Læsetid: 5 min.

Velkommen til fagre nye livmoder

En kunstig livmoder kan hjælpe nogle barnløse par med at få deres største ønske opfyldt; det vil redde liv for tidligt fødte børn; aborttallet kan reduceres; flere vil kunne adoptere og kvinder vil i højere grad have et frit valg med hensyn til at gennemgå en graviditet
Debat
28. oktober 2008
Hvis -produktet- bliver det samme i hhv. en ægte livmoder og en kunstig livmoder, så er der flere argumenter, der taler for at bruge kunstige livmodere til at komme udfordringer omkring reproduktion til livs.

Hvis -produktet- bliver det samme i hhv. en ægte livmoder og en kunstig livmoder, så er der flere argumenter, der taler for at bruge kunstige livmodere til at komme udfordringer omkring reproduktion til livs.

Barry Pringle

Louise Brown, den første reagensglasbaby i verden, fyldte for nyligt 30 år. I den anledning spurgte det anerkendte tidsskrift Nature en række forskere, hvad de næste 30 år kunne bringe af muligheder inden for området 'reproduktiv medicin'. En af de ting, forskerne kom frem til, var at den kunstige livmoder formentlig ligger lige om hjørnet. Der er især to kendsgerninger, der understøtter denne fremtidsvision. Det er nu muligt, at redde babyer født omkring 22. uge samtidig med at fertilitetsforskere arbejder på at holde befrugtede æg i live i længere tid end de cirka otte dage, som er muligt i dag. Et oplagt etisk spørgsmål er derfor, om en sådan teknologi er moralsk forkastelig eller ønskværdig.

På trods af, at tanken om en kunstig livmoder kan virke skræmmende, er der flere argumenter, der taler til fordel for en sådan teknologi. At infertile kan drage fordel af en kunstig livmoder er oplagt. Kvinder, der af medicinske grunde ikke bør eller kan blive gravide kan få hjælp til at få et barn med en kunstig livmoder ved at befrugte kvindens æg med mandens sæd, hvorefter det befrugtede æg vil kunne udvikle sig til et foster i en kunstig livmoder.

Kunstige livmodere vil også kunne reducere antallet af provokerede aborter. 'Aborter' kan foregå på en måde, der ikke skader fosteret ved at fosteret i stedet for at vokse i morens livmoder vokser i en kunstig livmoder. Efter barnets fødsel kan det bortadopteres. Argumentet er tiltalende for abortmodstandere, men appellerer også til aborttilhængere, som lægger vægt på kvindens frie valg over sin egen krop. Med en kunstig livmoder vil kvinden kunne træffe et valg om, hvorvidt hun ønsker at gennemføre graviditeten og beholde barnet eller ej, samtidigt med at det kan tilfredsstille et eventuelt ønske om at fosteret lever videre.

Ligestilling

Endelig vil kunstige livmodere gøre det muligt at opnå større ligestilling imellem kønnene. Kvinden vil have et valg mellem at gennemføre en graviditet eller ikke gennemføre en graviditet for at få et barn. Parret kan i begge tilfælde være barnets genetiske forældre. Dette kan være en mulighed for at stille manden og kvinden lige. Det vil dog næppe være en mulighed særligt mange vil benytte sig af, da de fleste formentligt ser graviditet som en positiv ting på trods af, at det kan sænke eller udsætte kvindens karriere. På samme måde har kunstig befrugtning jo heller ikke udkonkurreret sex, som metode til at opnå en graviditet på.

At der er flere gode argumenter for brugen af kunstige livmodere betyder naturligvis ikke, at der ikke kan være gode argumenter imod. Et stærkt argument, der taler imod, er hensynet til barnet. Hvis vi udvikler en teknologi, der gør det muligt at holde fostre i live uden for morens livmoder, hvordan kan vi så vide, om barnet vil udvikle sig normalt? Dog er der et oplagt svar på indvendingen. Det er nemlig mest sandsynligt, at en kunstig livmoder bliver udviklet som et resultat af en proces, der handler om at redde liv. Det vil sige, at lægerne ganske enkelt bliver dygtigere til at holde mindre og mindre fostre i live.

Moralsk forkasteligt

Et andet argument mod brugen af kunstige livmodere, bygger på præmisser om at en kunstig livmoder er unaturlig og derfor moralsk uacceptabel. At kunstige livmodere er unaturlige i den forstand, at mennesket og teknologien ændrer en basal biologisk funktion, er indlysende. Men det er ikke oplagt, at det unaturlige nødvendigvis er moralsk forkasteligt. Brugen af en respirator forekommer f.eks. at være unaturlig på samme måde, men det er dog de færreste, der vil hævde, at det er moralsk uacceptabelt at forsøge at redde for tidligt fødte børn i situationer, hvor barnet ikke lider under det og hvor barnet har en god mulighed for at overleve.

Et tredje argument bygger på følgende bekymring: Hvad skal vi gøre med alle de ekstra fostre, hvis vi accepterer at gravide kvinder, der ikke ønsker at være gravide, som lader barnet leve videre i en kunstig livmoder? Der foretages omkring 15.000 aborter om året blot i Danmark, hvoraf størstedelen er raske fostre. Et antal, der formentlig vil overstige ethvert adoptionsbehov. Dog vil en måde, hvorpå man kan nedbringe antallet være at lade det være op til kvinderne selv at vælge om deres foster skulle have lov at leve videre i en kunstig livmoder. Selv om mange ville vælge at lade fosteret leve, vil antallet af børn sandsynligvis ikke være så stort som hvis kvinder ikke havde denne mulighed.

Ikke så tosset endda

Endelig kan man være bekymret for at brugen af kunstige livmodere bringer os ud på en glidebane, der automatisk leder til det katastrofale samfund som bliver beskrevet i Aldous Huxleys bog Brave New World (1932). Dog er der flere problemer med dette glidebaneargument. For det første må forsvarene vise, at det frygtede scenario er sandsynligt - hvilket formentlig bliver meget svært. Der vil jo være tale om levende børn på lige fod med andre børn og altså ikke om andenrangsborgere, som kan bruges som slaver, som vi har set det i Huxleys fremtidsvision. For det andet taler argumentet i virkeligheden ikke imod kunstige livmodere som sådan, men derimod for en stram lovgivning på området

Der er flere ting, der taler for kunstige livmodere, hvis teknologien skulle blive en realitet. Teknologien vil hjælpe nogle barnløse par med at få deres største ønske opfyldt; det vil redde for tidligt fødte børn som i dag dør; aborttallet vil blive reduceret; flere vil kunne adoptere og kvinder vil i højere grad have et frit valg med hensyn til at gennemgå en graviditet. Alle disse fordele, samt problemerne ved argumenter mod kunstige livmodere, får argumenter mod kunstige livmodere til at blegne.

Vi mener derfor, at vi bør byde teknologien velkommen. Måske er fagre nye verden ikke så tosset endda.

Kirsten Hansen er mag.art. ph.d.-stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og Thomas Søbirk Petersen er ph.d. og Lektor i praktisk filosofi på RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her