Frisind er, i henhold til Nudansk Ordbog, at man har en fordomsfri tankegang - og at være frisindet vil sige, at man er åben for nye tanker og har en fordomsfri livsindstilling. Med andre ord, så repræsenterer frisind noget, som mange vil opfatte som noget positivt.
Men så nemt er det bare ikke. Frisind er, som det kom til udtryk på en debataften om seksualitetsforskning, der blev afholdt den 19. november 2008, ifølge nogle queer-teoretikere noget, som bruges til at udgrænse mennesker med en anden etnisk baggrund med. Frisind er med andre ord blevet til et magtinstrument, og ingen kan længere bruge det uden at blive delagtig i udgrænsningen af de etniske minoriteter.
Det er ganske rigtigt, at frisind i den nuværende debat om primært islams tilstedeværelse i Danmark, er blevet til en dansk norm. Frisind bliver ofte gjort til noget kernedansk - og det hævdes ikke så sjældent, at kun de frisindede kan være en del af det danske fællesskab.
Syge eller syndige
Danskernes frisindethed er imidlertid alment overvurderet. Det er også væsentligt at få fastslået en gang for alle, at frisindethed eller mangel på samme ikke handler om hvilken kulturkreds man tilregner sig eller hvilken religion som man måtte opfatte som sin egen. Frisindethed er en livsindstilling, som man kan have eller ikke kan have, uanset hvilken kulturel baggrund man har.
Det er imidlertid en ekstrem farlig strategi at påstå, at kravet om frisind i sig selv er forkert, fordi det udgrænser dem, der ikke kan eller vil leve op hertil. Ikke nok med at det hermed indirekte siges, at muslimer, for det er jo dem, det drejer sig om, ikke kan være frisindede og det derfor er udgrænsende over for dem, at stille dette krav. Nej, man går faktisk hen og siger, at man ikke må tage afstand fra dem, der f.eks. udgrænser homoseksuelle ved at kalde dem syge eller syndige, fordi man hermed udgrænser dem.
Men det er ikke at udgrænse, hvis man har den norm, at homofobi er forkert, lige meget hvilken etnisk og religiøs baggrund homofoben måtte have. Ligesom det heller ikke er at udgrænse, hvis man har den norm, at racisme og antisemitisme er forkert, lige meget hvilken etnisk og religiøs baggrund racisten hhv. antisemitten måtte have. At tage afstand fra homofobi, racisme og antisemitisme er udtryk for, at man er imod, at mennesker bliver udgrænset blot fordi de er anderledes end flertallet.
Derfor er kravet om frisind ikke udgrænsende men derimod forudsætningen for, at den udgrænsning, der finder sted i vores samfund, en gang måtte ophøre.
"Dansk frisind er overvurderet"
Det danske frisind eksiterer ikke. Det danske frisind blev lagt i graven i midten af 1990érne da Ekstra Bladet, Pia Kjærsgaard og mange andre blev enige om at starte det, man dengang betegnede som "udlændingedebatten", som har besmudset Danmark og danskerne lige siden...
Dansk frisind? Findes det stadig?
Dansk frisind handler primært om druk og sex.
Eftersom druk og sex er blevet set på med skepsis i de øvrige nordiske lande har Danmark kunnet bryste sig af at være mere frisindede end resten af Norden.
I øvrigt er danskerne nogle bønder - der altså drikker og horer. Andet er det ikke.
Ups!
Eftersom alle de andre nu også drikker og horer er Danmark ikke synderlig frisindet mere. Danskerne drukner simpelthen i massen af drukfældige hore/bukke.
I virkeligheden skal man finde den danske frisindethed i den danske variant af Indre MIssion!
Se det var noget andet!!!
Det var Knud Thestrup, Konservativ justitsminister i de glade 1960'ere, der af en eller anden grund, velsagtens fordi det syntes at overensstemme med borgerlig ideologi om frihed og frit initiativ, frigav pornografien; typisk dansk, at der bag frisindet ligger praktiske og økonomiske hensyn, ligesom Fogh kun interesserer sig for klima, fordi han ser vækst og arbejdspladser i det. Det var svenskerne, der startede med at smide tøjet i flimen "Jag är nyfiken", første gang man så en r.. på film.
"typisk dansk" !!
