Læsetid: 4 min.

Internationale uddannelser er truet af lukning

Unge forventer i dag et internationalt indhold i deres uddannelse, hvilket de kan få gennem Erasmus Mundus-ordningen. Men hvis danske universiteter også fremover skal deltage i Erasmus Mundus-uddannelser, er der behov for ændringer i dansk lov
Vi vil gerne have intern ationale uddannelser og mulighed for udveksling på kryds og tværs rundt i verden. Derfor er der brug for en holdbar løsning, som vil sikre, at såvel danske studerende som danske universiteter fremover kan deltage i den internationale Erasmus Mundus-ordning.

Vi vil gerne have intern ationale uddannelser og mulighed for udveksling på kryds og tværs rundt i verden. Derfor er der brug for en holdbar løsning, som vil sikre, at såvel danske studerende som danske universiteter fremover kan deltage i den internationale Erasmus Mundus-ordning.

Klaus Holsting

Debat
25. november 2008

For nylig godkendte Europa-Parlamentet en ny runde af uddannelsesprogrammet Erasmus Mundus. Over de næste fire år vil EU uddele syv milliarder kroner til universiteter, der samarbejder om internationale uddannelser. Desværre kan danske universiteter forvente at sakke bagud fra start - og det er absolut ikke af egen fri vilje. Universiteterne mangler nemlig en udmelding fra Folketinget og videnskabsministeren om, hvorvidt det rent faktisk vil være muligt for danske universiteter at være med i Erasmus Mundus.

Internationalisering af uddannelsesområdet står ellers højt på den politiske dagsorden - og det er med god grund. De dage, hvor uddannelse var et 100 procent nationalt fænomen, er talte. Internationalisering er ikke længere undtagelsen, det er normen, og de unge forventer et internationalt indhold i deres uddannelse. Det kan være et udvekslingsophold, sommerskole, meritgivende praktik i udlandet eller - som Erasmus Mundus - en uddannelse, der er bygget op med det internationale som fundament.

Superliga

Erasmus Mundus er et af de vigtigste initiativer til internationalisering af uddannelserne i Europa. EU-programmet støtter særlige, internationale uddannelser, der udbydes i samarbejde mellem universiteter i forskellige lande. For at kunne bruge betegnelsen Erasmus Mundus skal uddannelsen leve op til særlige kvalitetskrav, men til gengæld følger der en række privilegier med. For eksempel uddeler EU generøse stipendier til dygtige tredjelandsborgere (dvs. studerende fra lande uden for EU/EØS), som er blevet optaget på Erasmus Mundus-uddannelser. Fra næste år, når den nye runde starter, vil der også være stipendier til EU-borgere.

I dag er danske universiteter partnere i 12 uddannelser, der har fået Erasmus Mundus-kvalitetsstemplet. Universiteterne har fået rigtig god feedback fra de studerende - danske såvel som udenlandske - på de 12 uddannelser. Derfor er universiteterne meget motiverede for at involvere sig yderligere i Erasmus Mundus og andre internationale uddannelsessamarbejder - hvis der vel at mærke bliver rimelige vilkår for at deltage.

Uholdbar finansiering

Selv om universiteterne og de fleste politikere hurtigt kan blive enige om, at international uddannelse er en god idé, så skal man selvfølgelig ikke 'internationalisere løs' uden øje for negative bivirkninger. Det er vigtigt at holde godt fast i det danske uddannelsessystems kerneværdier - og derfor har universiteterne den holdning, at Danmark skal fastholde princippet om offentligt finansieret uddannelse til danske statsborgere. Det har tidligere været et problem med Erasmus Mundus, at EU stiller krav om en såkaldt 'fælles undervisningsafgift'. Dette krav er slettet i det nye program, og dermed er det op til det enkelte universitet, hvorvidt man ønsker at opkræve brugerbetaling.

Men det løser langt fra hele problemet herhjemme. Hvis danske universiteter også fremover skal deltage i Erasmus Mundus-uddannelser, er der behov for ændringer i dansk lov. I dag betaler universiteterne for danskere og andre EU-borgere - ikke kun deres studier ved det danske universitet, men også for de dele af Erasmus Mundus-uddannelsen, der foregår på universiteter i udlandet. Samtidigt får universitetet kun statsligt tilskud til den del af uddannelsen, der finder sted i Danmark. Dvs. at når en studerende tager et semester herhjemme og tre i udlandet, så betaler det danske universitet for alle fire semestre, men modtager kun offentligt tilskud for et enkelt. Det betyder, at universitetet er tvunget til at bruge nogle af de bevillinger, som det har modtaget til andre uddannelser, på at betale undervisningsafgifter for danske og europæiske studerende i udlandet. Den situation er på alle måder utilfredsstillende - både for universiteterne og for de danske studerende, der reelt betaler for Erasmus Mundus-studerende fra andre EU-lande. Og hvis der ikke findes en løsning, kan de danske universiteter ikke længere forsvare at deltage i Erasmus Mundus.

En holdbar løsning

Universiteterne har derfor i længere tid foreslået en anden og mere holdbar finansieringsmodel for Erasmus Mundus-uddannelserne: For danskere og andre EU-borgere - da EU-regler stiller krav om ligebehandling - bliver studieopholdet i Danmark finansieret via det almindelige, statslige uddannelsestilskud. Når de studerende så tager af sted for at læse i udlandet, har danskerne ret til det såkaldte udlandsstipendium fra den danske stat. Dette stipendium svarer til den offentlige bevilling for en tilsvarende dansk uddannelse og vil dække afgifter til de udenlandske universiteter. På denne måde vil danske Erasmus Mundus-studerendes uddannelse være offentligt finansieret - uden at Danmark skal betale for, at alverdens studerende kan læse gratis hvor som helst. Universiteterne opfordrer derfor Folketinget til at gennemføre denne model, som vil sikre, at såvel danske studerende som danske universiteter fremover kan deltage i Erasmus Mundus.

Behov for en afklaring

Den anden runde af Erasmus Mundus går i luften til næste år, hvor danske universiteter vil have mulighed for at genansøge eller ansøge om EU-støtte til nye uddannelser. Første ansøgningsrunde starter i tidligt næste år, og det betyder, at universiteterne skal til at finde dygtige samarbejdspartnere allerede nu. Hvorvidt danske universiteter kan lave aftaler med andre universiteter, afhænger helt af, hvad Folketinget beslutter vedrørende finansiering af Erasmus Mundus. Det haster med en afklaring, hvis universiteterne skal have reel mulighed for at ansøge om få måneder.

Danske Universiteter har længe presset på for at få vedtaget en løsning, der sikrer, at det er både lovligt og økonomisk forsvarligt at deltage i Erasmus Mundus. Hvor længe skal vi vente - og hvor længe tør politikerne risikere Danmarks internationale omdømme på uddannelsesområdet?

Jens Oddershede er talsmand for Danske Universiteter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her