Læsetid: 5 min.

Danmark i storcentrum

Regeringen anbefaler nedlæggelse af små butikker, har det svært indbyrdes mens DRs ledelse kalder til julepopfest
29. november 2008

Der tegner sig nu et flertal for flere store butikscentre i Danmark. Regeringen, skal man tro ordførerne, er i hvert fald stærkt opsat på idéen, som er til gavn og glæde for kæderne. Og så skal det nok blive til noget trods hængemuleprotester fra de politisk korrekte.

Med flere storcentre, og vi taler om nogle rigtigt store, får man effektivt lukket butikkerne i bymidterne, kvalt de lokale købmænd og småbrugser der ganske misvisende antyder en slags liv i lands- og småbyerne. Til gengæld betyder nye store centre grønt lys for yderligere ud- og tilbyggede indfaldsveje. Der er selvsagt ikke megen mening med de nye gigantmarkeder, hvis ikke en ordentlig røvfuld kunder kan nå dem. Uden ubærlige omkostninger kan man anlægge parkeringspladser i disse forhenværende yderområder og ophjælpe biltrafikken. Det giver øget omsætning på tankstationerne og større CO2 udslip. Det sidste er på den kommende klimakonference i København vigtigt at kunne påvise som en særlig national indsats i forbruget af fossile brændsler. Så er der ligesom noget at tage fat på. Det er idiotisk at afholde en klimakonference, som VKO-partierne har afsat 5 millioner kroner til at forberede, hvis der ikke er noget at komme efter med den globale opvarmning. Statsministeren kan samtidig, mens CO2´en fiser ud i atmosfæren over de nye centre, berolige deltagerne i konferencen med, at der alt andet lige ikke er grund til bekymring. Ikke på baggrund af de 7,5 millioner til Bjørn Lomborg, han netop har skænket klimastatistikkens svar på begrebet kreativ bogføring.

Ruinerede bymidter

Ydermere kommer det danske land, for hvis værdier de borgerlige særligt har øje, i endnu højere grad til at ligne dét globaliserede udland, støttepartiet paradoksalt nok frygter som pesten. Men så behøver ingen rejse nogen steder for at opleve bymidteruinerende gigantiske indkøbsmarkeder og stendøde landsbyer som i Tyskland, USA, Sverige og Frankrig. I en krisetid er det kun godt at folk bliver i landet og lægger pengene i hjemlige storcentre frem for at opsøge dem i det fremmede. Venstres ordførers begrundelse i radioen for storcentertanken var henrivende: Det gælder om at lægge beslutningerne om centre ud i det lokale, så kommunerne selv kan bestemme. Her ses en klar linje i regeringens politik de seneste syv år: Al magt til kommunerne. Regeringens flothed med hensyn til de lokale beslutningstageres rådighedsbeløb er som bekendt overhåndtagende. Nu vil de ude omkring få ret til at bestemme om de lokalt vil bruge pengene på veje og parkeringspladser eller rene lokummer i skolerne, de ulidelige forhold statsministeren for et spin tids siden fremhævede som en skamplet på danskheden, og som han siden ikke har sagt så meget mere om. Kommunerne bestemmer selv, hvad de vil bruge de penge til, de ikke har, og som de bliver straffet for at bruge, hvis de alligevel skaffer dem, og det ene med det andet.

Ministerhovmod

I ugen der gik blev det slået fast, at der ikke sker en minister noget, uanset om vedkommende har udvist påfaldende mangel på evne til at bevare pokerfjæset over sin egen bramfri menneskerettighedsfornægtende fremmedpolitik, den der bringer Danmark i liga med andre bananstater. Og uanset at en anden minister har pisset på sin kollega, som om vedkommende var fra oppositionen. Den førstnævnte minister drives tilsyneladende af et stærkt følelsesliv samt et magthovmod, der fører tanken hen på enevælden. Frederik den 6. Han havde det også med at blive mopset, når han ikke kunne klare sig, men behøvede jo blot at landsforvise kværulanterne, uden nogen sagde ham imod. Integrationsministeren kan med flertallet i ryggen landsforvise særligt udsatte folk, som ikke en kat gider løfte en finger for. Og så - på trods af kynismen kommer der med mellemrum en eller anden kristen nykke op i konen, for man vil jo også gerne kunne stå sig godt med den del af gejstligheden og den troende kreds, der repræsenterer mere traditionel kristenmoral og anstændighed. Og man skal jo også helst kunne vise sig i disse miljøer, når de sidder nok så dannet på konferencer - som den ministeren tyede til, da spinaten var trådt flad - og svømmer hen over visdommen i Luther, den gamle antisemit og bondeplager. Og så frasværger ministerinden sig sine egne handlinger og beklager tingenes tilstand, så det hele ikke ser så slemt ud. Men hun vil jo på den anden side gerne være minister med pension. Og så står man jo gerne op til en skideballe hos statsministeren, der bagefter appellerede til de førhen så benovede journalister, der i kor engang fandt ministeren modig og forfriskende, om de da ikke kan begribe, sagde statsministeren og fik det til at lyde som om, han havde gravet hende ud af Jellinghøjene, at hun er fra en anden tid!? Nå jo, den er feset ind, og hvem var det nu der udnævnte udgravningen?

