Læsetid: 2 min.

Der mangler handling for at stoppe kvindehandel

SF-s ligestillingsordfører mener, at det er på tide, at vi fokuserer på sexkøberne i prostitutionsdebatten, da det er dem, der bestemmer markedet, priserne og varerne.

SF-s ligestillingsordfører mener, at det er på tide, at vi fokuserer på sexkøberne i prostitutionsdebatten, da det er dem, der bestemmer markedet, priserne og varerne.

18. oktober 2008

I dag er det europæisk anti-kvindehandelsdag. Tænk hvis vi i Danmark kunne fejre denne dag med ren samvittighed, fordi vi var med i den europæiske fortrop i kampen mod kvindehandel. Det er desværre ikke tilfældet.

Under den nuværende regering er problemet med kvinder, der handles til prostitution i Danmark steget voldsomt. På trods af det faktum udviser regeringen en utrolig stædighed og arrogance i løsningen af problemet eller rettere manglen på samme. Ét er, at regeringen ikke vil anerkende de gode erfaringer fra omkringliggende lande, eksempelvis forbuddet mod købesex i Norge og Sverige og den effektiv indsats mod bagmændene til kvindehandel i Belgien. Noget andet er, at regeringen end ikke lytter til det danske politi eller de danske organisationer og rådgivningscentre, der dagligt er i kontakt med de handlede udenlandske prostituerede. Alle peger på, at initiativerne og hjælpemuligheder under den nuværende lovgivning er nyttesløse.

Fokuser på kunderne

Kampen mod kvindehandel kræver en langsigtet og vedholdende indsats. Derfor arbejder SF for:

-Et forbud mod købesex.

Det er ganske uacceptabelt, at man i et moderne samfund tillader, at et menneske kan købe sig til retten over et andet menneskes krop. Det er på tide, at vi fokuserer på kunderne, da det er dem, der bestemmer markedet, priserne og varerne.

-Massive sociale tiltag, da et forbud mod købesex ikke kan stå alene.

For det første har mange af de udenlandske kvinder en stor frygt for myndighederne.

Derfor er det nødvendigt med en længere reflektionsperiode, hvor de handlede kvinder kan få den nødvendige tillid til de mennesker i systemet, som skal hjælpe dem.

For det andet er der behov for økonomisk støtte til de kvinder, der ønsker at komme ud af prostitution. Ofte er det gæld, frygten for et skattesmæk eller udgifterne til starten på en ny tilværelse, som fastholder kvinderne i prostitutionen.

-Intensiv kamp mod bagmændene.

Det er nødvendigt, at der afsættes flere permanente politiressourcer til dette område. Derudover bør de handlede kvinder tilbydes beskyttelse samt opholdstilladelse, hvis de hjælper politiet med oplysninger, der kan bidrage til efterforskningen af bagmændene.

Med sådanne effektive tiltag mener vi i SF, at man på sigt vil kunne gå anti-kvindehandelsdage i møde med større stolthed, end det er tilfældet i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Deet er ikke et spørgsmål om, at en mand køber en kvindekrop.

Sagen er, at en kvinde udlejer sin krop for en periode.

For denne serviceydelse får kvinden kontanter eller andre goder især af økonomisk art.

Prostitution har som mange andre foreteelser mellem mennesker mange "former"!

Troels Schmidt

Kommende Nye Gade Aktioner Imod Pernille Vigsø Bagge, folketingsmedlem (SF)

Vigsø Bagge: "Det er ganske uacceptabelt, at man i et moderne samfund tillader, at et menneske kan købe sig til retten over et andet menneskes krop."

Endnu mere uacceptabelt er det, kategorisk at umuliggøre lovligt frit at vælge at købe og sælge sin egen krop på egne betingelser, hvis det er det man vælger.

Kære Pernille, indse dog at kriminalisering hjælper ingen!

Og se de nye gade aktioner Imod menneskeforagt, især overfor kvinder! – klik på:
http://www.just-well.dk/index.htm#Watch

Troels Schmidt – forfatter og kulturaktivist

Travis Malmzon

Som sædvanlig spændes trafficing for forbuddets vogn.

Trafficing er vold og dermed forbudt.
Vi har politiet til den slags, og det er en skandale at der ikke bliver gjort mere for disse kvinder.

Hvis kvinder kan bestemme over deres krop i forbindelse med frivillig abort, kan de det sq nok også i forbindelse med frivillig prostitution.

At Pernille Vigsø Bagge så ikke kan lide tanken, berettiger hende ikke til at forbyde mennesker at handle disse tjenesteydelser.

Behandling af ligtorne og bedemandsforretninger er vel også en ubehagelig tanke for de fleste af os, men derfor er det vel de færreste som vil have det forbudt.