Læsetid: 4 min.

Bo, bov, bog, bur, bue, borg og bord

Farvel til dansk, der er så svært et sprog, at en japansk diplomat efter sin første dansktime bad om at blive flyttet til et andet land. Den danske elite vil hellere tale engelsk
10. november 2008

Officielt er der otte vokaler på dansk, a, e, i, o, u, y, æ og å, men i virkeligheden er der mange flere. Hvis man f. eks. kigger på nogle af de meget korte ord, der begynder med 'b', vil man se, at man ikke kan høre det sidste 'v' i ordet 'bov', som alligevel ikke udtales som ordet 'bo'. De lyder næsten ens, men betyder noget forskelligt. Og den slags er der mange af på dansk. Man kan heller ikke høre det sidste 'g' i ordet bog (ikke mere, i hvert fald), og der er heller ikke meget 'g' tilbage i ordet 'borg'. Så man har en lille række ord - ç - uden slutkonsonant, hvor der for en stakkels fremmed næsten ikke er ret megen lydlig forskel.

Men det bliver værre endnu. Ordet 'bord' (hvor slutkonsonanterne også er stumme) minder meget om de fire nævnte, og det bliver ikke nemmere af at 'borde' - altså flertal af 'bord' angiveligt udtales lidt forskelligt fra ordet i ental. Det er en tvelyd, altså to vokaler sammen, men det kan man næsten ikke høre, og 'bue' (hvor der teoretisk er to vokaler) og 'bur' lyder - i hvert fald for mig - temmelig ens. Så den vanskelig ordrække kunne lige så godt være 'bo, bov, bog, bur, bue, borg og bord/e'. Men hvad med 'bug' (hvor g'et er stumt)? Eller 'buh!', hvor h'et også er stumt og hvor u'et udtales på en andeVn måde end u'et i 'bur'?

De skal også med, synes jeg, for selv om de skrives med 'u', er de for rådvilde fremmede meget tæt på de andre. Og det er ordet 'bøg' også. Så rækken bliver 'bo, bov, bog, buh, borg, bøg, bord(e), bue/r, bur(e)', som en ikke-dansker skal mestre for at blive korrekt forstået - og for at forstå andre.

Vokalernes land

Men ikke nok med det. Der er også andre korte ord, der begynder med 'b' som, minder en del om dem i rækken ovenfor. Hvad med 'bør' f. eks.? Eller 'bær'? Eller navnet Berg? Eller 'bi/bier' Eller 'by/byer'? Og så er der 'bar' og 'bare' og 'beg'. Hvis de alle kom med i en sprogprøve for dansk statsborgerskab, kom der vist ikke så mange, og mange vil flygte skrigende bort, ligesom den japanske diplomat, der efter sin første dansktime, bad om at blive flyttet til et andet land.

Danmark er vokalernes land, og jeg tror, at der er ikke noget andet lande i verden kan hamle op her. Dansk er efter alt at dømme et ganske unikt sprog uden konkurrenter i disciplinerne vokalnuancer, og det har både fordele og ulemper altefter synspunktet. Ulemperne er det mest udlændinge, der mærker naturligvis, men de rammer også de indfødte. De mange, mange vokalnuancer på dansk, gør det umådeligt svært at digte, fordi der - i forhold til andre sproget - ikke er ret mange ord, der rimer. Man skulle umiddelbart tro, at 'mand' rimer med 'kan', men det gør det ikke, fordi der er stød i 'mand' og ikke i kan'. Men det er måske en spidsfindighed, en digtlæser kan se gennem fingrene med? Jeg ved det ikke, jeg ved kun, at man skal være i besiddelse af den største opfindsomhed for at kunne rime på dansk, hvis man skal komme ud over hjerte/smerte-stadiet.