Det gælder da ethvert kapitalistisk samfund i hele verden, at der ligger økonomiske hensyn bag en frygtelig masse ting.
Jeg kan ikke få øje på noget specielt dansk i den forbindelse.
Hmm - normalt er det de lange ord med "istisk" i endelserne, som volder mig problemer, når jeg forsøger at tyde artikler i Information; Men denne gang er det anderledes. Vil nogen venligst forklare mig, hvad ordet "udgrænse" betyder?
"Danskernes frisindethed er imidlertid alment overvurderet. "
Man kunne her spørge: overvurderet af hvem? Af Karen Larsen? Af Søren Krarup? Af Anders Fogh? Af "amerikanerne"? Af "svenskerne"? Eller af ????
Og for perspektiveringens skyld kunne man passende supplere med disse påstande:
"Amerikanernes frisindethed er imidlertid alment overvurderet. "
"Saudiarabernes frisindethed er imidlertid alment overvurderet. "
Peter,
jeg har forsøgt at slå udgrænse op i ordbogen, men jeg kunne ikke finde det.
Frisind dækker i den yderste konsekvens over at man tollererer - også de intollerante. Både intollerante muslimer og intollerante kristne. Det gør jeg ikke, så der er grænser for mit frisind.
Tilsvarende vil en sand demokrat forsvare udemokratiske partiers ret til at stille op ved valg. F.eks. DNSAP. Det gør jeg ikke!
Tilsvarende vil en sand tilhænger af ytringsfrihed forsvare retten til at brænde flag af, retten til benytte Vestergårds tegninger uanset ophavsret, Frank Grevilds ret til at udtale sig osv osv osv. Det gør jeg vist nok heller ikke!
Verden er fuld af intellektuelle dilemmaer, hvis man ser unuancerey på den.
Erkendelse af følgende er derfor nødvendigt:
- Frisind rækker ikke uendeligt
- Ytringsfriheden er allerede og skal fortsat begrænses
- Demokratiet kan være nødt til at ekskludere nogle for at kunne bestå.
@Peter Rasmussen
udgrænse vb. (1979)
isolere noget fra en større sammenhæng, placere noget i udkanten
○ Det maskuline er blevet udgrænset og miskrediteret WeekAData 22.9.1995
○ RO
► marginalisere
◊ Efter tysk ausgrenzen
Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999
http://www.dsn.dk/
Hans Jørgen Lassen@
Danmark blev i sin tid berømt for sit frisind, omend overgået af Sverige og ind imellem Holland, det kan da ikke være forbigået din opmærksomhed?
Mohammed-tegneren Kurt Westergaard med sin kulturradikale fremtoning og happening-agtige fremfærder et direkte produkt af Det Danske Frisind, der er blevet sin egen modsætning.
Var det ikke kun på det seksuelle område?
Og uanset hvad er det ikke typisk dansk, at der inddrages økonomiske overvejelser. Det gør der overalt i praktisk talt alle sammenhænge.
Hvad skulle gøre det typisk dansk?
Lassen: Jeg tror at der med 'typisk dansk' måske tænkes på det at vi danskere generelt ikke er så 'idealistiske' tænkende men mere praktiske - pragmatiske. Du ved 'at blive ved jorden det tjener os bedst' , Kontrasten til det kunne være franskmændene f. eks. med deres 'gloire' eller tyskerne med deres 'principrytteri'
Kan jeg ikke bevise med andet end løsrevne, ophavsløse citater: "The Danes are a pragmatic people; they prefer national economics to metaphysics" "Everything's so nice and well-ordered here" og iagttagelser i hverdagen: Ventesale og offentlige toiletter, der automatisk låser sig selv (og de folk, der befinder sig derinde), når lukketid nærmer sig, uforståelige piktogrammer overalt, i trafikken og det offentlige rum, der kræver kølig rationalitet, for at man skal kunne forstå dem, computer-stemmer, der fortæller turister på ulasteligt Oxford-engelsk, at de nu befinder sig i "Copenhagen Airport", mens de i virkeligheden sidder fast i Metroen mellem "DR Byen" og "Ørestad". Overalt hærger den danske kasse-tænkning og hyper-rationalitet. Synes jeg.
Når man siger, at noget er typisk dansk, så må det være, fordi det i særlig grad præger danskere (i det mindste de fleste af dem), mens det i langt mindre grad præger andre landes beboere.
Jens hævder, at det er typisk for danskere eller i hvert fald danske politikere at tænke på økonomien:
"typisk dansk, at der bag frisindet ligger praktiske og økonomiske hensyn, ligesom Fogh kun interesserer sig for klima, fordi han ser vækst og arbejdspladser i det. "
Tænker Bush ikke på vækst og arbejdspladser? Hvorfor fanden besatte han Irak? Selvfølgelig på grund af olien, altså økonomien.
Gør engelske, franske, tyske, norske, svenske, finske, russiske osv. politikere ikke præcis det samme? Altså prioriterer økonomien meget højt?
Det er den sædvanlige danske masochisme, det danske selvhad, som Jens vist er blevet ramt af. Men lige her der i hvert fald ingen grund til det. Danskere og danske politikere tænker ikke mere på penge end alle andre. Det er der intet, der tyder på.
Jeg er fuldstændig enig med Søren: det bedste ved Karen Larsens indlæg er billedet. Dog trækker det en smule ned, at denne dejlige kvinde fører en cigaret i højre hånd.
Selve artiklen er en rodet omgang med uklart sigte.
Tag et udsagn som dette:
"Danskernes frisindethed er imidlertid alment overvurderet."
Den er jo fuldstændig tom for indhold, helt og aldeles intetsigende.
Det må være vendingen "typisk dansk" med dens floskelkarakter og stereotypi, der irriterer; men alle (!) ved jo, at masochismen dækker over et efter Mohammed-krisen galopperende storhedsvanvid.
Nej, Jens, ikke bare irriterer. Det er simpelt hen FORKERT, når du påstår, at det er typisk dansk at tænke på økonomi. Alle i hele den vide verden gør det, så hvordan kan du påstå, at det skulle være typisk DANSK.
Karen Larsen skriver:
"Det er også væsentligt at få fastslået en gang for alle, at frisindethed eller mangel på samme ikke handler om hvilken kulturkreds man tilregner sig eller hvilken religion som man måtte opfatte som sin egen."
Det vil sige, at hvis vi står overfor en religion, der udtrykkeligt, som en væsensingrediens, indeholder en fordømmelse af og forbud mod homoseksualitet og sex uden for ægteskab, så kan vi ikke bestemme denne religion som et skoleeksempel på mangel på frisind?!
Karen Larsen mener man godt kan dyrke en religion som fordømmer homoseksualitet uden at lide af mangel på frisind - er det ikke lige præcis den form for falsk, forløjet værdirelativisme hun opponerer mod i sin artikel?
Er hun ikke netop imod, at man definerer modstand mod intolerance som intolerance overfor etniske minoriteter fordi disse lever ioverensstemmelse med en kultur/religion som er essentielt intolerant overfor minoriteter som homoseksuelle?
Hvis man ikke tør kalde en spade for en spade, også selvom der er tale om minoriteter i samfundet, så ender man i den slags vrøvl, hvor forskellige grupper forsøger at "udgrænse" hinanden fordi de udgrænser hinanden.
Suk!
Gertrud,
din påvisning af selvmodsigelsen, eller vrøvlet, som du kalder det, i Karen Larsens indlæg rammer lige i plet.
Lauritzen,
jeg tror sgu, jeg muligvis har fejllæst Karen Larsens indlæg.
Det har du ret i, Lauritzen.
Det jeg påpeger er, at KML faktisk roder sig ud i samme hykleri som dem hun kritiserer. Hvis hun ikke kan kalde en religion, der udtrykkeligt fordømmer homoseksualitet, for et skoleeksempel på manglende frisind, så ender hun i samme kejserens-nye-klæder-situation. Og det kan hun jo ikke, når hun slår fast, at frisind intet har at gøre med den kultur eller religion man bekender sig til. Det er en himmelråbende selvmodsigelse når man står overfor en religion der fordømmer homoseksualitet.
@Karin Bennedsen
Mange tak!
Jeg tror KML begår selvmodsigelsen, fordi hun selv er homoseksuel og kristen. Det er for mange en umulig kombination, fordi der findes passager i bibelen der fordømmer homoseksualitet.
