Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
25. oktober 2008

Den usynlige hånd

Pelle Dragsted, folketingskandidat for Enhedslisten

Efter den seneste tids skatteyderbetalte redningsplaner for bankerne, må det konkluderes, at markedets famøse usynlige hånd, åbenbart kun virker når den har fingrene langt nede i statskassen.

Dansk landbrug truer folkesundheden

Jens Jørn Steiniche, Odder

Den konventionelle driftsform i landbruget er til fare for folkesundheden. Af eksempler på de faremomenter, som de nuværende konventionelle dyrkningsformer med deres animalske produktion indebærer, kan nævnes:

- Store udledninger af kvælstof og fosfor er med til at skabe algeproblemer og iltsvind og er dermed med til at dræbe livet i bælter og fjorde. Fisk indeholder ca. seks gange mere protein end korn. Det er derfor også et fødevareproblem.

- I Danmark opfostrer vi 25-30 millioner slagtesvin om året. Da svin udleder tre gange så meget kvælstof som mennesket i døgnet, og det svarer til, at den danske jord bliver belastet med efterladenskaber, som var vi omkring 37-40 millioner mennesker her - og alt ledes urenset ud på jorden. Gyllen indeholder kendte stoffer, som er betydeligt farligere end menneskets efterladenskaber. Det er f.eks. påvist, at kvinder beskæftiget i landbruget har tre gange så stor risiko for at få brystkræft som befolkningen i øvrigt.

- Dansk landbrug bruger årligt ca. 120.000 kilo rent antibiotisk stof. Det bevirker, at grisene kan blive sæde for resistente bakterier, som videreføres til mennesker, hvilket derfor kan blive en tikkende bombe under folkesundheden, da der er frygt for, at mange sygdomme ikke vil kunne behandles.

Det anbefales derfor, at der sker en omlægning til den økologiske driftsform, der skaber liv i vandet, renere luft og jord samt forøger folkesundheden.

EU satser på videnskaben

Anne E. Jensen, Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet

De danske universiteter får nu bedre mulighed for at sende deres studerende ud i verden til eliteuniversiteter for at dygtiggøre sig og samtidig tiltrække udenlandske studerende. EU har netop vedtaget at sætte turbo på det såkaldte Erasmus Mundus-program. Programmet muliggør udveksling af studerende på kandidat- og ph.d.-niveau mellem universiteter i Europa og universiteter udenfor Europa. Over de næste fem år er der afsat 950 millioner euro til programmet, som vil skabe mere viden i Danmark og dermed være med til at forbedre det grundlag vi skal bygge vores fremtid på. Siden programmet startede i 2004, har 4.400 studerende fra både de naturfaglige studier, samt jurister, økonomer og humanister benyttet sig af muligheden for at søge til udlandet og få ny inspiration. Ved at udveksle studerende, opnår man også en fordel i de lande udenfor EU, som sender deres studerende af sted. Der er ikke tale om et såkaldt brain drain fra disse lande, men tværtimod en win-win situation, fordi de studerende vender tilbage til de lande de kommer fra.

EU-penge til forskning og uddannelse giver med sikkerhed mere kvalitet i uddannelserne, bedre kompetencer og styrket konkurrenceevne.

Store Robert

Gaute Grimeland, Frederiksberg

Det kan undre, at Information valgte at bringe Uwe Max Jensens indlæg tirsdag 21. oktober. Det handler om Robert Jacobsens skulptur 'Store Robert' og Klaus Bandams modstand mod denne. Vi får imidlertid ikke at vide, hvad brevskriveren mener om sagen, idet indlæggets eneste formål er at servere en sjofel vittighed om Bondams præferencer. Det er et læserbrev, som det ikke ville overraske at finde i Ekstra Bladet, men som burde være under Informations niveau.

Jeg vil tilføje, at jeg i hvert fald i Uwe Max Jensens optik, tilhører samme kategori som Klaus Bondam, og at jeg mener 'Store Robert' er meget, meget grim.

Måske vi skulle starte en forening?

