
Carsten Skov Teisen (CTS) kritiserer her i avisen den 14. oktober, at jeg som politiker har givet mit bidrag til debatten om de 14 betjente, der er bekymrede for deres arbejdssituation efter en dom i byretten. Jeg blander mig i domstolenes afgørelse og bør helt afholde mig fra at kommentere sagen, mener CST. Jeg kunne ikke være mere uenig. Naturligvis har jeg og skal heller ikke have nogen indflydelse på, hvad landets domstole kommer frem til af afgørelser.
Ikke hovedet i busken
Magtens tredeling er netop styrken ved vores samfundsmodel og en forudsætning for demokratiet. Men det er alle folkevalgte politikeres pligt at deltage i den offentlige debat og stå frem med deres holdninger, når emner og sager med interesse for borgerne diskuteres. At jeg som retsordfører giver min holdning til kende i en sag, der handler om vores politistyrkes arbejdsforhold, er faktisk en del af mit job - og jeg går stærkt ud fra, at vores domstole er så professionelle, at de ved, at rettens domme altid er deres bord ud fra den lovgivning, som er bestemt af politikerne.
Det vil både være useriøst og urealistisk, hvis landets retsordførere skal til at stikke hovedet i busken og nægte at udtale sig som de eneste her i landet, når debatten om en eller anden problemstilling raser i alle medier. Som ansvarlig politiker vil jeg naturligvis fortsat give både mit partis vurdering og løsningsforslag på vigtige problemstillinger. Når hårdtarbejdende politifolk siger fra, må vi reagere. Betjentene skal selvsagt holde sig til reglerne. Men problemet er altså ikke politiet, men derimod uregerlige ballademagere. Vi har set talrige tilfælde de senere år på uacceptabel opførsel både ved Ungdomshuset på Nørrebro, men også andre steder. Her skal vi sørge for, at betjentene får de bedst mulige arbejdsvilkår, så vi alle kan leve i et tryggere samfund.
Carsten Skov Teisen har præcist og velargumenteret redegjort for, at det er en uskik at Peter Skaarup kommenterer omstændigheder vedrørende igangværende retssager, i det konkrete tilfælde betjentenes noget besynderlige, omend sikkert velmente, sympatierklæring.
Har nogen tal på hvor mange gange Peter Skaarup efterhånden har kommenteret verserende sager? Fatter han det nogensinde, eller er det bevidst populistisk agitation?
Carsten Skov Teisen afslutter sig forbilledligt klare læserbrev således:
"Der er med andre ord tale om et klokkeklart forsøg på at bryde magtens tredeling. Det rejser med al tydelighed tvivl om Peter Skaarups politiske og juridiske dømmekraft. Desuden er det uundgåeligt at udlægge Dansk Folkepartis mange vendinger om respekt for retssamfundet - som andet end situationsbestemt bragesnak."
Hermed et link til Carsten Skov Teisens oprindelige læserbrev: Læserne skriver.
Her et link til Politikens leder, der vanen tro er ikke så lidt mere læseværdig end Dagbladet Informations ditto:
http://blog.politiken.dk/lederpladsen
Her kan man se at socialdemokraterne er hoppet med på vognen, og således støtter Skaarups undergravelse af det danske restvæsen.
Husk på at det egentlig kun er i politistater, at politiet har inbflydelse på retsvæsnet og kan slippe godt af sted med at true dommerne...
"Men problemet er altså ikke politiet, men derimod uregerlige ballademagere. Vi har set talrige tilfælde de senere år på uacceptabel opførsel både ved Ungdomshuset på Nørrebro, men også andre steder."
Det er utroligt, hvordan DF gang på gang slipper afsted med at optegne verden i sort/hvid: Politiet er heltene, der slider i det for vores skyld for at opretholde "tryghed" og "sikkerhed", mens muslimer og unge venstreorienterede bliver beskrevet som roden til alt det utilpassede, det farlige, og dem der truer kolde frikadelledanmark på dets eksistens. Der refereres bevidst til den gamle sag som Ungdomshuset; også på trods af, at der under disse uroligheder skete utallige fejl og overtrædelser fra politiets side.
Hvor er opsamlingen på virkeligheden, hr. Skaarup?
"245 personer er tilkendt en erstatning på tilsammen godt 800.000 kroner for uberettiget anholdelse i forbindelse med en demonstration for Ungdomshuset i 2006."
http://www.denmarkonline.dk/emne-oversigt-her-pa-denmark-online/byer/kob...
Det er rystende at Peter Skaarup, på daglig basis, på det nærmeste reklamerer med dybt primitive lovforslag der omhandler afstraffelse, xenofobi, fængsling som løsning, overvågelse, heksejagt på bestemte etniske grupper og samtidig er så uvidende om verdens dynamik. Hans viden om international terrorisme, efterretningstjenester og national sikkerhed generelt er rent ud sagt elendig
Og opposition er tilsyneladende så bange for dem, at de til tider gentager og forsvarer DF's dybt ineffektive og hadufulde populistiske platform.