Halfdan og Hein

Det var Grundtvig, Halfdan Rasmussen, Piet Hein og en del andre gode eksempler på, at man kunne. Og så er der mærkværdigdigvis endda folk, der lever af at rime, lejlighedsdigtere. Men jeg tror ikke, deres opfindsomhed er lige så store som de nævntes. Men tilbage til sprogets unikke karakter.

Nu har jeg ganske vist ikke personligt gæstet hopi indianere i Nevadørkenen eller petsjennegerne et eller andet sted i Kaukasus, men som allerede antydet tør jeg vædde på, at intet sprog i verden er så vokalnuanceret som det danske. Det svarer til en mærkelig plante eller et mærkeligt dyr, der kun findes et eneste sted på jorden, og som svæver i stor fare for at blive fortrængt af andre arter. Den danske elite vil som bekendt hellere tale engelsk end dansk, og eftersom det er den, der bestemmer, vil det nok lykkedes den at få dansk puffet ud på et sidespor til de foragtede bønder og bodegafolk.

Dræbersneglen

Danmark er under sproglig forandring. Handels Højskole hedder nu Copenhagen Business School og snart vil andre institutioner følge trop. De vil naturligvis også være med på noderne, og det hele minder til forveksling om en vis Erasmus Montanus, der kun havde foragt til overs for sit fædrene sprog. Men ham, har man åbenbart glemt. Og så er det snart farvel med det danske tungemål, denne sjældne blomst der langsomt bliver ædt op af den engelske dræbersnegl.

Geoffrey Cain er forfatter og cand.mag. i fransk med bifagene eneglsk og spansk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

"Officielt er der otte vokaler på dansk, a, e, i, o, u, y, æ og å"

Hov, hov! Hvad blev der af Ø?

Den første bid af 'denne sjældne blomst der langsomt bliver ædt op af den engelske dræbersnegl'?

Tinne Stubbe Østergaard

"Handels Højskole hedder nu Copenhagen Business School" - førhen blev den omtalt 'Handelshøjskolen'.

Det danske sprog indeholder mange sammensatte ord, ligesom de germanske sprog, men den tilstræbte anglificering påvirker orddannelsen, så flere og flere ord deles.

Brugen af stavekontrol kan også være en medvirkende årsag, da den efter sigende ikke genkender/godkender alle sammensatte ord.

Og så bør Jean de France vel også nævnes i denne forbindelse?

Vi kan trøste os med at fransk ikke er moderne for tiden, og at vi stadig kan læse Holberg.

Det er ret interessant at et sprog kan udvikle sig ved at efterligne, (mis)bruge og måske beundre andre sprog, og alligevel fortsætte som selvstændigt sprog.

Tinne Stubbe Østergaard

Dansk har også en bøjningsform for udsagnsord, der er så sjælden i moderne sprog, at den ikke nævnes i gængse værker om dansk - jeg har i al fald aldrig hørt den omtalt:

Vi har MEDIUM for visse udsagnsord, ligesom de havde på oldgræsk.

Vi kan sige:

Vi mødes
vi kysses
jeg/vi findes
vi skændes
vi slås
vi skilles
vi ses

- der er måske flere?

Man kan også forestille sig at verbet 'jeg synes' egentlig er en mediumsform med en betydning som 'det forekommer mig', der er blevet forkortet.

Mediumsformen må ikke forveksles med passiv (lideform). Medium bruges, når subjekt og objekt er den samme.

Fx:
Aktiv: jeg slår dig (subjekt og objekt er forskellige)
passiv: du bliver slået (af mig) (objekt og subjekt er forskellige)
medium: vi slås (handlingen er gensidig)

På Oldgræsk var der flere anvendelser af mediumsformen. En almindelige reciprok medium vil på dansk fx være:

Jeg vasker mig (subjekt og objekt er samme person). På oldgræsk kunne man have bøjet udsagnsordet i en mediumsform, men det er kun muligt for få danske udsagnsord.

