Læserbrev

Luk ikke de danske lossepladser

De danske lossepladser fungerer som bagstoppere for alt det affald, der hverken kan brændes eller genanvendes. Derfor skal vi beholde dem.

De danske lossepladser fungerer som bagstoppere for alt det affald, der hverken kan brændes eller genanvendes. Derfor skal vi beholde dem.

Lars Bahl

23. oktober 2008

Renè Møller Rosendal, konsulent i RenoSam

Luk lossepladserne inden der er gået seks år. Det var et af de 11 forslag, som eksperterne kom frem til på AffaldsCamp 08.

Forslaget er provokerende og uholdbart.

"Ifølge affaldseksperterne ender omkring 0,5 mio. ton affald egnet til energiudnyttelse på de danske lossepladser hvert år. Ved dette organiske affalds nedbrydning siver metan langsomt op i atmosfæren i en mængde svarende til en mio. ton CO2 om året. Hvis affaldet blev brugt som brændsel til el- og varmeproduktion, undgik man denne udledning og sparede dertil en udledning på 300.000 ton CO2 fra kul- eller oliefyrede værker," skriver Information 23. september.

Der henvises til deponering af f.eks. shredderaffald og vindmøllevinger m.m.

Fraktioner som i realiteten kan genanvendes eller forbrændes. Teknologien er der, men er enten meget dyr, eller ikke eksisterende på nuværende tidspunkt i Danmark.

Langt over målet

De to ovennævnte fraktioner er ikke karakteriseret som bionedbrydeligt, der bidrager til metanudledning, desuden har det siden 1997 ikke været tilladt, at deponere organisk og brændbart affald på de danske lossepladser.

Før 1997 blev deponeret store mængder bionedbrydeligt affald, og der foregår stadig nedbrydningsprocesser i affaldet fra disse. Men typisk sker der i dag en indvinding af metangassen, som omsættes til el. Et område der fra RenoSams side arbejdes målrettet på at løse og minimere.

Miljøstyrelsen vurderer, at hvis der foretages en meget grundig sortering af alt deponeringsegnet affald, vil der kunne udsorteres en mængde svarende til cirka 10 pct. af den samlede deponerede affaldsmængde. Dvs. ca. 100.000 tons årligt, hvilket RenoSam mener, er skudt langt over målet.

Eksperterne fra AffaldsCamp 08 vurderer, at det er muligt at lukke lossepladserne inden for en overskuelig fremtid. Det er blot et spørgsmål om ændring af borgernes og virksomhedernes vaner.

I RenoSam ser vi positivt på eksperternes forslag og mener, at miljøministeren bør stille krav til producenterne om, at disse fraktioner fremadrettet skal genanvendes eller forbrændes.

Det vil være i takt med den affaldspolitik der har været ført i mange år om at minimere mængderne til deponering, og som vores medlemmer har arbejdet på at føre ud i livet med succes.

Eksperternes forslag om at lukke lossepladserne er derfor ingen god idé, da der er fraktioner i dag som hverken kan brændes eller genanvendes, og lossepladserne er en bagstopper for dette affald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er du gal mand, det går skam ikke, det dér.

Tværtimod skal vi forbruge mere og smide mere væk for at producere mere og forbruge mere og .... Har du ikke forstået det ?

Se bare hvad der skete her for nyligft ! Hva ' ?

Gå nu ned i supermarkedet og køb et eller andet, så får du det straks bedre.