Bidt af en gal islamist

Og så er der den anden minister, der er bidt af en gal islamist, så man kan blive helt forskrækket over, den enorme magt fundamentalistisk religion og andre trosforestillinger kan udøve på et så åbenbart let påvirkeligt menneske. At en minister ikke vil tale med andre mennesker, om end statens eget sikkerhedssystem har anbefalet det, tyder på en stålsat karakter, hvis fortid som jernbetonmarxist forklarer noget, og hvis formodede ambitioner om at blive integrationsministerens efterfølgerske, som jesuitisk uddriver af alt der truer den hellige og udelelige sammenhængskraft, måske forklarer resten. Takket være Dansk Folkepartis placering som magtgaranteret uansvarlighed i trekløveret, sker der ikke noget. I normale regeringer med en statsminister der også skelede lidt til principperne, havde begge ministre været forhenværende allerede timen efter, de var faret i flæsket på hinanden. Og under normale parlamentariske omstændigheder kunne regeringen være tvunget til afgang i betragtning af det rod i de politiske regnskaber, som uoverensstemmelserne både i integrationsministerens eget indre og mellem hende og velfærdsministeren vidner om. Man forstår sådan set godt statsministeren, at han skynder sig at rejse sin vej igen. Det er ikke for morsomt at opleve sine egne svigtende lederevner. Ude bedst. Den minimalstat det trods alt ikke er lykkedes at gennemføre efter statsministerens glemte bog, forsøger han nu at indføre i det Afrika, han hjemsøger. Alt imens verdens politikere pønser på en anden økonomisk og social orden end den unge Fogh Rasmussens minimalstatsdrømme. Hvordan var det nu med det dersens frie marked. Og hvorfor mon CEPOS er så tavs for tiden?

Julefest i DR

Og nu til julen. Danmarks Radios ledelse kalder til julepopfest og proklamerer i en intern skrivelse at konkurrencen om at ligne ABBA bedst, er ledelsens gave til medarbejderne. På billedet ser man hvordan. En af ABBA look-alikerne er generaldirektør Plummer. De tre andre er ansvarlige for DRs programpolitik. De har det hir hir, skide skægt, det må man håbe. Også for de medarbejdere der måske ikke er så meget til ABBA men til noget, licensmidlerne mere er beregnet på at oppebære i ny og næ. Det skal ikke lyde surt. Enhver må more sig efter forhåndenværende lyst og evner. Og den ros skal DR-lederne have: deres demonstrerede smag og behag er i ophøjet overensstemmelse med den programpolitik og det udbud der under deres ansvar efterhånden dominerer udsendelserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Metz:

"I normale regeringer med en statsminister der også skelede lidt til principperne, havde begge ministre været forhenværende allerede timen efter, de var faret i flæsket på hinanden. Og under normale parlamentariske omstændigheder kunne regeringen være tvunget til afgang i betragtning af det rod i de politiske regnskaber, som uoverensstemmelserne både i integrationsministerens eget indre og mellem hende og velfærdsministeren vidner om."

Personligt ville jeg dog blive meget overrasket, hvis der var noget at komme efter...

Det interessante er åbenbart, at statsministeren AFR springer ud som grøn person hvis hjerte? banker for økologi og natur, mens planloven revideres så folk nu bliver tvunget til at køre endnu længere, nemlig til de nye storcentre, for at få deres varer. Mht. miljøet på landet sker der det, at robuste jorder (hvad det så end) kan få mere sprøjtegift end i dag, mens landmænd på knap så robuste jorder må leve med, at de bliver mere kontrolleret end i dag,

Ideen om at alle danskerne skal bringe deres personlige Co2 regnskab ned med et ton om året er ganske fornuftig og markant. Hovedproblemet er dog, at regeringen slet slet ikke griber ind overfor erhvervslivets udledning af Co2. I stedet for kan erhvervslivet købe nogle Co2 kvoter fra udlandet, sådan at det kan blive ved med st svine lige så meget som det altid har gjort.

Det var dog en gevaldig serie håndkantslag.

Blot til det om butikkerne. Dagligvarepriserne i Danmark er sammenlignet med andre udviklede lande i Europa (renset for moms o s v så der kan sammenlignes korrekt) alt for høje - der mangler meget konkurrence i detailleddet.

Storcentre behøver iøvrigt ikke blot at bestå af en enkelt stor kædes hypermarked - der er også gode eksempler på, at man samler en række butikker af meget forskellig størrelse og branchetype i storcentre - så kan man f eks køre 1 gang frem og tilbage om ugen og klare alle indkøb i flere butikker på en gang uden at skulle ose CO2 for at besøge en række butikker i løbet af ugen.

Det er også ejendommeligt at se, at en række mærkevarer sælges til meget lavere priser i USA end i Danmark - der er altså nogle importører og detaillister , der virkelig scorer kasse på den lave dollar - forbrugerne får ihvertfald ikke væltet den lave dollar videre i from af lavere priser.

Man kan jo undre sig over hvad der er sket i de 1½ år der er gået siden planloven blev vedtaget.
Nå ja APM aktierne er faldet.