På dansk er mediumsformen forbeholdt ligeværdige menneskelige relationer, bortset fra det i grunden dybt eksistentielle begreb: Jeg findes.

Jeg vil være taknemmelig for henvisninger til forskning og faglitteratur om fænomenet.

Hans Jørgen Lassen

"Man skulle umiddelbart tro, at 'mand' rimer med 'kan', men det gør det ikke, fordi der er stød i 'mand' og ikke i kan'."

Jo, der er stød i begge ord. I hvert fald sådan som jeg udtaler dem, når jeg forsøger at tale rigsdansk.

Det er da fedt at have sådan et sprog, som man kun kan lære ved at være født og opvokset medlem af stammen, så at sige.

Jeg har været ude for et par gange at kunne undvære passet, blot ved at sige et par sætninger til grænsepolitiet. Efter det sagde de blot "velkommen hjem!"

Det er kun i Morten Korchs romaner og i fantasien at den lurmærkede danske landsbyidyl med stokroser, gadekær og hele svineriet findes.

Jeg foreslår at Geofrrey Cain, Pia Kjærsgaard og de øvrige nationalromatikere fra den yderste højrefløj skillinger sammen til oprettelsen af et stort frilandsmuseum, hvor de hver weekend kan gå rundt i folkedragter og føle sig ægte danske. De kan lige så godt indstille sig på at ”de gode gamle dage ” aldrig kommer tilbage, og sådan set heller aldrig har eksisteret.

I disse tider domineret af ”værdikamp” og udlændingedebat”, fremstår den nostalgiske nationalromantiske bølge som en politisk strømning, der er alt andet end tiltalende.

jørgen g. rasmussen

Tinne Stubbe Østergårds bemærkninger om mediumsformerne på dansk (verber med passiv form - slut-s'et - men med indhold der beskriver identitet mellem subjekt og objekt) er interes-sant: "vi mødes, kysses, skændes, slås, skilles, men ses stadig" ( a la Strindberg!). TSØ nævner
osse "findes"; tar jeg fejl, når jeg tror, at det verbum hører til de deponente verber (verber med passiv form (s-formen) men med aktiv betydning: længes, (mis)lykkes, nøjes med, synes, trives, findes?
[se fx Barbara Fischer-Hansen & Ann Kledal:
Grammatikken; SP Forlag, 1994].
Blandt Geoffrey Cains mange sproglige fejl i artiklen er det iøjnefaldende, at han ikke ganske mestrer de deponente: "Den danske elite vil som bekendt hellere tale engelsk end dansk, og eftersom det er den, der bestemmer, vil det nok lykkedes (jgr: her mener han lykkes) den at få dansk puffet ud på et sidespor til de foragtede bønder og bodegafolk".
Når "kan" er trykstærkt (hovedudsagnsord) har det stød og rimer fint på "mand".
"Danmark er vokalernes land, og jeg tror, at der er ikke noget andet andet lande i verden kan hamle op her", skriver Geoffrey Cain, og han skriver om de mange "vokalnuancer"; generelt kan man sige om fonemerne/vokalerne (og der er flere end de 8 GC nævner), at de ændrer sig en lille smule udtale-mæssigt ca hvert 5. år - nok til at en trænet fonetiker kan indkredse folks alder på deres udtale. Det gælder osse for engelsk. Karakteristisk for begge sprog er deres store
beredskab til at indoptage elementer fra andre sprog. Så når vi optager engelske ord, kan de meget vel være en del af det vokabularium vore forfædre vikingerne i sin tid påførte befolkningen på de britiske øer. Kan man ikke høre forskel på udtalen af de af GC nævnte ord - især når de bruges i en sammenhæng - er den lyttendes sprogøre ikke optimalt: de udtales alle forskelligt, med forbehold for dialektale, aldersmæssige eller modeprægede udtaleformer. Det kan man forvisse sig om ved at slå dem op i Gyldendals "røde" Dansk Udtaleordbog.
Mange har den fordom, at dansk som første fremmedsprog er svært at lære, og jo længere bortefra geografisk eleven kommer, jo vanskeligere er det naturligvis. Selv har jeg i sin tid oprettet lærestol i dansk ved University of Wisconsin, Madison, og mine studerende talte pænt dansk efter ½ år og nogenlunde fejlfrit efter et år. De fleste kom til Danmark og kunne klare sig i småjobs (fx som expedienter) og som studerende ved universitetet. Det var i 60'erne, da udlændinge var velkomne her. Senere havde jeg samme job på Londons Universitet, og siden har jeg undervist de forskellige indvandrere. Det gælder for alle, at vores sprog er svært, hvis man har kulturelle hindringer at overvinde, eller hvis man har ringe skoleforudsætninger.
Har man universitetsuddannelse i flere sprog, er det ikke svært at lære dansk, hvis man gider. Det siges, at det er det første fremmedsprog, der kan være svært. Resten kommer af sig selv.

Inger Sundsvald

Jah, før man begynder at lære danskerne noget om deres eget sprog, så ska’ man ka’ – som fru Støjberg ville sige. Jeg ved så ikke rigtig, om hun skal kategoriseres som den danske elite eller bonde-/bodegasegmentet.

Men jeg har nu svært ved at tilgive, at han sådan lige glemmer ø’et.

Jørgen G. Rasmussen
Man skal altid tage sætternissen i ed ;-)

Hans Jørgen Lassen

Ja, vist er der flere, f.eks. den berømte:
jeg græmmes.

I øvrigt er det ikke gået op for mig, hvad pointen med Cains artikel er.

Helt bortset fra, at den lider under et antal fejl og unøjagtigheder.

At dansk skulle være et svært sprog, forekommer ikke overbevisende. Vi er dog nogle stykker, der har lært det, uden at være sproggenier.

Hans Jørgen Lassen:

”I øvrigt er det ikke gået op for mig, hvad pointen med Cains artikel er.”

Næh, Lassen kan vanen tro ved at se skoven for bare træer.

Personligt tør jeg godt vædde et guldhorn og tre amagerhylder på, at Cains artikel ikke er at betragte som en værdineutral exegesis udi lingvistikken for hyggens skyld.

Geoffrey Cain er medlem af Den Danske Forening og er en meget aktiv og flittig samfundsdebattør, der befinder sig et pænt stykke til højre for Pia Kjærsgaard. Artiklen skal naturligvis ses som endnu et indspark i den danske ”værdikamp”.

Hvis nogen i lighed med Lassen skulle være i tvivl kan man jo blot læse den sidste sætning én gang til, hvor Cain er så elskværdig at give os et vink med en vognstang om, hvad det i grunden er, han fabler om:

”Og så er det snart farvel med det danske tungemål, denne sjældne blomst der langsomt bliver ædt op af den engelske dræbersnegl.”

Vi bliver præsenteret for en metafor om noget, der er meget ædelt og meget dansk, som langsomt bliver ædt op af noget farligt der kommer udefra: Gys! Falder tiøren nu, Lassen?

Cain har som de øvrige ”værdikæmpere” godt gang i den offermyte, der udgør et helt centralt element i højrefløjens neokonservative og nationalromantiske fortælling.

Cain forsøger i lighed med de øvrige værdikæmpere at bilde os ind, at vores fædreland bliver truet af lumske og mørke kræfter der kommer udefra og hvis vi ikke alle stemmer på Pia Kjærsgaard kan vi være sikker på at vi bliver ædt op af EU, muslimer, kineserne, det engelske sprog eller noget andet vederstyggeligt.

Hans Jørgen Lassen:

”I øvrigt er det ikke gået op for mig, hvad pointen med Cains artikel er.”

Næh, Lassen kan vanen ikke se skoven for bare træer.

Personligt tør jeg godt vædde et guldhorn og tre amagerhylder på, at Cains artikel ikke er at betragte som en værdineutral exegesis udi lingvistikken for hyggens skyld.

Geoffrey Cain er medlem af Den Danske Forening og er en meget aktiv og flittig samfundsdebattør, der befinder sig et pænt stykke til højre for Pia Kjærsgaard. Artiklen skal naturligvis ses som endnu et indspark i den danske ”værdikamp”.

Hvis nogen i lighed med Lassen skulle være i tvivl kan man jo blot læse den sidste sætning én gang til, hvor Cain er så elskværdig at give os et vink med en vognstang om, hvad det i grunden er, han fabler om:

”Og så er det snart farvel med det danske tungemål, denne sjældne blomst der langsomt bliver ædt op af den engelske dræbersnegl.”

Vi bliver præsenteret for en metafor om noget, der er meget ædelt og meget dansk, som langsomt bliver ædt op af noget farligt der kommer udefra: Gys! Falder tiøren nu, Lassen?

Cain har som de øvrige ”værdikæmpere” godt gang i den offermyte, der udgør et helt centralt element i højrefløjens neokonservative og nationalromantiske fortælling.

Cain forsøger i lighed med de øvrige værdikæmpere at bilde os ind, at vores fædreland bliver truet af lumske og mørke kræfter der kommer udefra og hvis vi ikke alle stemmer på Pia Kjærsgaard kan vi være sikker på at vi bliver ædt op af EU, muslimer, kineserne, det engelske sprog eller noget andet vederstyggeligt.

@Per Thomsen

"I disse tider domineret af ”værdikamp” og udlændingedebat”, fremstår den nostalgiske nationalromantiske bølge som en politisk strømning, der er alt andet end tiltalende."

-----------------

Ja - og så dog - det må da ku' la' sig gøre at tilfredstille begge politiske fløje, så på utallige opfordringer genudsendes her:

---------

De Forne Tider

Endnu lever drømmen fra forne tider,
da mennesker endnu var fælles om meget -
ja! Meget var da fællesejet.

Den jord om byen hvor skel ej var sat
var alle mennesker's eng -
blev senere hugget af en Kongemagt så streng.

Da alminding og fælled endnu
var alle mennesker's eng og fælles land
drømtes dog og om forne tider: Da kvinde var lige med mand.

De Fornes forne tider - lad os i dette gå videre:
Var Fællesskabet's Rige, da var alle frie og lige,
for endnu var ejendom og tanke ikke taget af De Rige.

Slutningen er klar: Hvor fælleseje ikke gælder,
forbliver al snak om frihed og lighed tomme ord,
derfor VIL vi i fællesskab eje al Klodens jord.

--------------------------------------------------------

Inger Sundsvald

Per Thomsen
Så blev det vist sat på plads!

Hr. Lassen er en naiv sjæl, som ikke forstår de finere nuancer.

Det eneste der kan undre mig er, at Geoffrey Cain har så fri adgang til Informations spalter, som han har, med læserbreve og artikler. Han er ganske vist danskere end den danskeste, men alligevel…

@Kim Gram
Smukt digt, Kim. Jeg har dog svært ved at tro at et ideal om fælleseje og lighed vil "tilfredstille begge politiske fløje". Ikke for at være lyseslukker eller noget, men jeg tror, at du godt kan forvente at få nogle problemer med at sælge din i øvrigt gode idé til højrefløjen...

Jakob Nørgaard

Det må vel en dag gå op for dem på højrefløjen at det ikke er ønskeligt at have en verden hvor 40% af værdierne er ejet af 1 % af befolkningen - et tal der i øvrigt er for opadgående.

Selvom det kommer til at holde hårdt så mister de vel også sympatien for et korrupt og forbryderisk system den dag det er deres ejendom der bliver taget fra dem?

Man kan jo håbe..

Hans Jørgen Lassen

Jeg var ikke klar over, at det var derfor, franskmænd og russere konstant gik rundt med et smørret grin.

PS. Russisk grammatik er nu ikke særlig indviklet.

@Thomas Holm

"Dansk har til gengæld en grammatik der er så forenklet at franskmænd og russere bare griner over den."

--------------------

Jep, men det er jo den materielle nødvendighed der og der, der bestemmer hvordan hver egn's sprog bliver - så mere grammatik end vi har ( Jysk, har i øvrigt endnu mindre ) er åbenbart ikke nødvendigt for os.

Det er også et tegn på ( lidt generaliseret ) at danskere sætter indhold over form - franskmænd har det vist nærmest omvendt.

Så i god dansk tradition forventer jeg da at vor hjemlige højrefløj overtager indholdet i f. eks. det forud skrevne digt: De forne Tider, - fremfor at de blot nøjes med at overtage det's sproglige form :-)

HJL,

ikke kompliceret? 3 køn istedet for 2, 6 casus istedet for fire, flere tider end det danske, transitive og intransitive verber, det er de ting jeg uden at kigge efter mine gamle bøger kan komme i tanker om.

Grammatik er vigtig. Kontext eksisterer kun i syntax. Jo mere enkel en grammatik, jo mere simpel kontext. Jo mere en syntax degenerer, som f.eks. den danske overfor dens indo-germanske rødder, jo dårligere bliver mulighederne at udtrykke sig.

Hans Jørgen Lassen

Thomas,

nu er det mange år siden, jeg har beskæftiget mig med russisk, men den gang syntes jeg ikke, at det var særlig kompliceret eller fremmedartet.

Især ikke i sammenligning med oldgræsk, som jeg senere forsøgte mig med.

Der kommer selvfølgelig et tidspunkt i enhver mands liv, hvor han må lære sanskrit, det ultimative sprog for en intellektuel indoeuropæer. Jeg har anskaffet de relevante værker, men må med skam melde, at jeg ikke er kommet ret langt i mine studier.

Kristian Jensen

(...om en vis Erasmus Montanus,)
Er det korrekt opfattet, at man kan fortsætte eksempelvis...en vis Erasmus Montanus, hvis bukser var for små..., eller er det udansk?
Kan nogen give et kvalificeret svar på hvornår man bruger henholdsvis vis og hvis, ved identisk udtale?
ps. jeg er ikke skatteminister, blot uheldig.

Hans Jørgen Lassen

Men jeg har ikke opgivet. Jeg prøver igen. Lingvistik er dybt fascinerende. Sprogenes historie, at ganske almindelige danske ord kan føres langt, langt tilbage i tid og spores langt, langt bort geografisk, det er sgu fantastisk.

Hans Jørgen Lassen:

"Jeg har anskaffet de relevante værker, men må med skam melde, at jeg ikke er kommet ret langt i mine studier."

Helt ærligt Lassen, kan du virkelig forestille dig, at disse oplysninger kan have interesse for andre end dig selv?

Mer' om sprog:

Og om alt for genkendelige mønstre.

I en kritik af hegelianernes hævdelse af at almenbegreber kommer "dumpende ned fra himmelen" ( idealismens påstand ) ,
henviste Marx direkte til det norske ord:
Almindingen - den fælles jordlod: Alle menneskers eng - som et eksempel på at almenbegrebet har en særdeles jordisk oprindelse.

Meget af fællesejet til meget af jorderne, blev jo senere ophævet, men som kompensation! ( religion er jo opium ) fik folk lovning på et fælles rige "oppe i himmelen", men nu altså kun i den idealistiske udgave.

Den dag i dag er der jo en del magthavere der forkynder: "At det der med frihed og fælleskab er godt - men helst ikke her nede på jorden - i den virkelige verden".

jørgen g. rasmussen

Tak til Per Thomsen, som oplyste om Geoffrey Cains foreningsmedlemsskaber; meget i hans skæve artikel er hermed forklaret.

Inger Sundsvald

”At dansk skulle være et svært sprog, forekommer ikke overbevisende. Vi er dog nogle stykker, der har lært det, uden at være sproggenier.”

Det er en udtalelse i stil med at han ’i hvert fald aldrig har været sort’. Hr. Lassen har muligvis lært at tale dansk. Det kniber mere med forståelsen.
Hvorfor har jeg så svært ved at tro på hr. Lassens sprogstudier? For ikke at tale om hans i virkeligheden venstreorienterede hjerte, som bare tog en veritabel drejning helt væk fra det venstreorienterede med ”problemet Asmaa”? Hvordan kan man det?

Man behøver jo bare at se på, hvem han støtter helhjertet, og som støtter ham i tykt og tyndt, her på sitet. Han er selv mere forsigtig, for han har, angiveligt, lært noget om jura. Men det lykkes dem ofte at spolere en interessant debat, for det er dét der er deres hensigt.

Per Thomsen
Det glæder mig, når dine anstrengelser for at sætte tingene på plads lykkes, og læses af fornuftige mennesker, som måske ikke lige er inde i den almindelige deprimerende og enerverende diskurs.
Det ville glæde mig endnu mere, hvis Information ikke hovedløst optager indlæg. Det kan da ikke passe, at der i den grad mangler stof til at fylde papirudgaven med, at man helt ukritisk viderebringer indlæg fra de værste ”værdikæmpere”.
Fortsætter det, så kan vi måske se frem til at se den fyrede ’Groft Sagt’- skribent som afløser for Erik Meier Carlsen.

Tak til kommentarerne fra I. Sundsvald og jørgen g. rasmussen.

Med hensyn til al den spalteplads avisen giver til højreradikale typer som Erik Meier Carlsen, Geoffrey Cain og de sorte præster så tror jeg forklaringen ligger i at chefredaktionen på Information bruger det som en strategi til at undgå at blive stemplet som en studentikos venstreorienteret menighedsavis. Ellers har jeg svært ved at se, at det kan give mening at at trykke eksempelvis Carlsens ulidelige (b)analyser..

Slev om det ikke er nemt, skulle vi måske bare forsøge at ignorere Carlsen & Co., og så simpelthen glæde os over de mange gode artikler i Information, der ikke ville have en chance for at blive formidlet af andre medier?

Hvad skulle vi ekesmpelvis gøre uden en fyr som Georg Metz? Weekenden ville simpelthen ikke være den samme uden hans herlige intermezzo...

Inger Sundsvald

Jeg glæder mig dagligt over artikler i Information (og specielt Intermezzo) .Jeg kan også godt se, at vi må have lidt provokation ind i billedet med Krarup, Meier Carlsen o.l. Jeg har dog svært ved at forstå, at en kryptisk artikel og læserbreve fra f.eks. Geoffrey Cain gør nogen nytte. Dem tolker jeg som dovenskab og i værste fald uvidenhed.

@Thomas Holm

"Grammatik er vigtig. Kontext eksisterer kun i syntax. Jo mere enkel en grammatik, jo mere simpel kontext. Jo mere en syntax degenerer, som f.eks. den danske overfor dens indo-germanske rødder, jo dårligere bliver mulighederne at udtrykke sig."

------

Ordet: "Degenerer" - er jo lidt værdiladet, men der er sket ( og sker ), det du påpeger - kan man sætte omtrentlige årstal på nogle af "trinene" i den "nedadgående" process ? Og forklare grunden(!) til at det skete og sker? Set i lyset af:

"Det er jo den materielle nødvendighed der og der, der bestemmer hvordan hver egn's sprog bliver - så mere grammatik end vi har ( Jysk, har i øvrigt endnu mindre ) er åbenbart ikke nødvendigt for os."

----
P.S: hader al grammatik - især: Matik :-)