Læsetid: 5 min.

Ikke et ord om palæstinenserne

Sarah Palins og Joe Bidens forståelse for Mellemøstkonfliktens epicenter var ikke imponerende
Debat
7. oktober 2008
Det var en imponerende debat mellem de to amerikanske vicepræsidenter i torsdags. Det imponerende bestod i, at palæstinenserne var fuldstændigt fraværende i debatten.

Det var en imponerende debat mellem de to amerikanske vicepræsidenter i torsdags. Det imponerende bestod i, at palæstinenserne var fuldstændigt fraværende i debatten.

Jim Young

Palæstinenserne ophørte med at eksistere i USA torsdag aften. I deres tv-duel formåede de to amerikanske vicepræsidentkandidater Joe Biden og Sarah Palin at undvige brugen af de giftige ord: 'Palæstina' og 'palæstinenserne'. Dette frygtelig farlige, pestbefængte begreb var helt og aldeles fraværende i vicepræsidentdebatten. Udtrykket 'den israelske besættelse' blev desuden nådigt udeladt. Ej heller ordene 'jødiske bosættelser' - ja end ikke amerikansk journalistiks prøvede og kujonagtige 'jødiske kvarterer' - hørte man noget til.

De djærve aspiranter efter USA's vicepræsidentpost var så ivrige efter at bevise deres 'forsvarspolitiske' mod, at de som skræmte kaniner krøb i skjul for det mellemøstlige jordskælvs epicenter; det palæstinensiske folks eksistens. Åh jo, der var da lidt snak om en 'to-statsløsning', men det har nok kun mystificeret de seere, som ikke lige var inde i regionens problemstillinger. Og Biden langede sågar ud efter George Bush for at "have presset på for at gennemføre valg" (adjektivet 'palæstinensiske' var igen fraværende), som resulterede i en sejr til Hamas. Men Hamas eksisterer øjensynlig i det fantasirige, som efterhånden omfatter det vældige, mørke ørkenlandskab, som - i amerikanske politikeres hoveder - strækker sig fra Middelhavet til Pakistan.

At ryge islam

"Pakistans atommissiler kan allerede ramme Israel," tordnede Biden. Men hvad fablede han dog om? Pakistan har ikke truet Israel. Pakistan skal forestille at være på vores side. Men begge vicepræsidentkandidater så ud til at mene, at vores 'forbundsfælle i krigen mod terror' nu er omdannet til en del af ondskabens akse. Islam, derimod, fik slet ikke valuta for sine penge - også dette ord afstod Biden og Palin fra at tage i deres munde.

En af de sjoveste meldinger fra ugen, der gik, var forresten endnu en granskning af Obamas uddannelsesforløb - denne gang fra nyhedsbureauet Associated Press, som kunne rapportere, at præsidentkandidaten måske nok havde gået i muslimsk skole i Indonesien, "men ikke praktiseret islam".

Hvordan skulle det dog forstås, tænkte jeg ved mig selv. Ville AP eksempelvis have rapporteret, at McCain som barn gik i en kristen skole, men "uden at praktisere kristendom?"

Så fattede jeg pointen: Obama havde røget islam, men han havde ikke inhaleret!

Jeg var i sidste uge på gennemrejse i USA fra Seattle til Houston til Washington og derefter til New York, og gang på gang stødte jeg ind i resultaterne af den terrorangst, som Det Hvide Hus under Bush har fremelsket i befolkningen. En veluddannet dame fra den øvre middelklasse henvendte sig således til mig over en frokost og luftede sin frygt for, at "islam ønsker at overtage Amerika". Da jeg indvendte, at dette nok var lidt af en overdrivelse, oplyste hun mig om, at "muslimerne jo allerede har overtaget Frankrig".

Marsboere i Tennessee

Hvad skal man svare til den slags? Det er næsten, som hvis en rask og rationel person fortæller, at marsboere netop er landet i Tennessee. Så jeg greb til et gammel Fisk-trick, jeg tidligere med held har benyttet mig af, når jeg løber ind i de rablende typer, som vil have mit ord for, at "11. september var et insiderjob".

Jeg kiggede på mit ur, anlagde et chokeret udtryk og udbrød så: "Gud, er klokken virkelige så mange. Jeg må straks af sted!"

Men alvorligt talt. Torsdag aften kunne Biden fortælle os, at der langs Pakistans grænse op til Afghanistan - han sigtede selvsagt til den gamle streg i sandet, som blev slået af Sir Mortimer Durrand, og som de fleste pashtunere (og dermed alle talebanere) anser for fiktiv - er blevet opført 7.000 madrassaer, og at det er her bin Laden holder til, at vi vil slå til imod ham, hvis vi får de nødvendige efterretninger.

7.000? Hvor i alverden stammer dette tal fra? Jo, vel er der tusindvis af religiøse skoler i Pakistan, men de ligger altså ikke alle sammen på grænsen. Men ikke nok med det. I endnu et højest usædvanligt udslag af mytemageri fortalte Obamas mand os, at "vi havde sparket Hizbollah ud af Lebanon" - og det er jo 100 procent forkert.

Det siger sig selv, at 'Israel' - et ord, som alle kandidaterne i den amerikanske præsidentvalgkamp må gentage rigtig mange gange - "denne fredselskende nation" og "vores bedste og stærkeste allierede i Mellemøsten (citat: Palin), som "ikke har haft nogen bedre ven i det amerikanske senat end mig" (citat: Biden).

Hitlers lig gravet op

"Israel bliver udsat for fare, hvis Amerika taler med Iran," kunne Palin afsløre. "Vi er nødt til at forsikre israelerne om, at vi aldrig vil tillade et nyt Holocaust," tilføjede hun. Og således blev Hitlers lig gravet op endnu engang, ganske som McCain fremmanede Anden Verdenskrigs skygge i sidste uge, da han ævle løs om "Eisenhowers ansvarsfølelse før D-dag." At Israel er udmærket i stand til at forsvare sig selv med sine 264 atomare sprænghoveder, var der selvfølgelig ingen, der nævnte, for at anerkende Israels reelle magt vil jo undergrave billedet af det lille og sårbare land, som behøver Amerika til at forsvare sig.

Israelerne har ret til sikkerhed. Men hvor var løfterne om sikkerhed for palæstinenserne? Eller den sympati, som amerikanerne automatisk ville tilstå ethvert andet besat folk? Ingen steder, naturligvis. For vi må nu ruste os selv til næste kamp imod verdens ondskab i Pakistan.

Biden krævede faktisk "en stabil regering i Islamabad", hvilket lød en kende hyklerisk i betragtning af, at det kun var få dage siden, at en deling amerikanske soldater havde krydset Pakistans suveræne grænse for at beskyde et hus, som angiveligt blev benyttet af Taleban. Som general David Petraeus erkendte i New York Times: "Udviklingen i Afghanistan går i den forkerte retning - at fravriste Taleban kontrollen med visse områder kan blive uhyre vanskeligt."

Det er en bizar situation. Obama og Biden vil gerne afslutte Irak-krigen og generobre Afghanistan. Det projekt betegnede Palins Skole For Klicheer som "at hejse overgivelsens flag hvide i Irak", idet hun fortsatte med at advare imod farerne ved Iran, navnet på hvis afsindige præsident - Ahmadinejad - McCain ikke kunne erindre i forrige uges pseudodebat.

Men det er samme gamle historie. Alt, hvad vi har erfaret fra Amerika gennem de seneste to uger - for nu at citere fra Joan Littlewoods teaterstykke Oh! What a Lovely War - er, "at krigen vil fortsætte".

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her