350.000 arbejdsløse. Det virker absurd, at man har tvunget mennesker til i deres bedste alder at 'nyde' deres otium som arbejdsløse, og når de så er blevet gamle, vil man stjæle deres rigtige otium fra dem. Hvorfor bruger man ikke arbejdskraften, når den er der?

Hvis man permanent opretholder fuld beskæftigelse, vil man på sigt opnå en langt større produktion, end man opnår gennem den respektløse hundsen rundt med mennesker, der hidtil har været praktiseret.

Nazihysteriet når nye højder

Erik Haaest, Hesselager

Forleden var mikrofonerne i tv og radio nærmest rødglødende, da nyheder kunne berette om, at nazismen var i vild fremgang i Danmark. Johnni Hansen i Greve har oplyst, at hans medlemstal nu er oppe på 600. Vi må tage en Alsang fra 40'erne: "Gå til modstand alle danske alle mand som een, og gør Danmark frit".

Nu kan en for mig ukendt forsker fortælle, at Storm P. i årene 1930-44 var med i en naziforening, som jeg aldrig har hørt om, 'Nordisk Selskab' (Nordische Gesellschaft). Alle vi, der nu i hele vort liv har moret os over Storm P's finurlige streger og historie, nydt Storm P. Museet, lyttet til Ebbe Rodes oplæsninger i Giro 413 og meget mere, skal vi nu til at ændre vor opfattelse af Storm P?

Jeg ændrer ikke min. Den gamle kommunistiske løgnhals Frede Klitgaard, som stadig får lov at fungere som kilde til de værste skrøner fra besættelsestiden (fordi journalister af i dag ikke aner, hvad nazisme er), blev sgu interviewet om Storm P. Som om Klitgaard nogensinde har plejet andet end løgn og had mod alle, der ikke mener som ham og Stalin. Sandhedsvidne? Goddaw, min bare!

Seneste eksempel: Klitgaard fik i fjor indbildt Mosaisk Trossamfund og Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem, at Søren Kam skulle have haft med jødeforfølgelserne i 1943 at gøre. Centrets Klitgaard-inspirerede sludder har fået den danske regering og især politiet til at bruge millioner af skattepenge på at tilbagevise Klitgaards afsindige teorier.

Lige nu kryber Danmark og Anders Fogh Rasmussen i et musehul, fordi regeringen lige nu skal udforme svaret til Wiesenthalerne, så danske flag ikke bliver brændt af i Tel Aviv og Jerusalem.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at Klitgaards løgne afsløres i vor nye bog Søren Kam - Hitlers danske yndling.

Lene Espersen og de svage

Knud Johnsen, København Ø

I VK-regeringens tid er der blevet 24 pct. flere, som falder under den af EU fastlagte fattigdomsgrænse. Alligevel er kontanthjælpen blevet skåret af VK - med DF's fulde støtte. På de konservatives årsmøde fastslog Lene Espersen, at hun vil "sikre velfærd for de svageste". Men de svage, som hun vil støtte, er de psykisk syge og de voldsramte børn, som får støtte af alle øvrige partier. Derimod vil hun ikke støtte de økonomisk svage, de fattige. De kan få lov til at sejle i deres egen sø.

Øget gæld hjælper ikke

Rainer Rudolf Lippold, København K

I Information den 3. oktober var der flere artikler om finanskrisen: Mads Qvortrup anbefaler Keynes, Henrik Jensen og John Gray giver USA's husejere, banker og spekulanter skylden og sætter deres lidt til politikere.

USA's offentlige gæld er enormt steget i de sidste år. Alene Irak-krigen har kostet 1.900 mia. dollar. Dertil kommer andre omkostninger til 'sikkerhed'. For at få disse penge har man udstedt rentepapirer. Og for at kunne betale de enorme renter, har Federal Reserve holdt renteniveauet lavt - igen og igen. Det har gjort det lettere for alle at låne penge, men så begyndte priserne at stige, først huspriserne. Spekulanterne udnytter en sådan situation med urealistisk lave renter - dette er jo 'free money'.

For bankerne er det som at smide pengene væk, hvis de ikke øger deres indtægter ved at låne penge ud. Og hvis man bare fortsætter med at bruge milliarder på militæret - så sker der noget.

'Subprime loans' og spekulanter er kun symptomer af denne krise. Årsagen er keysianism på en måde, som vist nok får John Maynard til at rotere i sit grav: Forøgelse af offentlige udgifter uden økonomisk grund. Derfor er denne finanskrise i grund og bund en politisk krise. At forøge den offentlige gæld med 700 mia. dollar vil ikke hjælpe - det er bare mere af det samme.

Larm med larm på

Kim Vilstrup, Storvorde

Lederen 2. oktober nævner det paradoksale i, at der er så meget politisk larm i forbindelse med klager fra naboer til vindmøller og erstatning til disse, i betragtning af de støjbelastede motorvejsnaboer, hvis klager man er ligeglad med.

Men hvorfor ikke samtænke det: Gør Danmark til landet med alleer af vindmøller langs motorvejene. Ingen vil kunne høre dem på grund af billarmen, der bor ikke ret mange så tæt på motorvejene og landskabet er vansiret i forvejen. Det skulle løse problemet med at finde placeringer til møllerne.

De banker, de banker

Ole Kropp, Bagsværd

Nationalbanken - og det vil sige os skatteborgere - har punget ud, og derfor sørget for at Roskilde Bank ikke gik konkurs, og det må vel derfor også gælde andre banker i problemer, fordi de har handlet dybt uansvarligt ved bl.a. at give kolossale lån til stærkt tvivlsomme byggespekulanter.

Det kan godt være, at det er en nødvendig beslutning at redde banker for at undgå kaos på det danske finansmarked.

Men det bliver så ganske spændende at se, om der vil ske en tilbagebetaling, når bankerne igen - som tidligere - får overskud i multimilliardklassen.

Det kunne være spændende at høre en udtalelse derom fra Nationalbanken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu