Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
28. oktober 2008

Daddy på glatis

Lone Nørgaard, lektor, cand.mag.

Kim Lindgreen mener ikke (27. oktober), at Britta Mogensen og jeg har undersøgt tingene ordentligt i forbindelse med forældreansvarsloven. Gid den forklaring holdt vand. Men lovens bogstav er ét, noget andet udmøntningen af den.

Forældreansvarsloven blev lavet dels for at få fraskilte forældre til at samarbejde, dels for at sikre fædres retsstilling. Status efter et år er, at de forældre, der kan samarbejde, ikke behøver juraen. Mens de forældre, der ikke kan samarbejde, nu kan bruge loven til at ødelægge i tusindvis af børns liv.

Hurra for abstrakt ligestilling og blæse være med børnenes behov for ro i hverdagen.

Bortvis den mand fra folkeskolen

Dorte Schmidt-Nielsen, Vissenbjerg

Bertel Haarders forslag om at også de helt små børn, som ikke opfører sig ordentligt i skolen, skal kunne straffes med bortvisning, må først og fremmest ramme ham selv. Hans bekendtgørelsesforslag om straf i skolen er både uopdragent og respektløst.

Bortvis straks den mand fra folkeskolen. Han forhindrer elever i at lære noget.

Mindre klynk - mere kritik

Eva Kjer Hansen, landbrugsminister

For nylig præsenterede Landbrugsrådets blad FoodCulture en række af landbrugets kritikere. Men i stedet for at glæde sig over opmærksomheden, føler de pågældende sig nu forfulgt. De bryder sig åbenbart ikke om at blive sagt imod, og vil helst have mig til at tie.

"Landbrugsrådets helt private minister," kalder Michael Stoltze mig i Information 18. oktober. Det er for plat. Det er i orden, at Stoltze ikke bryder sig om regeringens projekt 'grøn vækst' og mener, at det er "en copy-paste model af Landbrugsrådets vækststrategi".

Jeg kan bare notere mig, at Danmarks Naturfredningsforening er uenig med Stoltze. De har ligefrem udtrykt glæde over 'grøn vækst'.

Med hensyn til afskaffelsen af brak, må jeg bare slå fast, at jeg altid har været en arg modstander af EU-tilskud til at begrænse produktionen af fødevarer. Det behøver jeg ikke Landbrugsrådet til at fortælle mig. Braklægningen har bestemt haft positive bivirkninger for naturen. Men mon ikke naturen var bedst tjent med, at den blev beskyttet i egen ret, og ikke som et biprodukt af en dårlig erhvervsordning? Jeg har den holdning, at natur koster penge, og at pengene er bedst brugt ved at man målretter dem til de områder, man vil beskytte.

Jeg har hidtil haft betydelig respekt for kritikere som Stoltze. Men jeg begynder at tvivle på deres dømmekraft, når jeg ser reaktionerne på en harmløs artikel. Jeg er skuffet over, at landbrugets kritikere bruger mere tid på klynk end på kritik.

Til Nina

Pernille Vigsø Bagge, folketingsmedlem og ligestillingsordfører for SF

Hvem der er den blinde af Nina Søndergaard (i Inf. 23. oktober) kan i høj grad diskuteres. Kvindehandel og sexarbejde kan ikke adskilles. Hvis man vil forbedre indsatsen i forhold til de handlede kvinder i Danmark, er man nødt til samtidig at se på lovgivningen for prostitution generelt. Kunden kan ikke se forskel på, om kvinden er handlet eller ej. Der er en stigning i antallet af prostituerede og handlede kvinder i Danmark, bl.a. fordi forbuddet mod købesex i Sverige (og Norge pr. 1. oktober) har gjort Danmark til et attraktivt aftagerland. Desuden har bagmændene frit spil, fordi politiet mangler ressourcer og redskaber til at fange dem.

Nina Søndergaard mener, at jeg propaganderer for signallovgivning. Det er fuldstændig korrekt. Med vores lovgivning bør vi sende et klart signal om, at vi ikke vil acceptere, at man kan købe sig til retten over et andet menneskes krop. Men påstanden om, at vi i SF ikke samtidig er socialt bevidste, er forkert. Et forbud mod købesex skal følges op med massive sociale og økonomiske tiltag.

Sander fodrer universiteter med egen hale

Birgitte Possing, dr.phil., fhv. direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter, Næstformand for AAU’s bestyrelse og Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør, Medlem af AAU’s bestyrelse

På samme måde som Storm P's hund, der i sin tid blev fodret med sin egen hale, pønser videnskabsminister Helge Sander nu på at give de danske universiteter deres hidtidige basismidler som nye basismidler.

Regeringen er blevet kritiseret for i sit udspil til fordeling af globaliseringsmidlerne kun at afsætte 100 mio. kr. eller under 10 pct. til basismidler ud af 1,1 mia. kr.

Som svar på kritikken meddelte videnskabsminister Helge Sander i gårsdagens Information, at han har fundet en ny måde at skabe flere basismidler på: Nemlig ved at sætte en grænse på maksimalt 10 pct. for universiteternes medfinansiering, når de søger om midler i de danske forskningsråd. Rådene har krævet stadig større medfinansiering af universiteterne, når de søgte og fik midler herfra. Helt op til 30 pct. - uden at universiteterne har fået flere basismidler til at dække det.

Med en ny 10 procentsgrænse vil videnskabsminister Helge Sander nu skabe nye basismidler ved at indregne universiteternes egne medfinansieringsmidler som en ny kilde.

Reelt får universiteterne da deres egne basismidler som nye basismidler - og får lov til at spise sig selv op.

Sundhed og ansvar

Jeanne Dalgaard, Frederiksberg C

For tre måneder siden fødte jeg mit andet barn, og modtog derfor en lille bog fra Sundhedsstyrelsen, Sunde børn - til forældre med børn i alderen 0-3 år. Deri står bl.a., at jeg fortrinsvis skal give mit barn usprøjtet frugt. Et råd, som jeg er ganske enig i. Men er det ikke nærmest gratis for en offentlig instans at sende sådanne gode anvisninger ind af min brevsprække, når det er mig, der skal betale 25 kroner for fire økologiske æbler? Fødevareminister Eva Kjer Hansen mener, at sundhed er danskernes eget ansvar. Så kunne det være, man skulle undlade at sende sådanne råd ud til borgerne. Men hvorfor ikke bare fjerne moms på økologisk frugt og grønt, så anvisningen ikke behøver at blive trykt om? Når ministeren beder mig tage et personligt ansvar, er min respons: Ja tak, det vil og gør jeg gerne - men ministeren må ligeledes tage det politiske ansvar, hun er udpeget til at varetage.

Svar fra en glatnakke

Carl Otto Dethlefsen, musikredaktør, DR tv

I lørdags besværede Bent Vinn Nielsen sig over de forfærdelige "glatnakker i DR", som ikke tør vise klassisk musik på tv. Bent Vinn Nielsen (BVN) skriver også, at han i princippet ikke gider skrive mere om det. Hvis det betyder, at BVN går på pension som DR kritisk skribent, så kan denne afskedsgave måske være med til at forsøde hans otium.

DR2 sender endnu i år to temaaftener med klassisk musik som opfølger på de øvrige om Callas, opera fra Wien og unge klassiske talenter. Og fra midt i januar, når DR's nye koncertsal er indviet, vil der hver uge, hele året rundt være klassisk koncert på DR2 søndag eftermiddag. Herudover vil der blive en temauge med fokus på dirigenter og Malkokonkurrence, samt en uge hvor konkurrencen for unge talenter 'Spil for livet' vil fylde sendefladen på DR2.

Vi kan ikke love, at der vil være Anne-Sophie Mutters bare skuldre hver gang, men helt sikkert er det, at koncerterne ikke garneres med quizzer og trafikmeldinger, som Bent Vinn Nielsen automatisk antager, at DR tv vil diske op med.

Så nyd pensionen, Bent Vinn Nielsen, og skru op for DR2.

Ville euroen have hjulpet?

F.H. Pedersen, Viborg

Siden 1970 har Danmark været igennem fire finanskriser, der har kostet dyrt. 1974, 1979, 1986 og 2001. I gennemsnit har de varet ca. tre år. Gentages nuværende finanskrise, som de andre, skal vi frem til 2012 før det vender. For tiden nedsætter EU renten. I Danmark stiger den. Det vil vise sig om vi skulle have tilsluttet os euroen og droppet kronen.

I 2008 kom så den nuværende finanskrise med start i USA og udbredelse til hele Verden. Afslutning af krisen kræver, at politikerne kommer med den rigtige politik, at udviklingen vender i udlandet og at renten falder.

Tillid

Steen Bengtsson, København S

Kan du forestille dig en dansk regering der fra 2001 og frem til nu havde ført en ansvarlig økonomisk politik, lukket for finansielle produkter som afdragsfrie lån, bremset boligprisernes vækst så landet var kommet til at se halvfattigt ud, samtidig med at den skulle genvælges to gange i konkurrence med partier der talte til populisme og egoisme? Jeg kan ikke. Konklusionen må være, at der er grænser for hvor meget demokrati man kan have hvis man vil opretholde tilliden og stabiliteten. Ved statsbankerotten opdagede den enevældige konge at der måtte sættes grænser for hans suverænitet, og Nationalbanken måtte gøres uafhængig. I dag ser det ud til, at der er et par funktioner mere, der må friholdes fra politisk indflydelse, hvis vi skal have tillid til hinanden i det økonomiske liv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Bemærkning til "Mindre klynk - mere kritik
Eva Kjer Hansen, landbrugsminister"

Eva Kjer Hansen undskyld, men hvem klynker mest over kritik?
Du kritiserer Michael Stoltze og bruger han som symbol for den kritik miljø og andre folk med viden om de ødelæggende oppløjninger af de marginaliserede jorde i landbruget, der i en åre række havde fået lov at lægge brak med EU-tilskud. Så forsøger du det kneb med at spille miljøfolkene ud mod hinanden.
Hvad med et sagligt debat om hvordan vi kan bevare mest mulig natur til glæde for vore herboende dyr og mennesker for ikke at nævne vor dyrebare grundvand og andre vandmiljøer.

PS: Det virker ret sigende, at du skriver Landbrugsminister og ikke Fødevareministeren, som dit eget ministerium kalder dig.

Troels Schmidt

Folketingsmedlem og ligestillingsordfører for SF kan ikke tænke - tankeløsheden åbner op for manipulation og demagogi
- af Troels Schmidt, tidligere prostituerede, kulturaktivist og forfatter
(Schmidts hjemmeside:
http://www.just-well.dk/prostitution.htm )

SFs Pernille Vigsø Bagge:
vil "ikke vil acceptere, at man kan købe sig til retten over et andet menneskes krop."

SF´s ligestillingsordfører kan ikke tænke, fordi hendes påstand (implicit) om at man(d) i dag lovligt kan købe sig til retten over et andet menneskes krop holder ikke, da dette ville forudsætte at aktuel dansk lov tilsidesætter sælgerens ret til at sige fra. Hvis man ikke skal være demagog og manipulator hedder det "aftale med" og ikke "retten over et andet menneskes krop". Den danske lov af i dag giver, som bekendt, ingen ret til at købe en andens krop uden samtykke. Derimod har ethvert voksen menneske i Danmark i dag lovligt ret til at sælge egne kropslige sexydelser til en anden voksen når begge parter er enige heri. Vigsø Bagges påstand indebær rent og skær gammel dags slaveri (som bekendt allerede er afskaffet), imens salg af egne kropslige sexydelser er enhver borgeres demokratiske ret. Dvs. sålænge SF´s ordfører ikke får magt som hun har agt.

- af Troels Schmidt, tidligere prostituerede, kulturaktivist og forfatter
(Schmidts hjemmeside:
http://www.just-well.dk )

mona blenstrup

Den kære Eva fra Landbrugsministeriet mener, at vi som deltog i Foodcultures artikel om landbrugets revsere skal være glade for opmærksomheden.
Vi bryder os efter den kære Evas udsagn ikke om kritik og vil helst have, at hun den kære Eva tier stille.
Ja det viser jo tydeligt, at ministeren ikke er helt med i virkelighedens verden.
Vores kritik ignoreres eller forties og sjældent besvares den kvalificeret.
Men vi vil ikke være pin upper, det er budskabet det gælder. landbrugets påvirkning og metoder har vi en modsatrettet mening om, men mødes af enten tavshed eller personfnidder.
Vi efterlyser den saglige debat og ikke blot være deltgere i et mediecirkus, hvor det gælder om at få modparten til at tage sig dumt ud.
At pløje marsken og andre gamle kulturlandskaber op , at afhøvle de gamle fotidsminder i form af jættestuer og andet, til stor skade samt at inddrage kanterne af vandløbene til kornproduktion er ganske enkelt et overgreb mod vores kulturarv. Den skal landbruget ikke betales for at lade være.
Det er vi ganske enige om. Men det ændrer jo ikke ved virkelighedens verden, hvor disse ting foregår og uden konsekvenser for skadevoldere

Forældreansvarsloven blev lavet dels for at få fraskilte forældre til at samarbejde, dels for at sikre fædres retsstilling. Status efter et år er, at de forældre, der kan samarbejde, ikke behøver juraen. Mens de forældre, der ikke kan samarbejde, nu kan bruge loven til at ødelægge i tusindvis af børns liv.

Hurra for abstrakt ligestilling og blæse være med børnenes behov for ro i hverdagen.

- Hurra for abstrakt ligestilling og blæse være med børnenes behov for ro i hverdagen -

Hvem er det procentmæssig der skal have samvær med hvem kan vi få noget data i tal ?

Det skriger jo PERIFID til himlen hvem der ødelægger børns adgang, omgang med sin biologiske aner !

Beskæmmende at sandheden om løgnen er så åbenbar i den fremstilling hvem er det som reelt set pilen peger på som ikke har evnen til at forstå at voksen problemer kun kan fremme sin sag !

Altid rart at kunne læse hvem offeret er det er selvfølgelig ifølge kvinden hvad er så mere rigtigt

BRUG BARNET !

Alle ved det ! men ingen gør noget ved det.

Nu kommer velfærdspolitiet v/ Karen Jespersen (V) og have straffe til det personale i det offentlige som ikke indberetter overgreb imod børn ! Det skal blive hilst velkommen hjertelig velkommen !
Men undervis dem først hvordan man omgås børn “revselsesretten” er blevet afskaffet - mobning og psykisk vold ja PAS syndrom må de også gerne på kursus i.

Spørgsmålet hvem kan emnet ! hvis ikke dem der har sat sig ind i emnet
- prøvet det på deres krop hvem skal så ?

Har gjort det før og gør det igen jeg siger bare ....alle gik rundt og sagde om de autonome og jagtvej 69 “ungdomshuset” .....de satans autonome skulle bare trække ha nogle bank - ja lad politiet overtræde grundloven - alt var lige pludseligt blev legat, selv at tage unge med rundt i byen og tæske dem i civilepolitibil og så kører dem tilbage til "samfundet"

Samfundet havde jo givet tilsagn ! Uromagerne var jo alle hadet af samfundet.

Hvem er så de autonome ? ikke en kæft kan svare på det ordret (specifikt navn og adresse) . nej hvorfor kan man ikke det, er det ham i nr. 4 4.sal (!?)

Ingen kan svare på det for det er var ingen klub og der fandtes ingen register - det siger lidt om moradset at udtale sig - alle der laver ballade er autonome.

Latterligt og ubegavet sagt. - dem der laver uorden er autonome - det er jo total useriøst.

Så er mikrofonen din fortæl mig hvem de autonome er eller dem som ødelægger små børns nattesøvn
Gerne underbygget med fakta så det vejer i vægtskålen - skrigeballon har jeg set og hørt nok af.

Ja manden kan jo bare trække næsen til sig mht forældreansvarsloven - tak for dit bidrag kvinde.

Offeret er jo sendt af sted på arbejde - kvinden

Kom med noget nyt !

Sandheden om løgnen.

Per Holm Knudsen

Troels Schmidt har ret, SFs LIGGEstillingsordfører Pernille Vigsø Bagge er igen ude i det rene demagogi med sit velkendte, "at man kan købe sig til retten over et andet menneskes krop", som er det rene og skære nonsens.

LIGGEstillingsordfører Pernille Vigsø Bagge mangler stadig at fortælle, hvordan hun får salg af seksuelle ydelser til at være "salg af kroppen" på anden vis end, hvad en mekanikker, fysioterapeut, bager, præst osv. gør?

LIGGEstillingsordfører Pernille Vigsø Bagge hører hjemme i Kristendemokraterne og IKKE i SF.
BEFRI SF for demagoger som LIGGEstillingsordfører Pernille Vigsø Bagge.