Læsetid: 3 min.

Slap af

Og grådigheden, nu kaldet finanskrisen, kunne få sig en tiltrængt dukkert
14. oktober 2008

"Det er ikke fra slagterens, bryggerens eller bagerens menneskekærlighed, vi forventer vores middag, men fra deres afhængighed af deres egen interesse. Vi forlader os ikke på deres menneskelighed, men på deres selv-kærlighed, og argumenterer ikke med dem ud fra vores behov, men fra, hvad der gavner dem selv."

Adam Smith, som går for at være liberalismens økonom.

"Grådighed og åger og beregning må være vores guder en tid endnu."

John Maynard Keynes, som går for at være den socialdemokratiske velfærdsstats økonom.

"Det er uanstændigt, når grådighed og smarte manøvrer tager magten over soliditet og sund fornuft. Det er urimeligt, hvis økonomiske lykkeriddere kan score kassen, når der er gevinst, mens skatteydere skal bløde, når der er tab. Og det er uforsvarligt, hvis spekulanter kan jonglere med mega-summer uden gennemsigtighed omkring, hvad der foregår."

Anders Fogh Rasmussen, som ikke alene går for at være, men igen og igen er og bliver Danmarks statsminister.

Hvad er der galt?

Hvad er det nu pludselig, der er blevet så galt ved moderne, liberalistiske og socialdemokratiske dyder som egeninteresse, grådighed efter øget økonomisk vækst i privat og offentligt forbrug, rentetagning (åger), beregning og spekulation? Det er dog de egenskaber, der ud fra både en såkaldt borgerlig/højreorienteret og en lige så såkaldt socialdemokratisk/venstreorienteret synsvinkel har været med til at bringe os så herligt vidt, som vi er kommet her ved begyndelsen af det tredje årtusinde efter Jesus Kristus.

Mens læseren tænker over svaret, skal lige anføres et par af USA's bestræbelser på at holde udviklingen gående og fremskridtstroen oppe. Til det ædle formål påtog Amerikas Forenede Stater sig sidste år, i 2007:

-En statsgæld på ca. 45.000.000.000.000 kr. eller 8.963 milliarder dollar eller ca. 9 billioner (på amerikansk: trillioner) dollar eller i forhold til USA's samlede bruttonationalprodukt, BNP: en gæld på 65 procent.

-En udlandsgæld (brutto) på ca. 62.000.000.000.000 kr. eller 12.353 milliarder dollar eller godt 12 billioner (trillioner) dollar eller i forhold til BNP: en gæld på 89 procent.

-Et underskud på alene dette års vare- og tjenestebalance over for udlandet på ca. 3.500.000.000.000 kr. eller 700 milliarder dollar eller i forhold til BNP: 5,1 procent.

-Et underskud på alene dette års betalingsbalance på ca. 3.600.000.000.000 kr. eller 731 milliarder dollar eller i forhold til BNP: 5,3 procent.

Dyre 'redningspakker'

Nu kan man i høj grad spørge, hvad BNP egentlig er mål for, men lad det ligge i denne omgang: At USA er gældsat kan ikke diskuteres, og med de stærkt omtalte "redningspakker" til om muligt at afbøde den såkaldte "finanskrise" bliver gælden i hvert fald i første omgang ikke mindre.

Hvis da ikke den efterlyste større åbenhed og gennemsigtighed spekulanterne (banker, forsikringsselskaber med meget, meget, meget mere) imellem bliver en realitet og i sig selv kommer til at lægge en vis dæmper på grådigheden. Som jo er årsagen til, at der vitterlig er noget galt.

For slet ikke at tale om, hvad en udtalelse af vores finansminister Lars Løkke Rasmussen kunne føre til:

"Den finansielle uro må ikke smitte af. Det går utroligt godt med den reale økonomi her i landet, men der har været stor risiko for en egentlig kreditklemme, som kan ramme ellers sunde virksomheder."

Ren og skær abstraktion

Vi skal da vel ikke til at gøre os klart, at penge er ren og skær abstraktion med uhyre og uhyggelig magt og til (igen) at tale om og håndtere det reale? Naturmaterien i dens begrænsning.

Det synes Kina i hvert fald indstillet på:

"Hvis den amerikanske økonomi går ind i en varig lavkonjunktur, og den amerikanske regering fortsætter med at stimulere vækst ved at trykke store mængder af valuta, vil dollaren muligvis falde drastisk," skriver Ba Shusong, forsker ved The Development Research Centre, en førende regeringstænketank, i tidsskriftet China Securities Journal.

"Yuanens valutamekanisme bør være mere fleksibel, og graden af dens afhængighed af dollaren bør reduceres," fortsætter Ba.

Men allertættest på realia er nok de danskere, som ifølge en ny måling, Zapera har gennemført for Ugebrevet A4, ikke vil arbejde mere: Kun en ud af ti på arbejdsmarkedet bakker op om regeringens ønske om, at vi skal arbejde mere. To ud af tre er lodret imod.

For grådigheden har åbenbart sine grænser. Ganske rigtigt, hr. statsminister. M.fl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu