Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
22. oktober 2008

Ambulancekørsel

Jesper Madsen, medlem af S

Redderne skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, uanset hvad firmaet hedder. Ikke noget med en discountaftale med de gule faglige organisationer, men en overenskomst mellem 3F Fagligt Fælles Forbund, FOA Fag og Arbejde, og entreprenøren.

Så vi sikre reddere bevarer de samme løn- og arbejdsforhold, som de har i dag, som minimum. Men det vigtigste er, at vi som borgere får en god og ordentlig service på rette tid og sted.

Uanset hvilket firmanavn, der komme til at står på ambulancerne.

Demokrati har et fundament

Masoum Moradi, Folketingskandidat i Odense (SF)

Hvis jeg bliver spurgt om, hvad der er det vigtigste fundament i et demokratisk retssamfund, vil jeg ikke tøve mange sekunder med et klart svar. Jeg vil svare, at vores demokratiske samfunds grundsten er tredelingen af magten.

Det er vigtigt i den forbindelse, at politikere ikke efter forgodtbefindende blander sig i den dømmende magts afgørelser. Domstolen er sat til at træffe afgørelser i overensstemmelse med gældende lovgivning. Set i det lys havde det klædt Peter Skaarup (DF) ikke at lægge afstand til domstolens dom over politibetjente for vold mod en arrestant. Slet ikke, når Peter Skaarup har fået tildelt et så vigtigt hverv som at være formand for Folketingets retsudvalg.

Politi og domstole

Ole Kropp, Bagsværd

Jeg har læst, at 14 polititjenestemænd har deponeret deres opsigelser i protest mod, at Østre Landsret måske vil stadfæste eller skærpe byrettens dom over nogle kolleger, der er tiltalt for overtrædelse af dansk lov i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69.

Nu er det jo ifølge Grundloven domstolene, der egenhændigt tager stilling til, om en eller flere tiltalte personer er skyldige, og hvilken straf, der skal følge. Og efter dansk sædvane er udenforståendes indblanding helt uacceptabel.

Det er derfor utåleligt, at politifolk - som dog har en vis, om end mindre, juridisk uddannelse - forsøger at påvirke en retsafgørelse.

I lande, som vi ikke ynder at sammenligne os med, ville denne aktion måske have nogen effekt. Men her er indblandingen er forhåbentligt og efter al sandsynlighed uden nogen som helst virkning.

Det er derfor utåleligt at disse politifolk, som den danske stat har ansat til at håndhæve landets love, ikke har fornemmelse for, at de ikke skal blande sig i domstolenes afgørelser.

For mig virker indblandingen diskvalificerende, og jeg mener, at ansættelsesmyndigheden sporenstregs må imødekomme de pågældende polititjenestemænds begæring om afsked. Samfundet er ikke tjent med, at personer med den holdning til vores Grundlov, skal varetage borgernes rettigheder.

Fint nok, hvis en domstol så skal vurdere, om afskedigelsen er lovlig og saglig.

Haider ville ikke møde Pia Kjærsgaard

Knud Johnsen, København Ø

Det var pinligt at se billeder fra begravelsen af Jörg Haider med militær og kirkelig pomp og pragt. Pinligt også at se denne nazibeundrer omtalt som blot 'kontroversiel' i flere danske aviser. Man har endvidere kunnet læse, at Pia Kjærsgaard aldrig traf Haider, men det blev ikke oplyst, at hun i sin tid tog til Wien for - sammen med Søren Espersen og Mogens Camre - at træffe Haider. Men han ville ikke mødes med hende. Hun var ham alligevel en tand for højreorienteret.

DR, form og indhold

Claus Münchow, Sønderborg

Samtidigt med at P2 udviklede sig til det, der er blevet kritiseret så voldsomt i mange læserbreve, indsneg der sig i P1 en tilsvarende forurening af radioavisen, programannonceringer m.m. Snart sagt enhver oplysning skal understøttes af lydeffekter: Omtales dansk landbrug, så skal der stå en ko og brøle i baggrunden, osv. Det er plat, barnligt og distraherende og ofte til at brække sig over, men undertiden også teknisk set så imponerende godt lavet, rytmisk/musikalsk - og ofte morsomt - at det tager hele opmærksomheden. Hvad var det egentlig der blev sagt? Hvad er det DR vil formidle?

Yderligere håbløst er det, at ressourcerne åbenbart tages fra arbejdet med den elementære teknik. Radioavisen er fuld af tekniske fejl, op mod 10 gange hyppigere end for 10 år siden, forekommer det mig. Indholdsformidlingen er tydeligvis nedprioriteret.