KøbenHAVN

Jacob Borup Nørløv, Frederiksberg C

En af Københavns helt særlige kvaliteter er havnen. Der er meget få byer, der er begunstiget med et så stort, åbent, varieret og tilmed blåt areal midt i centrum. Samtidigt med at hele havnen i sin udformning stadigvæk fortæller Københavns historie. Fra de mange brede moler i sydhavnens gamle industrikvarter, videre gennem den oprindelige og smalle inderhavn omkring centrum, og i nord det store åbne vue ud i indsejlingen mellem Langelinie og det hengangne B&W. Det er vores fælles store blå park, hvor vi kan se langt både i tid og rum, og som derfor skal behandles med en vis form for historisk og rummelig indsigt. Og det er netop det som mangler i forslaget til at placere en skulptur af Robert Jakobsen midt i havneindsejlingen, horisonten og vores kig ud i verden. Og det er ikke fordi Robert Jakobsen qua sin tilstand ikke er nutidig og helt fremme i den kunstneriske avantgarde, som er en af akademirådets indvendinger. Om det så var en forening af Olafur Elliason og Jeppe Hegn, ville placeringen stadigvæk være forkert. At sammenligne modviljen over for Robert Jakobsen-skulpturen med de manglende visioner, der kvalte projekterne af Erik van Egeraat og Norman Foster, som det bliver gjort i informations bagsideleder den 23. oktober er derfor som at sammenligne æbler og pære. Både boligerne på Krøjers Plads og Tivoli tårnet udfordrede ganske vist den omkringliggende historiske kontekst, men med enindlevelse og respekt.

Summa summarum kan det godt være, at København skal have en skulptur af 'Store Robert', men måske vil det være bedre at placere den i Nordhavnen, og lade den blive det første samlingspunkt i den nye bydel der skal vokse frem her.

Hvilke otte pct.

G. Brandt, Allerød

En nylig offentliggjort undersøgelse viste, at kun otte pct. af det i øvrigt stærkt reducerede radikale segment støtter partiets march mod højre.

Kunne det tænkes, at de otte pct. alle har samme efternavn og hedder Niels, Morten og Rasmus til fornavn?

En vedtaget grøn grundlov

Kai Dalsgaard, Ulfborg

Her i oktober måned har ca. to tredjedele af Equadors befolkning vedtaget en grundlovsændring, der som den første nation i verden anerkender juridiske rettigheder for naturen. Derfor har f.eks. landets aber, skildpadder, kolibrier og orkideer nu fået status som juridiske personer, som enhver har fået søgsmålskompetence til at forsvare i retten.

Grundlæggende står der i grundloven: "Naturen har ret til at eksistere, bevare og genoprette dens vitale kredsløb, struktur, funktioner og dens udviklingsprocesser."

Og i de uddybende punkter står bl.a.: "Staten vil anvende forholdsregler og restriktioner i alle de aktiviteter der kan føre til udryddelse af arter, ødelæggelse af økosystemer eller permanent ændring af det naturlige kredsløb. Indførelse af organismer og organisk og uorganisk materiale der kan ændre den genetiske arv er forbudt."

Ingen anden nation er nået så vidt som Equador med hensyn til retslig beskyttelse af naturen i grundloven. Dog har religiøse ledere som ærkebiskoppen af Canterbury, Dalai Lama og ærkebiskoppen af Konstantinopel erklæret det for en hellig pligt at værne om miljøet. Og den katolske kirke har nu opdateret sin liste over dødssynder til også at omfattet forurening af miljøet.

Næste år skal Danmark tage stilling til en ændring af tronfølgeloven. Vil det ikke være rimeligt at lade sig inspirere af Equadors eksempel og oprette et udvalg der i miljøåret 2009 skal se på naturens plads i Grundloven og sikre den retsligt ud fra danske forhold?

CO2 på bekostning af C20

Aksel Gasbjerg, Hillerød

Klimakonferencer, biobrændstof og spredte aftaler om CO2-reduktion forslår som en skrædder i helvede med hensyn til at redde klimaet. Det er symptombehandling og ikke årsagsbehandling. Årsagen til klimaopvarmningen skal findes i vores vækstorienterede samfundssystem, hvor guden er profit og væksten er profet.

Kapitalismens helligdom er NYSE (Børsen, New York Stock Exchange). Når kapitalismens lakajer kommer til New York, får de den ære at træde ind til guldkalven og åbne det otte timer lange bønnemøde, hvor bønnerne i form af aktiekurser udspys til den ganske verden på computerskærme.

Kan man forestille sig George Monbiot snige sig ind til bønnemødet i NYSE og proklamere: "Af hensyn til klimaet skal der gennemføres en kraftig vækstreduktion, der vil medføre kursfald."

Han vil blive anklaget for terrorisme.

Kapitalismen kan ikke tage mod fornuft, der truer vækst og aktiekurser. Kapitalismen tillader ikke en reduktion af CO2 på bekostning af C20.

Så længe profit og vækst vægtes højere end liv og miljø, vil alle nok så velmenende klimaforanstaltninger desværre forblive overflade og ikke substans. Det vil de kommende klimaforhandlinger i Poznan og København alt for tydeligt afsløre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu