Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
17. november 2008

Sygt tankespind?

Ralf Andersson, Frederiksberg

Det var bemærkelsesværdigt at læse artiklen i fredagens Information af Naomi Wolf, som på den ene side tilsyneladende tilslutter sig den officielle konsensus om "the 9/11 truth movement" som en flok paranoide tosser - og på den anden side anerkender, at tosserne stiller en række påtrængende og rimelige spørgsmål vedrørende 11. september 2001. Spørgsmål, der ikke bare (som det hidtil er sket) kan fejes af bordet som sygt tankespind, men bør underkastes seriøs, kritisk og fordomsfri journalistisk undersøgelse. Det bliver spændende at se, om Information (langt om længe) får samlet mod til at tage udfordringen op.

Velkommen Speedy Gonzales

Jan Krag Jacobsen, Farum

40 spørgsmål skal besvares på 45 minutter i den nye indfødsretsprøve. I den gamle prøve fik de nye danskere 60 minutter til opgaven, som var lettere end den nye.

Denne stramning er indført af Dansk Folkeparti, som vil have hurtige, nye danskere, der kan sætte fut i fejemøget.

Det er også tiltrængt mange steder: I Udlændingeservice, som holder turister væk med groteske ventetider på simple turistvisa. I politiet, som er alt for længe om at rykke ud. På hospitalerne, hvor ventelisterne volder problemer. Hos DSB, hvor pendlerne spilder oceaner af tid. I supermarkederne, hvor tid forsvinder i kassekøerne. I Folketinget, hvor en alt for lang sommerferie sætter lovgivningen i stå. I Fødevarestyrelsen, som har brugt forbløffende lang tid på ikke at kunne spore en forrygende salmonellainfektion. Og sidst men ikke mindst i Dansk Folkeparti, som er længe om at finde ud af, om man må banke sine børn. Velkommen Speedy Gonzales.

Vi holder Danmark på motorvejen

HansHenrik Samuelsen, freelance geograf og sekretær i Rådet for Bæredygtig Trafik

Hvilket spor er det de konservative vil holde os på med sloganet: "Vi holder Danmark på sporet"?

At holde sig på sporet har lyden af at være imod store forandringer. Det bekræftes da også på partiets hjemmeside, hvor man forstår, at partiet ønsker at forandre for at bevare. Det må være lig med at følge den hidtidige udviklingsretning. Altså mere CO2 og mindre miljø.

Hos de konservative finder vi Henriette Kjær, der vil omdanne naturområder til motorvej og Connie Hedegaard, der agiterer for mindre CO2-udslip. Er det, det samme spor de taler om?

Hvis man bare ved en lille smule om klimaet ved man godt, at det ikke handler om at holde Danmark på sit nuværende spor. Hvad tænker klima- og energiministeren, når trafikordfører Henriette Kjær i Information ikke er et sekund i tvivl om, at der skal bygges motorveje? Hverken tilhængere, modstandere eller planlæggere er i tvivl om, at det er opskriften på et større CO2-udslip.

Der må simpelthen være forskel på det spor Henriette Kjær insisterer på og det Connie Hedegaard ser i fremtidens tåger?

De konservatives hjemmeside vidner billedligt om et grønt parti. Der er næppe noget, der står i stærkere kontrast til naturen end en motorvej. Det vil i den sammenhæng være interessant at vide, hvilket spor Lars Barfoed har tænkt sig at følge i sin nye ministerbil.

Kører han sammen med Connie ad bæredygtige sporløsninger, eller holder han i kø bagved Henriette på den destruktive individualistiske motorvej, vi alt for længe har siddet fast i?

Anmelder fik penge af kunstfestival

Uwe Max Jensen, kunstteoretiker

Det er netop blevet offentliggjort, at kunstfestivalen U-TURN er blevet svigtet af publikum. Før festivalens åbning lovede ledelsen, at besøgstallet ville ramme 50.000 besøgende. Men det endelige besøgstal blev 28.000. At publikum i den grad har svigtet U-TURN er ikke kunstfestivalens eneste problem. U-TURN har gjort et stort nummer ud af, at festivalen er international. Men går man den internationale omtale af festivalen kritisk igennem, er der ikke meget at komme efter. Deciderede anmeldelser er der ikke mange af, når man ser bort fra svenske medier.

Men for nylig blev U-TURN anmeldt i britiske Frieze Magazine (nummer 119). Anmelderen hed Lars Bang Larsen. Eneste problem med den positive anmeldelse er, at Lars Bang Larsen er dybt økonomisk involveret med U-TURN.

Ifølge Anders Lichinger, der er Presse, PR og Sponsorchef for U-TURN, har Lars Bang Larsen i en periode på to måneder udlejet et værelse i sin andelslejlighed til U-TURN. Jeg har i en mail til U-TURN bedt om at få oplyst, hvor mange penge Lars Bang Larsen har fået udbetalt af U-TURN for at stille værelset til rådighed. U-TURN har foreløbig nægtet at svare.