Så konklusionen må være: De lyttere, som interesserer sig for indholdet i DR's udsendelser, er meget uenige i DR's egen forestilling om, hvad der gør en god radio.

Kunne vi få et referat af de nye retningslinjer som synes at eksistere, og som må være det fundament som chefredaktøren for P2 står på, når han erklærer sig stolt over det resultat, som kritiseres så voldsomt?

En samlet opposition

Manu Sareen, medlem af Borgerrepræsentationen og gruppeformand for de radikale

Sjældent har Radikale fået så meget omtale i medierne, men heldigvis endte debatten med det eneste rigtige: At pege på Helle Thorning som forhandlingsleder.

Det giver sig selv, at det har været problematisk for Radikale at have stået udenfor indflydelse i syv år. Ikke mindst fordi vi mener, at vores politik imødekommer fremtidens udfordringer. Og når det gælder om at sikre velfærdsstatens overlevelse. Vi har i syv år været tilskuere til, at Danmark har bevæget sig i en retning, som vi ikke ønsker at fortsætte. En retning med større skel og mindre fællesskab og en retning med flere forbud og mindre tillid. Derfor støtter Radikale Helle Thorning som forhandlingsleder. Derved står en samlet opposition klar til at vise danskerne, at vi kan, skal og vil et bedre Danmark.

Public service til alles bedste

Mogens Jensen, MF og kulturordfører for Socialdemokraterne.

Claus Schou kritiserer Ellen Trane Nørbys (V) og mit forslag om at gå fra medielicens til medieskat (Inf. 16. oktober). Schou ser ikke selv fjernsyn og kan ikke se, hvorfor det offentlige skal støtte fjernsynskiggeri.

Argumentet er velkendt. Det ligner de argumenter, som mine forgængere på det kulturpolitiske område måtte kæmpe med, da man ville have kulturen på finansloven: "Hvis jeg ikke går på museer/kunstudstillinger/i teatret/på biblioteket, hvorfor skal jeg så betale?" Eller for den sags skyld: "Jeg bruger ikke universiteter, motorveje og naturstier, hvorfor skal jeg så betale for det?".

Nu er turen kommet til public service. Jeg ved godt, at selv om det ikke er mange, så er der nogle, som ikke ser fjernsyn, men jeg anser public servicemedier som et velfærdsgode på lige fod med sygehuse, veje og uddannelse.

Med fælles betalte public servicemedier får vi først og fremmest nyhedsmedier, der er fri af kommercielle og andre interesser - til gavn for demokratiet. Derudover har public service fjernsyn historisk set givet os danskere noget at samles om.

Måske ser du ikke selv med, men så gør dine børn, børnebørn eller naboerne. Fordi public service medier kan noget, Disney Channel og TV3 ikke kan.

Også med sigte til at fastholde vores nationale fællesskab er pengene til public servicemedier givet godt ud.

Hvilken 'nytænkning'

Per Christensen, Roskilde

Jeg har lige talt med en bonde, Mr. Musonda, fra Kasama i det nordlige Zambia i telefon om, hvordan han klarer krisen. Jeg fortalte ham også om de synspunkter, de to økonomer fra København Universitet, Thomas Barnebeck Andersen (TBA) og Sam Jones (SJ) har i Informations kronik 20. oktober, at han skal turde "eksperimentere" med sin høstproduktion - der stort set kun går til hans eget og familiens forbrug, hvilket også gælder for mere end halvdelen af det samlede antal af producenter i Zambia. At han skal "turde tænke anderledes, endog dristigt". Jeg kunne høre, at han sukkede opgivende i røret, hvorefter at han straks spurgte, om jeg mon vidste hvornår, regnen dog ville komme på hans kasawamarker (rodfrugt - en basisføde i det nordlige Zambia) for hans familie var ved at dø af sult? "Kompetent regeringsførelse, kreative løsninger og eksperimenterende politikker" eller ej.

Åbent brev til Tom Behnke

Ole Thorbek, Værløse

Tom Behnke fra de konservative gav på DR1 19. oktober udtryk for, at bevægelser som FARC og PFLP i henhold til Landsrettens tolkning af den danske terrorlovgivning er terrororganisationer. Vil Tom Behnke ikke godt med udgangspunkt i grundlaget for den eksisterende terrorlovgivning forklare, hvorfor den danske modstandsbevægelse 1940 - 45, der bl.a. uden dom likviderede formodede stikkere og som gennem sabotage foranledige store materielle skader - bedømt ud fra den eksisterende terrorlovgivning - ikke var en terrororganisation? Og mener Tom Behnke ikke, at det på den baggrund var helt acceptabelt, at den daværende statsminister, Vilhelm Buhl, offentlig opfordrede befolkningen til at stikke frihedskæmperne?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu