Læsetid: 6 min.

Det naives nødvendighed

Hvordan man må tage det på sig og i øvrigt gå i dækning når religionen fyger én om ørerne, og man gerne vil være fri
18. oktober 2008

Det er pudsigt nok altid, når nogen opfører sig ordentligt at disse relativt få af den nye politiske korrekthed bliver beskyldt for at være naive. Især folk med magt og enkle svar på komplekse spørgsmål anklager ofte og gerne de magtesløse, nuancerede, videns- og erfaringsbelastede for naivitet. I denne optik kan naiviteten antage dimensioner grænsende til det landsforræderiske. Det entydigt onde i verden omkring er kun ude på at snyde og bedrage og nyde godt af vores sociale system og fortrænge danskheden og danskerne, tage arbejdet fra dem, voldtage vore kvinder, skære hovedet og det der er værre af os og sætte ild til Tivoligarden. Naive er de der ikke indser disse stadige trusler, tager ved lære af de nøgterne og håndfast og stålsat forkaster venlighed, medmenneskelighed, næstekærlighed og forsøg på forståelse.

Naivitet er det samme som statsministerens yndede udtryk: tossegodhed. Noget mere foragteligt findes næppe. Ikke alene er man som tossegod god, som i tidehvervsk forstand er det samme som ond; hvis man er god, er man selvgod og gerningsretfærdig, og dét er ondt, uanset om ens godhed, som altså er ond, kommer andre til gode, hvilket er værre end ondt. Og så er man ikke alene ond, fordi man er god, men tosseond, som er det samme som tossegod, fordi man er godt tosset hvis man er god og derfor ond. Hvilket jo egentlig så skulle betyde man er god, fordi hvis man er rigtig ond, er man jo ikke god, men ond, og ondt er bedre end godt, som ikke alene er ondt, men naivt. Eller tossegodt.

Således også en notorisk mand af meninger i tiden, eksbiskop Lindhardt der modigt mener at danskerne, de rigtige, har været utilgiveligt naive. Det drejer sig til læserens oplysning, og hvis nogen skulle have glemt det, om forholdet til vore muslimske medborgere. De ligner jo os andre, siger emeritus Lindhardt: pæne og nydelige i det ydre, velklædte, uddannede med manerer; men tager man lidt og kradser i dem (med hvad mon!) så er de helt anderledes og ikke kristne, men ... nå ja ... muslimer. Det er naivt ikke at se dette i øjnene, med hvad det indebærer. Hvad det egentlig indebærer står mindre klart. Hvilke konsekvenser det bør have, er heller ikke til at få ordentligt fat på i Lindhardts uforpligtende hensynsløse ærlighed, andet end at han som missionær vil have dem omvendt og gøre dem til kunder i sin egen butik.

Meget er naivt

Naivitetsanklagen bliver hængende. Det er naivt, hvis man ikke er mistænksom over for muslimer. Man ved jo efterhånden besked om naivitetsanklagernes liturgiske repertoire: Det er naivt, når man udviser øllebrødsbarmhjertighed over for kriminelle, det er naivt, når man tror, vi danskere kan løse verdens problemer: sultproblemer, klimaproblemer, flygtningestrømme, vandstandsstigningen og isbjørnenes levevilkår. Det er naivt, når man mener, at alle de andre ikke er ude på at skære halsen over på danskerne en måneløs nat i ramadanen. Der er så ufatteligt meget der er naivt. Det er måske også naivt at holde en statsminister ansvarlig for kreativ bogføring og ansvarlig for dybt uansvarlig sandhedsfornægtende omgang med kendsgerningerne om Irak-krigen. Det er måske også naivt, hvis man ikke giver politiet frit slag til at lammetæve unge mennesker med den naive forestilling at man her i sognet har ret til at demonstrere for sine naive synspunkter uden at skulle radbrækkes af en bande stupide idioter af politibetjente; nogle der åbenbart ikke havde regnet med at der var vidner og i øvrigt havde tillid til at byretten gjorde, som byretten oftest gør i den slags sager og giver politiet ret. Det er måske naivt at forsøge at opretholde tredelingen af magten; og ikke som Dansk Folkepartis Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard forlange denne latterligt naive skelnen ophævet; domstolene bør dømme, som MF Peter Skaarups og Moster Skraps retsfølelse dikterer i deres perverterede drøm om politistatens genindførelse.

