DF's historieløshed

Dansk Folkeparti har i forbindelse med finansloven atter rejst spørgsmålet om at få svensk krigsbytte tilbage til Danmark. Partiet forlanger bl.a. Dronning Margretes den I's brudekjole tilbage til Danmark!
Hvorfor må dronningens brudekjole ikke befinde sig i Sverige? Kender partiet ikke sin Danmarkshistorie? Åbenbart ikke. Derfor lidt gratis manuduktion:
I 1388 mødtes udsendinge fra Det svenske Rigsråd med Dronning Margrethe på slottet Dalaborg ved Vänern. Hun kåres til 'Sveriges fuldmægtige frue og rette husbond' - en titel der helt svarede til den, hun havde i Danmark og Norge.
Historien bliver barok
Svenskerne havde fortrudt, at de valgte Albrecht af Mechlenburg til konge.
Margrete bekræftede de svenske stænders privilegier og lovede at regere Sverige i overensstemmelse med svensk lov.
Kong Albrecht blev vred. I februar 1389 stod slaget ved Åsla, hvor Albrecht blev besejret en fælles nordisk rytterhær. To år efter blev Erik af Pommern kåret til de tre landes konge på Kalmar Slot. I 1397 var Kalmarunionen en realitet.
Nu har 'Dansk' Folkeparti ondt af, at dronningens brudekjole befinder sig i Sverige. Hvorfor må den ikke være dér? De valgte hende jo selv!
Historien bliver endnu mere barok, når man tager Margretes politiske visioner i betragtning. Hvad var der sket, hvis hendes projekt var lykkedes? Altså at Kalmarunionens løse føderation var blevet til ét nordisk kongerige? Til Norden? Med Erik af Pommerns nordiske flag vejende fra Nordkap til Gedser: Rødt kors på gul bund?
Var det gået, som dronningen ønskede, var Danmark blevet en geografisk lokalitet på linje med Jylland eller Jämtland. Danmark som nation var forsvundet. Ligesom Norge og Sverige var det. I stedet havde vi fået et Norden, og det havde måske været udmærket. Men et 'Dansk' Folkeparti havde vi næppe set.
Og til sidst: Skal hendes brudekjole endelig flyttes, så send den dog til Norge. Hun blev dronning, da hun giftede sig med Norges Kong Håkon.
Men det ved DF sikkert heller ikke en pind om.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Margrethes brudekjole. Afleverede hun den efter brylluppet, eller blev den hentet senere. Det kan vel være det er åndsvagt at svenskerne skal aflevere KRIGSbytte tilbage til DK. Hvad så med de islandske håndskrifter som blev givet til Københavns Universitet? Dengang var Island jo en del af Danmark eller hur. Man må gå ud fra at den lærde må kræve håndskrifterne tilbage til København.
Danmark til Ejderen!
Sålænge Danmark nægter at tilbagelevere tyvegods, fra f.eks. Den Hirschsprungske Samling, så skal Svenskerne da slet ikke give noget tilbage.
Det er de sædvanlige DF-nationalromatiske ideer og som sædvanligt gælder de så kun ikke-Danskere er de 'onde'.
Hvad med at relancere Jacob Haugaards gamle krav om at sætte museumsskibet "Fregatten Jylland" i kampklar stand?
Ja Jacob Haugaard viser sig nu som nok en af forigeårhundredes mest visonære politikere.
med vind på cykkelstien det er jo faktisk en realitet med de nye el cykler, enlige mænd, til enige unge mødre hmm internettets utallige dating sider må siges at ha løst det problem. og DF løser løftet om at gøre fregatten jyland kampklar, vi må være på vagt overfor fjennen fregatten jyland er jo i DFś optik et hybermoderne krigsskib
eneste problem der stadigt hænger af jacob haugaards valgløfter, er spørgsmålet om eu harmoniseret, støvsuerposer. her vil jeg dog sige der exitere idag posefrie støvsuere så igen som med de andre valg løfter så har jacob haugaaard faktisk opfyldt sine løfter.
Mærkeligt at Danmark i skikkelse af Dansk Fokkeparti og Fogh vender sig mod Norden, som åbenbart er for venstreorienteret socialistisk for Danmark, der er slået ind på en nationalistisk isolationskurs inspireret af den primitive forfatningsstyrede nationalisme i USA, hvor man sværger ved flaget og den anakronistiske patriotisme gennemsyrer det nostalgiske, underligt fortidige samfund.