Fordi kristendommen har måttet tilpasse sig det moderne sekulære/humanistiske samfund kan man idag finde vidde kredse inden for de kristne grupper i den vestlige verden, hvor homoseksualitet er accepteret. Ydermere er der jo også den alvorlige indre selvmodsigelse i bibelens budskaber, at det kræves at man viser barmhjertighed, tilgiver syndere, overlader dommene til gud osv., og mange mener, at man som kristenkan med god samvittighed antage, at homoseksualitet er okay eller i al fald, at det ikke er op til menneskene at dømme om det.
Men alligevel vil de fleste dog mene, at der stadig findes resterne af en indre konflikt og det er nødvendigt, at man som kristen står frem og erklærer, at man er uenig i de og de passager i bibelen, hvis man skal være sikker på at vedkommende ikke er intolerant overfor homoseksualitet.
Hvis man tager kristendommen som den officielt fremstår, så vil de fleste mene, at denne religion fordømmer homoseksualitet og derfor er det nødvendigt at tage specifikt afstand fra denne fordømmelse, hvis man er kristen. Det samme gælder de fleste andre religioner og i særligt grad islam. Det er religionerne som skal reformeres og ikke det vestlige samfund, når det gælder intolerance overfor minoriteter. Det er således islam der skal reformeres så religionen tolererer homoseksualitet og ikke det danske samfund der skal laves om så det tolererer muslimers intolerance overfor minoriteter som de homoseksuelle.
Gertrud skriver:
"Det er således islam der skal reformeres så religionen tolererer homoseksualitet og ikke det danske samfund der skal laves om så det tolererer muslimers intolerance overfor minoriteter som de homoseksuelle."
Nu får du sikkert et par på hatten for din klare snak. Vent bare: xenofobi, islamofobi, fremmedhad eller - angst. De skal nok komme. Jeg glemte denne: værdikæmper.
De mest danske danskere reagerer konsekvent fuldstændigt hysterisk, hvis nogen drister sig til at komme med betragtninger, der bryder med deres egen selvforståelse. Det har Karen M Larsen tilsyneladende været meget bevist om, da hun skrev ovenstående artikel.
Jeg føler mig ret overbevist om at Karen M. Larsen i dette øjeblik sidder foran sin computerskærm og skraldgriner, over nationalromantikernes monumentale forudsigelighed. Larsen har naturligvis været klar over, at der kun skal en ganske lillebitte provokation til, før nationalromantikerne og værdikæmperne går i totalt selvsving.
Hvis nogen vover at pille det mindste ved nationalromantikernes forlorne glansbillede af den danske landsbyidyl med gadekær, ællinger og amagerhylder er fanden løs.
Karen M. Larsen spiller på det fænomen som tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann beskriver på følgende måde:
” Verden omkring Danmark er repræsenteret i vores lille land af ambassadører. De er jo diplomater, så de træder gerne varsomt, for de ved, at danskerne ikke bryder sig om at lytte til andres meninger om os, hvis de afviger fra den danske selvforståelse.”
(Kilde: http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2008/11/18/gode-rad-fra-verden-u...)
Se, der kom den allerede: "værdikæmperne"!
Nå, ja, jeg glemte den med "nationalromantikerne". Det er sgu somme tider svært at huske ting, der savner enhver logik og begrundelse.
"Dansk frisind" er et selvforherligende konceptuelt begreb - ligesom "fredsproces," a la den vi tror, vi indgår i.
Hvis en hypotetisk observant fra mars kiggede ned på Danmark så ville den lille grønne konkludere....
Poya,
hvem er det, du kritiserer for at misbruge begrebet "dansk frisind"? Hvem er det, du beskylder for selvforherligelse?
Eller slår du bare en prut?
@ Hans
Jeg kritiserer dem, der påberåber sig "dansk frisind." Hvis du påstår, at du ikke har hørt begrebet i den offentlige diskurs, så har du naturligvis intet forhold, at tage udgangspunkt i.
Men min "prut," som du ku lugte, handlede blot om, at man ikke kan betegne en stat som frisindet - hvis du kunne tænke din vej ud af en våd papirpose, så vidste du, at et sådant konceptuelt begreb ville være en logisk umulighed - og at sådanne fromme selvforståelser ikke afspejler sig i hverken indstilling eller struktur.
