Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
21. oktober 2008

Arbejdsløshed - et samfundsgode

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Det er egentlig ret befriende, når det økonomiske systems inhumane kerne bliver udstillet af en virkelig prominent ekspert i økonomi.

Overvismand Peter Birch Sørensen mener, at det er godt for vort samfund med en ikke for lille portion arbejdsløshed. Han kan godt se, at der er "mange negative konsekvenser" for dem, ledigheden går ud over. Men han kan "godt leve med en mindre aktivitet i byggesektoren".

Det er da godt, at han godt kan leve med andres arbejdsløshed.

Vor Statsminister siger, at alle skal i arbejde (om han mener det, ved jeg absolut ikke), og økonomiprofessoren mener det modsatte. Jeg formoder, at vor statsminister har fået kvalificerede oplysninger om økonomiens tilstand, inden han siger sådan.

Og så er vi der, hvor vi hele tiden kommer hen: At den ene ekspert i økonomi siger det ene, og den anden lige så kvalificerede ekspert i økonomi siger det modsatte.

Og hvad er det så, vi skal tro? Er det godt eller skidt, at så mange som overhovedet muligt arbejder til gavn for vort samfund, eller er det bedre, at en betydelig del af den arbejdsdygtige del af befolkningen går i ledighed og i spåner på overførselsindkomst?

Jeg synes, at det er let at svare.

Men jeg synes nok heller ikke om den slags økonomi, som fungerer bedst med en vis arbejdsløshed.

Harold Lloyd: Når smilet stivner

Nikolaj Lunøe, København K

Christian Monggaard (i Paradoks 17. oktober) har ret i, at Harold Lloyds akrobatiske stumfilm stadig er forrygende. Men netop det værk, han fremhæver som hans betydeligste, Safety Last! (og som også Cinemateket har vist i denne måned) skæmmes af to korte, men ubehagelige racistiske indslag:

En sort medarbejder i det stormagasin, hvor Lloyd træller, fremstilles som komisk dum - omtrent som i 1800-tallets minstrel shows. Og det var måske så endda til at bære, da fremstillingen af ham måske nok er præget af overlegen nedladenhed, men i det mindste ikke af had.

Det er derimod filmens billede af to jødiske juvelerer: Ikke bare er de pengegriske, udspekulerede - og udnytter kynisk den uskylds- og racerene Lloyd. Også kropsligt er de skildret som frastødende - tangerende skadedyr, som vi kender det fra Hitlers og Stalins antisemitiske propaganda.

Smilet stivner.

Metz' perspektiver

Edgar Dahlin, Charlottenlund

Tak - som så mange gange før - til Georg Metz for hans ugentlige klumme, som i kraft af sin vid, elegance og klarsyn i den fornemste humanistiske tradition næppe har sin lige i dansk journalistik i dag. Hvilket for mig er en væsentlig grund til at holde bladet. Han har en sjælden evne til at udtrykke sig klart - om ikke altid kort (hvis det skal være en dyd) - om menneskeligt og moralsk set væsentlige emner. Som for eksempel det politiske system, som vi alle er en del af, og dettes påvirkning, direkte og indirekte, af vor tilværelse.

Dermed kommer Georg Metz til at minde os om at tænke - kort og godt. Helt i tråd med en glimrende boganmeldelse i avisens tillæg om oversættelsen til dansk af Hannah Arendts værk om Eichmann. Hvor hun bl.a. fremhæver menneskets ansvar og moralske pligt til konstant at tænke selv over den situation og det system, man befinder sig i, fremfor altså at lade andre tænke for én. Den slags kræver indsigt - og dette er dagbladet Information en væsentlig kilde til (ja, flere roser) efter min mening.

Ny finansiering af satspuljen

Peter Mikkelsen, Rødovre

"Det er helt urimeligt, at folk på overførselsindkomster skal betale sociale projekter for hjemløse, narkomaner, psykisk syge. Det er vigtige opgaver, som alle skatteydere solidarisk må være med til at betale for," siger SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen. Til det er kun at tilføje: Godt set, Eigil, det har Enhedslisten, som det eneste parti i Folketinget, påpeget hvert eneste år siden indførelsen af satspuljen. Nu gælder det at samle alle gode kræfter, der ønsker satspuljen finansieret af andre end dem, der har brug for den.

Bruges pisken?

Jens Aage Poulsen, lektor ved University College Lillebælt, læreruddannelsen i Jelling

Lektor ved DPU Bernard Eric Jensen (BEJ) har siden 1980'erne haft stor betydning for udviklingen af historiedidaktikken. Han er dog indædt modstander af den kanon i skolefaget historie, der implementeres fra august 2009 - hvad der selvfølgelig er helt legitimt.

Men argumenterne må være i orden. Det er ikke tilfældet, når BEJ (i kronikken 18. oktober) bl.a. hævder, at kanon i historie er et led en borgerlig-national kulturarvspleje, der "har karakter af et obligatorisk og klassitrinsfikseret pligtpensum" (BEJ: 'bruges pisken'), er det notorisk forkert. Som BEJ må vide, skal de 29 kanonpunkter perspektiveres i tid og rum og integreres i eller udfoldes til emner/temaer med problemstillinger. Det er op til den enkelte læreres didaktiske overvejelser - herunder hvordan han/hun i undervisningen kan styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet - at perspektivere disse kanonpunkter.

Green New Deal, tak!

Rolf Czeskleba-Dupont, ekstern lektor, på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC

I Information den 16. oktober bebuder Yvo de Boer, chefen for FN's Klimasekretariat, et program, der gør det muligt at forene en klima- og bæredygtighedsindsats med genrejsningen af den internationale økonomi. Denne tiltrængte programmatiske kobling skal gå under betegnelsen 'En New Green Deal'. Og minde om præsident Franklin D. Roosevelts program til USA's økonomiske genrejsning i 30'erne og 40'erne.

Faktisk blev den indre New Deal også udvidet til hele den 'vestlige' Verden (inkl. Japan), siden man i 1944 opbyggede et Keynesiansk inspireret system med faste valutakurser og kontrollerede valutatransaktioner (Bretton Woods systemet med dollaren som ankervaluta). Åbenbart et værn imod det finansielle kaos, som afskaffelsen af disse reguleringer har medført.

Hverken USA's indre eller den internationale New Deal har dog været grønne eller haft noget med miljøpolitiske hensigter at gøre. Derfor burde man ikke tale om en New Green Deal, men snarere om en Green New Deal.

'Du lytter til P2'

Steen Klærke, Øster Assels

Der har her i Information lydt meget kritiske røster vedrørende den klassiske musik på P2, men der er ikke kommet noget overbevisende svar herpå fra ansvarligt hold.

Kan vi ikke få at vide, hvilken programpolitik, der ligger til grund for al den meningsløse snik-snak, de mange gentagne reklamer for egne udsendelser og de evindelige jingler ("Du lytter til P2" og lignende).

Endelig er der de korte og meget overfladiske radioaviser. Anser man i DR's ledelse P2-lytterne for at være de husmødre og vestjyder, som man på TVA spiser af med en tandløs og populistisk 19.30-TVavis. Er det nødvendigt, at man skal slå over på P1 om morgenen for at få en nogenlunde opdatering af verdens tilstand?

Tænder ikke på 'Store Robert'

Uwe Max Jensen, kunstner

I København raser debatten om rejsningen af en 72,5 meter høj Robert Jacobsen-skulptur. Skulpturen betitlet Store Robert skal efter planen placeres i indsejlingen til Københavns Havn og betales af en fond af danske erhvervsfolk. Flere politikere har allerede erklæret sig positivt stemt, mens enkelte er modstandere af projektet. Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam hører til de skeptiske. Det undrer.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at Klaus Bondam ville stille sig skeptisk an over for noget med navnet 'Store Robert', og når der oven i købet er tale om en vertikalt opadstræbende genstand udført i jern, bliver man ekstra forbavset over Bondams skepticisme.

Island i Svikmøllen

Ulla Jessing, Virum

Det var en glimrende beslutning af Information at trykke Einar Már Gudmundssons Essay om finanskrakket i Island (18. oktober). Dansen om den gyldne kalv er forbi og forfatteren har afsløret, at Island har ladet sig forføre af grådige bankdirektøre i de privatiserede banker, som rendte med den store gevinst og som beregnede sig en månedsløn svarende til en nobelpris.

Island har rigtige Nobelpristager, som Halldor Laxness. Hele den islandske befolkning glædede sig sammen med ham. Desværre dukkede med Kasinokapitalisme nye halvguder op, rigmændene som sammen med forblændede politiker har spillet om guldkalven.

Gudmundsson frygter nu, at den Internationale Valutafond vil spille redningsmand og pålægge Island endnu mere privatisering deres virkelige rigdom, energikilderne og fiskebestanden. Det vil være bedre, hvis de nordiske lande hjælper Island.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uwe Max Jensen er pisse sexistisk i kritikken af Bondam.

thomas bjørnager

Hvad mon egentlig Uwe Maw Jensens pointe var i dagens indlæg?

Var det bare en hetero-fastoid øl-bøvs?

thomas bjørnager

Hvad mon egentlig Uwe Maw Jensens pointe var i dagens indlæg?

Var det bare en hetero-facistoid øl-bøvs?