Skam dig, Peder.
Han ville, utroligt nok, være en endnu mere autoritær justisminster en Lene Espersen -- og jeg er endda først hoppet over på venstre siden et stykke tid efter invasionen af Irak. Tænk sig, jeg stemte på " dem" (C) i 2001. Gud hvor har jeg lært meget, mest af alt pga. den borgerlige regerings fallerede neo-liberalistiske politik, som næsten udelukkende er baseret på enorm verdensgæld opbygget af bygge spekulation, olie - og amd spekulation samt cental banker, mest af alt Federal Reserve, som er direkte forfatningsstridig.
Jeg kan slet slet ikke komme mig over det. Hvor kommer de her mennesker fra? Hvad er det for et forsimplet neurotisk filter, de ser verden gennem?
Så fik man endnu engang lejlighed til at ærgre sig over, at man ikke kan melde sig ud af Socialdemokraterne igen. Karen Hækkerup ville denne gang have været anledningen. Hele partiet er i den grad utroværdigt.
@ Hans Hansen
Jeg forstår ikke citathenvisningen, du tager fra mit indlæg, som jo er taget fra ovenstående artikel?
Derdover tror jeg, man skal passe på med, igen, at gøre det hele så sort/hvidt; at det hele nu udelukkende har været Ritt Bjerregårds og co.'s "fortjeneste". Men denne artikel handler jo netop heller ikke om Ungdomshuset, men om DF, deres retorik og til tider fuldstændig kritisable udtalelser.
I. Sundsvald:
"Så fik man endnu engang lejlighed til at ærgre sig over, at man ikke kan melde sig ud af Socialdemokraterne igen. Karen Hækkerup ville denne gang have været anledningen. Hele partiet er i den grad utroværdigt."
Jeg tror godt jeg kan sætte mig ind i dit problem, Sundsvald. Måske skulle du i sin tid ikke have medlt dig ud af partiet, men blot have startet på at lave klip i din partibog, på samme måde, som man gør med kørekort?
Per Thomsen
Jeg klippede løs, men på et tidspunkt var partibogen så gennemhullet, at der ikke var mere tilbage.
Første gang jeg meldte mig ud, efter 25 år, var i 90'erne, under Nyrup.
Anden gang var, da Frank Jensen ikke blev valgt, og den helt sorte politik begyndte. Det viste sig at være næsten umuligt at melde sig ud. Ikke alene blev jeg fuppet til at betale et års medlemskab til overpris af den daværende partisekretær, men lokalforeningen havde også besvær med at få deres del.
Først da jeg havde sendt min udmeldelse til alle jeg kunne finde emailadresser på lykkedes det, og rykkerbrevene holdt op.
Nu må jeg sætte min lid til SF, men de har allerede fået et par klip i den partibog jeg ville have haft, hvis jeg havde været medlem.
Jeg håber ikke, at jeg på et tidspunkt skal melde mig helt ud af samfundet.
Lauritzen skriver:
"Det er direkte pinligt, at redaktionen og samtlige debattører ikke ved, hvad magtens tredeling betyder, men helt åbenlyst tror, at den udøvende magt er politiet."
Hvor vil du selv placere politiet? Mener du ikke, at politiet udøver magt?
@Hans Jørgen Lassen
"Hvor vil du selv placere politiet? Mener du ikke, at politiet udøver magt?"
Politiet hører hjemme under justistministeren, og dermed under regeringen. Politiet er ikke en autonom enhed i DK. Det er domstolene derimod, selv om regeringen også forsøger at underminere denne, senest ved at blande sig i dommernes påklædning,
Det er ikke sjovt at blive desillusioneret, og der er grænser for hvor meget man kan holde ud at græmme sig. Med mennesker som f.eks. Lone Møller (Hillerød), Jytte Andersen og Karen Jespersen og deres udtalelser i 90’erne, for ikke at tale om nuværende Karen Hækkerup og Sass Larsen til at udlægge politikken for S, er der ikke meget håb.
Helle T-S er bestemt heller ikke min kop te, og hun kan åbenbart heller ikke kende forskel på sygeplejersker og politibetjente i det retssystem vi formodes at have. I det hele taget kan jeg ikke se noget ’socialdemokratisk’ i deres politik. Hvor gerne jeg end ville.
Foreløbig må jeg, måske i naivitetens navn tro på at SF, den dag de skulle få chancen, og måske sammen med R, vil presse på for at få f.eks. 24-års-reglen, tilknytningskravet etc., afskaffet.
Desværre har R også renonceret på deres mærkesager. Der er jo andre ting end 24-års-regler – f.eks. uddannelsessystemet