Poya:
"Jeg kritiserer dem, der påberåber sig "dansk frisind." "
Jamen, hvem tænker du konkret på? Jeg synes ikke, at jeg for nylig er stødt på nogen, der ligefrem påberåber sig "dansk frisind". Selv påberåber jeg ikke dansk frisind. Gør du?
Da du ikke kan henvise til noget som helst konkret, så må jeg konkludere, at der virkelig blot er tale om en forkølet prut fra din side.
"Nu får du sikkert et par på hatten for din klare snak. Vent bare: xenofobi, islamofobi, fremmedhad eller - angst. De skal nok komme. Jeg glemte denne: værdikæmper."
Lad dem bare kalde mig de grimmeste ting de kan komme i tanker om - de som har lyst. Jeg kan ikke se hvordan de, ud fra det jeg har skrevet, kan begrunde betegnelser som dem du nævner, Hans Jørgen. Og så er det der sker såmænd bare, at disse udtryk går hen og bliver tomme skældsord, for de mister jo deres mening, hvis de bruges ubegrundet.
Det jeg skrev var jo helt generelt og ikke rettet mod nogen bestemt gruppe af mennesker. Helt generelt er det jeg siger, at hvis man tilslutter sig en livsanskuelse der fordømmer bestemte grupper af mennesker, så fortjener man betegnelsen "intolerant" og denne intolerance bør konfronteres og ikke omskrives/dølges, fordi man er bange for at tage stilling til den. Det gælder helt generelt og har intet specifikt at gøre med muslimer. Kommer man i en kirke, moske eller synagoge som fordømmer fx homoseksualitet, så må man som individ/medlem tage stilling til denne fordømmelse og hvis man ønsker at tage afstand fra den, må man gøre opmærksom på dette - ellers er man automatisk en del af intolerancen overfor homoseksuelle.
Det er der vel ikke noget kontroversielt i?!
@ Hans
Fint - jeg har intet problem i, at blive rettet. Og jeg står gerne rettet, da jeg ikke vil beskylde enkeltheder for påberåbelsen af "dansk frisind".
Men så vidt jeg kan se, så er vi vidst ikke uenige om, at "dansk frisind" hverken afspejler sig i indstilling eller struktur.
I øvrigt, så kan man godt modgå en forestilling, såsom "dansk frisind," eller fx "amerikansk exceptionalisme," uden at udpege hvem der påberåber sig begrebet.
Tak for dit flueknepperi.
Frisind som livsindstilling giver ikke mening. Som også Christian længere oppe i tråden påpegede.
Ikke alt kan tolereres, og det mener Karen jo heller ikke.
Hun har tydeligvis et uforløst problem med Islam. På den ene side vil hun gerne acceptere religionen, på den anden side kan hun ikke acceptere, at den klokkeklart fordømmer homoseksualitet.
Personligt synes jeg især, at det er forfærdeligt med den muslimske kvindeundertrykkelse, som foregår her i dette land for øjnene af os. Ikke mindst set på baggrund af den udvikling, jeg selv har været vidne til i mine næsten tres leveår.
Der er sket fantastiske fremskridt på ganske kort tid. At det så skyldes erhvervslivets behov for arbejdskraft (ren marxisme), kan i denne samme være underordnet.
^^ omfavner kristendommen homoseksualitet?
Det er spørgsmål om praksis ikke religionstekst.
"^^ omfavner kristendommen homoseksualitet?
Det er spørgsmål om praksis ikke religionstekst."
I bibelen kan du finde passager, der fordømmer homoseksualitet, i praksis kan du finde kristne præster som vier homoseksuelle.
Jeg synes der er tale om et problem. Det må da være et problem, at man kalder sig kristen og samtidig er imod dele af det kristne tekstmateriale, religionens fundament.
Tænk hvis man stod overfor en person, der sagde "jeg er nazist, "Mein Kampf" er min bibel, men jeg elsker jøder". Ville man ikke tænke, at vedkommende enten var skizofren, retarderet, løgner, hykler, eller bare ualmindeligt snortforvirret?! Hvis vedkommende så tilføjede, at han mente passagerne i bogen, der omhandlede jøderne var fejlagtige, ville man straks kunne give langt bedre mening til hans udsagn.
