Kommentar

Fremtidens lokal-tv er på spil

Ved at blande lokalt københavner-tv sammen med ikke-beslægtede programtyper - samt holde det uden for den bedste sendetid - kan føre til en marginalisering af lokale-tv stationer
Debat
3. november 2008

I forbindelse med overgangen til digitalt tv næste efterår, er tiden også inde til ændringer for lokal-tv i København.

Siden midten af 80'erne har københavnerne haft deres egen frekvens under fællesbetegnelsen 'Kanal København', som har udviklet sig på både godt og ondt.

Godt på den måde, at der har udviklet sig en mangfoldig blanding af idébaserede tv-stationer som eksempelvis etnisk varieret tv, senior-tv og TV-Glad, der er verdens første tv-station for og med udviklingshæmmede.

Disse idébaserede tv-stationer opfylder mange gode formål med at udbrede kendskabet til samfundsgrupper, som ikke alle kommer i kontakt med. Dermed er disse tv-stationer med til at styrke samfundets sammenhængskraft, fordi uden gensidig viden fremmes fordomme og misforståelser.

Der ud over har københavnerne fået en række lokale tv-stationer fra bredt spektrum af større og mindre bydele i København.

Programudbuddet varierer meget fra lokal debat om alt fra trafikforhold til ungdomskultur via informationer om beslutninger på Københavns Rådhus til et meget bredt spektrum af lokale aktiviteter.

Skjult reklame

Hertil skal lægges, at de lokale tv-stationer i høj grad sørger for formidling af mindre sportsgrene og dansk musik, der er to af de punkter, som Danmarks Radio har fået kritik for ikke at sørge for at opfylde i henhold til institutionens public service 2007-2010.

Den form for public service klarer de små lokal-tv stationer uden problemer.

Over for disse positive aktører står så de negative aktører, der nærmest har misbrugt Kanal København.

Nogle aktører lader sig købe til at viderebringe slet skjult reklame, mens andre bringer hård porno og andre igen sender programmer, der er købt i udlandet.

Disse aktører har været med til at underminere kanalens værdi som seriøs formidler af lokalt-baseret kommunikation.

Mangfoldigt tv

Med det kan mange sikkert forstå, at Kanal København ikke er en entydig størrelse.

Begrebet 'Kanal København' dækker nemlig over 41 forskellige tv-stationer, der har sin egen sendetilladelse.

Det er så forskellige tv-stationer som blandt andre Ulands TV, TV Salam, Frederiksberg Senior TV, Bispebjerg Lokal-tv, TV Europa, Canal Africa, Gaderummet, Kaos TV og IPTV.

Af de nuværende 41 stationer er tre stationer kommercielle, mens resten er ikke-kommercielle idébaserede eller lokalbaserede tv-stationer.

Vilkårene for de ikke-kommercielle tv-stationer er den, at de hver modtager et driftstilskud fra en pulje under Kulturministeriet. Dette driftstilskud er på godt 250.000 kroner om året til samtlige udgifter.

Det er vilkårene i dag, hvor planerne om fremtidens lokale tv i København i forbindelse med omlægningen til digitalt tv er ved at blive vurderet i Kulturministeriet, som senere skal fremlægge et forslag for Folketingets kulturudvalg.

To modeller

I den forbindelse har Radio og tv-nævnet fremlagt to modeller.

Den primære forskel mellem de to modeller er, at den ene model opererer med sendetilladelser til de enkelte tv-stationer, mens den anden model peger på et system, hvor der gives én sendetilladelse til en overordnet operatør, der så får ansvaret for at fordele sendetid og ressourcer til de enkelte tv-stationer.

I begge modeller er de kommercielle tv-stationer inklusiv pornokanalerne udelukkede.

Tilbage er de idébaserede og de lokalt-baserede tv-stationer.

Radio og tv-nævnet foreslår i begge modeller, at den selvstændige frekvens for københavnerne ikke fortsætter, men i stedet lægges de 38 tilbageværende tv-stationer fra Kanal København ind i et bånd med landsdækkende tv, regional-tv samt nyheder på tegnsprog. Ud over det ligger det i forslaget, at de lokal-tv stationer holdes uden for primetime mellem klokken 17 og 21.

Endelig foreslår Radio og tv-nævnet at graduere driftstilskuddet i forhold til kriterier, der favoriserer det lokale og egenproducerede, mens andre produktioner og købte produktioner får mindre.

Selvstændig frekvens

Der er mange gode ting at hente i de to modeller fra Radio- og tv-nævnet, men det er trist, at der ses bort fra muligheden for, at det rent faktisk er teknisk muligt i det nye digitale system at fastholde en selvstændig frekvens til lokal-tv i København, hvilket eksempelvis svenskerne har besluttet sig for at give til Stockholm.

Ved at blande lokalt københavner-tv sammen med ikke-beslægtede programtyper - samt holde det uden for den bedste sendetid - kan føre til en marginalisering af de lokale-tv stationer.

Derfor vil en selvstændig frekvens være at foretrække.

De 38 ikke-kommercielle tv-stationer kan med de nuværende tre timer plus tilladelse til 50 procent genudsendelse udfylde samtlige 24 timer døgnet rundt ugens syv dage på en selvstændig frekvens.

Yildiz Akdogan er folketingsmedlem for Socialdemokraterne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et af formålen med lokal-TV er at støtte nærdemokratiet, og det har regeringen med dens struktur- og kommunalreform, universitetsreform og meget andet jo arbejdet ihærdigt for at afvikle. Det er derfor også selvfølgeligt at lokal-TV må bide sværdet.

Så længe vi er tvunget til at betale DR-licens så længe vil det være dem der har stort set alle midlerne og magten.
Vi skal have meget mere lokal-tv og det skal også have sendetid hele døgnet, helt klart, samt flere penge fra licens-midlerne.
Det vil desuden glæde mig hvis porno kom på lukkede betalingskanaler.
Fin redegørelse, tak!