Det er naivt at tro på det gode i mennesket, det er naivt at tro på julemanden, det er naivt når nogen mener at markedet ikke kan klare markedet. Nå nej ... dårligt eksempel.

Men det er i hvert fald naivt at tro at profithajer og markedsekvilibrister ikke har sikret sig, når korthuset falder. Netop korthuset var, hvad præsident Bush kaldte sit eget tilbedte samfundssystem og forklarede en gruppe målløse journalister på sin egen enkle facon - hvad der for år tilbage fik satirikere til at sammenligne præsidentens sprog med en retarderet abes - hvad der sker når man trækker bare ét kort ud i bunden. Wham! In God we trust. Går det ad helvede til beder vi til Ham, både før og efter.

Det er naivt at være naiv og ikke tro på lukkeloven, som eksbiskop Lindhardt mener er et gode for familielivet og Folkekirken, og naivt ikke at tro på den samme gud som Bush og eksbiskop Lindhardt. For Lindhardt er jo med sin særlige indsigt ikke naiv, men ...

Ophøjet gudstro

Gudstro regnes normalt ikke for naivitet, men er sat op med guirlander og ophøjet til noget finere og åndeligt. Troen overophøjes urørligt i forhold til de troløse, der jo bare kunne gå hen og blive religiøse; det kan da ikke være så svært!

Fremkvækker hedningene et par forkølede indvendinger og beder om i det mindste at få lov til at være i fred for den evindelige kristendomsforkyndelse - alene i radioen! - i tide og utide, får de at vide at de jo bare er ateister, som er religiøse, men på en anden måde. Man skal fanden gale én tro, ellers er man naiv, for mennesket kan ikke leve uden tro!

Som en gæst hos Jon Stewart, filmmanden og forfatteren Bill Maher, træt af bigotteriet og religionshysteriet, bør man begynde forfra. Hør nu her: hvordan kan man ophidse sig selv og andre over noget i den grad og ifølge sagens natur uhåndgribeligt? Hvad handler de om, disse religiøse systemer af gudstro - eller overtro - som bestandigt fremhæver sig selv på andres bekostning?

Ifald man bragte vor lokale gud for byretten i et fantasiland, hvor kristendommen ikke var kendt for at få pådømt bevis for boniteten, ville man, som Bill Maher bemærkede om troværdighedsproblemet, blive smidt ud med et latterbrøl. - Jo, se der var jo først gud, som fandt ud af at det ikke gik så godt nede på Jorden. Oversvømme den kunne han ikke, det havde han prøvet; så han sendte sin søn efter ved stedfortrædende gasart at have insemineret en i øvrigt forlovet ung dame. Denne søn, som var ham selv, da der kun er én gud, lod han henrette, begik altså selvmord og stod op et par dage efter guds begravelse for at tage hjem igen til sig selv i raketfart.

Hvorfor ordnede han, når han er gud, ikke paragrafferne pr. sig selv i stedet for disse krumspring? Hvorfor foregik åbenbaringerne altid på fjerne afsides steder i ørkener og på bjergtoppe? Og hvor bliver han nu af? Skammer han sig, i øvrigt med fuld ret, over hvor galt det siden er gået? Jo, man kender svarene: Hans veje er uransagelige og halléluja. Men man bør bevare sin guddommelige naivitet og huske en gang imellem at stille disse naive spørgsmål, inden de hellige og eksbiskoppen kommer for godt i gang. Det må religiøse, der ikke er blufærdige nok til at holde deres religioner for sig selv, finde sig i. Sgu.

Dette - for at foregribe de obligate læserbreve - er ikke udtryk for afsky eller foragt for kristendom, islam, jødedom eller nogen anden tro. Blot en naiv bøn om at være fri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Georg Metz:

"Naivitet er det samme som statsministerens yndede udtryk: tossegodhed. Noget mere foragteligt findes næppe. Ikke alene er man som tossegod god, som i tidehvervsk forstand er det samme som ond; hvis man er god, er man selvgod og gerningsretfærdig, og dét er ondt, uanset om ens godhed, som altså er ond, kommer andre til gode, hvilket er værre end ondt. "

Sådan kan verden, som den bliver opfattet af de sorte præster og statministeren jo egentlig beskrives meget præcist på ganske få linjer.

Bravo Georg Metz...

Lone Wienberg Hansen

.allerhøjeste gir snubler over inderst inde. Efter gejstlig visit er der forsvundet så meget udstyr. Fra mit skrin ad had og uforpligtende magter. Er det ubeskriveligt. hvordan sådan en kvinde kan opføre sig. Udvalgte nå jaer er det derfor du kom her til gode. Materiale fra estisk næbet kvarter med hjemvejs sogn trykker jeg luften ud til strangulere. Opdages optrins overslag og skønne. Som var det engang for meget. Stations nært og eksponent. Roser mine tårer paa den hvide kind. At træffe så mange venner ude i det blå. For at siger farvel og tak for i går. Stavres glimtets veje ad dage og utroskaben begynder indlysende at svulme til nye toner. Til nyt erhverv i lykkedyrkelse og honorære var det ikke derfor du besøgte mig milde Jag.

Heinrich R. Jørgensen

Tossegodhed er vel noget ganske andet end naivitet?

Tossegodhed er vel at demonstrere god og ægte vilje til bevidst at forsøge at opnå resultater, på trods af en erkendelse af hvor uhyre vanskeligt (og dermed urealistisk) dette vil være?

Naivitet er vel nærmest det modsatte af tossegodhed - at forvente at det vil lykkes, uden forståelse og erkendelse af, at det næppe vil ske?

Tossegodhed er vel egentligt positivt, omend selve ordet har nogle meget uheldige konnotationer?

Jeg gik i gennem den lokale ghetto - et mindre område med grå treetagede betonkasser, beboet af anden etniske og fraskilte danskere - og på muren stod:
Her være ingen gangstere - de rigtig syge gangstere er på børsen.

Næst efter troen på Kapitalismen er troen på den "fri vilje" den skændigste af alle religioner.

At mennesker, som bekender sig til den "sunde fornuft", tror at hjernen kan virke uafhængigt af naturlovene.

Hjernen er underkastet naturlovene præcist lige så betingelsesløst som alle andre materielle legemer.

At vi "vælger" kan derfor kun være en illusion. Altså må noget andet "vælge".

Diskussion af hvorvidt dette "andet" kan tænkes at have "bevidst intention" må tage udgangspunkt i en afklaring af hvad "bevidst intention" overhovedet er for noget.

Sådanne reflektioner synes ikke at forekomme i artiklen - det er bare en slags "Æv-Bæv min tro er bedre end din tro" artikel.

g. petersen:
'Hjernen er underkastet naturlovene præcist lige så betingelsesløst som alle andre materielle legemer'
Du kan da ikke udlede hvordan hjernen fungerer ud fra naturlovene - det er reduktisme så det batter!
Man kan kun forstå hjernen ud fra dens egen struktur og opbygning, der er naturlovene ikke nogen hjælp.
Hvis der ikke eksisterer nogen 'fri vilje' - findes der vel heller ikke nogen bevidsthed? Hvad mon så din hjerne foretog sig da du skrev det indlæg?

Til OF: Mit indlæg blev ikke skrevet af en bevidsthed (eller anden mumbo-jumbo) men af de kausalt virkende impulstog, der i princippet virker ens uanset om de afvikles i en menneskehjerne eller i enhver anden computer.

Som ved ethvert andet computerprogram, kan disse impulser hver især eller gruppevis ikke tillægges anden betydning, end den betydning den eksterne iagttager tillægger dem (manipulation med symboler).
To programmører (eksterne iagttagere) vil kunne observere samme binære program, og være uenige om hvorvidt robotten er glad eller ked af det. Forestillingen om en "indre iagttager" (rationalet bag empati) er således en logisk umulighed.

I øvrigt:

Modsætningen til Tossegod - nemlig Tosseond har jeg uden held forsøgt at markedsføre i årevis - folk vil bare ikke bruge den.

Den bedste forklaring fik jeg fra en halvstor knægt: "Det KAN være dumt, at være god - det er aldrig dumt at være ond - ondskab kan som regel betale sig".

Jamen, det er da naivt at tro, at andre mennesker er så forfærdelig forskellige fra en selv med helt andre interesser i livet!