Denne person er jo ikke 100% nazist og skulle han/hun være det, må enten bogen skrives om eller han/hun må skifte mening.
Det er både et spørgsmål om praksis og tekst - det er to sider af samme sag.
@ Gertrud,
"Jeg synes der er tale om et problem. Det må da være et problem, at man kalder sig kristen og samtidig er imod dele af det kristne tekstmateriale, religionens fundament."
Jeg kan ikke se problemet i kulturel udvikling.
I øvrigt er al religion irrationelle overbevisninger, der medfører hykleri på større såvel som mindre niveauer.
Poya,
helt enig. Religion og overtro er blot to ord for det samme.
Ufatteligt, at f.eks. jøderne tror, at de er nødt til at skære i deres drengebørns tissemænd, for at Jehova ikke skal komme efter dem.
Det er sgu da det rene vanvid.
"Jeg kan ikke se problemet i kulturel udvikling."
"Kulturel udvikling" bliver der ikke meget af, hvis den enkelte ikke gør sig klart hvad det er for en livsanskuelse de abonnerer på og tager klart og tydeligt afstand fra traditionernes overleverede intolerance og umenneskelighed.
Man bliver nødt til at gå ind og rette i gamle overleverede tekster der definerer leveregler og på- og forbud for at reformere religionerne, så de ikke længere er intolerante overfor anderledes troende og folk der lever på andre måder. Udvikling kræver reformation.
^^ Så vidt jeg ved, så er der ingen, der har reformeret bibelens tekst, da fx nogle præster besluttede sig for at vie homoseksuelle i kirken.
Den livsanskuelse man "abonnerer på" er ikke statisk forbundet med den dertilhørende religionstekst, hverken i den muslimske eller kristne verden, hvor vi ser betydelige kulturelle forskelle fra stat til stat.
Hans Jørgen Lassen:
”Jamen, hvem tænker du konkret på? Jeg synes ikke, at jeg for nylig er stødt på nogen, der ligefrem påberåber sig "dansk frisind". Selv påberåber jeg ikke dansk frisind.”
Man må så spørge sig selv om, hvad der så er Lassens budskab, når han i andre tråde praler med at han i modsætning til "muslimerne" render rundt og tisser i sin have og bader i bar røv om sommeren?
Vi ser atter engang, hvordan Lassens hukommelse tydeligvis ikke er helt på omgangshøjde med situationen.
Det er sørme begavet at bruge en ordbogsdefinition som udgangspunkt for en diskussion af et begrebs indhold. Og hvad vil det sige at være fordomsfri? Er det menneskeligt muligt?
Og denne sætning forstår jeg simpelthen ikke:
'Frisind er med andre ord blevet til et magtinstrument, og ingen kan længere bruge det uden at blive delagtig i udgrænsningen af de etniske minoriteter.'
Det må jo i givet fald væren en anden form for frisind end den, som artiklen indleder med at give en definition på - og nu er det så også blevet til et instrument, mens ordbogen beskæftiger sig med frisind hos individer.
Der er altså en implicit påstand om, at 'frisind' er blevet til et 'magtinstrument' - men hvem er det, der har det instrument og bruger det?
Når en artikel benytter sig af implicitte påstande og implicitte definitioner, så taler den jo netop til dem, der lider af præcis den samme fordomsfuldhed som skribenten. Lad os samle os om at være frisindede i modsætning til dem, som vi udgrænser som det modsatte.
"^^ Så vidt jeg ved, så er der ingen, der har reformeret bibelens tekst, da fx nogle præster besluttede sig for at vie homoseksuelle i kirken."
Nej, det tror jeg du har ret i.
Som jeg tidligere skrev, mener jeg derfor der er et skisma her for den officielle udgave af kristendommen (man kan finde adskillige udgaver af bibelen hvor de problematiske passager simpelthen er udeladt, men en egentlig stillingtagen kan man vist ikke enes om).
Derfor ender man som hykler som religiøs - og derfor var det også jeg tog nazisten som eksempel. De fleste synes at have en helt klar forestilling om hvad det vil sige at være nazist. Hvorimod det der med religiøse livsanskuelser er noget mange er utroligt lunkne omkring og ikke tager ansvaret for selvom de beskriver sig selv som tilhængere. Men fødes måske ind i en tradition, kulttur, en religion, men det er ikke som en biologisk tilstand man ikke kan stille noget op imod. Hvis der er ting i denne kultur man er modstander af, må man gøre op med det. Intet bliver sgu ændret medmindre man er ærlig og åben omkring det.
^^ så er det jo godt, at den muslimske verden er fyldt med aktivistiske gøremål, hvor folk modigt bekæmper regimet indefra - vi hører ikke meget om dem herhjemme og derfor tror mange, at de ikke eksisterer. En decideret ændring af selve religionen eller ideologien er ubetydelig - lad mig forklare hvorfor: Som sagt er al religion irationelle overbevisninger, der indebærer en vis grad hykleri på større såvel som mindre niveauer - dette er dog afhængigt af magtforholdet. Derfor gør det teokratiske regime i Iran sig skyldig betydelig større hykleri, end når en muslimsk troende beslutter sig for at bryde med reglerne i al hemmelighed.
Problemet med henblik på den juridiske struktur, der er særligt dømmende overfor homoseksuelle og kvinder er derfor et produkt af magtmisbrug i en centraliseret magtstruktur, der som du siger, forhindrer eller begrænser mulighederne for "udvikling" udadtil.
Det er derfor et opgør mellem befolkning og undertrykkende regimer, der hovedsageligt er sat ved magten, som funktion af vestlige interventioner og interne fundamentalistiske kræfter (take your pick).
I retrospekt kan man ikke beskylde alle muslimer for kvindeundertrykkelse blot fordi, det er inkorporeret i de religiøse tekster (heriblandt også kristendommen og jødedommen).
Svineri er ikke et særpræget muslimsk karaktértræk, vi burde være anstændige nok, til at udpege vor egne fejl og mangler; og samtidig indse, at lighed mellem kønnene, valgfrihed, handlefrihed og arbejdsret er produkter af social organisering, folkelig opstand og aldrig regeringsgaver (eller 'gudsgivne' rettigheder).
Når vi beslutter os for at ændre vores livsanskuelse, er der derfor ingen grund til at ændre fysisk på religionsteksterne, især ikke hvis vi er enige om, at disse er menneskelige konstruktioner pr. standard, og at disse irrationelle overbevisninger kan flikkes til rette afhængig af kultur, fortolkning og prædikant.
Islamismen er ikke fjenden...det er menneskelige ugerninger, som vi skal tage afstand fra, under anvendelsen af selvsamme standard henover bordet, så der er reciprocitet i vores bedømmelser - ellers er vi jo selv hyklere...
"Når vi beslutter os for at ændre vores livsanskuelse, er der derfor ingen grund til at ændre fysisk på religionsteksterne, især ikke hvis vi er enige om, at disse er menneskelige konstruktioner pr. standard, og at disse irrationelle overbevisninger kan flikkes til rette afhængig af kultur, fortolkning og prædikant."
Hvorfor i alverden ikke rette eller ligefrem skrotte de inhumane texter? Hvorfor i alverden al den respekt for religion som du selv definerer som hyklerisk?
Tag igen nazismen som eksempel: Hvis vi går ind og skriver Mein Kampf om så den fremstår som en altruistisk bog med kærligheden som øverste princip. Tror du så helt ærligt nogen kunne bruge den som fundament forfølgelser, myrderier etc.? Hvis der heri stod at alle mennesker var lige meget værd om de var bøsser, kvinder, brune eller hvide og man skulle elske hinanden ligemeget hvad. Jeg tror helt ærligt man blev nødt til at skrotte den text som ubrugelig, hvis man ønskede at udrydde bestemte befolkningsgrupper med den som retfærdiggørelse. Det er ikke ligegyldigt hvad der står i vores bibeler - hvis det var kunne vi jo ligeså godt kassere dem. Det er simpelthen ikke sandt at alt er et fortolkningsspørgsmål og dermed i sidste ende ligegyldigt.
Det har stor betydning hvilken lovtext vi bygger vores samfund op på.
Gertrud Hansen:
"Mein Kampf om så den fremstår som en altruistisk bog med kærligheden som øverste princip."
Også de kapitler der handler om at kolonisere østeuropa (Lebensraum)og ønsket om at løse "jødeproblemet"?
der gik glansen vist af Skt. Gertrud...
Sider