Har historien noget på sig? Hvad har DF helt præcis sagt om Margrethe I's brudekjole? DF har foreslået at indlede udveksling mellem Danmark og Sverige af gensidigt røvede kulturskatte. Ritzau-telegrammet herom nævner brudekjolen (og 1. udgave af Jydske Lov) som røverkoster, men om det er en oplysning der stammer fra DF, fremgår ikke klart..
Svaret på mit spørgsmål er at det *er* DF der har bragt brudekjolen på banen. "Sverige er i besiddelse af en række unikke danske kunstskatte, som er røvet fra Danmark ved tidligere lejligheder. Det drejer sig blandt andet om Dronning Margrethe I´s brudekjole ..." Og: "Disse genstande bør Danmark naturligvis få hjem igen." Citat af Peter Skaarup på http://danskfolkeparti.dk/Peter_Skaarup_Danske_kulturskatte_i_Sverige_sk....
P. Lauritzen, jeg ved ikke hvilken "manden" du henviser til, Peter Skaarup, Poul Smith eller mig selv?
Jydske Lov til Viborg! Er ligeglad med det nationalromantiske plat, men Jydske Lov skal ikke tilbage til Danmark, men til Viborg, hvor den retteligt hører hjemme... Jydske Lov, smag på det; ikke danske lov, men Jydske Lov!
Jyske lov blev underskrevet i Vordingborg 1241. Så det.
Ja, og nu ligger den godt og sikker i Sverige.
Som ATS og Politiken så rigtigt gør opmærksom på, er spørgmålet også i hvor høj grad man skal være villige til at indgå i en dialog med ekstreme kræfter:
"MUSLIMER STRIDES OM DIALOG
Danske muslimer er voldsomt uenige om, hvorvidt det er passende at føre dialog med de mere ekstreme repræsentanter for VK-regeringen:
»Hvis vi for eksempel skal have fundamentalistiske Venstrefolk på bedre tanker, bliver vi nødt til at tale med dem. Ellers går de jo bare rundt for sig selv og bliver endnu mere yderliggående, og så ved man aldrig, hvad de kan finde på«, siger Habib El-Babelibab fra Islamisk Trossamfund.
Tanken om en dialog med regeringen møder imidlertid kraftig modstand fra stormuftien af Vanløse, Sheikh Abdel al-Muliman:
»Efter min mening fører det ikke til noget som helst at holde dialogmøder med Karen Jespersen og andre ekstreme Venstrefolk. De er alligevel så formørkede, at man ikke kan nå ind til dem«, siger han. "
Apropos historieløshed så er det jo forlængt påvist at kjolen ikke er Dronning Margrethes brudekjole, den er kulstof-14 dateret til tiden omkring hendes død og er altså fra hendes ældre dage.
Det lader lidt til at den seneste debat om Jyske Lov og Margrethe I's kjole i Uppsala Domkirke har vækket de mest ubehagelige nationalistiske kræfter i både Sverige og Danmark. I Danmark har DF rejst sagen af nationalistiske årsager - i Sverige er det hovedsageligt nationalister der besvarer og af lige så nationalistiske årsager.
Hvad angår imperialisme så er der vist ingen af de to lande der har noget at lade de andre høre for - både hvad angår krigsrov og "lån" af kulturskatte fra kontrollerede områder i fredstid. Den eneste forskel er bare at Sverige var Nordens største krigsmagt i i det imperialistiske 16-1700-tal og derfor har stjålet flere kulturskatte end Danmark og det vil man åbenbart lade som om er lig med at Danmark har opført sig bedre. Det er også grotesk at det er DF der har rejst sagen - det kunne ellers have givet grobund for lidt selvransagelse her i Norden, hvordan Vesten har fået kulturskatte op under neglene rundt om i verden - men der skal åbenbart ran fra nabolandene til at man gider diskutere sagen principielt.
og sprunget hele lortet i luften
Ja, op på trampolinen med det og så hopper vi!
send DF på museum, selvom de måske ikke er en kulturskat, så er de en del af historien.
Ja Helge - men hvem gad at slås om at få DEM til sit museum :-) Måske vi kan stille dem i en kasse på magasin
Svenskerne passer sikkert glimrende på den kjole. Ligesom de sikkert passer meget godt på resten.
Med den række nedskæringer der er i gang her til lands tror jeg at, vi, af hensyn til tingenes bevarelse, skal være glade for at det er Svenskerne der huser dem.