Klumme

Kære dronning Margrethe ...

Dansk taler man først, hvis man bøjer og placerer alle verber rigtigt, ikke kludrer med forholdsordene, kender ordene tornyster og socialforskningsinstitut og ikke har nogle former for accent - kort sagt hvis man taler dansk som en indfødt. Dronningen og jeg ved, hvor store krav det stiller til en familie
På udebane. En af de situationer, hvor omgivelserne ikke gør grin med prinsgemalens danskkundskaber: På besøg i Tanzania.

På udebane. En af de situationer, hvor omgivelserne ikke gør grin med prinsgemalens danskkundskaber: På besøg i Tanzania.

Keld Navntoft

14. november 2008

I løbet af det sidste år er jeg kommet til at føle mig forbundet med dig og din familie. Ikke fordi du repræsenterer mit fædreland og alt, hvad der er dansk, men fordi du og det meste af din familie ligesom mig selv er en kærlighedskosmopolit, som har importeret en udlænding.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om du også blev opmærksom på danskernes sociale grammatik, mens Prins Henrik lærte dansk. Det er den, som effektivt som en grænsebom holder udlændingene ude af det danske fællesskab, og som intet EU-regulativ kan fjerne. Og det er den, som gør det til virkeligt hårdt arbejde at lære dansk, ikke fordi det danske sprog objektivt er sværere end hverken kinesisk, arabisk eller finsk, men fordi danskere omfatter udlændinge, som taler dansk, med en mærkværdig blanding af latterliggørelse og foragt.

Statusfald

"Dansk er et utroligt svært sprog," lød en almindelig reaktion, da min engelske mand kom hjem fra den første time i sprogskolen. "Udtalen er helt umulig. Jeg kender mange udlændinge, som aldrig har lært det." Og så refererede de faktisk til din mand, Prins Henrik, og hans danske, som aldrig var blevet godt nok. Min mand undrede sig over disse entusiastiske forsøg på at fratage ham enhver motivation for at lære dansk, men Margrethe, jeg må indrømme, at jeg også selv var ved at give op i starten, hvor min mand øvede sig i lægge det rigtige tryk på sætningen: "Der ligger et ringbind på bordet." Så snart min mand kunne dansk nok til at introducere sig selv med et "Jeg hider Oliver, jeg er fraaa England," hørte jeg nemlig et brag af et statusfald.

Som dansktalende udlænding forvandlede han sig fra en cool kosmopolit til en fremmedarbejder, hvis klodsede accent gjorde ham uværdig til andet end et job som rengøringskone eller grønthandler. Hvad der skete, forstod jeg først, da jeg talte med en sprogforsker, som tørt påpegede, at "ligesom fynsk konnoterer naivitet, konnoterer dansk talt med udenlandsk accent dumhed. I Danmark opfatter vi automatisk udlændinge, som taler dansk, som mindre begavede."

Lost in conversation

Det ved min mand heldigvis ikke, for som englænder er han vant til at høre sit modersmål udtalt med alle former for accenter. Han opfatter dem, som fniser over den karakteristiske indiske accent eller den kartoffeltunge danske som uendeligt dårligt opdraget, og har sin egen version af engelsk, hvor han piller fremmedord og svære sætningskonstruktioner ud af sit sprog og i stedet taler langsomt og tydeligt.

En høflig service for the non-native english speakers, som han bruger over for de fleste danskere, som sjældent taler lige så godt engelsk, som de selv tror.

Sådan en udlændingeservice eksisterer ikke blandt danskere. Her må man hænge på det danske eller lade sig glide ud af samtalen. Igen og igen har jeg fundet min mand lost in conversation, når en eller anden rullede sig ud om det københavnske budgetforlig uden at gøre sig den fjerneste umage for at sætte taletempoet ned. Bedre går det ikke, når min mand selv forsøger sig på dansk. "Jeg forstår ikke, hvad du siger," svarer danskerne helt uhæmmet. Og som sprogforskeren bemærkede, så er manglende forståelse nok den mest effektive form for eksklusion.

Margrethe, nu ved jeg ikke, hvordan I omgås ved hoffet, men mange af de udlændinge, som jeg kender, synes, at danskerne er lidt uhøflige. Hvor man i min mands hjemland, England, styrer samtalen efter et fastlagt mønster og præsenterer sig, når man kommer ind, sørger for at få talt med alle, og foregiver en interesse for hvilket som helst emne, som kommer op, så har vi ikke den slags kvababbelser i Danmark. Her holder man sig til sine egne, og cirkulerer man til et selskab, sker det først efter et par øl, og oftest fordi man er på jagt efter f.... Det er helt op til den enkeltes finfølelse eller tålmodighed, om man gider inddrage en udlænding i samtalen, for der findes intet høflighedskodeks, som byder danskerne at gøre det, og af samme grund lader de fleste være. Den samme akademiker, som skælder Dansk Folkepartis vælgere ud for fremmedhad og racisme, kan sagtens vælge at tale hen over hovedet på den konkrete udlænding hele aftenen. Ved sociale sammenkomster er min mand derfor begyndt at opsøge de andre udlændinge, og så står de og snakker om livet i det danske kongerige, mens danskerne har travlt med at snakke med de gamle venner, klassekammerater, kollegaer, kærester og kusiner, som danske fester er så fulde af.

Tilpasning

Margrethe, jeg tænker tit på dig og din familie, for siden min mand flyttede til Danmark, er jeg begyndt at fremhæve, at din mand mestrer det danske sprog nok til at skrive en hel digtsamling, eller at din svigerdatter faktisk begynder at være ganske flydende, når hun taler om Isabellas og Prins Christians fremskridt. Jeg bliver personligt stødt, når danskerne ikke synes, at dine familiemedlemmer gør det godt nok. I sidste weekend blev jeg også vred, da de andre buspassagerer fnisede, da den tyrkiske buschauffør sagde, "gå langt ned i bussen". "Måske skulle du bare høre bedre efter," hvæsede jeg pludselig, da manden bag mig bemærkede, at det var utroligt, som indvandrerne aldrig fik lært dansk. Det blev han overrasket over, for udlændingenes mangel på danskkundskaber er normalt integrationsdebattens eneste fællesnævner. Vi kan måske ikke bede udlændinge om at skifte tro, spise flæskesteg eller vise håret frem, men dansk, det må de da kunne lære. Ellers er det tegn på dovenskab og manglende tilpasningsevne.

I dette år, hvor min egen mand har slidt stolene på Københavns sprogskoler, er det bare gået op for mig, at han ligesom kongehusets udenlandske scoringer og tyrkiske buschauffører bliver ramt af, at danskeres faktisk ikke mener, at udlændinge nogle sinde kan lære at tale dansk. Dansk taler man nemlig først, hvis man bøjer og placerer alle verber rigtigt, ikke kludrer med forholdsordene, kender ordene tornyster og socialforskningsinstitut og ikke har nogle former for accent - kort sagt hvis man taler dansk som en indfødt. Margrethe, jeg synes faktisk, at danskerne forlanger lige lovligt meget af vores mænd og de andre udlændinge.

Med venlig hilsen

Johanne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

De sidste englændere jeg så var fodboldvenner der molestrerede Rådhuspladsen ved at kaste med borde og stole i hovedet på herboende tyrkere.
Deres evne til at mingle var en smule uvant for de forbøffede og fremmedfjendske danskere som sad på og ved møblerne.
Hallo, hallo, Fawlty towers, Peter Sellers gjorde tykt grin forskellige udenlandske accenter. Morsomt var det, men sikkert ikke korrekt. Skulle sprogkoden i UK virkelig være forsvundet. Hvornår er det blevet in at tale cockney eller et andet arbejdersprog i UK ?
Jeg hører dansk med mange accenter hver dag. Det har jeg og mange andre gjort i snart 20 år. Når jeg taler med forældre og elever hører jeg såre forskelligt dansk.
Når man ikke behersker et sprog fuldkomment bliver ens udtryksmåde ofte tolket som om sproget kendetegner personen. Altså som om man er lidt uvidende eller naiv. At englændere som almindeligvis sjældent taler andet end deres eget sprog skulle være særlig tolerante over for accenter er vist en nyhed, som mange amerikanere vil blive glade for at høre.
Det er muligt at det segment du tilhører er voldsomt intolerant hvad angår sprog. Vi andre bliver nødt til at leve med en efterhånden udbredt vifte af forskellige sprogniveauer og accenter. Lidt har vi vel også lov til at grine eller er det nu også blevet forbudt ? En farsitalende mor sagde da jeg spurgte om hun skulle have tolk: "Nej jeg går i skole og lærer dansk. Lige nu går jeg i børnehaveklasse."

Og den med at danskere tror at de taler så godt engelsk er til at brække sig over. Hvem er det der siger det. Alle jeg kender siger at de kan tale engelsk, men at det fandme er svært at gøre det på et højt niveau. Hvad med lidt tolerance her.
Og endelig,hvordan kan det være at mange journalister ikke kan finde ud af at bruge ligge og lægge korrekt. Mine tosprogede elever kan. Nogle med accent.

Som englænder, boende her i Danmark i snart 7 år, kan jeg godt genkende det Johanne skriver om, og vil gerne siger tak! Dette her er noget mange indvandrer oplever, og det føles godt at der er nogen danskere som også vil snakke om det.

Det at der er racisme og idioter i alle samfund er vel ikke nyheder, og ingen burde stemple et helt samfund udfra hvad en lille gruppe gør, sådan som den første kommentator gør. Hvorfor skal man i forsvar med det samme?

Jeg kender mange danskere som har ikke denne holdning overfor udlændinge. Men det Johanne skriver om er vigtigt, fordi det er en del af dette negative billede som medierne og politikerene forstærker på mange måder.
Integration er en "2 way street". Pia og hendes DF venner burde kunne se at det danske samfund kan ikke holdes som et slags fossil..

Vi er nu alle en del af den nye Danmark med mange flere udlændinge, religioner, sprog, livstile, arbejdsmetoder osv, hvorfor bliver der ikke talt om hvad vi kan lære fra de mennesker som kommer til Danmark?
Jeg har 2 børn som er 3 sproget og jeg er simpelhen så stolt af dem. De kender til forskelliege samfunds modeller og har derfor mulighed for at vælge den bedste efter deres behov. Det har man ikke, når man "kun" er dansker, englænder eller tyrker.
Jeg stoler på disse børn for at vise vejen til et bedre integreret samfund.

Globalisering ske også hvor du bor!

Oversæt fra min dårlige dansk med hjælp af min danske kone...hun er sød( husk at det er derfor jeg er her og ikke fordi Danmark er så et vidunderligt land eller jeg har brug for dagpenge)

John Smith