Læsetid 5 min.

Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation

Verdens vandproblemer var i fokus ved Verdenskonferencen Stockholm Water Week, hvor opfinderen af begrebet 'virtuelt vand' blev hædret. Konceptet 'virtuelt vand' kan give et overblik over det skjulte vandforbrug i dagligdagen og måske få betydning for vores forbrugsmønstre
Du kan beregne dit eget vandfodaftryk på følgende webside: kortlink.dk/5wzy -

Du kan beregne dit eget vandfodaftryk på følgende webside: kortlink.dk/5wzy -

29. oktober 2008

Under Verdenskonferencen, Stockholm Water Week, i august i år blev Professor John Anthony Allan hædret med Stockholm Water Prize Laureate - den mest prestigefyldte pris for folk, der arbejder med verdens vandproblemer.

Den gives i anerkendelse af hans opdagelse og udvikling af begrebet 'virtuelt vand' fra 1993.

Med en række pågående globale kriser (klima, energi, fødevarer og finans) og en ny udviklingsmæssig verdensorden hvor folkerige tidligere udviklingslande som Kina, Indien udviser økonomisk rekordvækst, vil der blive yderligere fokus på essentielle basis ressourcer som vand.

Tony Allan's koncept for virtuelt vand vil hjælpe os med at få overblik og måske også få betydning for, hvad vi kommer til at lægge i den ugentlige indkøbsvogn i fremtiden.

Virtuelt vand er ikke en undersøisk verden i et nyt interaktivt computerspil, men et begreb, der er baseret på den forståelse, at der til at frembringe næsten enhver forbrugsvare eller tjeneste-ydelse medgår en vis mængde vand. Ordet 'virtuel' henviser til, at den største del af dette vand naturligvis ikke i bogstavelig forstand indeholdes i varen.

Det kan nemmest forklares ved, at der f.eks. til din kop morgenkaffe er medgået 140 liter vand til dyrkning, produktion, pakning og transport af kaffebønnerne. Den cornflakes, der ligger i din tallerken, har 'kostet' omkring 45 liter vand, mens produktionen af den mælk, du hælder på, har forbrugt 200 liter.

Metoderne, der bliver brugt til at udregne disse underfundige tal, kan være meget komplicerede, men er dybest set baseret på, at indholdet af virtuelt vand for ethvert produkt består af tre komponenter, nemlig en såkaldt grøn, en blå og en grå.

Grøn henviser til det regnvand, der fordampede eller blev tilbageholdt i varen under produktionsprocessen (mest relevant for landbrugsprodukter).

Blå henviser til den mængde overflade- eller grundvand som fordampede eller blev tilbageholdt i produktionsprocessen.

Grå er måske den, de færreste tænker på, men ligeså vigtig. Den er nemlig et mål for det vand af god kvalitet der 'mistes', fordi det bliver forurenet af spildevand fra produktionen af varen. Den udregnes som den mængde vand, der ville skulle til for at fortynde forureningen til et acceptabelt niveau, der ville kunne føres tilbage til naturen.

Det var i 2002, en hollandsk forsker Arjen Hoekstra fastslog begrebet 'water footprints' - på dansk vand-fodaftryk.

Hoekstra og hans kolleger begyndte, da at udvikle og bruge matematiske udtryk, der gjorde dem i stand til at beregne de mere præcise vandfodaftryk af din morgenmad - endda på en måde, så de indregner vigtige detaljer som, hvorvidt din kaffe er lavet af bønner dyrket i Ethiopien eller Equador.

Ved at bruge denne slags beregninger har Hoekstra været i stand til at udarbejde vandfodaftryk for det enkelte menneske og for hele lande.

For eksempel mens gennemsnitsdanskeren bruger cirka 200 liter vand om dagen direkte i sit hjem kan hans/hendes samlede daglige vandfodaftryk opgøres til omkring 4.000 liter.

USA har det største daglige vandfodaftryk pr indbygger i verden på 6.800 liter, mens Yemen med et fodaftryk på 1.700 liter pr person ligger lavest. Hertil kan vi fortælle, at det globale gennemsnitlige vandfodaftryk er 3.400 liter pr person pr dag.