Desuden har Lars Bang Larsen holdt et såkaldt 'fyraftensforedrag' for U-TURN. Om Lars Bang Larsen også har modtaget betaling for dette foredrag, har U-TURN nægtet at svare på.

Med ovenstående in mente står det klart, at Lars Bang Larsen ikke kan kaldes uvildig, hvad U-TURN angår.

På oplysningen.dk kan man desuden konstatere, at Lars Bang Larsen figurerer med selvsamme adresse som U-TURN's kurator Judith Schwarzbart. Judith Schwarzbart er nu ifølge eget udsagn flyttet til en anden adresse i samme andelsboligforening, men forespurgt i telefonen indrømmer hun, at hun tidligere har fremlejet Lars Bang Larsens andelslejlighed. Arrangementet skulle ifølge Schwarzbart have stået på i et års tid.

Moster skrap som statsminister

Nis Rasmussen, Hundested

Med finansminister Lars Løkkes historiske og ikke ufortjente lavstatus hos vælgerne in mente, ligger den lige til højrebenet for Moster Skrap, Lene Espersen, mener den borgerlige presse og en stor del af samme vælgere tilsyneladende.

Forstå det hvem, der nu kan, for ud over et åbent smil og et fotogent ydre samt en forbløffende villighed til at agere linselus, har hun mig bekendt aldrig demonstreret kvaliteter, der kunne berettige til statsministerdrømme af nogen art. Til gengæld må hun siges at være hovedansvarlig for den mislykkede politireform, som hun sikkert gladelig har afleveret på Brian Mikkelsens skrivebord. Det ligner næsten en tanke, at Espersen er sluppet ud af den turbulens, som politireformen har givet anledning til. I hvert fald kan det konstateres, at det ikke lige er selv samme Brian Arthur, der er førstevalg, når Fogh går af. Nu sidder han i den grad med aben.

Hvorfor er der slet ingen, der nævner Connie Hedegaard som mulig borgerlig statsministerkandidat? Hun er åbenbart blevet vejet og fundet for tung. Hun er måske blot for begavet til at beklæde den tunge post. Det ligner mere end en tanke, at den borgerlige fløj hellere vil have en paradefigur, der er i stand til at brænde igennem på tv ved stort set altid at sige det samme i korte, letforståelige sætninger, men som endnu ikke har præsteret noget banebrydende positivt i dansk politik.

At Lene Espersen kalder Helle Thorning for en politisk dilettant, er vel det nærmeste, hun kommer på at skyde sig selv i foden.

Huse vokser ikke ind i himlen

Christian Askov, Varde

Linie 3-entertaineren Anders Bircow, der også er dansk frontfigur for det pyramidelignende amerikanske firma Amway, har virkelig fået det desperate boligmarked at føle. Han har forgæves forsøgt at sælge sin ejendom på 284 kvm. på kanten af Bagsværd Sø for den nette sum af 23,5 mio. kr. Men selv en Anders Bircow må sande, at husene ikke vokser ind i himlen. Så han måtte bide i det sure æble og sætte prisen ned til 13,6 mio. kr. Altså et kontant nedsalg på 7,6 mio. kr. Det virker fuldstændig vanvittigt at det kan lade sig gøre, også set i betragtning af, at han betalte 7,5 mio. kr. for tre år siden; og så har han godt nok restaureret - men alligevel. Der er noget galt i Danmark som salige John Mogensen synger.

Frihedens anakronismer

Per Diepgen, Halskov

Med 70-året for statspogromen (pogromen udtryk for det tyske folks hævn for en jødes drab på en tysk diplomat, men reelt var der tale om en centralt styret offensiv mod de tyske jøder, red.) i 1938 fik den danske ytringsfrihed foldet sig ud i en eksemplarisk dobbeltmoralisme. Selv Jyllands-Posten og Berlingeren benyttede trykkefrihedens brækmidler til at kurere historiens dårlige samvittighed; måske et supplement til en anden JP-kronik om fascismen som demokrati (David Gress). For hvorledes forholdt de samme redaktioner sig i 30'erne til den politiske situation? Deres redaktionelle budskab var ganske anderledes og ude af trit med den viden, som vi havde om nazismens overgreb - foruden den politiske forfølgelse også kendskabet før besættelsen til eutanasilovens behandling af børn og unge. Men bag avisspalterne lurer ingen selverkendelse eller beklagelse, kun fordømmelsen af andre, de satans tyskere. Hvor var frihedselskerne, da det gjaldt? Hvor var modstanden, der ville grusomheden og fejheden til livs? Nogle redaktioner lader forargelsen trykke kvit og frit på trods af, at enhver véd, at de selv var en del af samarbejdet. Hvordan skal vore børn kunne håndtere fremtiden?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu