Læsetid: 3 min.

Politisk handling savnes til klimatopmødet

I december næste år afholdes et af den nyere tids største - og måske vigtigste internationale FN-topmøder i København. Det afholdes på et tidspunkt, hvor de dramatiske effekter af klimaforandringerne allerede er begyndt at vise sig for alvor og på et tidspunkt, hvor konkret politisk handling hidtil har været klart utilstrækkelig, mens behovet for netop politisk handling er massivt og voksende
Debat
27. oktober 2008

Der går ikke en dag, hvor debatten vedrørende konsekvenserne af og perspektiverne for de globale klimaændringer ikke er i medierne. Denne debat vil utvivlsomt accelerere og skærpes op til topmødet. At den aktuelle globale finanskrise allerede har givet anledning til officielle undskyldninger for at nedprioritere problemerne omkring klimaforandringerne - og dermed forstærke en alvorlig tvivl om topmødets resultater - er ikke alene uacceptabelt, men direkte katastrofalt. Et markant folkeligt pres er derfor en af de helt afgørende forudsætninger for en politisk proces, der kan medføre handling både før, under og efter topmødet - og dermed give perspektiv og forandring.

Konkret, officiel støtte

Til topmødet i København kan det forventes, at 10.-20.000 repræsentanter for folkelige organisationer fra hele verden vil deltage. Hertil kommer den bredere inddragelse og involvering i aktiviteter omkring topmødet af dagligt besøgende. Dette er en stor praktisk og politisk udfordring - både for de officielle og uofficielle dele af det danske samfund. Der skal skabes rammer for tusindvis af aktiviteter og arrangementer. De vil tilsammen udgøre civilsamfundets svar på klimaudfordringen. Og det haster. Der er kun godt et år tilbage. Hidtil har erfaringerne vedrørende den nødvendige politiske opbakning og finansiering, samt overblikket over og koordineringen af de mange forventede nationale og internationale aktiviteter været langt fra tilstrækkelige.

En konkret, officiel dansk støtte til civilsamfundets deltagelse i processen omkring topmødet er afgørende, men selvsagt et politisk valg. Fra den danske regerings side kan man således spørge: Hvorfor skal det officielle Danmark støtte civilsamfundets engagement?

Hvis deltagerantallet til den uofficielle del af topmødet når 10-20.000, og de nødvendige praktiske rammer og konstruktive tilbud - i form af mødefaciliteter, indkvartering, transport, koordinering og information samt almindelig imødekommenhed - ikke er til stede, vil det utvivlsomt kunne medføre et alvorligt politisk problem. I sidste ende kan det forstærke konfrontationer, der er ufrugtbare og i hvert fald officielt uacceptable.

Globalt fokus

Fra officielt hold er der imidlertid også mulighed for at fremme den politiske dagsorden og debat gennem støtte til civilsamfundets alternativer. Støtte en drivkraft, som vil kunne få Danmark til at fremstå som en international spydspids for ansvarlighed og kreativitet. Understrege civilsamfundets afgørende rolle i klimadebatten og i konkrete løsninger.

Fra civilsamfundets side kan man spørge: Hvorfor bruge de i forvejen sparsomme ressourcer på et topmøde, som kun indirekte er 'vort'. Hvor optakten hidtil har været problematisk, hvor udsigten til radikale beslutninger mildest talt er begrænset, og hvor en konkret opfølgning er mere end tvivlsom? Der er flere grunde:

Topmødet sætter et globalt fokus på klimaproblemerne og der er, om end begrænsede, muligheder for civilsamfundet for at øve indflydelse på de officielle forhandlinger op til topmødet.

Det globale fokus vil give større mulighed for, at civilsamfundets synspunkter i hele forberedelsesfasen kommer til orde og dermed bidrage til og påvirke den offentlige debat.

Det er ikke let

Endelig vil forberedelserne til civilsamfundets deltagelse under topmødet kunne skabe en dynamisk proces gennem en internationale udveksling af synspunkter og handlingsplaner mellem organisationer og enkeltpersoner.

Mødet i København under topmødet mellem organisationer og repræsentanter fra civilsamfundet vil være en unik mulighed for at udveksle erfaringer, synspunkter, strategier og koordinere fremtidigt samarbejde og aktiviteter.

Tusinder af repræsentanter for de globale medier vil være til stede i København. De vil lede efter alternative holdninger og andre 'scoops' end dem, de kan hente i det officielle topmødes Bella Center. Det kan og bør civilsamfundets repræsentanter udnytte.

Der hviler således en vigtig og ikke speciel let forpligtelse på de danske interesseorganisationer - og derudover den danske regering.

Hidtil har forberedelsesprocessen været præget af træghed, ikke mindst hvad angår den officielle danske holdning til og beslutningsproces vedrørende civilsamfundets rolle. Denne træghed er desværre ikke blevet tilstrækkeligt udfordret - bl.a. takket være manglende fodslag og beslutningsdygtighed mellem de danske organisationer og grupper, der, ud fra hver deres platform, er involveret i klimaproblemstillingerne og det kommende topmøde.

10.-20.000 deltagere - og den danske offentlighed - bør kunne forvente den nødvendige ansvarlighed, politisk såvel som praktisk, fra alle parter.

Denne ansvarlighed er endnu ikke tilstede - godt et år før topmødet.

Jan Birket-Smith er arkitekt MAA. Han var generalsekretær for ngo-forum i forbindelse med FNs Sociale Topmøde, København i 1995 - og direktør for ngo-forum i forbindelse med FN's Topmøde om By- og Boligudvikling (Habitat) i Istanbul 1996

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her