Forskere, som Allan og senere Hoekstra og Ashkok Chapagain, har brugt de sidste 15 år på at vurdere både vandforbrug for forbrugsvarer og tjenesteydelser indenfor individuelle lande såvel som handelen med virtuelt vand gemt i alt fra tomater til farvefjernsyn.

Udfordringen har været at forklare, hvordan og hvorfor lande som f.eks. USA og Brasilien 'eksporterer' milliarder af liter virtuelt vand hvert år, mens andre som Japan og Italien 'importerer' milliarder.

Det er sandsynligvis rimeligt at antage, at de fleste lande generelt er uopmærksomme på denne handel med virtuelt vand og således uvidende om, hvorvidt de har handelsoverskud eller underskud, men dette kan ændre sig meget før end siden.

Allerede tilbage i 1999 rapporterede den FN støttede Verdenskommission for vand i det 21. århundrede at "mere end halvdelen af verdens vigtigste floder var under alvorligt udtørring og forurenede".

De to hovedårsager, der blev anført, var oppumpning og global opvarmning. I de seneste 10 år er presset på vandressourcerne øget yderligere.

Mens tilgængeligheden af vand af god kvalitet er mindsket, er menneskenes behov vedvarende steget. Ydermere ved vi nu, at klimaændringerne får større effekt end tidligere antaget, og FN's klimapanel skriver, at en stor del af effekterne vil ske gennem ændret tilgængelighed til vand - kort sagt: "tørt bliver tørrere, og vådt bliver vådere" og dermed yderligere hovedbrud for vandforvalterne!

I USA har man i høj grad været grad tvunget til at bekymre sig om politikker og planlægning, ikke kun for vandsektoren, men også for de sektorer, som afhænger af vand såsom landbrug, industri, husholdning og energi.

Dette skyldes, at landet, på trods af et overordnet stort nettooverskud af vand på det nationale niveau, har massive udfordringer med at balancere vandforsyning og efterspørgsel i f.eks. South West, Californien og Florida - alle områder, hvor der forventes en befolkningstilvækst på op til 30 procent frem til år 2020.

Disse mennesker vil ikke kun bruge vand fra hanerne i deres hjem, de vil også bruge meget mere virtuelt vand.

For eksempel vil de spise en masse hamburgere, købe og køre i biler drevet af biobrændstoffer, bruge en masse elektricitet og bære T-shirts og bleer - der alt sammen kræver masser af vand at producere.

Samme udvikling vil ske i mange andre lande inden for vores levetid.

Kina og Indien er nok de mest i øjenfaldende sammenligninger, når man indregner ændrede spisevaner og materiel købekraft for en hastigt voksende middelklasse.

Men hvad med Danmark? Med masser af regn, ingen store snavsede floder og en befolkningstilvækst på kun knap 0,3 procent skal vi så være bekymrede?

Ja, vi skal! For det første er der allerede nu et stort direkte pres på Danmarks vand ressourcer især omkring de store byer, og pesticidforurening har nedsat mængden af brugbart grundvand betydeligt mange steder, men hertil kommer så vores forbrug af vand i udlandet.

En af de nyeste udgivelser om begreberne virtuelt vand og vandfodaftryk er en bog, der udkom tidligere i år.

Bogen er skrevet af Hoekstra og Chapagain og hedder Globalisation of Water. Den fortæller os, at selv om Danmark 'kun' bruger halvdelen af sine tilgængelige (og fornybare) vandressourcer, lider vi af en vandmangel større end Ægypternes!

Grunden er, at Danmarks virtuelle vandfodaftryk er større end den samlede mængde af fornybare vandressourcer i landet. Sagt på en anden måde: Danmark er kun 40 procent selvforsynende med vand, hvis vi regner det importerede virtuelle vand med.

Heldigvis kan vi få størstedelen af det manglende vand fra vores handelspartnere i Europa, Asien og Nordamerika. Men hvis disse steder ikke i fremtiden kan give os det virtuelle vand, vi behøver, bliver vi nødt til at vende os mod Latinamerika, Afrika, Mellemøsten og Australien - alle steder, som har deres egne veldokumenterede vandproblemer at slås med.

Det virtuelle vand har givet os noget at tænke på.

Gareth James Lloyd og Niels Henrik Ipsen, UNEP-DHI Centre, Hørsholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu