Læsetid: 4 min.

Hvad McCain og Obama glemmer at nævne

Det er interessant, at et emne, som ingen af de amerikanske præsidentkandidater har berørt i deres kampagner, har vist sig potentielt at kunne flytte vælgere. Dyreetik flytter stemmer
Det kan lyde nok så fint at tale om finans, fattigdom og forsvar - men det er burhøns og ulve, der flytter stemmer.

Det kan lyde nok så fint at tale om finans, fattigdom og forsvar - men det er burhøns og ulve, der flytter stemmer.

17. oktober 2008

PRINCETON - Barack Obama var i tre år frivillig socialarbejder i slumkvarteret South Side i Chicago, så han ved alt om den virkelige fattigdom, som findes i USA. Han ved, at i et af verdens rigeste land lever 37 millioner mennesker i fattigdom, en langt større del af befolkningen end i de rige lande i Europa. Men alligevel har Obamas valgkampagne fokuseret på 'Main Street' og skattelettelser for middelklassen, og han har undgået emnet om, hvad man skal gøre ved fattigdommen.

Det er ikke sådan, at Obama ikke har nogen politik for, hvordan man skal hjælpe de fattige. Hvis man besøger hans hjemmeside, skal man klikke på The Issues og derefter på Poverty. Der finder man en række eftertænksomme forslag, der spænder fra minimumsløn til skabelse af Promise Neighborhoods, som er et forsøg på gennem uddannelsesprogrammer fra den tidlige barndom og kriminalitetsforebyggelse at vende udviklingen i fattige områder, hvor få har en uddannelse. (Hvis man besøger John McCains hjemmeside, kan man ikke engang finde fattigdom på listen over evner, man klikke på - selv om Space program er der.)

Ulandshjælp

Men hvorfor taler Obama ikke om et emne, som han har så meget mere direkte erfaring med end sin modstander, og hvor han har en bedre politik? Måske er der ikke nok stemmer i de fattige, eller også vil de alligevel stemme på Demokraterne. Desuden har hans rådgivere sikkert fortalt ham, at amerikanske middelklassevælgere nemmere kan overbevises ved at appellere til deres pengepung end til deres bekymringer for Amerikas fattige.

Når Amerikas fattige ikke rangerer højt på listen over vælgernes bekymringer, kan det ikke overraske, at de fattige i udlandet er så godt som usynlige. Igen har Obama med sine rødder i Kenya den rigtige baggrund og en lovende politik, der går ud på at øge Amerikas ulandshjælp til 50 milliarder dollar inden 2012 og at bruge pengene til at hjælpe nationer på sammenbruddets rand og skabe bæredygtig vækst i Afrika. (For øjeblikket er det blandt OECD-landene kun Grækenland, som giver en laver procentdel af sit bruttonationalprodukt, end USA gør.)

Terrorbekæmpelse

Men da Obamas vicepræsidentkandidat Joe Biden under debatten med sit republikanske modstykke, Sarah Palin, blev spurgt, hvilke forslag en Obama-Biden-regering måske ville blive nødt til at modificere som følge af redningsplanen til Wall Street, der koster 700 milliarder dollar, nævnte han kun forøgelsen i ulandshjælpen. McCain har aldrig specificeret, hvor meget ulandshjælp han mener, at USA bør give.

Begge kandidater taler om døde amerikanske militærfolk i Irak, men der har været mindre opmærksomhed på krigens civile ofre. Under debatten med Biden, angreb Palin sågar Obama, fordi han ifølge hende skulle havde sagt, "at vi ikke gør andet i Afghanistan end at bombe landsbyerne fra luften og dræbe civile". Hun kaldte den kommentar for "uforsvarlig" og "usand", for "det er ikke det, vi gør. Vi bekæmper terrorister og sikrer demokratiet."

At dræbe civile er selvfølgelig ikke det eneste, som USA og de allierede NATO-lande foretager sig Afghanistan, og hvis Obama har hævdet det, har han været skødesløs i sin retorik. Men det bemærkelsesværdige ved Palins bemærkning er, at hun i forbindelse med sin kritik af Obama ikke med et eneste ord beklagede de mange civile ofre, som de amerikanske luftangreb i Afghanistan har medført, selv om hun er en stærk fortaler for menneskelivets ukrænkelighed.

Dyre stemmer

Afghanistans præsident har gentagne gange udtrykt harme over amerikanske luftangreb, som har dræbt civile - senest i august, da han sagde, at 95 afghanere, deriblandt 50 børn, var blevet i forbindelse med bombningen af en landsby.

Blandt de globale, etiske udfordringer har klimaforandringer været mest dominerende i valgkampen. Her er kandidaternes målsætninger så godt som ens: De støtter begge et incitamentssystem, som skal reducere udledningen af drivhusgasser drastisk inden 2050. Obama målsætning er en reduktion på 80 pct., mens McCain siger 66 pct. Men eftersom den næste præsident uanset hvad senest vil forlade Det Hvide Hus i 2016, er den forskel irrelevant.

Det er derimod interessant, at et etisk spørgsmål, som ingen af kandidaterne har berørt i deres kampagner, har vist sig potentielt at kunne flytte vælgere. En gruppe, som kalder sig Defenders of Wildlife, har lavet et reklamespot, der illustrerer Palins støtte til ulvejagt i fly. En undersøgelse af republikanske, demokratiske og uafhængige vælger viser, at reklamen medførte øget opbakning til Obama.

Ifølge Glenn Kessler, som er af leder HCD Research, der lavede undersøgelsen i samarbejde med Muhlenberg College Institute of Public Opinion, er dette "den første reklame i over en måned, der har flyttet noget", mens partiernes seneste reklamer ikke har påvirket vælgerne i nævneværdig grad. I overensstemmelse med den opdagelse har et historisk initiativ i Californien til en folkeafstemning om et forbud mod grusom indespærring af dyr på industrilandbrug, som bl.a. vedrører burhøns, fået stor opbakning.

Peter Singer er professor i dyreetik ved Princeton University og æresdoktor ved University of Melbourne. Han er forfatter til bøgerne Animal Liberation, Practical Ethics, One World, The President of Good and Evil har redigeret In Defense of Animals: The Second Wave.

© The Project Syndicate og Information. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu