Kommentar

'Borgerlig kultur' er ideologisk synsforstyrrelse

'Borgerlig kultur' afviser sociale eksperimenter og hævder menneskets ret til at være uperfekt. Men perspektivet er baseret på stråmandsargumentation og ideologisk snæversyn
13. november 2008

Dennis Nørmark skrev fredag den 7. november en kronik til Information, der giver et spændende indblik i en borgerlig-liberal forestillingsverden.

Nørmark er antropolog, og kronikkens udgangspunkt er et indlæg til en ny debatbog om borgerlig-liberales kulturelle dagsorden: Den Borgerlige Orden. Heri forsøger han efter eget udsagn at indkredse en særlig realistisk antropologi, der ligger til grund for borgerlig-liberales menneskesyn.

Jeg har ikke læst debatbogen, der netop er udkommet, men vil alligevel tillade mig at kommentere på kronikkens indhold. Den rejser nemlig flere spørgsmål, end den giver svar.

Intetsigende antagelser

Alle politiske synspunkter baserer sig i sidste ende på antagelser om, hvad der er godt for mennesker. Det forudsætter selvfølgelig en forestilling om, hvad der karakteriserer menneskets natur. Den borgerlig-liberale antropologi er kendetegnet ved et syn på mennesket som fejlbarligt og mangelfuldt. Og samfund skabt i disse menneskers billede bliver derfor derefter - altså fejlbarlige og mangelfulde. Men det kan man heldigvis gøre noget ved. Borgerlige-liberale har valgt at sætte deres lid til markedsøkonomi, solidaritet i den nære omgangskreds samt nationale fællesskaber. Nørmark underbygger sin position med nogle udsagn om, hvad mennesker ikke er. Mennesker er ikke udelukkende et produkt af deres omstændigheder, og man kan derfor ikke gøre mennesker bedre ved at tvinge dem ind i systemer. Apropos systemer, så anerkender borgerlige ikke, at kapitalisme er et system. Det er blot "en mekanisme, der skaber velstand", og de tiloversblevne samfundsmæssige problemer kan løses af ansvarsbevidste borgere ved hjælp af skridtvise metoder.

Der er flere problemer med denne karakteristik. Ud over visse associationer - vi fester i aften, så rydder vi op i morgen, og hvis der skulle være røget et par glas, så smider vi dem i affaldssækken - så er det altoverskyggende problem, at den er intetsigende.

Grådighed og solidaritet

Hvad betyder det f.eks., at mennesker begår fejl og har mangler. Måske at verden ikke er perfekt. Den indsigt kan bare ikke bruges til så meget. Måske over for folk, der påstår at ligge inde med opskriften på det ufejlbarlige samfund. Men dem møder man ikke særlig tit, og hvis man møder dem, skal man nok ikke tage dem helt så alvorlig, som de borgerlig-liberale tilsyneladende gør.

Udsagnet om, at mennesker ikke udelukkende er et produkt af deres omgivelser, er på samme niveau. Nogle psykologer fremførte engang den omvendte påstand, men i dag hører man det aldrig.

Men hvad med menneskelige tilbøjeligheder som grådighed og solidaritet. Er det tids- og samfundsuafhængige størrelser? Det spørgsmål kan man angribe ideologisk ved at svare, at mennesker altid har været motiveret af egeninteresse og statusanerkendelse, eller man kan anskue det mere åbent og gøre sig tanker om de sammenhænge, hvor mennesker historisk har været grådige og solidariske.

Kapitalismevirkelighed

Kapitalisme er i de borgerlige-liberales øjne en velstandsmekanisme, men det er lidt uklart, hvad man skal lægge i det. Fri markedsøkonomi og privat ejendomsret i lige så høj grad politiske størrelser som planøkonomi, overvågning og arbejdslejre var det i Sovjetunionen. At borgerlige-liberale ikke tror på, 'at systemer findes', ændrer ikke ved den åbenlyse kendsgerning, at der findes en bestemt økonomisk og politisk indretning - kald det et system - som opretholdes af domstole, politi og militær. Kapitalismekritik er ofte kendetegnet ved at analysere dette system og påpege problemer, manipulation og hykleri.

Nørmark skriver hen mod slutningen af kronikken, at når kapitalismekritikerne 'begræder' forskellige sociale fænomener som stress og dårlig madkultur, så tager den borgerlige kultur det roligt og udbedrer skaderne ved at henvende sig til individerne. Det lyder jo meget godt. Men en anden ting, som vi måske burde have lært af de socialistiske regimers 'åndelige udsultning af deres borgere', er, hvor lidt det betyder, hvad politikere siger de gør. Det afgørende er selvfølgelig, hvad de rent faktisk gør eller ikke gør, og hvad det har af konsekvenser for mennesker - uanset 'almindelig dumhed og kortsigtet handlehorisont'.

Sune Jensen er B.A. og kandidatstuderende i Sociologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fra artiklen m. egne tilføjelser i parantes:

"Apropos systemer, så anerkender borgerlige ikke, at kapitalisme er et system. Det er blot "en mekanisme, der skaber velstand [ Her omkring ]", og de tiloversblevne [Verdens]samfundsmæssige problemer kan løses af ansvarsbevidste borgere ved hjælp af skridtvise metoder."

Nørmark skriver hen mod slutningen af kronikken, at når [Global]kapitalismekritikerne 'begræder' forskellige sociale fænomener som stress og dårlig madkultur, så tager den borgerlige kultur det roligt og udbedrer skaderne ved at henvende sig til individerne [ Naturligvis: Medmindre de lidende der står og banker på døren, er af anden etnisk herkomst ].

Planøkonomi er en 100% politisk størrelse - markedsøkonomi og ejendomsret er som udgangspunkt ikke politiske størrelser.

Gå tilbage til dengang, vi var så få, at der var plads nok til alle - altså inden Romerriget o s v.

Det typiske menneske ejede sine ting og handlede (byttehandel) med andre ud fra hvad der var efterspørgsel efter.

Der var ingen politiske filosoffer, der dengang havde havde udtænkt begreber som ejendomsret, markedsøkonomi, planøkonomi, kapitalisme , kommunisme o s v - man ejede bare sine ting og byttede frit med hvem der nu var ude i samme ærinde.

Så simpelt er det filosofisk set med ejendomsret og handel.

Da samfundet blev kompliceret, så var der en hel masse, der åh så gerne ville have system i det - man kalder dem filosoffer eller politiske tænkere - og de sad så og udtænkte mere eller minder heldige ideologier mv , som skulle sikre mennesket lykke og udrydde dem, der ikke passede ind i "systemet".

Heldigvis har vi demokratiet, der bl a ikke mindst sikrer ,at filosofferne ikke får ødelagt det hele for os alle sammen.

Lone Wienberg Hansen

Spotten realisme i ransagers natur. Trodser jeg med privat intrigere. Ikke at se frem skrives der. Siger jeg Tak for i dag jeg skal hjem til min kriminalroman. Tæppefald lad mig love den fordømte overvejelse med en topas ametyst finger. Frelserne er følelser i uberørt men tællende appellere integritet. Respekt autarki i fremgangs effekt. Flove mod og frækhed. Afro ydmyge og selvværd betydning. Særlige nederlags monument narrer jeg nager trosfællens bånd. Til bandebryder har jeg foræret mine boksehandsker væk. De var rode og lidt for små for den afsluttende kamp. Et blåt øje og et par sting over øjenbrynene forklarer resten af kampglæden. Når jeg nu sidder med min pincet og nibber blot ikke i dag til navne fader. Syvsoverdag dovnes dag i dag. Er jeg magen til. Gensidig udviklede den sport sig med et kraftigt gebis og strålende publikum der forsvandt som dug for solen. Søgelyset fælles træffer. Vi endte begge med hovederne over gelænderet tovs. Omklamring og oprustning blev til eksponent og til et modeprægende til tilstands. Et lettere formulerer og ubetinget skizofreni og svagsynede fidus. Ophøjer jeg blind tillid så det lige kan hænge sammen. Tydeligere træffer brænder mit hjerte ikke efter.

"markedsøkonomi og ejendomsret er som udgangspunkt ikke politiske størrelser."
Hvad er de så ?
Gud-Konge og Fædrelands givne Naturlove ?
Kan du ikke forklare mig hvordan borgerlige kan gå ind for både "det frie marked" og EU's plan- og kvote- markedsmodel ?
For slet ikke at tale om de milliarder af VORES PENGE der netop er givet i bistandshjælp til en flok hysteriske kællinger der ikke kan sætte tæring efter næring ?

Thomas Bolding Hansen

Robert H

Nu er der en væsentlig forskel på Romer rigets økonomi og vores.

Nutidens økonomi er ikke naturaliebundet, eller strengt bundet til mængden af mønter og guld.

Aktiemarkeder, obligationer, digitaløkonomi, valuta og renter, det er altsammen noget som har brug for styring og orden.
Det som skete med Sverige og det som er sket med bankverdenen nu, var det sket med den rette styring?

De lande som styrer deres økonomi relativt mest er også blandt de lande som har klaret sig relativt bedst og haft en kæmpevækst i processen, f.eks Indien og Kina.

http://www.kritiskdebat.dk/artikel.php?id=607