Kommentar

Ombudsmand til eksamen i EU-ret

Den verserende sag om familiesammenføring efter EU-reglerne reelt en god sag for ombudsmanden - uanset sagens udfald, for det supplerer ombudsmanden med et par tiltrængte EU-briller
22. oktober 2008

Nedtællingen er begyndt til ombudsmandens dom i den så omtalte sag om vejledning om familiesammenføring efter EU-reglerne. Selv om Folketingets Ombudsmand i tidernes løb har været på banen i mange slags sager, er vejledningssagen hans første principielle sag om EU-retten. I sagen undersøger ombudsmanden udlændingemyndighedernes pligt til at informere borgere om mulighederne for at opnå familiesammenføring på grundlag af EU-regler om arbejdskraftens fri bevægelighed og unionsborgerskab. Sagen er vigtig. Især for de borgere, der har fået deres ophold i Danmark i klemme, og for de myndigheder, som muligvis har sovet i timen. Men sagen er også vigtig for ombudsmanden selv, da det er den første tunge EU-sag, som er landet på hans skrivebord. Ikke kun myndigheder, men også ombudsmanden er til eksamen i den kommende tid.

Men hvem er egentlig den ombudsmand, som nu igen er kommet i ilden?

De fleste ved, at ombudsmanden behandler sager om fejl hos landets offentlige myndigheder. De fleste kender endog ombudsmanden, i hvert fald af navn, da ombudsmanden optræder flittigt i medierne. Der er derfor børnelærdom, at ombudsmanden har rollen som vagthund. Hvis en borger mener, at der er sket fejl under arbejdet med en forvaltningssag, kan borgeren klage til ombudsmanden. Ombudsmanden kan uddele verbal kritik i form af de velkendte 'næser'.

EU-rettens stille liv

Hvad der er knap så velkendt er, hvad det er for en slags jura, som ombudsmanden fokuserer på. Indtil videre er ombudsmanden for det meste gået efter at tjekke de formelle og proceduremæssige krav, som dansk jura stiller til myndighederne. Er der f.eks. foretaget korrekt partshøring og givet ordentlig begrundelse? Er et afslag på aktindsigt korrekt? I forhold til EU-retten kan man ud fra ombudsmandens årlige beretninger konstatere, at denne del af juraen lever et ret stille liv. Ligesom mange myndigheder har ombudsmanden indtil videre haft danske briller på i sine sager, ikke EU-briller.

Kun en promille

Hvis man skulle lave en statistik over ombudsmandens inddragelse af EU-retten, kunne det derfor gøres ret hurtigt. Der er inden for de seneste 10 år i alt cirka et par håndfulde udtalelser. Der er bl.a. en sag fra 2006, hvor ombudsmanden tog stilling til udlændingemyndighedernes forpligtelse til vejledning af tyrkiske statsborgere om ophold- og arbejdstilladelse. Ombudsmanden så nærmere på associeringsaftalen fra 1972 mellem EF og Tyrkiet, og myndighederne hankede op i deres vejledning. I en sag fra 2000 bedømte ombudsmanden en klage over et afslag på opholdstilladelse fra en udenlandsk EU-borger på grundlag af EU-regler om bl.a. arbejdstageres ret til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft beskæftigelse der. Fra nogle af de andre hjørner af ombudsmandens praksis kan vi også få med, at han har været inde og overveje bl.a. EU-rettens direktiver om virksomhedsoverdragelse og ligebehandling. Samlet set udgør de cirka 10 trykte udtalelser om forskellige EU-regler fra 1998 til 2007 noget i retning af en promille af den samlede mængde reelle ombudsmandssager i perioden.

En god sag

Spørgsmålet er, hvorfor der ikke er flere EU-sager i ombudsmandens praksis. En del af forklaringen er, at der kun er få klager, der bygger på en EU-retlig argumentation. Borgere og eventuelle advokater er ofte ikke gearet ind på EU-retten. En anden del af forklaringen er, at ombudsmanden selv synes at styre uden om EU-retten. Noget kan tyde på, at ombudsmanden anser EU-regler for at udgøre et anliggende for andre prøvelsesinstanser som f.eks. domstole. En sådan approach er faktisk foreslået af ombudsmanden selv i forbindelse med den seneste revision af ombudsmandsloven.

I en betænkning efterlyser ombudsmanden muligheden for at spørge EF-Domstolen til råds i EU-sager. En sådan mulighed eksisterer dog ikke, og den aktuelle ordning er altså, at ombudsmanden bør tackle EU-retten ligesom andre dele af gældende ret.

I det lys er den verserende sag om familiesammenføring efter EU-reglerne reelt en god sag for ombudsmanden uanset sagens udfald. Af hensyn til borgernes retssikkerhed er der grund til at håbe, at ombudsmanden bruger sagen som afsæt for både at afklare EU-rettens betydning for de borgere, der er kommet i klemme her og nu, og for at udstikke en ny kurs generelt. De danske briller skal suppleres med EU-briller, og ombudsmanden kan med en mere proaktiv indsats fremover være med til at forhindre, at EU-regler glemmes eller vinkles forkert i det daglige arbejde i stat og kommune. Ombudsmanden er en af mest drevne retlige aktører, og når han har klaret den forestående eksamen i EU-ret, kan der ligge nye sager og vente.

Michael Gøtze er lektor, ph.d. på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu